Funder Kirkevej. Tæt på og lige ved…


De sidste søgegrøfter er trukket ved Funder Kirkevej.

Vi har nu afsluttet forundersøgelsen af motorvejstracéet ved Funder Kirkevej. Der fremkom flere bopladsgruber, som nævnt i forrige indlæg om Funder Kirkevej, der kunne antyde at vi var i nærheden af en bebyggelse fra bronzealderen. Dertil kan vi nu endelig tilføje de savnede huse.På kanten af den bakketop, hvor vi havde en fornemmelse af at husene kunne ligge, fandt vi så endelig sporene af huse, nemlig stolpehuller. Der er tale om stolpehuller efter omtrent to huse, men vi må stadig erkende, at der sikkert er mange flere huse på bakketoppen. Dem kan man om føje år forestille sig, når man kører med 110 km/t forbi Funder Kirkevej. Husene ligger nemlig udenfor motorvejstracéet, og kan derfor naturligvis ikke undersøges endnu. Vi rykker derfor nu videre til Sejling, hvor endnu et stykke motorvej skal forundersøges.

Og den sidste søgegrøft bliver trukket...

Advertisements
Der er lukket for kommentarer.