Archive for the ‘ Flinthugning ’ Category

Stenalder bag Hårup

Den uge vi netop har overstået viste sig at blive ganske hektisk, og det skyldes ikke mindst at vi på den østlige af sagerne bag Hårup (SIM 34/2011) finder en hel del fund og nedgravninger.

Tidligere har vi skrevet om lokaliteten fra prøvegravningens vinkel: ARTIKEL

Situationen som vores digitale registreringer viser det efter en uges arbejde. De røde krydser er indmålte fund, medens området med lys gul baggrund er det område der ligger åbent nu. De blåt omkransede arealer er anlæg og rodvæltere som skal undersøges nærmere.

Ved prøvegravningen så stedet allerede lovende ud, men stenaldersager har det med ind imellem at love mere end de kan holde. Det skyldes at mange af dem er fundet i det moderne pløjelag. Flinten stammer oftest fra tynde lag med aflejrede flintgenstande, som på grund af moderne dyrkningsmetoder, desværre er blandet jævnt op i den ellers så livgivende muld.

Det var med den tanke i baghovedet at vi mandag den 31/10 2011 startede med at skrabe jord af den udpegede boplads. Det viste sig dog hurtigt at der er mange såkaldte anlæg at finde på den sandlomme man har opholdt sig på. Anlæg er vores betegnelse for de nedgravninger i råjorden der dukker frem når vi når ned til de lag som er uforstyrrede i de mange mellemliggende år.

Lidt fund fra stedet: Øverst til venstre en fin skraber, x149, ved siden af ildslagningesstenen x6 fra A36. Næste række er keamikken x1 fra A36. Nederst til venstre ligger en samling småafslag fra A36 (x2) og til højre x137 som er indsamler i pløjelaget.

Dateringen er stadig lidt vaklende fordi vi endnu ikke har gravet os ned i specielt mange af datidens anlæg. Flere fund indikerer dog to aktivitetsperioder. Dels er små stykker keramik uden ornamentik og noget af flinten af en type, som indikerer at der er aktivitet i den sene bondestenalder (også kaldet senneolitikum) i tiden mellem 1700 og 2800 f.kr.

Der er dog fund der peger længere tilbage, så som den til ildslagningssten sekundært anvendte A-pil x6 (som ses på billedet til venstre), samt fragmentet af en mangekantøkse x140, som vises til højre herfor. Dateringen på øksen er tragtbægerkultur, en periode som generelt ikke optræder ofte i museets registreringer.

Mangekantøksen x140 fra pløjelaget. Det er kun den tredie som er fundet i museets ansvarsområde!

Ildslagningsstenen x6, er straks mere usædvanlig. Den stammer nemlig typisk fra den såkaldte grubekeramiske kultur (ca. 3100 til 2900 f.Kr.), som er en fangerkultur der normalt kun findes ved kysten. Dateringen er dog den samme som for mangekantøksen, og det kan muligvis tænkes at begge fund stammer fra en grav fra tiden, som er plyndret i yngre stenalder.

Fundet af de to genstandstyper i nærheden af hinanden er meget overraskende fordi de stammer fra to meget forskellige kulturer. Ildslagningssten har dog stor betydning for alle folkeslag, og de kan derfor være taget med og brugt gennem lang tid, og derfor ende langt fra de steder de er samlet op. Mødet mellem tragtbægerkultur og grubekeramisk kultur syd for Hårup, kan derfor meget vel blot være et pudsigt tilfælde!

I den næste uger undersøger vi de mange anlæg, som muligvis omfatter huse fra perioden nærmere, for at afklare om der er tale om én eller flere dateringer for aktiviteterne her.

Reklamer

En flintsmed har ryddet op

I forbindelse med udgravningen ved Silkeborg Langsø har vi udgravet en grube – en nedgravning, der i oldtiden er blevet fyldt op med f.eks. affald – der viste sig rumme et par overraskelser. I fladen gjorde gruben intet væsen af sig selv. Den blev i første omgang registreret som en mindre grube uden fund. Under udgravningen fandt vi ud af, at gruben var delvist dækket af et lag flyvesand – et lag af sand, der er flyttet med vinden og har aflejret sig i dette område – samt at gruben viste sig at være væsentligt større end først registreret. Dette var dog ikke den største overraskelse ved gruben. Oftest når vi graver en grube på lokaliteten indeholder den lidt flintaffald, evt. lidt redskaber af flint eller nogle lerkarsskår. Denne grube viste sig dog at gemme på lidt mere end ”det sædvanlige”.

Her ses en af de 84 skrabere fra grubben.

I gruben fandt vi 84 mere eller mindre hele skrabere – et redskab, der har været anvendt til at skrabe dyreskind samt til bearbejdning af træ og ben. Der ud over fandt vi også 24 tværpile, nakken af en sleben økse samt nakken af enten en økse eller en tapkile i bjergart. Endelig fandt vi flere kilo flintaffald i form af afslag og blokke/knudedele. Ligesom der også blev fundet en del lerkarsskår, som vi ud fra ornamentikken mener, kommer fra mindst tre forskellige lerkar.

På billedet ses fire af de 24 tværpile fundet i gruben.

Ud fra bl.a. fundsammensætningen og måden fundene fordelte sig i gruben, tolker vi fundet, som resultat af, at en flintsmed i bondestenalderen (3.500-3.000 f.Kr.) har ryddet op, der hvor han normalt huggede flint ved at smide affaldet i gruben.

Åben udgravning ved Silkeborg Langsø

De mange interesserede fremmødte gjorde vores "åbne udgravning" til en succes!

 

I lørdags befolkedes vores udgravning af nysgerrige og entusiastiske gæster. Det dejlige vejr og indslaget i TV2 bidrog formentlig til, at så mange havde begivet sig ud for at se os arkæologer i aktion. Vi vurderede, at der var hen mod to hundrede fremmødte, og vi vil gerne takke hver og én for at bidrage til en dejlig eftermiddag!

Vores ”feltstation” rummer blandt andet en lade, der i dagen anledning var omdannet til to udstillingsrum. I det ene stod repræsentanter fra både Naturstyrelsen og Vejdirektoratet klar til at svare på spørgsmål og fortælle med plancher og ord om motorvejs-projektet og naturgenopretningen.

De fineste fund fra udgravningen kom på udstilling i den gamle lade

I det andet rum udstillede arkæologerne nogle af de fineste fund fra udgravningen samt kort, fotos og tegninger. Alt sammen for at formidle den viden, vi har opnået, om stenalderbøndernes aktiviteter ved Silkeborg Langsø.

Da flinthuggeren tømte sit affald i et hul, eller da den sultne person gravede sin dampende steg frem af kogegruben, forestillede de sig sikkert ikke, at der 5-6000 år senere ville rettes hundredevis af interesserede øjne mod deres efterladenskaber!

 

 

Første “lokalitet” fundet bag Neptun Bryggeriet

Den seneste uge har været travl, og vi har lagt mange grøfter ud allerede, selvom vi ikke er helt færdige endnu.

SIM 5_2010 uge 2

Grøfter og motorvejsforløb (Vejdirektoratet) tegnet ind på DDO 2010 kortet (KMS).

SIM 5/2010 Hårup. Udvalgte flintfund fra området

Udvalgte flintfund fra området. Der er både et stykke eaf en økse, skrabere enkelte flækker og en flot tværpilespids.

Det har længe stået klart at der var et eller andet aktivitet derude, og fundene af flintafslag og enkelte skrabere på markoverfladen understregede dette. De først udlagte fire meter brede grøfter kunne dog ikke afgrænse området, eller med et andet ord “lokaliteten”, tydeligt nok. Derfor lagde vi ekstra grøfter, denne gang to meter brede, de steder hvor indikationerne i det første sæt grøfter var bedst. Herved har vi fået afgrænset en bosættelse som vi mener stammer fra den sidste periode i bondestenalderen, nemlig senneolitikum (2800 f.Kr. til omkring 1700 f. Kr.).

SIM 5_2010 uge 2 lokalitet 1

Området med bebyggelse er endnu ikke afgrænset præcist på dette kort, men det kommer vi til i rapportskrivningen. De sorte stjerner "*" indikerer fund af primært flint. Med grønt omrids er de formodede huse markerede.

Helt præcist har vi lokaliseret et husgulv med lidt flintgenstande, men også med en smule keramik. Omkring dette hus ligger en del lovende anlæg, som grundet den høje alder er ret svære at se, med mindre de indeholder forkullet materiale. Heldigvis er der mange kogestensgruber, som vi kan bruge som indikator for det område der er menneskelig aktivitet i fra perioden.

I den kommende uge afslutter vi prøvegravningen, og grøfterne lukkes derfor, men vi regner med at den aktuelle lokalitet ikke bliver den sidste de ude!

Flintens mangfoldighed på stranden ved Silkeborg Langsø

En af de mest udbredte fundtyper på udgravningen ved søen, er flinten.

Grunden er at flint er et godt og tilgængeligt materiale at fremstille redskaber med helt fra jægerstenalderen, hvor vi har de tidligste aktivitetsspor på gravningen, og frem til den seneste dokumenterede bebyggelse i den mellemste bondestenalder.

Nu er det ikke sådan at man udelukkende har anvendt flint til redskaber. Tak, knogle og træ er andre vigtige materialer, som dog på grund af den sandede jord her ude, ikke er bevarede over de mange tusinde år.

Faktisk anvendes  flint helt op til bronzealderen omkring 1700 f. Kr. Derefter går man gradvist over til at bruge metaller til redskaber med skærende ægge, som er så nødvendige i hverdagen. Flinten fortsætter dog med at blive brugt, helt op i historisk tid i nicheprodukter, såsom bøsseflint til forladergeværer.

Variationen i flintmaterialet på SIM 22/2011. Fundene som er henvist tiol SIM41/2009 stammer i øvrigt fra forundersøgelserne.

Nu er der tale om en ret lang periode vi mener at kunne se i fundmaterialet her ude ved Langsøen, hvor der i hvert fald er aktiviteter i løbet af 3000 år, uden at det dog kan siges at være kontinuert. I den periode sker der naturligvis mange ændringer med flintmaterialets former, som dels skyldes mode, men primært er skiftet fra en jagtbaseret  til en landbrugsbaseret kultur en vigtig faktor i ændringen.

Ovenstående foto viser hvor stor variationen i størrelse, forarbejdning og størrelse der er i flintinventaret. Til højre en Sleben flintøkse fra bondestenalderen (x5077), hvor det var vigtigt at kunne rydde nye markarealer for skov. Desuden en typisk flække fra tiden (x5188), som typisk kunne finde anvendelse i høsten, som segl.

Venstre for den “store” flække ses mindre lancetflækker (x5000 og x5019), som kan stamme fra den tidlige, og den sene stenalder. Helt til venstre en såkaldt mikrolit (x5###), som er en af de mindste flækketyper, som kendes fra jægerstenalderen, og har fundet anvendelse som del af det vigtige jagtredskab, pilen. Ved siden af denne småafslag, som sandsynligvis stammer fra tilpasning af flintafslag.

x5006 er et stykke hvidbrændt flint, som vi typisk finder i ildsteder, eller i nærheden af dem. Flinten krakelerer herved og mister alt det bundne vand. Går det for hurtigt sprænges flinten i småstykker, men i et bål kan flinten ind imellem klare brændingen i så store stykker som det ses her.

Stenalder ved Silkeborg Langsø. Udgravningerne påbegyndt.

Arkæologerne er nu gået i gang med at tage jord af ude syd for østenden af Silkeborg Langsø, der hvor ringvejen krydser gudenåen.

Kort over stedet

Den røde prik viser hvor vi graver

Indmåling med GPS

I første omgang starter vi med reduceret bemanding, da ikke alle kollegerne er tilbage fra sommerferie endnu, men planen er at nå op omkring 6-8 arkæologer, så projektet kan klares på de berammede to måneder.Som tidligere omtalt, finder vi på stedet rester af to perioders bebyggelse.Disse er dels i øst en boplads fra den såkaldte enkeltgravstid (2800-2200 f. Kr), som vi formoder stammer fra den tidligste fase, kaldet bundgravstid.

Det er denne lokalitet vi lægger ud med at undersøge. Lidt imod vest, med et delvist overlap til bondestenalderens bebyggelse, har vi lokaliseret en plads som efter alt at dømme stammer fra maglemosekulturen (9000-6400 f. Kr).Udgravningen op ad ringvejen, set imod nord.

Udgravningssituation

Udgravningen op ad ringvejen, set imod nord.

De næste par måneder byder derfor på meget spændende arkæologi, især fordi stedet tidligere er registreret af Therkel Mathiasen, som her mente at sidde inde med en boplads tilhørende den specielle “gudenåkultur“, somsidenhen har vist sig at bestå af flere sammenblandede perioder.

Stenalder ved Silkeborg Langsø

Kværnsten fundet ved prøvegravningen

Silkeborg Kulturhistoriske Museum udfører i juni måned forundersøgelser på begge sider af søen. På sydsiden af søen er der i begyndelsen af det 19. århundrede fundet en stenalderboplads. Derfor afsøger vi terrænet ved at gå over arealet for af finde flinteredskaber m.v. Dernæst laver vi 2 m brede render med gravemaskine. Herved håber vi at finde stolpehuller, affaldsgruber o.l. fra stenalderen. Også i andre perioder af oldtiden kan man have bosat sig her, da stedet er velegnet til bebyggelse med den veldrænede, sandede bakke og ferskvand og fisk nede i søen.
Allerede første dag er der fundet en del affald fra tilvirkning af flinteredskaber b. la. afslag, dele af flækker og flintblokke. Indtil videre er det eneste redskab vi har fundet en sleben flinteøkse. Vi kan se, at den stammer fra Enkeltgravskulturen (2800 – 2400 før Kristi fødsel). Blandt flinteaffaldet er der også enkelte af de såkaldte mikro flækker, der blev omdannet til små pilespidser, som man brugte i den del af jægerstenalderen vi kalder Maglemosekulturen (9000 – 6400 før Kristi fødsel).