Højlund I sagen er afsluttet i felt


Så nåede vi enden af det udpegede område, og vi er godt tilfredse med de registrerede bosættelsesspor.

Ovenstående plan er tematiseret, så kulturlagene er grå, medens tørv er orange. De formodede romertidshuse er grønne, og de tilhørende hegn røde. De blå omrids er huse som sandsynligvis ikke er fra ældre romersk jernalder, men kan stamme fra førromersk jernalder få hundrede år tidligere. Stjernerne er i øvrigt indmålte fund.

Her en lille "suppekop" fra moseaflejringerne, hvor der var meget keramik (Klik for større version).

Vores fund omfatter en del lerkarskår, som stammer fra dagligdagens koge- og opbevaringskar i de perioder som vi har iagttaget på stedet. Primært stammer de sandsynligvis fra den førromerske eller ældre førromerske bebyggelse med de snævert indhegnede gårde. Disse gårde har haft flere tilknyttede arbejdsgruber, der til dels er relaterede til byggeriet, idét man her har skaffet sig sig ler til vægbeklædningen.

Ud over lertagningsgruberne er der dog også set flere mindre gruber med ildpåvirkede sten, såkaldte kogegruber, samt flere andre smågruber hvor funktionen desværre normal ikke kan tolkes.

Keramikmaterialet er normalt ret uspektakulært på lokaliteten, men enkelte dekorerede skår er det dog blevet til, men sjovt nok først her på det sidste. Når de først dukker op nu, kan det skyldes at vi det første lange stykke tid gravet på selve bopladsen, hvor keramikmængden ikke har været overvældende. Dette skyldes sandsynligvis at man har skaffet sig af med affaldet lidt længere borte.

Dele af et ret ligesidet, og delvist dekoreret lerkar (Klik for større version).

De viste skår af et kar dekoreret med lodrette furer, eller kanneleringer, stammer fra et kar der sandsynligvis har været rimeligt ligesidet. Lodrette kanneleringer er ret ofte set på bopladser fra ældre romersk jernalder (ca. År 0 til 150 e.Kr.), men de har brilleret ved deres fravær på keramikken på dette sted, indtil det viste kar dukkede op i mandags.

)

Randdele af et flot dekoreret fad, som er fundet sammen med førromerske skår (Klik for større version).

De til højre viste randdele fra et førromersk (perioden fra 500 f. Kr til Kristi fødsel), stammer fra en serie gruber et stykke øst for de iagttagne huse. Gruberne hører nok samnmen med den bebyggelse vi tidligere dokumenterede i Højlund II gravningen. Der er dog en lille mulighed for at nogen af de huse i østdelen af den aktuelt afsluttede gravning, som har en afvigende konstruktion og orientering, hører til denne bebyggelsesperiode, men det kan vi vi sandsynligvis afklare i beretningsfasen. de huse er på den øverste plan fremhævet med turkis / blå kant.

Nu går beretningsarbejdet langsomt igang, og vi begynder så småt at se på hvad der skal foretages af naturvidenskabelige undersøgelser. Men først skal vi lige undersøge to sager ude i østgrænsen af Silkeborg Kommune, hvor der ligeledes dukker gode fundsituationer frem af den danske muld!

Reklamer
Der er lukket for kommentarer.