Flot gårdsanlæg fra romersk jernalder


Fredag den 12. februar gik vi i gang med at åbne det store felt 3 i udgravningskampagnen på Sortenborgvej. Her vidste vi i forvejen, at der ville komme bosættelsesspor fra jernalderen, for ikke alene var grøfterne i prøvegravningen tæt besat med stolpehuller og andre anlæg; udgravningsfeltet ligger også direkte op ad et område, museet udgravede sidste sommer, og som rummede bebyggelse fra førromersk jernalder. I sommer kunne det konstateres, at bebyggelsen strakte sig længere mod øst, ind på et område, der på daværende tidspunkt ikke kunne undersøges. Det er netop her, vi nu er gået i jorden.

Den nordlige gavl og vestlige række vægstolper i hus C

Den nordlige gavl og vestlige række vægstolper i hus C (se planen længere nede)

Vi er da heller ikke blevet skuffede, for der dukker masser af spændende strukturer op fra jernalderen. Der er både anlæg, der at dømme ud fra den keramik, vi finder, må være samtidige med den førromerske boplads, der blev udgravet sidste sommer, og yngre anlæg fra den efterfølgende periode i jernalderen, romersk jernalder.

I takt med at mere og mere af felt 3 blev fritlagt i løbet af ugen, har vi kunnet observere et flot og velbevaret gårdsanlæg fra romersk jernalder (perioden fra ca. år 0 til ca. 375). Indtil videre har vi mod vest, nord og øst kunnet påvise det hegn, der har omkranset gården, og vi formoder, at hegnets sydlige afgrænsning følger sydvæggen af ét af de beboelseshuse, der blev undersøgt i felt 2, længere mod syd (markeret med A på planen).

Plan over romertidsgården. Bemærk at planen er "renset" for alle andre anlæg end de, der omtales i teksten.

Plan over romertidsgården. Bemærk at planen er "renset" for alle andre anlæg end de, der omtales i teksten.

På gårdspladsen er der indtil videre fundet fire større bygninger samt seks mindre. Koncentrationen af bygninger ligger i det sydøstlige hjørne af felt 3, hvilket har været omtrent midt på gårdspladsen. Her har tre bygninger afløst hinanden (markeret med B på planen). Den fjerde større bygning (markeret med C på planen) ligger i gårdspladsens nordvesthjørne på en sådan måde, at bygningens vestvæg her udgør hegnet. Fra bygningens sydvesthjørne kan hegnsforløbet følges ca. 7 meter længere mod syd i form af en smal grøft.

Medens det nordligste hus i felt 2 (A) utvivlsomt har været en bolig med stald i østdelen, har de øvrige bygninger, vi har kunnet påvise på gårdspladsen, formentlig været forskellige økonomibygninger, knyttet til gårdens drift. Ikke alle de mindre bygninger ligger dog på en måde, så vi kan være sikre på, at de er samtidige med gården.

Hegnet omkring gården udviser i øvrigt fine detaljer: I det østlige hegnsforløb står hegnet med to rækker stolpehuller, og hvor den indre (vestlige) af rækkerne stopper i den nordlige ende, synes der at være en rektangulær konstruktion (markeret med D på planen). Vi tror, at der måske er tale om en samlefold, hvor man kunne genne dyrene ind i, og at den dobbelte stolperække i det østlige hegn repræsenterer en fægyde. Vi har endnu ikke fundet indgangen i hegnet; den skjuler sig måske længere mod syd mellem felt 3 og felt 2, og den kan derfor være forstyrret af den grusvej der løber igennem gårdspladsen på dette sted, men det finder vi sandsynligvis ud af når vi får kigget under det stykke jord også.

Slutteligt skal nævnes et interessant anlæg, der blev fundet umiddelbart nord for romertidsgårdens nordvesthjørne: To gruber, bl.a. med store mængder brændt ler, der lader til på et tidspunkt at være blevet overdækket (markeret med E på planen). I alle tilfælde kunne omkring gruberne påvises en smal væggrøft. Præcis hvad gruberne har været anvendt til, ved vi ikke. Der er taget jordprøver fra dem, og måske vil de kunne være med til at afsløre funktionen. Under alle omstændigheder kunne det ses, da den ene af gruberne blev snittet, at den var i anvendelse i en længere periode med indtil flere tømninger og deponering af nyt materiale. Sammen med det faktum, at gruberne på et tidspunkt er blevet lagt under tag antyder det, at der er tale om et arbejdssted af en art. Af placeringen, lige nord for romertidsgårdens nordvesthjørne, kan vi se, at gruberne næppe tilhører gården. Denne konklusion er baseret på tilstedeværelsen af brændt ler i gruben, som fortæller, at her har været anvendt åben ild. Sådanne aktiviteter er en rigtig dårlig idé at placere så tæt op ad gårdens træhegn. Formentlig tilhører anlægget derfor den førromerske bebyggelse lidt mod nordøst, eller kan hænge sammen med senere tiders aktiviteter.

Undersøgelserne af felt 3 fortsætter i den kommende uge, hvor vi håber, vejret bliver bedre – også selv om meteorologerne lover mere sne.

Advertisements
Der er lukket for kommentarer.