Stenalder bag Hårup


Den uge vi netop har overstået viste sig at blive ganske hektisk, og det skyldes ikke mindst at vi på den østlige af sagerne bag Hårup (SIM 34/2011) finder en hel del fund og nedgravninger.

Tidligere har vi skrevet om lokaliteten fra prøvegravningens vinkel: ARTIKEL

Situationen som vores digitale registreringer viser det efter en uges arbejde. De røde krydser er indmålte fund, medens området med lys gul baggrund er det område der ligger åbent nu. De blåt omkransede arealer er anlæg og rodvæltere som skal undersøges nærmere.

Ved prøvegravningen så stedet allerede lovende ud, men stenaldersager har det med ind imellem at love mere end de kan holde. Det skyldes at mange af dem er fundet i det moderne pløjelag. Flinten stammer oftest fra tynde lag med aflejrede flintgenstande, som på grund af moderne dyrkningsmetoder, desværre er blandet jævnt op i den ellers så livgivende muld.

Det var med den tanke i baghovedet at vi mandag den 31/10 2011 startede med at skrabe jord af den udpegede boplads. Det viste sig dog hurtigt at der er mange såkaldte anlæg at finde på den sandlomme man har opholdt sig på. Anlæg er vores betegnelse for de nedgravninger i råjorden der dukker frem når vi når ned til de lag som er uforstyrrede i de mange mellemliggende år.

Lidt fund fra stedet: Øverst til venstre en fin skraber, x149, ved siden af ildslagningesstenen x6 fra A36. Næste række er keamikken x1 fra A36. Nederst til venstre ligger en samling småafslag fra A36 (x2) og til højre x137 som er indsamler i pløjelaget.

Dateringen er stadig lidt vaklende fordi vi endnu ikke har gravet os ned i specielt mange af datidens anlæg. Flere fund indikerer dog to aktivitetsperioder. Dels er små stykker keramik uden ornamentik og noget af flinten af en type, som indikerer at der er aktivitet i den sene bondestenalder (også kaldet senneolitikum) i tiden mellem 1700 og 2800 f.kr.

Der er dog fund der peger længere tilbage, så som den til ildslagningssten sekundært anvendte A-pil x6 (som ses på billedet til venstre), samt fragmentet af en mangekantøkse x140, som vises til højre herfor. Dateringen på øksen er tragtbægerkultur, en periode som generelt ikke optræder ofte i museets registreringer.

Mangekantøksen x140 fra pløjelaget. Det er kun den tredie som er fundet i museets ansvarsområde!

Ildslagningsstenen x6, er straks mere usædvanlig. Den stammer nemlig typisk fra den såkaldte grubekeramiske kultur (ca. 3100 til 2900 f.Kr.), som er en fangerkultur der normalt kun findes ved kysten. Dateringen er dog den samme som for mangekantøksen, og det kan muligvis tænkes at begge fund stammer fra en grav fra tiden, som er plyndret i yngre stenalder.

Fundet af de to genstandstyper i nærheden af hinanden er meget overraskende fordi de stammer fra to meget forskellige kulturer. Ildslagningssten har dog stor betydning for alle folkeslag, og de kan derfor være taget med og brugt gennem lang tid, og derfor ende langt fra de steder de er samlet op. Mødet mellem tragtbægerkultur og grubekeramisk kultur syd for Hårup, kan derfor meget vel blot være et pudsigt tilfælde!

I den næste uger undersøger vi de mange anlæg, som muligvis omfatter huse fra perioden nærmere, for at afklare om der er tale om én eller flere dateringer for aktiviteterne her.

Reklamer
Der er lukket for kommentarer.