Archive for the ‘ Transport og veje ’ Category

Agurketid og stenkister

Museet følger i øjeblikket flere anlæggelser af cykelstier. Selvom der ofte kun er forstyrrelser fra anlæggelse af veje at registrere, kan vi også finde spor af arkæologisk interesse..

Cykelsti på vej mellem Ans og Grønbæk

Cykelsti på vej mellem Ans og Grønbæk

Ved Skægkær har vi undersøgt flere kogestensgruber i forbindelse med anlæggelse af en cykeltunnel og ved en strækning mellem Grønbæk og Ans har flere stenkister vist sig under og langs Søndermarksgade, Iller Damvej. En stenkiste er en kloaktunnel, som typisk er bygget af store flade sten, som hviler på to rækker mindre, opretstående sten.

SIM-605_2012-F10-A1-blog

Stenkiste langs Iller Damvej. To af dækstenene er væltet af, og man kan se, at den ikke har været i brug i en årrække.

GPS indmåling af Stenkisten

GPS indmåling af Stenkisten langs Iller Damvej

Stenkisterne blev typisk bygget som forbindelsesled mellem vejgrøfter.

I dag bliver Flere steder kan man iagttage, at en stenkiste er blevet forlænget med moderne beton, hvis en vej er blevet bredere.

Kig ind i en stenkiste, der er blevet forlænget med beton.

Kig ind i en stenkiste under Iller Damvej. et eksempel på en stenkiste, der er blevet forlænget med beton.

Reklamer

Prøvegravning i nordskoven ved Hårup Sande

De røde streger er de søgegrøfter som allerede er undersøgte sidst i juni måned.

Museets arkæologer er netop i gang med forundersøgelse af det stykke jord den lange landskabsbro skal ligge på. Bilisterne som kører ad Linåvej, øst ud af Silkeborg, har sikkert set at søgerenderne har spredt sig fra krydset, hvor de dog nu er dækkede, og øst på i skoven. På stedet skal der opføres en 500 meter lang landskabsbro til motorvejen op ad bakkesiden, samt et regnvandsbassin ud imod hovedvejen.

En arbejdsdag med udsigt til den megen trafik på Linåvej.

Området er præget af plantehuller fra dengang nordskoven var ny. Næsten overalt ser vi et 5-10 cm tykt lag uforstyrret gråhvidt fygesand, som oprindeligt har været tykkere.

Spor efter den oprindelige systematiske skovbeplantning.

Bortset fra et gammelt hulvejsforløb, som op til i dag har været anvendt som skovvej, er der meget lidt kulturhistorisk at finde her ude, så vi regner med at få afsluttet undersøgelserne ganske snart, så anlægsarbejdet kan komme i gang.

Skovplantningen er i sin tid sket igennem et lag fygesand, ned i de dækkede muldlag, i lige rækker langs nygravede drængrøfter eller skel, med en planteafstand på lidt under 1,5 meter. Disse rækker er igennem årene tyndet ud, så skoven i dag fremstår med træer i større indbyrdes afstand