Archive for the ‘ Udgravning ’ Category

Ny udstilling på Silkeborg Museum!

Vi har netop afsluttet arbejdet med en lille udstilling om de to sager der sidste år kom med på Kulturstyrelsens top 10 liste over årets bedste fundsituationer.

Udstillingen om to af de fine fundsituationer vi registrerede der hvor motorvejen kommer.

Udstillingen om to af de fine fundsituationer vi registrerede der hvor motorvejen kommer.

Det er dels udgravningerne ved Hårupgård hvor der blev fundet en romertidsbebyggelse, og vikingetidsgrave, og dels udgravningerne ved Vestergård, som indeholdt det indtil videre længste jernalderhus i Danmark på hele 65 meter

Samtidigt benytter vi lejligheden til at samle op på vores WordPress blogs, som er til stede i udstillingen i form af et luftfoto med de enkelte blogindlæg som QR-koder. Koderne kan man læse med sin mobiltelefon / smartphone  med det rette software installeret.

Udstillingen kommer i hvert fald til at stå sommeren over, det afhænger lidt af præcist hvornår vi skal til at bygge tag og førstesal om.

Du kan komme og se den på Silkeborg Kulturhistoriske Museun på Hovedgårdsvej 7 dagligt 10.00 – 17.00, og så der er jo også resten af museet at se på! Snart åbner der f.eks. en udstilling om “Det blå” (16 maj)

Reklamer

Enkeltgårde og brandgrave ved Grauballe

Vinteren igennem har museet udgravet godt 3 ha i forbindelse med den kommende udstykning syd for Grauballe. Området hér er specielt kendt for fundet af moseliget Grauballemanden i Nebelgård mose i 1952, og museet har inden for de seneste 15 år også foretaget flere udgravninger af bosættelser fra jernalderen, hvad også vejnavnene ”Jernaldervej”, ”Romervej” og ”Keltervej” vidner om. Indtil videre har det ikke været muligt at finde huse samtidige med Grauballemanden fra ca. 300-200 f.Kr. og den seneste udgravning har ikke været nogen undtagelse.

Udgravning i bidende frost.

Udgravning i bidende frost.

Mulden på store dele af udstykningen er nu blevet vendt og der er fundet huse og hegn fra tiden omkring Kristi fødsel til omkring 400 e. Kr.

Arealets sydvestlige del indeholdt spor efter forholdsvis små bygninger fra tiden umiddelbart før Kristi fødsel. Husene er mellem 10-15 meter lange og har formodentlig indeholdt både beboelse og stald. Tæt ved bygningerne har man i jernalderen gravet efter ler til klining af huse og til formning af lerkar.

Anne Mette og vores praktikant Julie afrenser en brønd, der lå ved kanten af et fugtigt område.

Anne Mette og vores praktikant Julie afrenser en brønd, der lå ved kanten af et fugtigt område.

Der er også gravet en serie dybe brønde for at kunne hente rent vand til husholdning og evt. opstaldede dyr. Både nedgravninger og brønde er efterfølgende fyldt op med affald fra bopladsen og der er hér fundet dele af mange forskellige lerkar fra den tid.

Elever fra Grauballe Skoles 1.-2. klasse tegner et langhus i sneen.

Elever fra Grauballe Skoles 1.-2. klasse tegner et langhus i sneen.

Områdets længste hus er fundet i den nordlige del, hvor der omkring 400 e. Kr. har ligget en meget stor gård med en indhegnet gårdsplads på godt 4200 m2, hvad der svarer til 4-5 af de kommende parcelhusgrunde. Midt på gårdspladsen lå hovedhuset med en længde på hele 45 meter og med godt 240 m2 under tag.

Umiddelbart udenfor den store indhegnede gårdsplads, langs kanten af en gammel mergelgrav, fremkom adskillige brandgrave med velbevarede hvidbrændte knogler. Gravene lå indenfor ca. 25 x 15 meter og mellem dem fandt vi flere dybe stolpehuller. Kan de have markeret gravene?

Brandgrav i snit

Brandgrav i snit

Der er taget jordprøver fra alle grave, og forhåbentlig kan en nærmere analyse af trækul og knogler supplerende information til forståelse af gravenes indbyrdes forhold og datering.

Sidste stik i Balle

Ovenstående er vores udgravning fremhævet med rød stiplet kantsignatur og gul fyldning. Den røde pil viser hvor det sidste areal vi har undersøgt forefindes.

Ovenstående er vores udgravning fremhævet med rød stiplet kantsignatur og gul fyldning. Den røde pil viser hvor det sidste areal vi har undersøgt forefindes (Kortkilde: KMS).

Kurt er her ved at rense fint af på det sidste stolpehul

Kurt er her ved at rense fint af på det sidste stolpehul

Så nåede vi endelig vejs ende med undersøgelserne på Balle Nørremark. Det var egentlig planen at vi skulle være færdige midt i sidste uge, men grundet kulde og sygdom blev det altså først i dag vi nåede til at sætte skovlen i det sidste stolpehul. Det var så tilfældigvis Kurt som kom til at stå for den gode gerning, hvilket er næsten poetisk, eftersom han startede med at anlægge skurplads før vi andre kom til!

Stolperne i hus A27 er her fremhævede med blå fyldning, de rødlige linier er de iagttagne ardspor.

Stolperne i hus A27 er her fremhævede med blå fyldning, de rødlige linier er de iagttagne ardspor.

At det tilmed skulle være et meget fint stolpehul er så en anden sag! De der har fulgt gravningen på nærværende site, vil være bekendt med at vi i et stykke tid har gravet på et fint lille stenalderhus, som dog på grundlag af nye iagttagelser har vist sig at ligge orienteret lidt anderledes end vi oprindeligt antog (se det forrige indlæg). Det er ikke så usædvanligt at vi bliver klogere (tro det hvem som kan), men det har resultereet i at huset bare er blevet finere og bedre bevaret end efter den oprindelige tolkning.

Lodfoto af husets østende

Lodfoto af husets østende

Samtidigt forklarer den endelige tolkning en større andel af de stolper vi syntes vi kunne se i første afrensning. Det plejer at være et godt tegn på at man har fat i noget rigtigt!

Der er fundet 27 huse, heraf dateres 6 til ældre bronzealder, 11 til yngre bronzealder og 5 er rimeligt sikkert daterede til sen bondestenalder. Resten er udaterede, eller ret usikkert daterede. Dertil kommer mange gruber og kulturlag, som i sammenhæng med mængden af strukturer er ret unikt. Det blev i alt til 1637 registrerede anlæg (steder hvor vi kan afgrænse en nedgravning i undergrunden, eller et kulturlag), samt over 800 fundnumre som for fleres vedkommende består af betragtelige mængder keramik eller flint. Det skal alt sammen nu ordnes, vurderes og magasineres…

Det har været en dejlig udgravning herude, selvom det til tider har været rigeligt varmt, tørt, vådt, blæsende og koldt.

Vi vil gerne hermed sige tak for opmærksomheden til naboer, forbipasserende og bloglæsere. Herefter følger arbejdet med jordprøver, analyser og beretningsskrivning, således at gravningen kan blive til gavn for fremtidige projekter!

Side med samtlige artikler fra Balle Nørremark

Panorama over det nu afsluttede felt.

Panorama over det nu afsluttede felt.

Kurt forsvinder næsten i kornet den 25/6 2012.

Kurt forsvinder næsten i kornet den 25/6 2012.

REgn og vand fik vi set en del af. Her udtages en jordsøjle til naturvidcenskabelige analyser 25/9 2012

Regn og vand fik vi set en del af. Her udtages en jordsøjle til naturvidcenskabelige analyser 25/9 2012

Vi har været midt i vejret siden 4. juni. Her et billede fra den 12/9 2012

Vi har været midt i vejret siden 4. juni. Her et billede fra den 12/9 2012

Udgravning afsluttet på Sejling Hede

Udgravningsfeltet en december morgen, med dyrespor i sneen

Udgravningsfeltet en december morgen, med dyrespor i sneen

Godt Nytår! Afslutningen på 2012 betød også afslutningen af udgravningen på Sejling Hede.

Alle udgravningens tre felter har vist sig at kunne dateres til yngre Bronzealder – mellem ca. 1100 og 500 f.Kr. Tolkningerne fra forundersøgelsen holdt altså kun delvist stik: Der blev ikke fundet spor efter bebyggelse fra Jernalderen, som vi ellers har fra en tidligere udgravning få meter vest for den nærværende. Der var desværre heller ingen grave. Især et anlæg i det midterste felt havde ellers sat forventningerne i vejret, da den i fladen kunne ses at være dækket af sten – sådanne stentæpper dækker nemlig typisk over oldtidsgrave.

Stenpakket grube set i fladen

Stenpakket grube set i fladen

Stenene viste sig dog at fortsætte hele vejen ned – der var ikke tale om en grav, men i stedet om en tætpakket grube med stenaffald, måske sten fra marken, der har irriteret bronzealderbonden når han pløjede marken og derfor blev samlet og gravet ned?

Profilbalk i grube - med sten hele vejen ned

Profilbalk i grube – med sten hele vejen ned

De to mindre felter viste sig at være ret nedslidte – med de dybest nedgravede gruber og kun enkelte stolpehuller bevaret, hvor der altså ikke længere var mulighed for at finde spor efter huse. Huse fandt vi derimod i det store felt – fire ialt – sammen med kogegruber, affalds- og lertagningsgruber, samt brønde.

Oversigtsplan over det store felt. Huse markeret med farvet skygge, kogegruber med sort, gruber med lyst brunt, brønde med blåt og vådområder med mørk brunt.

Oversigtsplan over det store felt. Huse markeret med farvet skygge, kogegruber med sort, gruber med lyst brunt, brønde med blåt og vådområder med mørk brunt.

Husene står ikke særlig tæt, så der er ingen overlap, der gør at vi kan udelukke om husene har stået samtidig på pladsen – som en lille landsby. Som tommelfingerregel definerer man en landsby i oldtiden som tre selvstændige men samtidige gårde inden for et afgrænset areal. På denne plads er der dog nok snarere tale om to eller tre gårde, der afløser hinanden i tid. Så vidt vi ved ind til videre, opstår landbyfællesskaberne også først i Jernalderen. De to længste huse, Hus 1003 og 1004, har formentlig været hovedhusene i selvstændige gårde, mens det mellemstore Hus 1001 kan være enten et selvstændigt hovedhus eller et udhus tilhørende en gårdsenhed sammen med et af de større huse. Det lille udhus Hus 1002 har sikkert ikke været til beboelse, men har fungeret som staklade eller andet for et af de større huse. Opbygningen af de to store huse følger samme princip, hvor der er forskel i stolpesætningen mellem den vestlige og østlige halvdel af huset på hver sin side af indgangspartierne, der er placeret midt på langsiden. Denne opbygning tyder på en funktionsopdeling af husets halvdele, formentlig med beboelse i vestenden og opstaldning af kreaturer i østenden. Beboelse og stald under samme tag er velkendt fra især Jernalderen, mens det er mere sjældent det kan påvises i Bronzealderen.

Hus 1003. Indgangene markeret med pile. I "entreen" ses to små gruber.

Hus 1003. Indgangene markeret med pile. I “entreen” ses to små gruber.

Heldigvis fik vi taget jordprøver fra alle de tagbærende stolpesæt i begge de store huse før frosten for alvor satte ind i december. Analyser af bevaret plantemateriale i jordprøverne kan afsløre meget om hvad der er foregået i huset , og ikke mindst hvor, så dem ser vi frem til at få sendt afsted til laboratoriet.

Kent O. Laursen

Et fint lille hus i Balle

Området vi har undersøgt er her omkranset med rød linie. Det 3700 år gamle hus er at finde under den røde prik.

Området vi har undersøgt er her omkranset med rød linie. Det omkring 3700 år gamle hus er at finde under den røde prik.

Toskibet konstruktion

Huse med to sideskibe er typiske i bondestenalderen.

Det er længe siden vi sidst har meldt os her ude fra Balle Nørremark, men det er ikke fordi vi ikke laver noget, nærmere fordi vi har haft vældigt travlt, i et forsøg på at blive færdige inden Jul. Det satte den nu næsten tøede frost dog en stopper for, og vi vender derfor tilbage efter det sidste i januar.

I øjeblikket er vi ved at afslutte et område, hvor vi allerede i prøvegravningen mente der lå et meget gammelt hus med forsænket gulv.

Det er en hustype som er ret almindelig i bondestenalderen, og op til og med de tidligste faser af bronzealderen. Husene er i denne periode omkring 1700 f.Kr. af en toskibet konstruktion, hvor der igennem midten af huset står en række stolper, som går direkte til tagryggen.

Størrelsen er, så vidt vi kan afgøre det på den omtalte hustomt, ret beskeden med lidt over 50 kvadratmeter. Det står i stærk kontrast til den yngre bronzealders kæmpehuse(som vi så tidligere på denne lokalitet) på op til et par hundrede kvadratmeter, og til yngre bronzealders og ældre jernalders huse omkring 100-120 kvadratmeter. Det skyldes nok at der ikke har skullet være plads til dyrehold i huset samtidig med at det har leveret en kernefamilie tag over hovedet.

I østenden af husene ser man i sen bondestenalder ofte en forsænkning, hvor der forekommer spor efter de aktiviteter der er foregået i huset.

Lodfoto af den nordveslige halvdel af husgulvet i A27 med ardspor og gruber

Lodfoto af den nordvestlige halvdel af husgulvet i A27 med ardspor og gruber

I det nærværende tilfælde er der spor efter flinthugning og der forekommer en del keramikskår fra de lerkar man har brugt i hverdagen.

I vestenden vil der typisk kunne forekomme ildsteder, og det ser vi da også i dette hus, hvor den runde markering i sydvestenden af lodfotoet formodes at være et sådant.

Lodfoto af den nordveslige halvdel af husgulvet i A27 I tolket stand

Lodfoto af den nordvestlige halvdel af husgulvet i A27, hvor de strukturer vi kan se er ridset op

Under gulvlaget ser man i tiden ofte dyrkningsspor i form af ardspor, som forløber på kryds og tværs. Dette har været rigeligt for at kunne dyrke afgrøder i de på den tid ret tynde væksthorisonter.

Pløjningen her er sandsynligvis et levn fra dyrkningen af det sted huset har ligget i tiden før byggeriet.

Nu tager vi snart på tiltrængt juleferie, og vender som tidligere skrevet kort tilbage i det nye år, for at færdiggøre det sidste på huset inden vi lukker og slukker for denne meget spændende udgravning.

Tak for opmærksomheden i det forgangne år, og et stort ønske om en god jul til jer alle, fra de tiloversblevne her ude bag Balle Kirkeby: Kurt, Christian og Kaj!

Kurt og Christian står her og beundrer hus A27

Kurt og Christian står her og beundrer hus A27 i det tilfrosne landskab i sidste uge

Huse, brønde og gruber med keramik fra Bronzealderen på Sejling Hede

Udgravningen på Sejling Hede er stadig i fuld gang, og vi er så småt ved at få mere styr på bebyggelsens karakter. Vi har spor efter flere hustomter i form af nedgravninger til stolper, men det er ofte vanskeligt at adskille stolpehullerne fra de mange spor efter trærødder fra juletræsplantagen her i området, især når stolpehullerne oven i købet er næsten usynlige. Stolpehuller fyldes som regel med mørk jord, der falder ned i hullerne når husenes bygges og når de nedbrydes, men over tid udvaskes den mørke farve desværre, hvilket kan resultere i utydelige spor i undergrunden. Et af husene var det dog ikke noget problem straks at identificere – nemlig sporene efter en brandtomt, hvor stolpehullerne stadig var farvet næsten sorte af trækul; godt for os, men sikkert ærgeligt for husets beboere dengang i Yngre Bronzealder (ca. 1100 til 500 f.Kr.).

Hus fra Yngre Bronzealder med de tagbærende stolper markeret med landmålerstokke

Få meter fra det nedbrændte hus stødte vi på en større plamage af mørk jord, som vi valgte at udgrave ved at ligge et profilsnit tværs igennem med hjælp fra gravemaskinen. Det vidste sig at plamagen bestod af et kompleks af en dybere nedgravning – en brønd – der var gravet gennem to flankerende gruber til råstofindvinding, hvor gårdens beboere har kunnet grave ler til at beklæde husets vægge og til fremstillingen af lerkar, og derefter har kunnet bruges til mødding – affald fandt vi i hvert fald i form at lerkarskår.

Profilsnit gennem brønd, flankeret af to lertagningsgruber

Profilsnit gennem brønd, flankeret af to lertagningsgruber

Keramikken fra den ene grube var lidt speciel: der er tale om skår fra det øverste af et lerkar dekoreret med en liste med fingerindtryk et stykke under randen, og i siderne af skårene kan ses to gennemborede huller – nærmere bestemt klinkehuller. Karret har altså på et tidspunkt været tabt på gulvet, men repareret og samlet igen, og har haft lidt ekstra levetid, før det blev smidt ud.

Keramikskår med dekorationsliste og to klinkehuller. Fra Yngre Bronzealder.

Keramikskår med dekorationsliste og to klinkehuller. Fra Yngre Bronzealder.

Der er flere brønde, lertagninggruber og kogegruber (jordovne) i nærheden der skal undersøges, og vi regner med at der er mindst fire bronzealder-huse mere at finde mellem alle juletræsrødderne.

 

Udgravning startet på Sejling Hede

Endnu en udgravning på motorvejsstrækningen er nu kommet godt igang nord for Silkeborg, nærmere bestemt mellem Silkeborg Kraftvarmeværk og Sejling By. Området blev forundersøgt i forsommeren, hvor vi fandt koncentrationer af gruber og stolpehuller, som foreløbigt blev dateret til bronzealder (ca. 1700 – 500 f.Kr.) og yngre romersk jernalder (ca. 200-400 e.Kr.). Der er også at par ovale eller næsten rektangulære aftegninger i jorden, der er kandidater til at være gravlæggelser, måske fra den sene stenalder eller ældre bronzealder – vi får se! Egentlig var vi især på udkig efter resterne af en nedlagt landsby fra middelalderen, der ellers kun er kendt fra stednavnet “Bellerup” – men uden held i denne omgang, se: Den forsvundne landsby.

Sommeren er nu forlængst overstået, og det mærkes også her på udgravningen. Vi starter op samtidig med den første frost og de ledsagende hagl- og sludbyger. Det regnfulde efterår skaber nogle udfordringer med blød jord og vand i udgravningsfelterne. Heldigvis har vi en gravemaskine i nærheden til at hjælpe os med at lave profilsnit gennem vores gruber fra yngre bronzealder (ca. 1100-500 F.kr.) og grave kanaler for at lede noget af det indstrømmende vand bort.

Arkæolog Malene Madsen dokumenterer profilen på en af de maskingravede gruber

Arkæolog Kent Laursen og maskinfører Jan Lucassen afgraver overjorden. Læg mærke til de store vandpytter i feltet.

Vi fortsætter med at afrømme felterne i næste uge, og går derefter for alvor igang med at undersøge de arkæologiske anlæg nøjere.

 
Kent O. Laursen