Højlund I: Hestesko, vådområder og en påskehilsen.


Ugen der gik har været noget hektisk, men til gengæld har vi nået at få set på en hel del arkæologi. Romertidsbebyggelsens østlige afgrænsning har vi nu fundet ved det tørveholdige vandhul (på planerne kaldet A805). Øst for vandhullet ser det ud til at vi har fat i gruberne til en lille førromersk bebyggelse (Ved A900). Det sidste ved vi fordi der er fundet dele af flere fade fra tiden, med en typisk dekoration.

Kort over de iagttagelser vi indtil videre har gjort på stedet. De grønne rektangler med rudnede hjørner er romertidshuse, medens de turkise måske er ældre. Røde streger er hegn eller stolperækker.

Oversigt over det tørveholdige vådområde med gården Tornbjerg i baggrunden.

Mosen indeholder en del bortkastet romertidskeramik, som sandsynliggør at tørvene har været i vækst igennem hele bebyggelsens varighed.

Der er indikationer for at skårmaterialet bliver ældre ned igennem tørvelagene, således at vi kan få et indtryk af om området omkring tørvehullet har været beboet hele tiden fra ældre førromersk jernalder (omtrent 500 før Kristi fødsel til 400 f.Kr.) til den tidligere omtalte romertidsbebyggelse (lige efter Kristi fødsel).

Det er en periode med stor ændringer i lokalområdet. Vandet fra det lille mosehul har i starten sit afløb direkte imod syd, men imellem de to identificerede tidsperioder, lader det til at sydafløbet lukkes af tørvedannelsen, og vandet løber derfor i en bue som først går imod  nordvest, men ender med at løbe sydvest ud igen.

I romersk jernalder er det buede forløb derfor så fugtigt at man har etableret en lille risvej (de to parallelle røde streger syd for de hegnede huse), for at have mulighed for at krydse området tørskoet.

Hestesko og et uidentificeret beslag fra de moderne nedgravninger i mosen.

Det er dog ikke kun foristoriske spor vi finder derude, og de mangre dræn (de fleste går her nord-syd) er vidnesbyrd herom. I vandhullet er det desuden tydeligt at man har gravet i nyere tid, da vi her har set hestesko og beslagdele, som er relativt nye (formodentlig efter 1700). I det østligste “felt” har vi desuden kunnet iagttage resterne af en gammel vej, hvori der ligeledes er iagttaget beslagdele.

Mandag dækker vores maskinfører de åbne markstykker øst og vest for vådområdet. Vådområdet selv undersøger vi i ugerne lige efter påske, sammen med de sidste uundersøgte arealer.

Glædelig påske fra Mollerup!

Advertisements
Der er lukket for kommentarer.