Stenalder ved Silkeborg Langsø. Slut på første uge.


Efter den første korte uge, som startede i tirsdags, har museets arkæologer fået fat i en smule af bebyggelsen på den neolitiske del af gravningen, omkring den høje sandbakke som ringvejen i dag skærer igennem.

Stenaldergravningen under motorvejen

På ovenstående kort ses placeringen af den igangværende del af udgravningen (rød prik) på BC54 luftfotoet fra 1954 (Copyright COWI) med motorvejsplaner og eksisterende vej indtegnet.

Ovenstående kort har et luftfoto fra 1954 som baggrund. Det er et tidspunkt hvor ringvejen endnu ikke er bygget, men til gengæld er skoven allerede vokset godt op på dette tidpunkt.

Når vi graver imellem den kommende motorvej og den eksisterende ringvej, skyldes det at der foretages meget jordarbejde med store maskiner ved moderne vejbyggeri, og dertil skal der bruges store arealer udenom. Arealerne imellem de to veje er således truede,  på trods af at der i princippet ikke skal bygges vej her.

Når vi er på stedet lige nu, skyldes det at vejdirektoratet snart sætter gang i brobyggeriet, hvor der kommer en ny flot bro parallelt med den eksisterende ringvejsbro, som bevares.

Udgravning ved ringvejen

Peter og Kirsten fjerner her overjorden, som på dette sted er forstyrret af pløjning. Herved dukker alle nedgravninger der går ned i råjorden op som mørkere pletter, der ridses op som det ses foran maskinen.

Sporene vi ser på bakketoppen bærer præg af at have været skjult under overfladen i over 4000 år. Anlægssporene kræver derfor et trænet øje at lokalisere og tolke korrekt. Når vi er sikre på at mange af de iagttagne spor rent faktisk ikke bare er naturlige, skyldes det at enkelte indeholder trækul og brændte sten, såkaldte kogestensgruber, og er af en form og størrelse, som vi kender bredt fra forhistorien, og fordi vi har flintmateriale fra hele arealet.

Toskibet konstruktion

Toskibede huse er typiske i bondestenalderen, men findes også et stykke ind i bronzealderen. Øverst en fladeplan, og nederst et snit gennem huset på den smalle led.

Kogestensgrubernes lokale form kender vi specielt fra den mellemste stenalder, hvor også stenøksen, som dukkede op på overfladen under forundersøgelserne, er dateret til. Vi er derfor stadig tilbageholdende med at udpege husstrukturer, selvom vi har flere kandidater.

I kogestensgruberne har man varmet sten, som kunne bruges til at stege kød, koge vand og lignende. Det er derfor ofte en god indikator for at husene er i nærheden. Stenene lider lidt under gentagne opvarmninger og nedkølinger, og de går derfor gradvist i stykker. Det er normalt disse afsprængte stumper, og smuldrene sten vi ser under udgravningen, blandet sammen med aske og kul fra opvarmningsbålet, som af praktiske årsager er placeret i en nedgravning.

Husene fra tiden er såkaldte toskibede huse, hvor en central række store stolper går helt til tagrygningen, og bærer denne direkte. Det giver et bygning med aflange rum på to sider af en central stolperække. Den aktuelle udgravnings huse, som vi endnu er noget usikre på, er for det meste så nedslidte af vægstolperne mangler, således at vi har flere der blot består af fire stolper på række.

Næste uge tager vi hul på et af kulturlagene, hvor flintmaterialet kan være bevaret præcist hvor det er faldet for over 4000 år siden, og det skal nok blive spændende!

 

 

Reklamer
Der er lukket for kommentarer.