Skribentarkiv

Ny udstilling af de to top ti udgravninger!

I forbindelse med  de mange udgravninger vi har haft på motorvejsstrækningen, er der to udgravninger der har haft Kulturstyrelsens særlige opmærksomhed. Det er udgravningen af Danmarks længste langhus fra jernalderen, og den spændende udgravning af en jernalder landsby og vikingetids gravplads i Hårup, som har fået en flot placering på Top ti over de vigtigste fund i år 2012. Det er vi selvfølgelig meget stolte af. Derfor vil vi snarest udstille genstande fra de to udgravninger på Silkeborg Kulturhistoriske Museum. Hvis det har interesse skal man derfor holde øje med bloggen, hvor vi vil skrive når udstillingen er klar til publikum.

Kommer snart copy

Reklamer

Vikingetidsgravplads fundet i Hårup

Her ses en af kammergravene under udgravning. Den yderste mørke bræmme antyder hvor gravkammeret har været.

Først og fremmest vil vi have lov til at takke alle dem som mødte op til vores åbenhus dag i Hårup d.17/6.

Nye læsere kan begynde her. Silkeborg Kulturhistoriske Museum er gang med en større udgravning i Hårup. Den har man før kunnet læse om på denne blog. Kort fortalt har vi fundet en landsby, der er anlagt omkring år 400 e.Kr. Her tegner sig et billede af en mere eller mindre ubrudt udvikling af en landsby frem mod det 7. århundrede. Det i sig selv er ”slik” for arkæologer.

I udgravningens nordvestligste hjørne, hvor vi i forvejen havde flotte fund af jernudvindingsovne, har vi fundet en gravplads fra vikingetiden.

Gravpladsen ligger for foden af den bakke, hvor landsbyen lå ca. 600 år tidligere. Gravene, som er fordelt på flere gravtyper, skal givetvist dateres til sen vikingetid. Ligesom i dag har der også dengang været flere måder at blive begravet på. Man kunne f.eks. blive brændt, blive jordfæstet i en kiste eller blive lagt til hvile i en kammergrav. I brandgravene finder vi rester af ligbålet i form af brændte knogler og trækul. Der har sikkert været flere genstande med på bålet, men disse er enten brændt eller smeltet til ukendelighed. Anderledes forholder det sig med jordfæstegravene. I både de ”normale” kistegrave og kammergravene finder vi genstande, der er lagt ved liget. Det er typisk personlige genstande, som personen har brugt i sit levede liv. Vi finder knive med tilhørende hvæssesten af skiffer og lerkar. Desuden er genstandene i kammergravene af finere karakter. Kammergravene kan være et symbol på højere status i det lokale samfund. I dem har vi f.eks. fundet den flotte kampøkse, glasperler, tenvægt mm. To af kammergravene, den med øksen og den med glasperler og tenvægt, antyder, at det måske er mand og kone, der er begravet side om side her. Genstandene kommer fra hver sin grav, men omkring gravene ser det ud til, at der har været bygget et lille hus til de døde. En skik der også ses i tidlig middelalder. Derfor kan man tænke sig, at det er den lokale stormand og hans kone, der ligger begravet i kammergrave iblandt andre beboere fra vikingetidens landsby. Det tyder i øvrigt på, at vi muligvis har spor af bebyggelse fra vikingetiden østligst i vores udgravning. Men det kan vi først sige med sikkerhed, når vi er nået lidt videre med udgravningen.

Her ses en af de fine hvæssesten fra gravene.

Overraskelse fra vikingetiden!

To fine glasperler fra vikingetidens Hårup.

På vores spændende udgravning i Hårup har vi, som man kan læse i forrige blog, fundet en kampøkse fra vikingetiden. Siden øksen blev udgravet, er der kommet mange andre spændende oldsager frem af mulden. Vi kan love en overraskelse til dem som kommer til åben-udgravning på søndag d.17/6 kl. 10-12. Vel mødt!

Hårupgårdøksen!

I dag har vi fundet en meget velbevaret økse. Ikke en økse smedet til træfældning, men et kampvåben. Øksen, eller øksehovedet, lå på bunden af et anlæg, der kan have været en kælder i et lille hus. Øksehovedet havde desuden bevaret dele af sit træskaft, hvorfor vi hurtigt har taget den med ind på museet til konservering.

Her ser vi det flotte fund af et øksehoved med en rest af træskaftet bevaret.

I nærheden af huset hvor øksehovedet er fundet ligger flere jernudvindingsovne, så det er nærliggende at forestille sig, at det måske er i dette område øksen er smedet. I samme område har vi desuden fundet flere jernnagler i stolpehullerne, som tilhører et langhus. Hvilket viser, at der er gode bevaringsforhold for metaller.

Da øksen skulle op, tog medarbejderne lige to minutters pause for at se det fine fund.I udgravningen sidder den glade finder, arkæolog Mads Jylov.

På kanten af en landsby fra oldtiden

Vi er tilbage på markerne ved Hårup, hvor vi i november og december lavede flere forundersøgelser. Allerede dengang vidste vi, at det var en meget stor og spændende sag, der lå under mulden på det lille bakkefremspring og ventede os i Hårup. Måske endda det tidligste Hårup?

Her ses et af vores udgravningsfelter. Måske det nærmest ligner landingsbaner til flyvemaskiner? Udgravningsfelterne er ca. 24 meter brede, og de længste bliver over 240 meter lange.

Bebyggelsen, eller landsbyen, som strækker sig over godt 5 hektar (dvs. omkring 10 fodboldbaner), er meget godt bevaret. Der er allerede nu tegn på, at der er flere ”faser” i bebyggelsen, hvilket vil sige, at der er langhuse der ligger ind over hinanden samt flere hegn. Indtil videre er der fremkommet over 8 langhuse, og vi er jo kun lige begyndt. Man har altså boet på stedet i mindst et par århundrede. Den ældste datering af landsbyen, er omkring starten af 400-tallet. Dog vil de opmærksomme læsere måske kunne huske, at vores dygtige metaldetektor-folk fandt to dragtspænder på selv samme omtalte mark. Det ene dateres til tidligt i 700-tallet, og den anden til tidlig middelalder (1000-tallet). Dvs. at vi har et tidsmæssigt spænd over måske 600 års bebyggelse i området. Hoveddelen af bebyggelsen ser ud til, at skulle dateres til ældre germansk jernalder.

For dem som måtte have interesse vil vi holde et ”åben udgravning” arrangement, så hold øje med vores blog, hvor vi skriver dato og klokkeslæt på arrangementet.

Her ser det trænede øje flere mørke “streger” på udgravningsfladen. Det er langhuse der ligger oven i hinanden samt mere end et hegn.

Her ses en plan over alle de arkæologiske anlæg, der tilsammen udgør dele af den ovennævnte bebyggelse.


Her ses udgravningsholdet. Fra venstre: Kent Laursen, Kirsten Nellemann Nielsen, Peter Bye-Jensen, Merete Dyrmose og Mads Jylov.

Nøgne marker i januars vinterlandskab… Men der er noget i vores søgegrøfter.

En søgegrøft trækkes igennem den let frostne jord. I baggrunden ses hovedvej 15 med al dens travle trafik.

Den indtil videre milde vinter har tilladt os at prøve- og udgrave uden ophold denne vinter. Prøvegravningerne i Hårup forsætter mod vest for Hårup By, og vi er nu på toppen af den såkaldte Thorslund Bakke. Navnet i sig selv kildrer jo lidt, da en “Thorslund” jo kunne tolkes som et helligsted til den gamle vejrgud fra nordisk mytologi. Men intet antyder dog dette… endnu.

Det er altså ikke yngre jernalder eller vikingetid der spøger på toppen af Thorslund Bakke, men ældre jernalder. Langs højdedraget finder vi de klassiske gruber for denne tid fyldt med keramik, brændt lerklining og andet affald. Bakkens undergrund er meget leret, hvorfor man kan tænke sig, at mange af gruberne/nedgravningerne har haft til formål at tilvejebringe råstoffer, som f.eks. ler til bopladsens langhuse og lerkarfremstilling. Indtil nu har vi ca.10 langhuse, som ligger på den nordlige del af højderyggen. Flere kan komme til i de næste par uger.

Alt imens de sidste søgegrøfter blev trukket syd for Hårup By, og vi gjorde klar til at indtage Thorslund Bakke, gjorde vores detektorfolk to flotte metalfund.  Det drejer sig om to dragtspænder, den ene en dyrefibula måske fra 700-tallet, og den anden en såkaldt ”Guds Lam-fibula” fra tidlig middelalder. Begge fund understøtter den formodning vi har haft om, at den store oldtidsbebyggelse syd for Hårup By er fra germansk jernalder. Desuden at vi kan forvente at finde rester af et middelalderligt Hårup.

Et flot detektorfund gjort af vores detektorgruppe. En “Guds Lam-fibula”.

En flot dyrefibula fundet af Michael Kjær fra vores detektorgruppe.

Her er et kort der viser vores søgegrøfter indtil nu. De er farvet med rødt.

Fra stenalder til jernalder i Hårup

Gravemaskinen i vintersolens stråler.

Igen har vi, i forbindelse med forundersøgelse af motorvejen mellem Funder og Låsby, fundet spor af bebyggelse fra oldtiden. Vi nu rykket et lille skridt tættere mod Silkeborg, og er også rykket et stykke frem i tid i forhold til de to udgravninger vi senest har fortalt om.

Som situationen tegner sig nu, er der flere huse og hegn der spreder sig over et større plateau. Landskabet bebyggelsen ligger i er meget forskelligartet, og veksler fra meget kuperet til flade bakkeøer. Ligeledes forholder det sig med vejret vi er ude i. Vi har oplevet tætte snebyger, silende regn og vind af næsten orkanstyrke. Men ligesom posten er arkæologerne ude i al slags vejr.

Dateringen af bebyggelsen er givetvis jernalder, men vi mangler fund til at indsnævre rammen til hvornår i jernalderen. Husene ser ud til, med en vis portion af forsigtighed, måske at datere sig til yngre jernalder. Men yderligere prøvegravning samt efterfølgende udgravning vil give os svaret på dette. Hvis vejret ikke bliver for slemt, bliver vi færdige med denne prøvegravning op til jul.

Fra arkæologerne i felten skal lyde en glædelig jul og et godt nytår til vores trofaste bloglæsere.

Her ses en del af det areal vi undersøger i øjeblikket. I baggrunden ses Hårup samt hovedvej 15, der går ind imod Silkeborg.

Reklamer