Archive for the ‘ Prøvegravning ’ Category

Kapitælet fra Nisset

På opgaver ude i landskabet hænder det, at man som arkæolog støder på uventede overraskelser, der ofte ikke har noget direkte at gøre med f.eks. den udgravning man er i gang med. Dette skyldes ikke mindst de folk, man kan møde på sin vej, f.eks. på en større tur gennem landskabet som prøvegravningerne i forbindelse med motorvejen eller den nu vel overståede 13,5 km lange prøvegravning fra Ans til Bjørnholt. Lokale historie- og arkæologiinteresserede har ofte en lille historie at fortælle, eller en stenøkse de gerne vil vise os – nu når vi lige kommer forbi. Andre har ligefrem en større samling flint, som de gerne vil donere til museet. Ofte bliver sådanne samlinger dog blot gennemset og registreret af museets arkæologer, hvis vi får buddet, for siden at blive liggende hos finderen. Selv om der i langt de fleste tilfælde ikke er tale om danefæ, bidrager sådanne registreringer af stort og småt alligevel væsentlig til det store billede. På prøvegravningen mellem Ans og Bjørnholt fik vi faktisk doneret en samling flint fra en venlig hundelufter, men det var ikke alt!

Hos en af de lokale landmænd i Nisset, hvor vi havde fået lov at stille vores skurvogn, fik vi forevist en meget spændende sten. Stenen var blevet fundet for et par år siden, da en gammel stald på grunden blev revet ned.  Nu dekorerer stenen hjørnet af gårdens terrasse, men før det var den indmuret i den gamle stald. Endnu længere tilbage i tid har stenen været en del af en kirke fra tidlig Middelalder.

Hjørnet af kapitælet, dekorert med "klo" eller vulst mellem siderne, samt en fals mod den flade side.

Hjørnet af kapitælet, dekorert med “klo” eller vulst mellem siderne, samt en fals mod den flade side.

Kapitælet set fra siden

Kapitælet set fra siden, den udekorerede del har været indmuret.

Kapitælets forside, dekoreret med halvcirkulær blænding.

Kapitælets forside, dekoreret med halvcirkulær blænding.

Som stenen ligger nu, har den en tydelig flad overside. Tre af siderne er dekorerede med blændinger i form af kvartcirkler på to af siderne og en halvcirkel på den tredje. Den sidste side er kun råt tilhugget, og har oprindeligt været muret inde i kirkemuren. Der er tale om en tilhugget granitkvader, nærmere bestemt en del til en søjle. Som den ligger nu, kan det være svært at afgøre om der er tale om bunden, en base, eller toppen, kapitælet, af en søjle. Ifølge Anders Christensen, fra ”Danmarks Kirker” under Nationalmuseets afdeling for Middelalder og Renæssance, er der formentlig tale om et kapitæl. Mere specifikt er der nok tale om hovedet til en søjle på apsis til en romansk kirke, altså fra den udvendige dekoration på kirkens halvrunde østlige afslutning, f.eks. ligesom det kan ses på Grønbæk kirke. Kapitælet tilhører en almindelig midtjysk type, og dateres formentlig til mellem år 1150 og 1225.

Grønbæk kirke; apsis dekoreret med søjlebårne blændingsarkader.

Grønbæk kirke; apsis dekoreret med søjlebårne blændingsarkader.

Detalje af Grønbæk kirkes apsis

Detalje af Grønbæk kirkes apsis

Hvordan er sådan en sten så endt i en stald, der måske kun er omkring 100 år gammel? Stenen kan oprindeligt stamme fra enten en kirke, et kapel eller et kloster. Vi ved at mange landsbykirker gik ud af brug efter pestepidemierne i Middelalderen, de såkaldte ”ødekirker”, ligesom mange mindre kapeller og klostre blev lukket ned efter Reformationen; bygningerne blev revet ned og stenene brugt til andet byggeri. Andre sten er i tidens løb blevet tilovers ved renovation og ombygninger af kirkerne.  Jakob Kieffer-Olsen og Niels Engberg fra Nationalmuseets afdeling for Middelalder og Renæssance kan meddele, at udover Alling klosterruin, en ødekirke i Engesvang sogn, samt Kapelhøj ved Allinggård, haves der efterretninger om yderligere 11 ødekirker alene i Hids Herred.  Faktisk ligger der en del kandidater i en radius på ca. 6-7 km fra Nisset. Alling kloster er dog nok for ung til at være en kandidat i denne sammenhæng – den er først grundlagt omkring 1250 og dertil bygget af teglsten, selv om man jo ikke kan udelukke at nogle detaljer, såsom baser, kapitæler og andet, har været lavet af granitkvadre. Det samme gælder Tvilum Kloster, fra omtrent samme tid.  Sminge gamle kirke er en anden mulighed; cisterciensermunke var kortvarigt forbi Sminge i 1165, men endte med at slå sig ned ved Mossø og grundlægge Øm kloster; den lille kirkeruin, som Silkeborg Museum fandt spor efter i 1986, kan være grundlagt allerede da, men fund af brokker af munkesten på stedet tyder på at der nok har været tale om en yngre sognekirke af tegl.

Ødekirker_kort

Stenen fra Nisset er markeret med rød stjerne. Fra Nord og med uret rundt er markeret: Allingkloster, Kapelhøj, Tvilum Ladegårds kirke, Tvilum kloster og Sminge gamle kirke.

Mere nærliggende bud er nok enten Kapelhøj ved Allinggård eller ødekirken ved Tvilum. Under Nationalmuseets berejsning af området i 1880’erne, noterer Direktør Sophus Müller sig, at der findes flere romanske kvadre fra kirker indmuret i og fritliggende omkring Herregården Allinggård samt Alling mølle. Hans lokale informanter mente at disse sten stammede fra Allingkloster. Müller konkluderede dog:

”Alle de i det foreg. omtalte romanske Kvadre o.s.v. er sandsynligvis hidførte fra de forskjellige Kirker, som kort efter hinanden blev restaurerede af Fischere som Eiere af Allinggaard og Mølle [1666 til 1804].”

(tekst fra Fund og Fortidsminder, Kulturstyrelsens online database)

Tvilum Ladegårds kirkeruin formodes at ligge mellem Tvilumgård, Tvilum Hovedgård og Tvilum Kirkegård, men er ellers ikke lokaliseret nærmere; der findes dog flere romanske kvadre, med og uden udsmykning, indmuret i de to nævnte gårde, ligesom der efter sigende skulle være fundet et skelet da man opførte Tvilum Hovedgård.

Præcist hvor stenen fra Nisset stammer fra får vi nok aldrig opklaret – men her er der i det mindst givet nogle kvalificerede gæt…

Kent O. Laursen

Reklamer

13 kilometers forundersøgelse snart ved vejs ende

Muldafrømning med maskine

Muldafrømning med maskine

Det er ikke kun på den kommende motorvejsstrækning, at Silkeborg Museums arkæologer huserer for tiden. Siden starten af Februar har vi været igang med at forundersøge strækningen forud for etableringen af 150 KV kabel mellem Tange og Bjørnholdt, dvs. fra kommunegrænsen ved Ans og hele vejen til transformatorstationen ved Bjørnholt i udkanten af Silkeborg, 13,5 KM ialt. Strækningen fra kommunegrænsen til Tangeværket tager vores kolleger på Viborg Museum sig af.

Strækningen fra Tange til Silkeborg (KMS/Energinet.dk)

Strækningen fra Tange til Silkeborg (KMS/Energinet.dk)

Tracéet passerer et meget kuperet landskab med moræneplateauer adskildte af stejle skråninger og større eller mindre moseområder og søer. Den meget variererede topografi giver mulighed for at støde på og undersøge lokaliteter fra hele forhistorien og middelalderen. Mange steder har vi tilsyneladende ramt igennem yderkanterne af bopladser fra bronzealder og jernalder. Vores søgegrøfter er 4 meter bredde, men med mulighed for at udvide i op til 7 meters bredde, kan vi danne os et nogenlunde overblik over hvad der måtte gemme sig på strækningen.

Når vi støder på koncentrationer af fortidsminder udvides grøften, og anlæggene undersøges med det samme.

Når vi støder på koncentrationer af fortidsminder udvides grøften, og anlæggene undersøges med det samme.

.

Karprofil – fra rand til bund – af lerkar fra yngre bronzealder eller førromersk jernalder

Et af de mere omfattende koncentrationer vi er stødt på dateres til ældre romersk jernalder, med bopladsgruber med store mængder keramik, og også resterne af jernudvindingsovne med affaldprodukter i form af jernslagger.

Samling af lerkarskår: sideskår, randskår med dekorative lister, hanke, bunde...

Samling af lerkarskår: sideskår, randskår med dekorative lister, hanke, bunde…

Jernslagger fra bunden af jerndudvindingsovn.

Jernslagger fra bunden af jerndudvindingsovn.

I skrivende stund op mod Påskeferien er vi nået til området omkring Nisset, så vi nærmer os så småt vejs ende og kan skimte kraftvarmeværket i horisonten.

God Påske!

Poul Mikkelsen, Lise Hjorth Riishede, Kent O. Laursen

Prøvegravning omkring Jordkærvej afsluttet

De senere uger har museets arkæologer huseret omkring Jordkærvej, umiddelbart nordvest for Silkeborg. Baggrunden for dette er at arbejdet med motorvejen ganske snart skal i gang på dette sted. Vi har ikke fundet det meget, men til gengæld et par rigtig fine ting.

Blå kant angiver motorvejens anlægsarbejde. Røde linier og felter er det nu undersøgte.

Blå kant angiver motorvejens anlægsarbejde. Røde linier og felter er det nu undersøgte. De lyse grønne prikker er registrerede gravhøje.

For det første gik vores mission ud på at eftersøge gamle udgravningsfelter fra firserne på markerne nordvest for Dalsminde. Når dette er interessant er det fordi vi dengang ikke havde GPS på museet, og alt derfor er registreret i lokalt baserede målesystemer, som typisk ikke kan relateres til moderne kort. Der er således tale om en mere præcis stedfæstning af de gamle sager. Desværre har vi kun med sikkerhed genfundet en enkelt af de tre tidligere undersøgte gravhøje, men det er vi sådan set alligevel tilfredse med.

På ovenstående plan er den tidligere registrerede høj omkranset sort, den aktuelt fundne med grønt og med orange er klokkebægergruben vist.

På ovenstående plan er den tidligere registrerede høj omkranset sort, den aktuelt fundne med grønt og med orange er klokkebægergruben vist.

En registreret høj lige øst for Kathøj, som ikke tidligere er undersøgt, har vi muligvis genfundet i denne omgang. Dette dog i en stærkt nedslidt form, hvor der ikke var noget tilbage at undersøge. Den oprindelige registrering er på kortet til højre vist med en cirkel med sort kant, medens den nu registrerede har grøn kant. Mellem disse to steder er der 39 meter, hvilket ikke er usædvanligt, da de gamle registreringer ofte er indført på øjemål på 4-cm kort, og desuden ført over på nye kortblade af flere omgange siden registreringen.

Nær ved højen dukkede et vældigt fint fund fra den sene bondestenalder frem i grube A659. Den indeholdt intet mindre end elleve skrabere og mindst to fint dekorerede såkaldte klokkebægre. De sidste har været brugt til kogning og opbevaring, medens de første har været anvendt til rensning af skind og muligvis til træarbejde. I skårene fra det ene klokkebæger er der i øvrigt iagttaget et klinkningshul, hvor man har forsøgt at stoppe en revne i at udvide sig. Bunden på det andet kar er desuden vældigt slidt, således at vi med sikkerhed kan sige at der er tale om dagligdags keramik, som har været i brug gennem længere tid, og som man øjensynligt har passet godt på.

Et skud i kassen med keramik fra A659.

Et skud i kassen med keramik fra A659.

En skraberkant med dens finde forarbejdning.

En skraberkant med dens fine forarbejdning.

Når der findes så mange skrabere, hvoraf flere er fundet tæt sammen i det ene lerkar, er der en vis sandsynlighed for at der er tale om en offerhensættelse. Tilstedeværelsen af større mængder ildsprængt flint underbygger dette, fordi det er en form for rituel destruktion som ofte ses i stenaldelren.

Da der desuden er fundet en mulig ildslagningssten i flint, med fint udarbejdet tanding, får man næsten fornemmelsen af at sidde med den brændende tændstik i hånden! Når gruben endeligt er anlagt så tæt ved en på det tidspunktsandsynligvis meget synlig gravhøj, mener vi ikke der kan være den store tvivl om at der er tale om en ofring af et sæt dagligdags redskaber.

En rand og de mange skrabere fra A659

En rand og de mange skrabere fra A659

Forundersøgelsen fortsætter

Søgegrøfter på det i denne omgang undersøgte område mellem Hårup og Linå

Så er der igen gang i forundersøgelserne på motorvejsstrækningen mellem Hårup og  Låsby. Som læserne af denne blog nok ved, bliver de forskellige matrikler undersøgt alt efter hvornår de er tilgængelige for museets arkæologer og alt efter hvordan de forskellige delprojekter skrider frem. Denne gang fik vi undersøgt dele af selve motorvejsstrækningen samt en industrivej gennem en kommende udstykning mellem det gamle Neptun bryggeri og Expan. I skrivende stund er denne undersøgelse afsluttet for nu, men der er netop sat gang i en strækning på den anden side af Linå. I området mellem Hårup og Linå dukkede der flere koncentrationer af fortidsminder op, der kunne være kandidater til senere udgavninger.

Området omkring Hårup har vist sig at være rig på bopladsspor fra yngre bronzealder – se de ældre

indlæg https://silkeborgmuseum.wordpress.com/2011/10/31/udgravninger-bag-harup/ samt https://silkeborgmuseum.wordpress.com/2011/11/14/1022/ – og vi blev heller ikke snydt denne gang. Især fundene fra en grube fyldt med keramik peger på denne periode, mere præcist periode VI af bronzealderen, ca. 700 til 500 f.Kr., dvs. tiden lige før jernalderens begyndelse.

Siden – fra bund til rand – af et fornemt kar fra den yngste del af bronzealderen. Øverst er der slidte brudspor efter et afbrækket øre , hvilket måske kan tyde på, at det fine service ikke blev smidt ud lige med det samme efter at hanken var knækket.

Potteskår dekoreret med en liste med fingerindtryk

Et fint fund fra en anden periode var endestykket af en itubrudt flintøkse, der formentlig stammer fra den del af yngre stenalder der kaldes Enkeltgravskultur, ca. 2800 til 2500 f.Kr. Øksen blev fundet på markoverfladen mellem to af vores søgegrøfter. Ud over lidt flintaffald var der desværren ingen andre sikre spor fra stenalderen i området.

Nakkefragment af en såkaldt tyknakket flintøkse fra yngre stenalder. Den skarpe ende fandt vi desværre ikke.

Tak til de gæstfrie naboer langs ruten hvor vi har stillet vores skurvogn, og en særlig hilsen til børnene og deres pædagoger fra opholdsstedet VRC Silkeborg for deres interesse i vores arbejde og en hjælpende hånd da vi skulle flytte.

Kent O. Laursen

Den forsvundne landsby

I skrivende stund har vi netop afsluttet en prøvegravning nord for Silkeborg by. Grunden til vi har været ude og prøvegrave er, at motorvejen skal den vej forbi. En af de ting vi har ledt efter er den forsvundne middelalderlandsby Bellerup, som ifølge vores informationer skulle være et sted i området. Vi har da også undersøgt nogle anlæg, der kan være fra middelalderen, men nogle sikre beviser for en middelalderlig bebyggelse har vi desværre ikke fundet i denne omgang. Muligheden får vi dog igen senere på året, når vi skal ud og forundersøge den sidste bid af motorvejen i området.

På billedet er fire stolpehuller til et af husene markeret med rødt. Vi har fundet lerkarskår i to af disse stolpehuller. Det er ud fra denne keramik at vi datere bebyggelsen. De øvrige anlæg i området er markeret med blåt. Det er muligt at det ene af de blå anlæg indgår i huskonstruktionen.

Noget af det vi har fundet

spor efter i det forundersøgte område, er bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Ud fra keramikken skal bebyggelsen nok dateres til omkring år 200 e.Kr.

Foregængerne for Linåvej 66?

Linåvej 66 kortudsnit

De i denne omgang omtalte huse ligger ved den grønne prik. De røde streger og felter er vores undersøgelsesområder.

Syd for Linåvej graver vi i øjeblikket udlægsarealer omkring et kommende regnvandsbassin, og omkring motorvejen. Ved regnvandsbassinet er der tidligere undersøgt en fin romertidslokalitet, og nord for denne er der i denne omgang dukket flere huse op, således at vi her må gå ud fra at vi har den nordlige afgrænsning for den bebyggelse.

Linåvej 66 oversigt ved gården

De omtalte huse, som de ligger omkring gylletanken bag gården

Denne artikel omhandler 5 huse, som vi lokaliserede helt oppe ved gylletanken ved Linåvej 66. Forundersøgelsen i forbindelse med selve motorvejstracéet gav intet nævneværdigt i strækningen syd for det nu undersøgte område, men blot 2 meter nord for en af søgegrøfterne fra dengang (lys blå fyldning), dukkede først tre overlappende hustomter fra yngre romersk jernalder op, og dernæst 10 meter længere imod nord to huse fra yngre germansk jernalder.

De sydlige huse stammer således fra omkring 300-375 e.kr., medens de nordlige formodentligt kan dateres til den sene del af germansk jernalder, det vil sige til tiden mellem 600 og 800 e.kr. Det er nærliggende at formode at bevægelsen er fortsat, således at en vikingetidsgård sandsynligvis er lokaliseret under den nuværende gård, og at der rent faktisk kan være en sammenhængende kronologi. Det er dog langt fra sikkert, da en del gårde i området er såkaldte udflyttergårde, som er byggede der hvor der ingen gårde er, eller rettere hvor der ikke længere ligger gårde! Det kan desuden blive svært at dokumentere det, da den aktuelle gård sandsynligvis har ødelagt en del af de senere perioders gårdtomter, og vi får nok ikke lov til at grave under gården, som stadig er beboet.

SIM 5/2010 Hus 1-3

De pænt lange gårde (rød og blå) er omkring 33 meter lange og 6 meter brede.

De først fundne huse syd for gylletanken Lå overraskende nok ned over er fald i landskabet på 1,5-2 meter, hvilket virker tåbeligt med nutidsøjne, men måske har været praktisk, når nu kreaturerne har været opstaldede i østenden, og dermed ned ad bakke i forhold til beboelsen. Kan man ikke finde et helt plant sted, er denne løsning sandsynligvis at foretrække, frem for en hældning den modsatte vej. Det skal lige siges at der i perioden sandsynligvis ikke har været bygget plane gulve i huse med en sådan placering i landskabet, og slet ikke i staldenden. Det kan vi se i kraft af at de tagbærende stolper ikke er kraftigere her, og det har de nok skullet være, hvis de har skullet bære både gulv og kreaturer.

SIM 5/2010 Hus 4 og 5

De fine Germanertidshuse ved gylletanken

Det pæne hus (mørk grøn udfyldning) er i øvrigt forstyrret i nordøsthjørnet af gylletanksbyggeriet for 15 år siden, hvor det desværre ikke blev observeret, men der er nu tale om relativt få stolpehuller i væggen som er forsvundet, og i et så symmetrisk hus, er det ikke det store problem. Det gult markerede hus som skærer de fine hus efterlader vi til eftertiden nord for udgravningsfeltet.

Ildbukke i Funder

I ugerne op til påsken var vi igen i Funder for at prøvegrave grundene i det kommende parcelhuskvarter.

En diset formiddag i Funder.

Gravemaskinen er igang med at mulde grøfter af en diset formiddag i Funder.

Det undersøgte område støder mod vest op til den tidligere undersøgte gravplads (Se artiklen: Gravpladsen fundet i Funder!) og mod nord støder området op til tidligere undersøgte jernudvindingsovne (Se artiklen: Tæt ved vejs ende… Udgravningen ved Funder Bakke). Vi fandt dog hverken flere grave eller jernudvindingsovne, så områderne med disse må anses for at være afgrænset ud mod det undersøgte areal.

En af de anlægstyper vi fandt flest af var kogestensgruber, som har indgået i arbejdet med madlavning. Vi fandt også gruber, hvor man i første omgang har taget ler eller sand efter behov, men som derefter er blevet fyldt med affald. Det er netop blandt datidens affald, at de gode fund er kommet – blandt andet lerkarsskår, der hjælper os med at datere de sporadiske rester efter bebyggelsen, til tidlig førromersk jernalder, ca. 300 f.Kr. Ildbukken på billedet er dog det bedste fund fra denne undersøgelse.

Ildbukke

Ildbukke er formet i ler og har været brugt i forbindelse med ildsteder. Deres egentlige funktion er uvis.

Ildbukkens placering tæt ved ildstedet har bevirket at den er uens brændt og desværre gik det med den anden halvdel af ildbukken, som det ofte gør -den gik i mange mindre dele! I en nærliggende grube fandt vi en lignende ildbuk, men den var meget porøs og nærmest smuldrede mellem fingrene på os.