Archive for the ‘ Alment antikvarisk arbejde ’ Category

Forundersøgelsen fortsætter

Søgegrøfter på det i denne omgang undersøgte område mellem Hårup og Linå

Så er der igen gang i forundersøgelserne på motorvejsstrækningen mellem Hårup og  Låsby. Som læserne af denne blog nok ved, bliver de forskellige matrikler undersøgt alt efter hvornår de er tilgængelige for museets arkæologer og alt efter hvordan de forskellige delprojekter skrider frem. Denne gang fik vi undersøgt dele af selve motorvejsstrækningen samt en industrivej gennem en kommende udstykning mellem det gamle Neptun bryggeri og Expan. I skrivende stund er denne undersøgelse afsluttet for nu, men der er netop sat gang i en strækning på den anden side af Linå. I området mellem Hårup og Linå dukkede der flere koncentrationer af fortidsminder op, der kunne være kandidater til senere udgavninger.

Området omkring Hårup har vist sig at være rig på bopladsspor fra yngre bronzealder – se de ældre

indlæg https://silkeborgmuseum.wordpress.com/2011/10/31/udgravninger-bag-harup/ samt https://silkeborgmuseum.wordpress.com/2011/11/14/1022/ – og vi blev heller ikke snydt denne gang. Især fundene fra en grube fyldt med keramik peger på denne periode, mere præcist periode VI af bronzealderen, ca. 700 til 500 f.Kr., dvs. tiden lige før jernalderens begyndelse.

Siden – fra bund til rand – af et fornemt kar fra den yngste del af bronzealderen. Øverst er der slidte brudspor efter et afbrækket øre , hvilket måske kan tyde på, at det fine service ikke blev smidt ud lige med det samme efter at hanken var knækket.

Potteskår dekoreret med en liste med fingerindtryk

Et fint fund fra en anden periode var endestykket af en itubrudt flintøkse, der formentlig stammer fra den del af yngre stenalder der kaldes Enkeltgravskultur, ca. 2800 til 2500 f.Kr. Øksen blev fundet på markoverfladen mellem to af vores søgegrøfter. Ud over lidt flintaffald var der desværren ingen andre sikre spor fra stenalderen i området.

Nakkefragment af en såkaldt tyknakket flintøkse fra yngre stenalder. Den skarpe ende fandt vi desværre ikke.

Tak til de gæstfrie naboer langs ruten hvor vi har stillet vores skurvogn, og en særlig hilsen til børnene og deres pædagoger fra opholdsstedet VRC Silkeborg for deres interesse i vores arbejde og en hjælpende hånd da vi skulle flytte.

Kent O. Laursen

2012
10/17
POSTED BY
CATEGORY
Mellemste bondestenalder
Prøvegravning
SIM 5/2010
Yngre bronzealder
Kommentarer lukket til Forundersøgelsen fortsætter

Vis mig din affaldsgrube

Keramik.

Koncentration af keramik.

Det som vi finder på udgravningerne er ikke et øjebliksbillede af et frosset tidspunkt i historien. Derimod er det oftest steder, som af den ene eller den anden grund er blevet forladt af fortidens mennesker, som har taget de fleste af deres ejendele med sig. Derfor er de ting vi finder når vi undersøger pladserne ikke deres højtskattede ejendele, men derimod det affald de har efterladt sig eller genstande som de har blevet tabt eller glemt. Dette er dog ikke kun negativt. Man kan lære utrolig meget om mennesker ved at studere deres affald og det gælder især mennesker fra fortiden. Et eksempel på dette er grube A344 fra udgravningen ved Balle Kirkeby.

Ler kar.

Lerkar fra ældre bronzealder.

Grube A344 er en såkaldt affaldsgrube, dvs. en nedgraving fyldt op med affald fra den omkringliggende boplads.Specielt var der en masse stykker ituslået keramik fra ældre bronzealder, og blandt dette et intakt lerkar som stod med toppen ned af på bunden af gruben.

Madskorpe

Fastbrændte madrester i bunden af lerkar.

Da karet blev undersøgt af muséets konservator, opdagede han en rand af fastbrændt mad, formentligt grød, i bunden af karet. Formentligt har en bonde i bronzealderen brændt sin mad på, og i en tid uden opvaskemiddel og teflonbelægning var der ikke andet for end at smide karet ud. Det er dog heldigt for os da vi nu har muligheden for at analysere indholdet og derved finde ny viden om hvad bronzealderens menneske spiste.

Gruben indeholdt desuden en løvkniv og en flække i flint, samt dele af et låg til et lerkar.

Løvkniv og flække.

Løvkniv og flække.

Låg

Keramik låg.

Af Christian Dedenroth-Schou

2012
10/17
POSTED BY
CATEGORY
Ældre bronzealder
Balle Nørremark
Keramikproduktion
Lerindvinding
Motorvejen
SIM 41/2009
Udgravning
TAGS
Kommentarer lukket til Vis mig din affaldsgrube

Danmarks længste jernalderhus!

Hen over sommeren har vi undersøgt 2 hektar af en større bebyggelse på højderyggen syd for Linå.

Ud over fem langhuse fra slutningen af bronzealderen omkring 500 f.Kr. er der undersøgt omfattende spor efter en landsby fra germansk jernalder ca. 400-500 e.Kr.

Til denne landsby hører mindst ti langhuse. Husene er omgivet af hegn, der knytter de enkelte huse sammen i større gårdsanlæg. Gårdene består typisk af et hovedhus på 30 m`s længde med beboelse og stald under samme tag, omgivet af et eller flere mindre huse, der har fungeret som gårdens økonomibygninger. Det er dog ikke muligt, at præcisere hvilken funktion de enkelte bygninger har haft.

Langhus set fra vest. Husets solpehuller er markeret med paptallerkner

Et hus skiller sig markant ud fra de øvrige. Et helt usædvanligt stort hus med 425 m2 under tag med en længde på ikke mindre end 65 m!! Der var ingen skillevægge bevaret i huset, så vi ved ikke hvordan, det har været indrettet. En analyse af jordprøver udtaget fra husets stolpehuller kan i heldigste fald vise, hvad de forskellige dele af huset har været brugt til. Fund af f.eks. forkullede kornkerner og ukrudtsfrø kan vise hvor beboelsen, stalden og evt. lade samt tærskerum var placeret i huset. Landsbyen har haft en ganske betydelig udstrækning. Umiddelbart vest for udgravningen var et mindre vådområde og museet undersøgte i 2011 1 ha. af samme bebyggelse her ved. (Se evt. “Store dimensioner”).

Bunden af en brønd sikret med tilspidset tømmer

Landsbyens vandforsyning har været sikret ved to brønde, som lå tæt ved bebyggelsens østlige udkant. I den fugtige undergrund stod brøndenes træforing stadig intakt. Nedbankede tilspidsede planker forhindrede at brøndhullet skred sammen. Nogle af plankerne er tydeligvis genanvendt bygningstømmer.

2012
09/25
POSTED BY
CATEGORY
Aktivitet.
Arkæologi
Bebyggelse
Bronzealder
Datering
Germansk
Hegnede gårde
Jernalder
Landsbyer
Motorvejen
SIM 5/2010
Udgravning
Vestergaard
Kommentarer lukket til Danmarks længste jernalderhus!

Fundrig arbejdsgrube i Balle

I Balle er der fundet en mindre grube med mange fine ting af keramik og flint. Fundenes placering viser en spændende fordeling, hvor flinten tydeligvis ikke ligger samme sted som keramikken, dog fandtes den fine løvkniv af flint umiddelbart under keramikken.

Malene i gang med at udgrave gruben A1017. Foto: Anne Mette Poulsen

Laget af keramik. Et eller flere ødelagte lerkar.  Foto: Anne Mette Poulsen

En grube er en nedgravning, der har haft en eller flere funktioner. Normalt er de opstået ved opgravning af ler fra undergrunden, men i dette tilfælde findes der ikke ler på grubens placering. Altså må den være nedgravet med det formål alene at lave en lavning til brug for en lille lokal arbejdsplads. I fladen var gruben oval i retningen nord-syd og der sås tydeligt forskellig fyld med det trækulsholdige i den østlige del og den mere brunlige, homogene fyld i den vestlige del. Snittet gennem anlægget blev lagt øst-vest, for at synliggøre forskellen i fylden.

Under afgravning af den sydlige halvdel blev det ret hurtigt tydeligt at det blev et spændende anlæg med masser af keramik og flint. Først blev laget med keramik frilagt i den sydlige halvdel. Som det ses på billedet ovenfor dukker der også et stenlag op umiddelbart under keramikken.

Noget af det karakteristiske keramik fundet i anlægget. Foto: Anne Mette Poulsen

Både keramiklaget og stenlaget fandtes kun i den sydvestlige del af gruben, hvilket må afspejle funktionen af gruben, der endnu kun kan gisnes om. Fundene af de mange flintafslag i den østlige del af gruben viser et meget skarpt afgrænset fundbillede, hvor flinten forekommer i et meget trækulsholdigt lag, hvor keramikken primært stammer fra det mere almindelige brune lag. Til venstre herfor ses de pæne dele af keramikken. Øverst ses rand fra et eller flere lerkar. Nederst ses stykker af nogle bunde og til højre i billedet ses en grebtab, der har fungeret som hank/holder på lerkarret. Keramikken menes at være dateret til ældre bronzealder omkring 1500f.Kr.

Løvkniven. Takkerne/retoucheringen ses tydeligt på den øverste kant. Foto: Anne Mette Poulsen

Da keramiklaget var fjernet og der blev renset stenlag af, blev der ud mod kanten fundet en fin løvkniv af flint, som ses på billedet til højre. Den bragte stor glæde hos arkæologerne.

Der blev efterfølgende gravet i bund og gruben viste herved kun at være omkring 20cm dyb, men fint nedgravet med jævn bund og afrundede kanter. Denne form kan anes på nedenstående billede, hvor stenlaget er afrenset.

Stenlaget, der fandtes under keramikken. Her anes også formen i bunden af gruben. Foto: Anne Mette Poulsen

 

Efterfølgende blev gruben tømt helt i den nordlige halvdel. Fundbilledet fortsatte som før, dog ikke med keramikken, der efterhånden blev sparsomt, men flinten fremkom endnu i rigelige mængder stadig kun i den østlige del. Samlet set ser anlægget ud til at være en lille oval sænkning med mulig rektangulær stenpakning, der primært ligger i den sydlige halvdel af anlægget.

Flintafslag fra den sydlige halvdel af gruben. Dette er kun det halve af den samlede mængde flint. Foto: Anne Mette Poulsen

Denne stenlægning kan være resterne af en form for ovn, men jeg tvivler på at det har været en keramikovn, da der ikke fandtes spor efter lerpakning i fylden. Derimod synes det sandsynlig at anlægget har været enten en ovn til eventuelt bagning. Muligheden er der også for at det kan være resterne af en rygeovn, da der til dette ikke behøvedes en større konstruktion over jorden. Tæt ved keramikken fandtes en lille koncentration af små brændte kviste, der muligvis underbygger teorien om en lille rygeovn. Hvorfor er fordelingen af fund så skarpt afgrænset mellem den østlige og den vestlige del af gruben? Her kan forklaringen være at man til en rygeovn ikke har skulle bruge direkte ild, men på anden vis har ledt varmen og røgen ind i en konstruktion, hvori der også var sat ild til nogle små kviste.

Hvad har denne lille spændende grube ellers været anvendt til? Måske en lille, midlertidig flintslagningsplads, men hvorfor er der så keramik? og hvem har tabt den fine løvkniv?

Anne Mette Poulsen

2012
09/18
POSTED BY
CATEGORY
Aktivitet.
Alment antikvarisk arbejde
Arkæologi
Ældre bronzealder
Balle Nørremark
Bronzealder
Flinthugning
Fund
Motorvejen
SIM 41/2009
2 kommentarer

Fine fundsituationer ved Balle

I Balle knokler arkæologerne på, for at nå at gennemse al den dejlige muld for arkæologi, inden motorvejen kommer og roder endnu mere.

Udgravningens resultater op til denne uge. Rødt opridsede huse er de ældste og er daterede til sen bondestenalder til tidlig bronzealder. Grønne huse er fra ældre bronzealder, og de gule er de yngste, som stammer fra sen bronzealder.
Trekantede sorte markeringewr er indmålte fund.

Et af de toskibede huse, som faktisk kun består af de tre tagbærende stolper. Heldigvis indeholdt den vestlige i det her viste hus en del keramik, og stolpehullerne er meget pæne, ellers ville en række af tre stolper normalt ikke kunne

I den seneste tid har vi fundet flere toskibede huse, og der dukker ligeledes flere kulturlag op, som indeholder bortkastet materiale fra de nærvedliggende bebyggelser. Kulturlagene ligger i lavninger og på bakkesider nede imellem de bebyggede bakkekamme, hvilket er en ganske normal situation i forhistorien. Det betyder desværre at medens kulturlag og lavninger beskyttes af stadig tykkere muldlag på grund af pløjning, så slides selve bebyggelsen gradvist ned.

Et af de nedslidte huse fra Balle. De gult udfyldte stolper hører til huset. Havde det ikek været for fundene af keramik i to stolpehuller (trekanter), havde der nok ikke været tolket et hus her.

Det ser vi ganske tydeligt herude, hvor vi har fundet flere huse som idag kun ses som ganske få stolper, i forhold til det antal der oprindeligt har været. Husene fra ældre bronzealder klarer nedslidningen bedst, da både de tagbærende stolper, som står i husenes længde som en til to rækker søjler, og vægstolperne er gravet lige dybt ned. For yngre bronzealder og jernalder er normen at de tagbærende stolper går væsentligt dybere end vægstolperne, og derfor ender vi ofte med en situation hvor der kun kan genfindes tagbærende stolper, og nogen gange ikke engang alle dem. Det besværliggør naturligvis tolkningen meget.

De næste uger fortsætter vi arbejdet både her ude, men også inde på Museet, hvor der skal vaskes fund og bearbejdes jordprøver.

2012
09/07
POSTED BY
CATEGORY
Alment antikvarisk arbejde
Arkæologi
Ældre bronzealder
Balle Nørremark
Bebyggelse
Bondestenalder
Bronzealder
Enkeltgårde
Forhistorisk
Motorvejen
SIM 41/2009
Udgravning
Yngre bondestenalder
Yngre bronzealder
Kommentarer lukket til Fine fundsituationer ved Balle

Flotte fund ved Balle / Viborgvej

Udgravningen ved Viborgvej

Ved Balle er vi opstartet igen efter sommerferien, og flere af de anlæg vi har gennemgået siden har vist sig at være vældigt spændende.

Grube A344 ligger i enden af hus A10, men gruberne er rent faktisk yngre end huset, hvilket også afspejles i fundmaterialet.

Grube A344, som vi fandt lige op ad tre huse fra ældre bronzealder, gemte vi til arbejdet med husene var vel overstået, da det ville komme til at være i vejen for husundersøgelsen.

Man kunne tro at en sådan grube ville høre til huset, eventuelt som en form for kælder, men iagttagelser af stolper under nedgravningen, og i den formodentligt samtidige A530, viser at gruberne er anlagt efter at huset er revet ned.

Hus A10 er da også af en form, som vi kender den fra ældre bronzealder, medens fundmaterialet i gruben kan dateres til den sene del af bronzealderen. Gruben hører dermed til de huse der ligger en smule nord for stedet.

Låg fra grube A344

Gruben bestod af en serie nedgravninger, 4 i alt, som alle må have haft indsamling af ler til keramik som formål. Der er ikke nogen specielt høj koncentration af fund i gruben, som vi ser det i senere tiders gruber, men i stedet nogle ret flotte genstande.

Blandt disse det meste af et låg (x192) som man har brugt til at lægge over lerkar med korn der har skullet beskyttes mod museangreb, over madvarer i dagligdagen osv. Det består af en lerskive med en forhøjet ringformet kant, som har skullet passe ind i mundingen på et lerkar.

To meget flotte flintsegl fra grubefylden

Fordelt i fylden dukkede også to meget fine flintsegl op (x191 og x193) som kan have været brugt til kornhøst, eller til indsamling af løvfoder til kreaturernes vinterfoder.

Samme grube indeholdt i øvrigt to sammenklappede simple forrådskar, og det bliver sjovt at se om låget ikke skulle passe til et af dem.

I det hele taget har høst og opbevaring, dengang som også idag, været vigtige for overlevelsen, og det er derfor ikke overraskende at vi finder disse elementer repræsenterede på stedet her.

Det meget flotte lerkar fra bunden af gruben

Men der er andre aspekter i hverdagen end de rent funktionelle her i livet, og bronzealderens folk havde også sans for fornyelse og skønhed, ligesom nutidens mennesker, og på det dybeste sted i grubesamlingen, dukkede sandeligt et fint lerkar op, som er hensat med åbningen nedad, direkte på bunden af anlægget. Det kan næsten kun være sket med vilje, og kan muligvis opfattes som et lille offeritual, som tak for den fine ler, eller for at binde ondskab i nedgravningen.

Det bliver spændende hvad resten af fundstedet har at fortælle!

2012
08/17
POSTED BY
CATEGORY
Arkæologi
Ældre bronzealder
Balle Nørremark
Bebyggelse
Bronzealder
Enkeltgårde
Forhistorisk
Håndværk
Keramikproduktion
Motorvejen
SIM 41/2009
Udgravning
Yngre bronzealder
TAGS
Kommentarer lukket til Flotte fund ved Balle / Viborgvej

Nyt fra Bronzealderen ved Balle Kirkeby

De indtil videre undersøgte arealer er her markeret rødt.

Vi forsker videre i rugmarken ved Viborgvej, lidt nord for Balle Kirkeby, og er ved at få en god fornemmelse for pladsen.

Kurt forsvinder næsten under kornet, som er omkring 170-180 cm højt her ude.

En del af arbejdet består i at undersøge de under afgravningen iagttagne “fyldskifter”. Fyldskifter er vores betegnelse for de steder hvir vi kan se at råjorden (jorden umiddelbart under pløjelaget) er blevet gennemgravet, eller “udskiftet”. Dette medfører oftest daterende genstande, og vores snit gennem fyldskifterne gør os ofte i stand til at identificere en nedgravnings historie og funktion.

De mindste fyldskifter betegnes som stolpehuller, og dækker over alle de steder hvor der i historisk og forhitorisk tid har været sat stolper i mindre huller. Husene op til middelalderen er oftest med sådanne jordfaste stolper, medens man i middelalderen kan finde på at bygge på syldsten i stedet, hvilket naturligvis er en svær situation at  iagttage, da disse sten normalt ikke rager ned i råjorden.

Hus A9, som faste læsere nok kan genkende fra et tidligere indlæg fra den 28/6 2012. Enkelte stolper har på grund af den løbende undersøgelse holdt flyttedag, så huset nu står meget pænere.

På “Balle Nørremark I” er vi heldigvis nede i bronzealderen, hvor det meste er stolpebygget, og det giver gode muligheder for at iagttage funktionen i de enkelte husdele. Ja, nu skriver jeg “iagttage”, men oftest er der dog tale om mere eller mindre velkvalificerede gæt, baseret på paralleller til de huse vi netop arbejder med.

Hus A9 er et godt eksempel på dette, hvor vores oprindelige gæt på hvilke stolper af de mange der tidligere er iagttaget er revideret via vores undersøgelser (se indlægget fra den 28/6 2012). I den nuværende tolkning, som stadig redigeres lidt, er de midterste fire rum af en meget ensartet bredde, med udprægede skillevægge, som ses som rækker af stolper i nord-syd retningen på tværs af huset. Det passer rigtig godt med andre mere rent beliggende hustomter fra tiden, og tolkningen er derfor nok ved at være nær ved sandheden.

Hus A9 er 36,7 meter langt, og 7,3 meter bredt, hvilket svarer til omkring 265 kvadratmeter gulvareal., Det virker umiddelbart stort forden gennemsnitlige dansker i dag, men størrelsen skal nærmere sammenligned med mindre husmandssteder,  hvor der er plads til både mennesker og dyr, som det formodentligt også er tilfældet her.

Der er stadig meget at se til her ude, og nærværende indlæg bliver næppe det sidste!

2012
07/13
POSTED BY
CATEGORY
Arkæologi
Ældre bronzealder
Balle Nørremark
Bebyggelse
Bronzealder
Enkeltgårde
Forhistorisk
Motorvejen
SIM 41/2009
Udgravning
1 kommentar

Den forsvundne landsby

I skrivende stund har vi netop afsluttet en prøvegravning nord for Silkeborg by. Grunden til vi har været ude og prøvegrave er, at motorvejen skal den vej forbi. En af de ting vi har ledt efter er den forsvundne middelalderlandsby Bellerup, som ifølge vores informationer skulle være et sted i området. Vi har da også undersøgt nogle anlæg, der kan være fra middelalderen, men nogle sikre beviser for en middelalderlig bebyggelse har vi desværre ikke fundet i denne omgang. Muligheden får vi dog igen senere på året, når vi skal ud og forundersøge den sidste bid af motorvejen i området.

På billedet er fire stolpehuller til et af husene markeret med rødt. Vi har fundet lerkarskår i to af disse stolpehuller. Det er ud fra denne keramik at vi datere bebyggelsen. De øvrige anlæg i området er markeret med blåt. Det er muligt at det ene af de blå anlæg indgår i huskonstruktionen.

Noget af det vi har fundet

spor efter i det forundersøgte område, er bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Ud fra keramikken skal bebyggelsen nok dateres til omkring år 200 e.Kr.

2012
07/05
POSTED BY
CATEGORY
Aktivitet.
Alment antikvarisk arbejde
Arkæologi
Bebyggelse
Datering
Enkeltgårde
Forhistorisk
Fund
Jernalder
Middelalder
Motorvejen
Prøvegravning
Romersk
SIM 41/2009
Yngre romertid
Kommentarer lukket til Den forsvundne landsby

Fin bronzealder ved Balle

Ved Balle Nørremark, som er at finde overfor kolonihaverne ved Viborgvej nord for Silkeborg, er vi nu nået godt ind i tredje arbejdsuge, og pladsen skuffer bestemt ikke!

Det åbnede område på Balle Nørremark gravningen. Gule grønne og blå omrids indikerer identificerede huse. De lange skrå streger er gasledningens nedgravning.

I forbindelse med prøvegravningen havde vi en formodning om at der på stedet var spor efter sten- og bronze-alder (samlet en periode på omkring 2800 år, fra tidligst 3300 f. Kr. til 500 f. Kr., samt muligvis på en bakketop bebyggelse fra den periode vi kalder førromersk jernalder, som går fra 500 f. Kr. til år Kristi fødsel, Med det sidste tog vi dog fejl, men på den gode måde!

Det har i undersøgelsen nemlig vist sig at de dengang iagttagede huse stammer fra ældre bronzealder i stedet (ca 1500 til 1100 f. Kr.), hvilket understøttes af fundmateriale og formen på husene. disse huse viser sig at være pænt velbevarede, og det er en stor del af forklaringen på at vi formodede den sene datering oprindeligt.

Ovenstående plan viser de iagttagne stolpehuller omkring de flotte ældre bronzealderhuse. Der ligger tre konstruktioner med delvist overlap. Mod nord er der yderligere tre huse, som dog er ringe bevarede.

På denne plan er kun det bedst bevarede hus fremme, hvilket giver et meget godt indtryk af vægstolpernes ensartede placering. Planen er ikke endelig, da vi stadig arbejder med tolkningen i felt.

Der er tale om huse på omkring 36 meter i længde, og omkring 7,4 meters bredde. Væggene består af store stolper i en næsten fast afstand på 2,83 meter, hvilket antyder at der er tale om eb bulkonstruktion. Denne konstruktionsform er god når der er rigelig tilgang til tømmer, da man blot skal skaffe en masse relativt korte planker, som stikkes vandret ned imellem lodrette vægstolper.

De kommende uger byder efter al sandsynlighed på mere af samme skuffe, da den tætte bebyggelse slet ikke er fuldt udgravet endnu, og så er vi først lige gået igang med at grave i de tilhørende gruber!

2012
06/28
POSTED BY
CATEGORY
Arkæologi
Ældre bronzealder
Balle Nørremark
Bebyggelse
Bronzealder
Enkeltgårde
Forhistorisk
Motorvejen
SIM 41/2009
Udgravning
TAGS




Kommentarer lukket til Fin bronzealder ved Balle

Vikingetidsgravplads fundet i Hårup

Her ses en af kammergravene under udgravning. Den yderste mørke bræmme antyder hvor gravkammeret har været.

Først og fremmest vil vi have lov til at takke alle dem som mødte op til vores åbenhus dag i Hårup d.17/6.

Nye læsere kan begynde her. Silkeborg Kulturhistoriske Museum er gang med en større udgravning i Hårup. Den har man før kunnet læse om på denne blog. Kort fortalt har vi fundet en landsby, der er anlagt omkring år 400 e.Kr. Her tegner sig et billede af en mere eller mindre ubrudt udvikling af en landsby frem mod det 7. århundrede. Det i sig selv er ”slik” for arkæologer.

I udgravningens nordvestligste hjørne, hvor vi i forvejen havde flotte fund af jernudvindingsovne, har vi fundet en gravplads fra vikingetiden.

Gravpladsen ligger for foden af den bakke, hvor landsbyen lå ca. 600 år tidligere. Gravene, som er fordelt på flere gravtyper, skal givetvist dateres til sen vikingetid. Ligesom i dag har der også dengang været flere måder at blive begravet på. Man kunne f.eks. blive brændt, blive jordfæstet i en kiste eller blive lagt til hvile i en kammergrav. I brandgravene finder vi rester af ligbålet i form af brændte knogler og trækul. Der har sikkert været flere genstande med på bålet, men disse er enten brændt eller smeltet til ukendelighed. Anderledes forholder det sig med jordfæstegravene. I både de ”normale” kistegrave og kammergravene finder vi genstande, der er lagt ved liget. Det er typisk personlige genstande, som personen har brugt i sit levede liv. Vi finder knive med tilhørende hvæssesten af skiffer og lerkar. Desuden er genstandene i kammergravene af finere karakter. Kammergravene kan være et symbol på højere status i det lokale samfund. I dem har vi f.eks. fundet den flotte kampøkse, glasperler, tenvægt mm. To af kammergravene, den med øksen og den med glasperler og tenvægt, antyder, at det måske er mand og kone, der er begravet side om side her. Genstandene kommer fra hver sin grav, men omkring gravene ser det ud til, at der har været bygget et lille hus til de døde. En skik der også ses i tidlig middelalder. Derfor kan man tænke sig, at det er den lokale stormand og hans kone, der ligger begravet i kammergrave iblandt andre beboere fra vikingetidens landsby. Det tyder i øvrigt på, at vi muligvis har spor af bebyggelse fra vikingetiden østligst i vores udgravning. Men det kan vi først sige med sikkerhed, når vi er nået lidt videre med udgravningen.

Her ses en af de fine hvæssesten fra gravene.

2012
06/20
POSTED BY
CATEGORY
Begravelse
Hårupgård
Jernindvinding
Kistegrave
Landsbyer
Udgravning
Vikingetid
TAGS




Kommentarer lukket til Vikingetidsgravplads fundet i Hårup