Hårupøksen!

I dag har vi fundet en meget velbevaret økse. Ikke en økse smedet til træfældning, men et kampvåben. Øksen, eller øksehovedet, lå på bunden af et anlæg, der kan have været en kælder i et lille hus. Øksehovedet havde desuden bevaret dele af sit træskaft, hvorfor vi hurtigt har taget den med ind på museet til konservering.

Her ser vi det flotte fund af et øksehoved med en rest af træskaftet bevaret.

I nærheden af huset hvor øksehovedet er fundet ligger flere jernudvindingsovne, så det er nærliggende at forestille sig, at det måske er i dette område øksen er smedet. I samme område har vi desuden fundet flere jernnagler i stolpehullerne, som tilhører et langhus. Hvilket viser, at der er gode bevaringsforhold for metaller.

Da øksen skulle op, tog medarbejderne lige to minutters pause for at se det fine fund.I udgravningen sidder den glade finder, arkæolog Mads Jylov.

Landsbyen ved Hårupgård

Her har vi sat landmålerstokke i stolpehullerne fra de tagbærende stolper i et af vores mange huse. væggene kan ses som mørke paralelle linier.

Ved Hårupgård fortsætter vi med at finde huse og hegn i stort antal. (Se også de tidligere artikler.) Vi er begyndt at kunne udskille flere faser, der ligger oveni hinanden, og glæder os hver dag til at få gravet mere frem og se mere og mere af landsbyen.

Plan over de små 7000 anlæg vi indtil nu har registreret. Fra stolpehulssværmene kan vi allerede udskille over. 15 huse, der dog ikke alle har været samtidige

Selvom  landsbyen er fra en periode, der typisk er fundfattig,  har vi også gjort nogle fund, mest af keramik, men også et enkelt flintfund.

Den fine ca. 4000 år gamle dolk blev fundet i et stolpehul, da vi gravede mulden af med

 

Flintdolken, hvis spids desværre er knækket af. Brudet er sket før dolken blev lagt i stolpehullet.

gravemaskine. Dette betyder dog nok ikke at vi har fundet et bondestenalderhus, men nok snarere at vi ikke er de første, der har fundet dolken. Man må forestille sig, at et menneske for ca. 1600 år siden har fundet flintdolken og med det samme har set, at det var et særligt fund. Så særligt, at flintdolken er blevet gemt i huset, gravet ned i huskonstruktionen, måske som et såkaldt husoffer.

Forgyldt dragtspænde fra vikingetiden fundet med detektor af en vores flittige detektorfolk.

De flittige detektorfolk har heller ikke ligget på den lade side. Siden de tidligere omtalte fund her på bloggen, har et fund skilt sig særligt ud.

Der er tale om et dragtspænde, som er fra 900 årene, altså vikingetiden. Detektorfolkene har i alt fundet tre fine dragtsmykker, som alle er dateret til tiden efter de indtil nu fundne huse og hegn, så vi håber fortsat på at finde husene fra vikingetiden, og måske den tidlige middelalder.

Foregængerne for Linåvej 66?

Linåvej 66 kortudsnit

De i denne omgang omtalte huse ligger ved den grønne prik. De røde streger og felter er vores undersøgelsesområder.

Syd for Linåvej graver vi i øjeblikket udlægsarealer omkring et kommende regnvandsbassin, og omkring motorvejen. Ved regnvandsbassinet er der tidligere undersøgt en fin romertidslokalitet, og nord for denne er der i denne omgang dukket flere huse op, således at vi her må gå ud fra at vi har den nordlige afgrænsning for den bebyggelse.

Linåvej 66 oversigt ved gården

De omtalte huse, som de ligger omkring gylletanken bag gården

Denne artikel omhandler 5 huse, som vi lokaliserede helt oppe ved gylletanken ved Linåvej 66. Forundersøgelsen i forbindelse med selve motorvejstracéet gav intet nævneværdigt i strækningen syd for det nu undersøgte område, men blot 2 meter nord for en af søgegrøfterne fra dengang (lys blå fyldning), dukkede først tre overlappende hustomter fra yngre romersk jernalder op, og dernæst 10 meter længere imod nord to huse fra yngre germansk jernalder.

De sydlige huse stammer således fra omkring 300-375 e.kr., medens de nordlige formodentligt kan dateres til den sene del af germansk jernalder, det vil sige til tiden mellem 600 og 800 e.kr. Det er nærliggende at formode at bevægelsen er fortsat, således at en vikingetidsgård sandsynligvis er lokaliseret under den nuværende gård, og at der rent faktisk kan være en sammenhængende kronologi. Det er dog langt fra sikkert, da en del gårde i området er såkaldte udflyttergårde, som er byggede der hvor der ingen gårde er, eller rettere hvor der ikke længere ligger gårde! Det kan desuden blive svært at dokumentere det, da den aktuelle gård sandsynligvis har ødelagt en del af de senere perioders gårdtomter, og vi får nok ikke lov til at grave under gården, som stadig er beboet.

SIM 5/2010 Hus 1-3

De pænt lange gårde (rød og blå) er omkring 33 meter lange og 6 meter brede.

De først fundne huse syd for gylletanken Lå overraskende nok ned over er fald i landskabet på 1,5-2 meter, hvilket virker tåbeligt med nutidsøjne, men måske har været praktisk, når nu kreaturerne har været opstaldede i østenden, og dermed ned ad bakke i forhold til beboelsen. Kan man ikke finde et helt plant sted, er denne løsning sandsynligvis at foretrække, frem for en hældning den modsatte vej. Det skal lige siges at der i perioden sandsynligvis ikke har været bygget plane gulve i huse med en sådan placering i landskabet, og slet ikke i staldenden. Det kan vi se i kraft af at de tagbærende stolper ikke er kraftigere her, og det har de nok skullet være, hvis de har skullet bære både gulv og kreaturer.

SIM 5/2010 Hus 4 og 5

De fine Germanertidshuse ved gylletanken

Det pæne hus (mørk grøn udfyldning) er i øvrigt forstyrret i nordøsthjørnet af gylletanksbyggeriet for 15 år siden, hvor det desværre ikke blev observeret, men der er nu tale om relativt få stolpehuller i væggen som er forsvundet, og i et så symmetrisk hus, er det ikke det store problem. Det gult markerede hus som skærer de fine hus efterlader vi til eftertiden nord for udgravningsfeltet.

Ildbukke i Funder

I ugerne op til påsken var vi igen i Funder for at prøvegrave grundene i det kommende parcelhuskvarter.

En diset formiddag i Funder.

Gravemaskinen er igang med at mulde grøfter af en diset formiddag i Funder.

Det undersøgte område støder mod vest op til den tidligere undersøgte gravplads (Se artiklen: Gravpladsen fundet i Funder!) og mod nord støder området op til tidligere undersøgte jernudvindingsovne (Se artiklen: Tæt ved vejs ende… Udgravningen ved Funder Bakke). Vi fandt dog hverken flere grave eller jernudvindingsovne, så områderne med disse må anses for at være afgrænset ud mod det undersøgte areal.

En af de anlægstyper vi fandt flest af var kogestensgruber, som har indgået i arbejdet med madlavning. Vi fandt også gruber, hvor man i første omgang har taget ler eller sand efter behov, men som derefter er blevet fyldt med affald. Det er netop blandt datidens affald, at de gode fund er kommet – blandt andet lerkarsskår, der hjælper os med at datere de sporadiske rester efter bebyggelsen, til tidlig førromersk jernalder, ca. 300 f.Kr. Ildbukken på billedet er dog det bedste fund fra denne undersøgelse.

Ildbukke

Ildbukke er formet i ler og har været brugt i forbindelse med ildsteder. Deres egentlige funktion er uvis.

Ildbukkens placering tæt ved ildstedet har bevirket at den er uens brændt og desværre gik det med den anden halvdel af ildbukken, som det ofte gør -den gik i mange mindre dele! I en nærliggende grube fandt vi en lignende ildbuk, men den var meget porøs og nærmest smuldrede mellem fingrene på os.

På kanten af en landsby fra oldtiden

Vi er tilbage på markerne ved Hårup, hvor vi i november og december lavede flere forundersøgelser. Allerede dengang vidste vi, at det var en meget stor og spændende sag, der lå under mulden på det lille bakkefremspring og ventede os i Hårup. Måske endda det tidligste Hårup?

Her ses et af vores udgravningsfelter. Måske det nærmest ligner landingsbaner til flyvemaskiner? Udgravningsfelterne er ca. 24 meter brede, og de længste bliver over 240 meter lange.

Bebyggelsen, eller landsbyen, som strækker sig over godt 5 hektar (dvs. omkring 10 fodboldbaner), er meget godt bevaret. Der er allerede nu tegn på, at der er flere ”faser” i bebyggelsen, hvilket vil sige, at der er langhuse der ligger ind over hinanden samt flere hegn. Indtil videre er der fremkommet over 8 langhuse, og vi er jo kun lige begyndt. Man har altså boet på stedet i mindst et par århundrede. Den ældste datering af landsbyen, er omkring starten af 400-tallet. Dog vil de opmærksomme læsere måske kunne huske, at vores dygtige metaldetektor-folk fandt to dragtspænder på selv samme omtalte mark. Det ene dateres til tidligt i 700-tallet, og den anden til tidlig middelalder (1000-tallet). Dvs. at vi har et tidsmæssigt spænd over måske 600 års bebyggelse i området. Hoveddelen af bebyggelsen ser ud til, at skulle dateres til ældre germansk jernalder.

For dem som måtte have interesse vil vi holde et ”åben udgravning” arrangement, så hold øje med vores blog, hvor vi skriver dato og klokkeslæt på arrangementet.

Her ser det trænede øje flere mørke "streger" på udgravningsfladen. Det er langhuse der ligger oven i hinanden samt mere end et hegn.

Her ses en plan over alle de arkæologiske anlæg, der tilsammen udgør dele af den ovennævnte bebyggelse.


 

 

 

 

 

 

 

 

Her ses udgravningsholdet. Fra venstre: Kent Laursen, Kirsten Nellemann Nielsen, Peter Bye-Jensen, Merete Dyrmose og Mads Jylov.

 

Smedens esse fundet i Thorning

Efter et velbesøgt Åbent Hus arrangement, hvor der blev talt en del om jernudvinding og de mange forekomster af slagge i området, blev en rødbrændt plamage undersøgt nærmere. Det viste sig at være smedens esse – fundet blot få meter fra en stor jernudvindingsovn. Da smedjer fra middelalderen er forholdsvis sjældne, har det været en unik lejlighed til at tage prøver fra selve essen og det omgivende areal for om muligt at kunne ”kigge smeden over skulderen”. Vi kan forhåbentlig få et større indblik i smedningsprocesser og organiseringen af smedens arbejde.

 

Poul afrenser essesten med slagge. Bemærk den rødbrændte farvning omkring essen.

Essen er nu tømt og den bestod af en større granitsten med en fordybning i midten, hvori en meget jernholdig slagge var bevaret. Den meget rødbrændte ler omkring essen vidner om, hvor høje temperaturer jernet blev bearbejdet ved.

I forbindelse med Åbent Hus afsøgte tre af museets detektorfolk området og fandt en lille sølvmønt med en konge til hest. Mønten viser sig at være en såkaldt rytterpenning – to Skilling Lybsk – med Christian IV fra perioden 1619-1622.

Mønt fra Christian IV's tid

 

Ifølge regnskabet for Silkeborg Len er der indtil omkring år 1600 leveret jern fra Silkeborgegnen til kongens smedie i København og herefter er jernfremstillingen i Midtjylland ophørt. Betalingen til kongen var herefter omregnet i penge og ikke jern. Pudsigt at mønten er fra lige netop denne periode…!

Se evt. ”Klimp og kloder. Jern i middelalderens Danmark”, Blicheregnens Museum 1999.

Retur til Linå

Museet er i mandags atter gået i gang med forundersøgelser ved Linå omkring Anebjergvej, og ud imod Mollerup.

Denne gang er vi ude for at undersøge de få steder hvor jorden af forskellige årsager først bliver tilgængelig nu, men også for at undersøge de områder vejdirektoratet har udpeget til jorddepoter, regnvandsbassiner og lignende. Det er relativt store arealer der kommer til her sent i motorvejsprojektet, og det skyldes at arbejdet med en motorvej langt fra kan overståes ved at slå et par streger een gang for alle.

Regnvandsbassiner og jorddepoter er noget at det der sidst bliver lagt fast i disse store projekter, da det er ret sent man finder ud af hvor meget overjord og regnvand man skal have plads til der hvor krydsende veje og motorvejen ender med at ligge efter at alle tilpasninger er overstået.

Det vi finder er indtil videre magert, blot enkelte kogestensgruber fordelt over et større område, som ikke er tilknyttede beboelse vi kan erkende, og ender sandsynligvis ikke med at resultere i nærmere undersøgelser fra vores side.

I den næstre tid bevæger vi os vider

e imod øst imod kommunegrænsen, og det skal blive spændende hvad der dukker op på vejen!

Åbent Hus på Smedebakken i Thorning

I forbindelse med kommunens anlæggelse af et større regnvandsbassin i den vestlige del af Thorning, er der i den forløbne uge afmuldet et ca. 7 meter bredt bælte til nedlægning af rør umiddelbart øst for Foghsvej. I den forbindelse har vi løbende besigtiget arealet og har fundet spor efter både huse og jernudvinding.

Vægstolpehuller i hus ses som mørke pletter i den gule ler. I midten anes husets ildsted.

Der er indtil videre spor efter mindst fire huse, sandsynligvis fra vikingetid/tidlig middelalder, omkring 1000/1100-tallet. Husene har haft tætstillede stolper i væggene og tilsyneladende ingen indre tagbærende stolper. De er ca. 5 meter bredde og går på tværs af det afmuldede tracé. Gavlenderne ligger udenfor tracéet, så husenes længde har ikke kunne fastslåes. Der er spor efter ildsteder i flere af husene.

I den sydlige del af arealet ses en bred grøft, der tolkes som et tofteskel. Den danner det sydøstlige hjørne af et gårdsanlæg, hvor der har foregået jernudvinding. Grøften indeholder en del slagge – et restprodukt efter jernudvinding – og umiddelbart vest for grøften er der flere nedgravninger med slagge, som tolkes som resterne efter jernudvindingsovne.

Det er bemærkelsesværdigt at pladsen med jernudvinding og måske smedning ligger ved vejen ”Smedebakken”, der passerer Thorning Hus.

Vi holder Åbent Hus søndag d. 11. marts kl. 14-16. Alle er velkomne.

Kold jord ved Høje Kejlstrup

Prøvegravningen foregår vest for Kejlstrupværket, som her ses i baggrunden, hvor Kurt passer maskinen.

Efter at vi har ligget underdrejet to uger på grund af kulden ved Høje Kejlstrup, er vi igår atter gået i gang med at forundersøge en række matrikler ved vest for Kejlstrupværket.

Kort

Det område vi skal undersøge er her markeret med grå baggrund, og rød kant. De røde streger er de søgegrøfter vi allerede har lagt ud i området. Kortet er stillet til rådighed af KMS, og er et af de gamle 4cm kort, og derfor er Kejlstrupværket slet ikke vist.

Det vi indtil videre har undersøgt kan muligvis ende med at blive årets kedeligste forundersøgelse, da vi imod forventning for denne type landskab ikke finder særlig meget, selv om der er tale om et stort område på over 30 hektar (300.000 kvadratmeter), med mange små vådområder og småbakker, som vi typisk finder det her nord om Silkeborg.

Landskabstypen, som er opstået sent i sidste istid, ville typisk være velegenet til bebyggelse i alle perioder af forhistorien, men indtil videre har vi blot fundet spredte kogestensgruber, som ud fra hvor hårdt stenene er slidt, skal dateres bredt til bronze-jernalder.

To steder på markerne har vi indtil videre set hvad vi tolker som mulige bebyggelsesspor, men desværre er der ingen fund knyttet til disse steder, og de er derfor svære at forholde sig til. Da der ikke er fundet keramik overhovedet, og det vil vi normalt se ved gårde fra den del af jernalderen hvor kogestensgruber kan forekomme, formoder vi i øjeblikket at der er tale om smågårde fra bronzealderens første halvdel- Vi må se om vi bliver klogere…

Gravning med to maskiner på samme prøvegravning forekommer sjældent, men kan blive nødvendigt ind imellem, som her hvor Kurt og Peter knokler for at holde undertegnede i gang med GPS indmålingen.

Dette år får Silkeborg Museum ret travlt, og vi har derfor hentet begge vores entreprenørs maskiner ud sammen, så vi kan blive hurtigt færdige her ude. Det bliver dog sandsynligvis kun i denne uge vi får den glæde, da der mok allerede fra næste uge skal prøvegravninger i gang flere andre steder omkring Silkeborg!

Nøgne marker i januars vinterlandskab… Men der er noget i vores søgegrøfter.

En søgegrøft trækkes igennem den let frostne jord. I baggrunden ses hovedvej 15 med al dens travle trafik.

Den indtil videre milde vinter har tilladt os at prøve- og udgrave uden ophold denne vinter. Prøvegravningerne i Hårup forsætter mod vest for Hårup By, og vi er nu på toppen af den såkaldte Thorslund Bakke. Navnet i sig selv kildrer jo lidt, da en “Thorslund” jo kunne tolkes som et helligsted til den gamle vejrgud fra nordisk mytologi. Men intet antyder dog dette… endnu.

Det er altså ikke yngre jernalder eller vikingetid der spøger på toppen af Thorslund Bakke, men ældre jernalder. Langs højdedraget finder vi de klassiske gruber for denne tid fyldt med keramik, brændt lerklining og andet affald. Bakkens undergrund er meget leret, hvorfor man kan tænke sig, at mange af gruberne/nedgravningerne har haft til formål at tilvejebringe råstoffer, som f.eks. ler til bopladsens langhuse og lerkarfremstilling. Indtil nu har vi ca.10 langhuse, som ligger på den nordlige del af højderyggen. Flere kan komme til i de næste par uger.

Alt imens de sidste søgegrøfter blev trukket syd for Hårup By, og vi gjorde klar til at indtage Thorslund Bakke, gjorde vores detektorfolk to flotte metalfund.  Det drejer sig om to dragtspænder, den ene en dyrefibula måske fra 700-tallet, og den anden en såkaldt ”Guds Lam-fibula” fra tidlig middelalder. Begge fund understøtter den formodning vi har haft om, at den store oldtidsbebyggelse syd for Hårup By er fra germansk jernalder. Desuden at vi kan forvente at finde rester af et middelalderligt Hårup.

Et flot detektorfund gjort af vores detektorgruppe. En "Guds Lam-fibula".

En flot dyrefibula fundet af Michael Kjær fra vores detektorgruppe.

Her er et kort der viser vores søgegrøfter indtil nu. De er farvet med rødt.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.