Archive for the ‘ Jernindvinding ’ Category

13 kilometers forundersøgelse snart ved vejs ende

Muldafrømning med maskine

Muldafrømning med maskine

Det er ikke kun på den kommende motorvejsstrækning, at Silkeborg Museums arkæologer huserer for tiden. Siden starten af Februar har vi været igang med at forundersøge strækningen forud for etableringen af 150 KV kabel mellem Tange og Bjørnholdt, dvs. fra kommunegrænsen ved Ans og hele vejen til transformatorstationen ved Bjørnholt i udkanten af Silkeborg, 13,5 KM ialt. Strækningen fra kommunegrænsen til Tangeværket tager vores kolleger på Viborg Museum sig af.

Strækningen fra Tange til Silkeborg (KMS/Energinet.dk)

Strækningen fra Tange til Silkeborg (KMS/Energinet.dk)

Tracéet passerer et meget kuperet landskab med moræneplateauer adskildte af stejle skråninger og større eller mindre moseområder og søer. Den meget variererede topografi giver mulighed for at støde på og undersøge lokaliteter fra hele forhistorien og middelalderen. Mange steder har vi tilsyneladende ramt igennem yderkanterne af bopladser fra bronzealder og jernalder. Vores søgegrøfter er 4 meter bredde, men med mulighed for at udvide i op til 7 meters bredde, kan vi danne os et nogenlunde overblik over hvad der måtte gemme sig på strækningen.

Når vi støder på koncentrationer af fortidsminder udvides grøften, og anlæggene undersøges med det samme.

Når vi støder på koncentrationer af fortidsminder udvides grøften, og anlæggene undersøges med det samme.

.

Karprofil – fra rand til bund – af lerkar fra yngre bronzealder eller førromersk jernalder

Et af de mere omfattende koncentrationer vi er stødt på dateres til ældre romersk jernalder, med bopladsgruber med store mængder keramik, og også resterne af jernudvindingsovne med affaldprodukter i form af jernslagger.

Samling af lerkarskår: sideskår, randskår med dekorative lister, hanke, bunde...

Samling af lerkarskår: sideskår, randskår med dekorative lister, hanke, bunde…

Jernslagger fra bunden af jerndudvindingsovn.

Jernslagger fra bunden af jerndudvindingsovn.

I skrivende stund op mod Påskeferien er vi nået til området omkring Nisset, så vi nærmer os så småt vejs ende og kan skimte kraftvarmeværket i horisonten.

God Påske!

Poul Mikkelsen, Lise Hjorth Riishede, Kent O. Laursen

Gravningerne omkring Funder Kirkeby

I 2009 gravede arkæologerne fra Silkeborg Kulturhistoriske Museum en lang serie fine sager omkring Funder Kirkeby. Siden dengang er WordPress sitet kommet til, og vi synes egentlig det er synd at de fine gravninger ikke skal tilgængeliggøres i dette forum bare fordi de er fra tiden før museets arkæologiblog.

Grønne udfyldte cirkler er gravhøjene, Firkanter uden fyldning er huse, de udfyldte røde stjerner er jernudvindingsovne.Blå er situationer fra bondestenalderen, grønne fra bronzealderen og røde fra jernalder.

Grønne udfyldte cirkler er gravhøjene, Firkanter uden fyldning er huse, de udfyldte røde stjerner er jernudvindingsovne. Blå farve markerer situationer fra bondestenalderen, grønne fra bronzealderen og røde fra jernalder.

Fælles for området er at vi her primært befinder os i den tidlige del af det forhistorien i forhold til de perioder vi oftest undersøger. Der er nær ved Funder Kirkeby tale om en efter forholdene ret intensiv bebyggelse over en mere end 1000-årig periode, og det er med til at give os et vældig godt billede af udviklingen i området.

Specielt de ældst daterede situationer er meget interessante, fordi de omfatter flere hustomter fra stenalderen, som vi ikke ser specielt ofte. Ser man lidt længere bort, såmænd ikke længere end til den anden side af rute 15, springer vi dog et godt stykke frem i tiden. I forbindelse med en parceludstykning syd for hovedvejen dukkede der nemlig en del fine jernalderfund frem, men mere om det sidst.

Peter Bye beundrer her et fint lille stenalderhus fundet i kanten af bronzealdergravhøjen Skærskovgård 3.

Peter Bye beundrer her et fint lille stenalderhus fundet i kanten af bronzealdergravhøjen Skærskovgård 3.

Bondestenalder (3900-1700 f. Kr)
Under og imellem gravhøjene øst for Skærskovvej, som beskrives i det næste afsnit, dukkede en serie stenalderhuse op, hvoraf enkelte nok skal dateres til den mellemste bondestenalder (Mellemneolitikum), men enkelte udviser træk som sandsynliggør at der kan være tale om huse fra tidlig bondestenalder (Tidligneolitikum). Samlet er der 3 fine huse fra den tidlige til mellemste stenalder (ca 2500-1800 f.Kr.). To huse omfattede et forsænket gulv hvor der er indsamlet en hel del flint og keramik (se illustration fra Skærskovgård 7 for neden) som hjælper med dateringen.

Bronzealder (1700-500 f.Kr)

Skærskovgård 4 gravhøjen set lodret oppefra efter afrensning.

Skærskovgård 4 gravhøjen set lodret oppefra efter afrensning. Den nordlige grav er traditionel, medens den sydlige er af brændtbenstypen.

Øst for Skærskovvej og nord for rute 15, blev der undersøgt tre gravhøje, men i de mellemliggende områder dukkede ingen spor af den tilhørende bebyggelse op. De kom til gengæld 50-100 meter mod syd og øst. At der er afstand mellem de arealer der anvendes til beboelse og til begravelser er ret almindeligt i bronzealderen.

De to af gravhøjene, Skærskovgård 3 og 4, indeholdt efter omstændighederne velbevarede gravlejer. Resterne af gravgaverne viste at der er tale om to mandsbegravelser, og muligvis en kvinde i dobbeltgravhøjen Skærskovgård 4. Den sidstnævnte gravhøj er af en overgangstype mellem en tid hvor man begravede de afdøde i ubrændt stand og i brændt. Dette daterer højen til midten af den ældste bronzealder (som vi kalder periode 2-3, eller i årstal omkring 1500-1100 f.Kr).

Et af de gode bronzealderhuse fra Dalgård gravningen.

Et af de gode bronzealderhuse fra Dalgård gravningen.

Husene er af traditionel type med ret store stolpespor og ensartet fordelte stolper i væggene, samt buede hjørner i gavlene. De fleste af husene ser ud til at kunne dateres højene til ældre bronzealder.

Jernalder
Syd for Rute 15 er der desuden i en udstykning fundet spor efter Jernudvinding fra tiden omkring 200 – 300 f.Kr. med tilhørende bebyggelse og gravplads. Fra Nørreskov bakke gravningen har museet hjemtaget en jernudvindingsovn i præparat, som blev udgravet og præparetet af vores konservator i udstillingen inde på museet for et par år siden. Læs mere om jernudvindingen i de indlæg der tidligere er skrevet om dette via følgende link: Funder Damgård.

Neolitiske karskår fra husgulvet i Skærskovgård 7 gravningen.

Neolitiske karskår fra husgulvet i Skærskovgård 7 gravningen.

Skærskovgård 3 gravhøjen set lodret oppefra efter afrensning. Centralt de øverste sten af gravlejet.

Skærskovgård 3 gravhøjen set lodret oppefra efter afrensning. Centralt de øverste sten af gravlejet.

Gravlejet fra højen Skærskovgård 3.

Gravlejet fra højen Skærskovgård 3.

Dolkblad fra Skærskovgård 3 gravhøjen med isiddende nitte. Dolken er fundet af vores dygtige detektorfolk.

Dolkblad fra Skærskovgård 3 gravhøjen med isiddende nitte. Dolken er fundet af vores dygtige detektorfolk.

Sværdfragmenter fra den nordlige grav i Skærskovgård 4 gravhøjen.

Sværdfragmenter fra den nordlige grav i Skærskovgård 4 gravhøjen.

En meget velbevaret jernudvindingsovn fra Funder Damgård, som er hjemtaget som præparat. Det er en såkaldt slaggeaftapningsovn.

En meget velbevaret jernudvindingsovn fra Funder Damgård, som er hjemtaget som præparat. Det er en såkaldt slaggeaftapningsovn.

Vikingetidsgravplads fundet i Hårup

Her ses en af kammergravene under udgravning. Den yderste mørke bræmme antyder hvor gravkammeret har været.

Først og fremmest vil vi have lov til at takke alle dem som mødte op til vores åbenhus dag i Hårup d.17/6.

Nye læsere kan begynde her. Silkeborg Kulturhistoriske Museum er gang med en større udgravning i Hårup. Den har man før kunnet læse om på denne blog. Kort fortalt har vi fundet en landsby, der er anlagt omkring år 400 e.Kr. Her tegner sig et billede af en mere eller mindre ubrudt udvikling af en landsby frem mod det 7. århundrede. Det i sig selv er ”slik” for arkæologer.

I udgravningens nordvestligste hjørne, hvor vi i forvejen havde flotte fund af jernudvindingsovne, har vi fundet en gravplads fra vikingetiden.

Gravpladsen ligger for foden af den bakke, hvor landsbyen lå ca. 600 år tidligere. Gravene, som er fordelt på flere gravtyper, skal givetvist dateres til sen vikingetid. Ligesom i dag har der også dengang været flere måder at blive begravet på. Man kunne f.eks. blive brændt, blive jordfæstet i en kiste eller blive lagt til hvile i en kammergrav. I brandgravene finder vi rester af ligbålet i form af brændte knogler og trækul. Der har sikkert været flere genstande med på bålet, men disse er enten brændt eller smeltet til ukendelighed. Anderledes forholder det sig med jordfæstegravene. I både de ”normale” kistegrave og kammergravene finder vi genstande, der er lagt ved liget. Det er typisk personlige genstande, som personen har brugt i sit levede liv. Vi finder knive med tilhørende hvæssesten af skiffer og lerkar. Desuden er genstandene i kammergravene af finere karakter. Kammergravene kan være et symbol på højere status i det lokale samfund. I dem har vi f.eks. fundet den flotte kampøkse, glasperler, tenvægt mm. To af kammergravene, den med øksen og den med glasperler og tenvægt, antyder, at det måske er mand og kone, der er begravet side om side her. Genstandene kommer fra hver sin grav, men omkring gravene ser det ud til, at der har været bygget et lille hus til de døde. En skik der også ses i tidlig middelalder. Derfor kan man tænke sig, at det er den lokale stormand og hans kone, der ligger begravet i kammergrave iblandt andre beboere fra vikingetidens landsby. Det tyder i øvrigt på, at vi muligvis har spor af bebyggelse fra vikingetiden østligst i vores udgravning. Men det kan vi først sige med sikkerhed, når vi er nået lidt videre med udgravningen.

Her ses en af de fine hvæssesten fra gravene.

Hårupgårdøksen!

I dag har vi fundet en meget velbevaret økse. Ikke en økse smedet til træfældning, men et kampvåben. Øksen, eller øksehovedet, lå på bunden af et anlæg, der kan have været en kælder i et lille hus. Øksehovedet havde desuden bevaret dele af sit træskaft, hvorfor vi hurtigt har taget den med ind på museet til konservering.

Her ser vi det flotte fund af et øksehoved med en rest af træskaftet bevaret.

I nærheden af huset hvor øksehovedet er fundet ligger flere jernudvindingsovne, så det er nærliggende at forestille sig, at det måske er i dette område øksen er smedet. I samme område har vi desuden fundet flere jernnagler i stolpehullerne, som tilhører et langhus. Hvilket viser, at der er gode bevaringsforhold for metaller.

Da øksen skulle op, tog medarbejderne lige to minutters pause for at se det fine fund.I udgravningen sidder den glade finder, arkæolog Mads Jylov.

På kanten af en landsby fra oldtiden

Vi er tilbage på markerne ved Hårup, hvor vi i november og december lavede flere forundersøgelser. Allerede dengang vidste vi, at det var en meget stor og spændende sag, der lå under mulden på det lille bakkefremspring og ventede os i Hårup. Måske endda det tidligste Hårup?

Her ses et af vores udgravningsfelter. Måske det nærmest ligner landingsbaner til flyvemaskiner? Udgravningsfelterne er ca. 24 meter brede, og de længste bliver over 240 meter lange.

Bebyggelsen, eller landsbyen, som strækker sig over godt 5 hektar (dvs. omkring 10 fodboldbaner), er meget godt bevaret. Der er allerede nu tegn på, at der er flere ”faser” i bebyggelsen, hvilket vil sige, at der er langhuse der ligger ind over hinanden samt flere hegn. Indtil videre er der fremkommet over 8 langhuse, og vi er jo kun lige begyndt. Man har altså boet på stedet i mindst et par århundrede. Den ældste datering af landsbyen, er omkring starten af 400-tallet. Dog vil de opmærksomme læsere måske kunne huske, at vores dygtige metaldetektor-folk fandt to dragtspænder på selv samme omtalte mark. Det ene dateres til tidligt i 700-tallet, og den anden til tidlig middelalder (1000-tallet). Dvs. at vi har et tidsmæssigt spænd over måske 600 års bebyggelse i området. Hoveddelen af bebyggelsen ser ud til, at skulle dateres til ældre germansk jernalder.

For dem som måtte have interesse vil vi holde et ”åben udgravning” arrangement, så hold øje med vores blog, hvor vi skriver dato og klokkeslæt på arrangementet.

Her ser det trænede øje flere mørke “streger” på udgravningsfladen. Det er langhuse der ligger oven i hinanden samt mere end et hegn.

Her ses en plan over alle de arkæologiske anlæg, der tilsammen udgør dele af den ovennævnte bebyggelse.


Her ses udgravningsholdet. Fra venstre: Kent Laursen, Kirsten Nellemann Nielsen, Peter Bye-Jensen, Merete Dyrmose og Mads Jylov.

Smedens esse fundet i Thorning

Efter et velbesøgt Åbent Hus arrangement, hvor der blev talt en del om jernudvinding og de mange forekomster af slagge i området, blev en rødbrændt plamage undersøgt nærmere. Det viste sig at være smedens esse – fundet blot få meter fra en stor jernudvindingsovn. Da smedjer fra middelalderen er forholdsvis sjældne, har det været en unik lejlighed til at tage prøver fra selve essen og det omgivende areal for om muligt at kunne ”kigge smeden over skulderen”. Vi kan forhåbentlig få et større indblik i smedningsprocesser og organiseringen af smedens arbejde.

 

Poul afrenser essesten med slagge. Bemærk den rødbrændte farvning omkring essen.

Essen er nu tømt og den bestod af en større granitsten med en fordybning i midten, hvori en meget jernholdig slagge var bevaret. Den meget rødbrændte ler omkring essen vidner om, hvor høje temperaturer jernet blev bearbejdet ved.

I forbindelse med Åbent Hus afsøgte tre af museets detektorfolk området og fandt en lille sølvmønt med en konge til hest. Mønten viser sig at være en såkaldt rytterpenning – to Skilling Lybsk – med Christian IV fra perioden 1619-1622.

Mønt fra Christian IV's tid

 

Ifølge regnskabet for Silkeborg Len er der indtil omkring år 1600 leveret jern fra Silkeborgegnen til kongens smedie i København og herefter er jernfremstillingen i Midtjylland ophørt. Betalingen til kongen var herefter omregnet i penge og ikke jern. Pudsigt at mønten er fra lige netop denne periode…!

Se evt. ”Klimp og kloder. Jern i middelalderens Danmark”, Blicheregnens Museum 1999.

Åbent Hus på Smedebakken i Thorning

I forbindelse med kommunens anlæggelse af et større regnvandsbassin i den vestlige del af Thorning, er der i den forløbne uge afmuldet et ca. 7 meter bredt bælte til nedlægning af rør umiddelbart øst for Foghsvej. I den forbindelse har vi løbende besigtiget arealet og har fundet spor efter både huse og jernudvinding.

Vægstolpehuller i hus ses som mørke pletter i den gule ler. I midten anes husets ildsted.

Der er indtil videre spor efter mindst fire huse, sandsynligvis fra vikingetid/tidlig middelalder, omkring 1000/1100-tallet. Husene har haft tætstillede stolper i væggene og tilsyneladende ingen indre tagbærende stolper. De er ca. 5 meter bredde og går på tværs af det afmuldede tracé. Gavlenderne ligger udenfor tracéet, så husenes længde har ikke kunne fastslåes. Der er spor efter ildsteder i flere af husene.

I den sydlige del af arealet ses en bred grøft, der tolkes som et tofteskel. Den danner det sydøstlige hjørne af et gårdsanlæg, hvor der har foregået jernudvinding. Grøften indeholder en del slagge – et restprodukt efter jernudvinding – og umiddelbart vest for grøften er der flere nedgravninger med slagge, som tolkes som resterne efter jernudvindingsovne.

Det er bemærkelsesværdigt at pladsen med jernudvinding og måske smedning ligger ved vejen ”Smedebakken”, der passerer Thorning Hus.

Vi holder Åbent Hus søndag d. 11. marts kl. 14-16. Alle er velkomne.