Skribentarkiv

Agurketid og stenkister

Museet følger i øjeblikket flere anlæggelser af cykelstier. Selvom der ofte kun er forstyrrelser fra anlæggelse af veje at registrere, kan vi også finde spor af arkæologisk interesse..

Cykelsti på vej mellem Ans og Grønbæk

Cykelsti på vej mellem Ans og Grønbæk

Ved Skægkær har vi undersøgt flere kogestensgruber i forbindelse med anlæggelse af en cykeltunnel og ved en strækning mellem Grønbæk og Ans har flere stenkister vist sig under og langs Søndermarksgade, Iller Damvej. En stenkiste er en kloaktunnel, som typisk er bygget af store flade sten, som hviler på to rækker mindre, opretstående sten.

SIM-605_2012-F10-A1-blog

Stenkiste langs Iller Damvej. To af dækstenene er væltet af, og man kan se, at den ikke har været i brug i en årrække.

GPS indmåling af Stenkisten

GPS indmåling af Stenkisten langs Iller Damvej

Stenkisterne blev typisk bygget som forbindelsesled mellem vejgrøfter.

I dag bliver Flere steder kan man iagttage, at en stenkiste er blevet forlænget med moderne beton, hvis en vej er blevet bredere.

Kig ind i en stenkiste, der er blevet forlænget med beton.

Kig ind i en stenkiste under Iller Damvej. et eksempel på en stenkiste, der er blevet forlænget med beton.

Så lakker det mod enden i Hårup

Så er den store udgravning i Hårup ved at være slut. Som vi tidligere har skrevet om her på bloggen, har vi fundet meget mere end vi havde turdet håbe på.

Ved noget af det sidste afmuldning dukkede et neolistisk kulturlag med keramik og flintafslag op, så nu har vi registreret bebyggelse fra bondestenalderen, bronzealderen, jernalderen og middelalderen samt ikke mindst begravelser fra vikingetiden, i Hårup.

Jernalderlandsbyen har dækket et areal på ca. 5 hektarer og vi har registreret over 25 gårdsanlæg. Det ser ud til at landsbyen har bestået af 3-4 samtidige gårdsanlæg, der er blevet flyttet eller genopført.

Fra Vikingegravpladsen og en jernmagerhytte, som formodentlig skal dateres til middeladeren, har vi foretaget en 3D registrering, som kan ses på Youtube: http://www.youtube.com/watch?v=IbxJBu6Ns3A      http://www.youtube.com/watch?v=22V3Z9qNcoI

Drejekværn fra landsbyen, fundet af vores maskinfører

Et udsnit af udgravningen taget fra luften i sommers

En af to identiske, forgyldte hængesmykker fra en grav

Åben udgravning i Hårup

Søndag d. 28/10 fra 11-13 er der åben udgravning i Hårup ved Hårup Bygade/Borgdalsvej. Arkæologerne udgraver vikingegrave, viser nogle af de fine genstande, fra allerede undersøgte grave, og fortæller om den store udgravning.

To af mange perler fra vikingegravene

Sorthåret velstillet kvinde begravet i Hårup

Sorthåret velstillet kvinde begravet i Hårup.

Vikingegravpladsen fra Hårup er tidligere blevet beskrevet på denne blog. Efter udgravning af en af gravene og undersøgelse af præparatet optaget fra graven, kan vi nu fortælle om denne grav i sin helhed.

Graven viste sig ved udgravningen at være en kammergrav med en vognfading anvendt som kiste. I kisten var der nedlagt flotte gravgaver til den døde.

Selve graven bestod af et kammer af lodrette stavplanker nedsat rektangulær i kanten af graven. Stavplankerne kunne ses som mørke aftegninger i undergrunden under selve gravfylden.

Image

Stavplankerne ses som mørke aftegninger i jorden

.

I kammeret er en vognfading med den afdøde nedsat. En vognfading er den ”kasse” der har stået oven på vognhjulene. I kanten langs graven og i nogenlunde parallelle linjer gennem graven blev der fundet mange klinknagler af jern, i hjørnerne blev der fundet jernbeslag og endeligt blev der fundet to jernringe i hver sin side af graven. Alle disse jerngenstande viser, at der har været anvendt en vognfading som kiste. Blandt alle jerngenstandene blev der også fundet dele af et skrin. Skrinet har bestået af træ med små tynde metalbeslag.

I gravens nordlige side blev de fleste gravgaver fundet. Dele af gravgaverne blev optaget i et stort præparat og senere udgravet under kontrollerede forhold af museets konservator.

Konservatoren fandt fire perler, heraf tre af glas i forskellige farver og en perle af noget ikke nærmere bestemt stenmateriale. En jernkniv med træskaft og rester af en knivskede af læder. Rester af pelsmateriale, antageligt skin fra et dyr af mårfamilien. tre forskellige typer tekstil af uld alle vævet med hver deres teknik. Tynde guldtråde fra et formodet fjerde stykke tekstil. Kun guldtrådene var bevaret. Endeligt blev der fundet et sort menneskehår, der antageligt stammer fra den afdøde.

Image

Det fine kar under udgravning

Udover genstandene i præparatet var der et helt keramikkar, af en type der normalt ses i kystnære områder.  Det må betragtes som en smule usædvanligt, at finde den så centralt i Jylland. Endelig indeholdt graven en tenvægt af brændt ler og yderligere to glasperler.

Der var ikke bevaret meget af den afdøde, kun knoglemateriale og en tandemalje blev fundet i den nordvestlige del af graven.

Gravgaverne, gravens konstruktion samt kisten fortæller os, at den afdøde har værret ret velhavende og kvinde, tilmed en sortthåret kvinde.

Image

Den lille tenvægt fra graven

Landsbyen ved Hårupgård

Her har vi sat landmålerstokke i stolpehullerne fra de tagbærende stolper i et af vores mange huse. væggene kan ses som mørke paralelle linier.

Ved Hårupgård fortsætter vi med at finde huse og hegn i stort antal. (Se også de tidligere artikler.) Vi er begyndt at kunne udskille flere faser, der ligger oveni hinanden, og glæder os hver dag til at få gravet mere frem og se mere og mere af landsbyen.

Plan over de små 7000 anlæg vi indtil nu har registreret. Fra stolpehulssværmene kan vi allerede udskille over. 15 huse, der dog ikke alle har været samtidige

Selvom  landsbyen er fra en periode, der typisk er fundfattig,  har vi også gjort nogle fund, mest af keramik, men også et enkelt flintfund.

Den fine ca. 4000 år gamle dolk blev fundet i et stolpehul, da vi gravede mulden af med

Flintdolken, hvis spids desværre er knækket af. Brudet er sket før dolken blev lagt i stolpehullet.

gravemaskine. Dette betyder dog nok ikke at vi har fundet et bondestenalderhus, men nok snarere at vi ikke er de første, der har fundet dolken. Man må forestille sig, at et menneske for ca. 1600 år siden har fundet flintdolken og med det samme har set, at det var et særligt fund. Så særligt, at flintdolken er blevet gemt i huset, gravet ned i huskonstruktionen, måske som et såkaldt husoffer.

Forgyldt dragtspænde fra vikingetiden fundet med detektor af en vores flittige detektorfolk.

De flittige detektorfolk har heller ikke ligget på den lade side. Siden de tidligere omtalte fund her på bloggen, har et fund skilt sig særligt ud.

Der er tale om et dragtspænde, som er fra 900 årene, altså vikingetiden. Detektorfolkene har i alt fundet tre fine dragtsmykker, som alle er dateret til tiden efter de indtil nu fundne huse og hegn, så vi håber fortsat på at finde husene fra vikingetiden, og måske den tidlige middelalder.

Teske eller Gravemaskine?

Gravemaskine og arkæologer graver råjorden fri

”Er I arkæologer? Så ligger I nok og graver med teske og pensel!” er en ofte hørt replik fra forbipasserende ved arkæologiske udgravninger.
En sjælden gang er der behov for at finde en pensel frem, men for det meste foregår en arkæologisk udgravning med en skovl. Derudover kunne vi slet ikke få undersøgelserne i gang, hvis ikke vi havde hjælp fra en gravemaskine.
En udgravning begynder typisk ved at gravemaskinen fjerner muldlaget på det areal, der skal undersøges. Når mulden er væk følger arkæologerne gravemaskinens videre afrensning af råjorden. Det er nemlig i råjorden vi kan se de forhistoriske spor, i form af nedgravninger. Det er meget vigtigt at have en kompetent maskinfører, der kan få fladen ren og plan, lige i det niveau, der er optimalt for arkæologerne.
Når fladen er afgravet, og alle anlæggene målt ind med GPS, tager vi fat med arkæologens primære graveredskab: en skovl.

Arkæolog Søren T. Christensen graver med arkæologens vigtigste redskab, skovlen

For at undersøge nedgravninger, som typisk er stolpehuller og gruber, graver vi halvdelen af anlægget bort, for at kunne se det i snit. Når der skal graves lidt forsigtigt, eller lige finpudses, bruger vi en graveske. En graveske er det samme som en murske, og er arkæologens mest benyttede ”håndvåben”.

Arkæologistuderende Christian D.-Schou renser et snit af med graveskeen

En sjælden gang finder vi noget, der kræver ekstra omhyggelighed, og så finder vi penselen frem, som det f.eks. skete her ved Silkeborg Langsø, da vi fandt fint dekoreret keramik fra den tidlige bondestenalder. (ca. 3500 f.kr.)

ca. 5500 år gammelt keramik, renset frem til foto med pensel

Forøvrigt: Teskeer er ikke gode graveredskaber, de finder kun berretigelse når der skal graves jord ud af øjenhuler på skeletter.

Stenalder ved Silkeborg Langsø

Kværnsten fundet ved prøvegravningen

Silkeborg Kulturhistoriske Museum udfører i juni måned forundersøgelser på begge sider af søen. På sydsiden af søen er der i begyndelsen af det 19. århundrede fundet en stenalderboplads. Derfor afsøger vi terrænet ved at gå over arealet for af finde flinteredskaber m.v. Dernæst laver vi 2 m brede render med gravemaskine. Herved håber vi at finde stolpehuller, affaldsgruber o.l. fra stenalderen. Også i andre perioder af oldtiden kan man have bosat sig her, da stedet er velegnet til bebyggelse med den veldrænede, sandede bakke og ferskvand og fisk nede i søen.
Allerede første dag er der fundet en del affald fra tilvirkning af flinteredskaber b. la. afslag, dele af flækker og flintblokke. Indtil videre er det eneste redskab vi har fundet en sleben flinteøkse. Vi kan se, at den stammer fra Enkeltgravskulturen (2800 – 2400 før Kristi fødsel). Blandt flinteaffaldet er der også enkelte af de såkaldte mikro flækker, der blev omdannet til små pilespidser, som man brugte i den del af jægerstenalderen vi kalder Maglemosekulturen (9000 – 6400 før Kristi fødsel).

Silkeborgs ældre industri

Et kig fra nogle af søgegrøfterne på den sydlige bred mod den nordlige bred.

Forundersøgelserne på motorvejsstrækningen er nu nået til Resenbrokrydset. Her skal der naturligvis bygges bro over åen og Silkeborg Kulturhistoriske Museum har prøvegravet de to bredder.
På den nordlige bred fandt vi som forventet spor fra ældre og yngre stenalder, der vil snart blive skrevet om dette her på bloggen.
På den sydlige bred fandt vi langt nyere aktivitetsspor, nemlig resterne af en teglværksovn og en tilhørende brolagt lerælteplads.
Teglværket kan ses på ældre kort, og selve teglovnen er meget velbevaret, den vil blive udgravet i slutningen af sommeren. Hele området ned od søen er præget af tegl og brokker fra produktionen, og vi kan se, at man har fyldt jord og affald ud i søen ud for værket.

I søgegrøften dukkede telgovnen op lige under græstørven. Den ses her som rødlig klatter i den brune jord, bevaret i ca. 40 cm. dybde.

Mere jernalder ved Mollerup

Jernalderen fortsætter ved Mollerup.
På den kommende motorvejsstrækning syd for Mollerup og Linå finder vi fortsat bebyggelser på snart sagt hver en forhøjning i landskabet.

På vores nuværende udgravning er de forhistoriske spor flere steder slidt væk, som følge af moderne dyrkningsmetoder, men vi kan dog  se flere strukturer, bl.a. huse, ligesom flere gruber som stadig er velbevarede. I et af husene er der bevaret forkullet træ i to

Her ses nedslidte spor efter tre huse, i den igangværende udgravning har vi foreløbig registreret seks huse, i varierende bevaringsgrad.

stolpehuller. Træet ligger vandret i bunden af stolpehullerne, og kan derfor ikke være fra selve den tagbærende stolpe, men måske har man ved husets opførelse foret stolpehullet med lidt tømmer, inden stolpen er blevet placeret i hullet. Det er dog også muligt, at træstykkerne stammer fra en nedrivning af huset efter en brand. De forholdsvis store stykker forkullet træ har vi taget op, og vil foretage naturvidenskabelige undersøgelser af dem. Disse prøver kunne f.eks. være vedbestemmelse, c14 datering og eventuelt dendrokronologiske analyser.
Hvor terrænet skråner ned fra de små bakker med bebyggelse har vi flere steder registreret kulturlag. I et af disse kulturlag har vi udgravet et anlæg.

Der er sandsynligvis tale om en lille ovn, eller en smedeesse .  anlægget ses som kraftigt orangerøde pletter af brændt ler. Det brændte ler er ovnkappen, der er styrtet sammen og nu ligger på anlæggets stenlagte bund.

Her ses ovnanlægget efter afrensning. mest tydelig er den sammenstyrtede ovnkappe, som ses som orangerøde lerplamager

Udover gpsindmåling og fotografering tegnes og beskrives de undersøgte anlæg. Her ses arkæolog Kaj F. Rasmussen igang med ovnanlægget.

En smuk men kold arbejdsplads

På motorvejstraceet ved Mollerup fortsætter vi udgravningerne på trods af vintervejret. Så længe frosten ikke går for langt ned i jorden, kan vi stadig grave. Gravemaskinen fjerne muldlaget, og vi undersøger de anlæg, vi kan se i råjorden. I det smukke, men kolde vintervejr er det dog vigtigt ikke at åbnet større felter, end vi kan få undersøgt samme dag.

Snit gennem en stor grube. Til venstre ses de mange lag i gruben tydeligt, til højre har frosten sat sine tydelige spor

I udgravningerne har vi indtil videre fundet tre huse og en voldsom grubeaktivitet, billederne ovenfor viser et snit gennem en af de større gruber.

I gruberne finder vi fortsat masser af keramik, som daterer gruberne til jernalderen. Nogle af husene kan dog være fra bronzealderen, vi håber at de videre undersøgelser vil bringe klarhed i kronologien.
Undersøgelserne vil fortsætte umiddelbart efter nytår, hvis vejret tillader det.
Vi ønsker alle rigtig glædelig Jul!!