Udgravningen af Højlund II er færdig


Så er udgravningen af Højlund II (SIM 52/2010) færdig og processen med at bearbejde dataene fra udgravningen kan nu gå i gang. På udgravningen har vi gjort flere interessante fund og observationer. Vi har hovedsageligt fundet tre typer anlæg med kulturhistorisk værdi: stolpehuller, gruber (huller efter bl.a. lertagning, som er blevet genopfyldt med affald) og kulturlag.

Her ses den store kværnsten sammen med dele af to mindre kværnsten alle fra gruben A170. Kværnstenene har været brugt til at male mel.

Det er i gruberne, vi har fundet de fleste genstande. Det vi har fundet mest af er lerkarsskår, som antyder en datering sidst i bronzealderen eller først i førromersk jernalder (omkring år 500 f.Kr). Derudover er der fundet flintafslag, knusesten samt kværnsten i forskellige størrelser. Bl.a. har vi fundet en ca. 200 kg. tung kværnsten, som vi regner med skal indgå aktivt i formidlingsarbejdet på museet. Det mest opsigtsvækkende fund fra Højlund II er en smeltedigle, som jeg skrev om i mit indlæg fra den 2. marts 2011.

Prøvegravningen viste, at der var mulighed for at finde tre hustomter (stolpehuller der tilsammen giver en grundplan af et hus), men ved nærmere undersøgelse er disse ikke blevet genfundet. Det har da også vist sig, at bevaringsforholdene langt fra er optimale i området. Vi måtte derfor erkende, at det er muligt, at stolpehullerne er blevet slidt væk efter mange års dyrkning af jorden. Flere af de undersøgte stolpehuller var kun bevaret i få centimeters dybe.

På billedet er drængrøfterne samt stolpehullerne fra Hus I markeret med rød, mens gruben A170 umiddelbart nord for huset er markeret med blå.

Den bedst bevarede hustomt fra området (Hus I) er blevet erkendt ud fra nogle nedgravninger, man i oldtiden har gravet omkring huset mod nord og øst til dræning af regnvand fra tagskægget. Mod vest er det kun den nordlige drængrøft, der er bevaret, mens der mod øst er bevaret flere stolpehuller samt drængrøfterne. En af grundene til at østenden af Hus I var bedre bevaret kan være, at landmændene ved pløjning har været nødt til løfte ploven lidt pga. de mange store sten i gruben (A170) umiddelbart nord for Hus I.

Reklamer
  • Trackback are closed
  • Kommentarer (2)
    • Lars Jørgensen
    • 22. marts 2011

    Spændende, meget!
    Hvilken betegnelse har udgravningen længst mød øst inden Låsbyvej?

    Venligst
    Lars

    • Maria Thiemke
    • 25. marts 2011

    Hej Lars

    Den østligste udgravning på kortet i Kaj F. Rasmussens indlæg fra den 12. februar hedder SIM 55/2010 (Munkeng).

    Med venlig hilsen
    Maria Thiemke

Der er lukket for kommentarer.