Archive for the ‘ Motorvejen ’ Category

Ny udstilling på Silkeborg Museum!

Vi har netop afsluttet arbejdet med en lille udstilling om de to sager der sidste år kom med på Kulturstyrelsens top 10 liste over årets bedste fundsituationer.

Udstillingen om to af de fine fundsituationer vi registrerede der hvor motorvejen kommer.

Udstillingen om to af de fine fundsituationer vi registrerede der hvor motorvejen kommer.

Det er dels udgravningerne ved Hårupgård hvor der blev fundet en romertidsbebyggelse, og vikingetidsgrave, og dels udgravningerne ved Vestergård, som indeholdt det indtil videre længste jernalderhus i Danmark på hele 65 meter

Samtidigt benytter vi lejligheden til at samle op på vores WordPress blogs, som er til stede i udstillingen i form af et luftfoto med de enkelte blogindlæg som QR-koder. Koderne kan man læse med sin mobiltelefon / smartphone  med det rette software installeret.

Udstillingen kommer i hvert fald til at stå sommeren over, det afhænger lidt af præcist hvornår vi skal til at bygge tag og førstesal om.

Du kan komme og se den på Silkeborg Kulturhistoriske Museun på Hovedgårdsvej 7 dagligt 10.00 – 17.00, og så der er jo også resten af museet at se på! Snart åbner der f.eks. en udstilling om “Det blå” (16 maj)

Reklamer

Prøvegravning omkring Jordkærvej afsluttet

De senere uger har museets arkæologer huseret omkring Jordkærvej, umiddelbart nordvest for Silkeborg. Baggrunden for dette er at arbejdet med motorvejen ganske snart skal i gang på dette sted. Vi har ikke fundet det meget, men til gengæld et par rigtig fine ting.

Blå kant angiver motorvejens anlægsarbejde. Røde linier og felter er det nu undersøgte.

Blå kant angiver motorvejens anlægsarbejde. Røde linier og felter er det nu undersøgte. De lyse grønne prikker er registrerede gravhøje.

For det første gik vores mission ud på at eftersøge gamle udgravningsfelter fra firserne på markerne nordvest for Dalsminde. Når dette er interessant er det fordi vi dengang ikke havde GPS på museet, og alt derfor er registreret i lokalt baserede målesystemer, som typisk ikke kan relateres til moderne kort. Der er således tale om en mere præcis stedfæstning af de gamle sager. Desværre har vi kun med sikkerhed genfundet en enkelt af de tre tidligere undersøgte gravhøje, men det er vi sådan set alligevel tilfredse med.

På ovenstående plan er den tidligere registrerede høj omkranset sort, den aktuelt fundne med grønt og med orange er klokkebægergruben vist.

På ovenstående plan er den tidligere registrerede høj omkranset sort, den aktuelt fundne med grønt og med orange er klokkebægergruben vist.

En registreret høj lige øst for Kathøj, som ikke tidligere er undersøgt, har vi muligvis genfundet i denne omgang. Dette dog i en stærkt nedslidt form, hvor der ikke var noget tilbage at undersøge. Den oprindelige registrering er på kortet til højre vist med en cirkel med sort kant, medens den nu registrerede har grøn kant. Mellem disse to steder er der 39 meter, hvilket ikke er usædvanligt, da de gamle registreringer ofte er indført på øjemål på 4-cm kort, og desuden ført over på nye kortblade af flere omgange siden registreringen.

Nær ved højen dukkede et vældigt fint fund fra den sene bondestenalder frem i grube A659. Den indeholdt intet mindre end elleve skrabere og mindst to fint dekorerede såkaldte klokkebægre. De sidste har været brugt til kogning og opbevaring, medens de første har været anvendt til rensning af skind og muligvis til træarbejde. I skårene fra det ene klokkebæger er der i øvrigt iagttaget et klinkningshul, hvor man har forsøgt at stoppe en revne i at udvide sig. Bunden på det andet kar er desuden vældigt slidt, således at vi med sikkerhed kan sige at der er tale om dagligdags keramik, som har været i brug gennem længere tid, og som man øjensynligt har passet godt på.

Et skud i kassen med keramik fra A659.

Et skud i kassen med keramik fra A659.

En skraberkant med dens finde forarbejdning.

En skraberkant med dens fine forarbejdning.

Når der findes så mange skrabere, hvoraf flere er fundet tæt sammen i det ene lerkar, er der en vis sandsynlighed for at der er tale om en offerhensættelse. Tilstedeværelsen af større mængder ildsprængt flint underbygger dette, fordi det er en form for rituel destruktion som ofte ses i stenaldelren.

Da der desuden er fundet en mulig ildslagningssten i flint, med fint udarbejdet tanding, får man næsten fornemmelsen af at sidde med den brændende tændstik i hånden! Når gruben endeligt er anlagt så tæt ved en på det tidspunktsandsynligvis meget synlig gravhøj, mener vi ikke der kan være den store tvivl om at der er tale om en ofring af et sæt dagligdags redskaber.

En rand og de mange skrabere fra A659

En rand og de mange skrabere fra A659

Kværnsten og redskaber ved Hårup Vestergård

Rødt markerer udgravningsfelterne

Rødt markerer udgravningsfelterne

På en af de mindre udgravninger i forbindelse med motorvejsbyggeriet vest for Hårup blev der i går fundet en kværnsten og redskaber til fremstilling og reparation af samme. Grejet stammer formodentligt fra ældre germansk jernalder (375 e. Kr. til ca. 600 e.Kr.).

Kværnstenen lå fladt og nærmest vandret i bunden af en ikke så dyb grube.  Kværnstenen som kan ses på fotoet nedenfor er næsten cirkulær, ca. 40 cm i diameter og ca. 5 cm tyk, med et cirkulært hul i midten på ca. 8 cm i diameter.  Stenens overflade virker meget slidt og har kun svage spor af bildning. Bildningen er den ru overflade en kværnsten skal have for effektivt at kunne kværne korn til mel.

Kværnstenen i gruben

Kværnstenen i gruben

Kværnstenen er af granit og stammer fra en såkaldt drejekværn. En drejekværn består af to sten ovenpå hinanden den underste, en ligger, og den øverste, en løber. Stenen fra Hårup er en ligger. I hullet i midten har der siddet en træpløk som har holdt de to sten sammen i den rette afstand.

Sammen med kværnstenen blev der fundet en rund knusesten, en glittesten og en sten med form næsten som et hammerhoved med en spids og en fladere ende. Denne sten kan, ligesom den runde knusesten, antagelig være brugt som bildesten/bildehammer, det vil sige et stykke værktøj som er blevet brugt til ”skærpning” eller afretning af kværnstenen.  Stenen har på begge ender tydelige spor af at være blevet brugt. Det arkæologerne har fundet er tilsyneladende en kværnsten med tilhørende værktøj.

Kværnstenen og værktøjet

Kværnstenen og værktøjet

Gruben med kværnstenen og værktøjet blev fundet i et område hvor der desuden er gjort fund af bebyggelse fra yngre bronzealder – ældre førromersk jernalder (1100 f. Kr. – år 0) og jernudvindingsovne fra romersk jernalder (år 0 – ca. 375 e. Kr.). Hvilket betyder, at kværnstenen har en meget yngre datering end de øvrige fund på stedet.

Det kan kun blive et gæt hvorfor kværnstenen og værktøjet er blevet gravet ned netop på dette sted. Måske er stenen blevet nedgravet som en ofring til guderne med håbet og en god høst?

Ny udstilling af de to top ti udgravninger!

I forbindelse med  de mange udgravninger vi har haft på motorvejsstrækningen, er der to udgravninger der har haft Kulturstyrelsens særlige opmærksomhed. Det er udgravningen af Danmarks længste langhus fra jernalderen, og den spændende udgravning af en jernalder landsby og vikingetids gravplads i Hårup, som har fået en flot placering på Top ti over de vigtigste fund i år 2012. Det er vi selvfølgelig meget stolte af. Derfor vil vi snarest udstille genstande fra de to udgravninger på Silkeborg Kulturhistoriske Museum. Hvis det har interesse skal man derfor holde øje med bloggen, hvor vi vil skrive når udstillingen er klar til publikum.

Kommer snart copy

Sidste stik i Balle

Ovenstående er vores udgravning fremhævet med rød stiplet kantsignatur og gul fyldning. Den røde pil viser hvor det sidste areal vi har undersøgt forefindes.

Ovenstående er vores udgravning fremhævet med rød stiplet kantsignatur og gul fyldning. Den røde pil viser hvor det sidste areal vi har undersøgt forefindes (Kortkilde: KMS).

Kurt er her ved at rense fint af på det sidste stolpehul

Kurt er her ved at rense fint af på det sidste stolpehul

Så nåede vi endelig vejs ende med undersøgelserne på Balle Nørremark. Det var egentlig planen at vi skulle være færdige midt i sidste uge, men grundet kulde og sygdom blev det altså først i dag vi nåede til at sætte skovlen i det sidste stolpehul. Det var så tilfældigvis Kurt som kom til at stå for den gode gerning, hvilket er næsten poetisk, eftersom han startede med at anlægge skurplads før vi andre kom til!

Stolperne i hus A27 er her fremhævede med blå fyldning, de rødlige linier er de iagttagne ardspor.

Stolperne i hus A27 er her fremhævede med blå fyldning, de rødlige linier er de iagttagne ardspor.

At det tilmed skulle være et meget fint stolpehul er så en anden sag! De der har fulgt gravningen på nærværende site, vil være bekendt med at vi i et stykke tid har gravet på et fint lille stenalderhus, som dog på grundlag af nye iagttagelser har vist sig at ligge orienteret lidt anderledes end vi oprindeligt antog (se det forrige indlæg). Det er ikke så usædvanligt at vi bliver klogere (tro det hvem som kan), men det har resultereet i at huset bare er blevet finere og bedre bevaret end efter den oprindelige tolkning.

Lodfoto af husets østende

Lodfoto af husets østende

Samtidigt forklarer den endelige tolkning en større andel af de stolper vi syntes vi kunne se i første afrensning. Det plejer at være et godt tegn på at man har fat i noget rigtigt!

Der er fundet 27 huse, heraf dateres 6 til ældre bronzealder, 11 til yngre bronzealder og 5 er rimeligt sikkert daterede til sen bondestenalder. Resten er udaterede, eller ret usikkert daterede. Dertil kommer mange gruber og kulturlag, som i sammenhæng med mængden af strukturer er ret unikt. Det blev i alt til 1637 registrerede anlæg (steder hvor vi kan afgrænse en nedgravning i undergrunden, eller et kulturlag), samt over 800 fundnumre som for fleres vedkommende består af betragtelige mængder keramik eller flint. Det skal alt sammen nu ordnes, vurderes og magasineres…

Det har været en dejlig udgravning herude, selvom det til tider har været rigeligt varmt, tørt, vådt, blæsende og koldt.

Vi vil gerne hermed sige tak for opmærksomheden til naboer, forbipasserende og bloglæsere. Herefter følger arbejdet med jordprøver, analyser og beretningsskrivning, således at gravningen kan blive til gavn for fremtidige projekter!

Side med samtlige artikler fra Balle Nørremark

Panorama over det nu afsluttede felt.

Panorama over det nu afsluttede felt.

Kurt forsvinder næsten i kornet den 25/6 2012.

Kurt forsvinder næsten i kornet den 25/6 2012.

REgn og vand fik vi set en del af. Her udtages en jordsøjle til naturvidcenskabelige analyser 25/9 2012

Regn og vand fik vi set en del af. Her udtages en jordsøjle til naturvidcenskabelige analyser 25/9 2012

Vi har været midt i vejret siden 4. juni. Her et billede fra den 12/9 2012

Vi har været midt i vejret siden 4. juni. Her et billede fra den 12/9 2012

Udgravning afsluttet på Sejling Hede

Udgravningsfeltet en december morgen, med dyrespor i sneen

Udgravningsfeltet en december morgen, med dyrespor i sneen

Godt Nytår! Afslutningen på 2012 betød også afslutningen af udgravningen på Sejling Hede.

Alle udgravningens tre felter har vist sig at kunne dateres til yngre Bronzealder – mellem ca. 1100 og 500 f.Kr. Tolkningerne fra forundersøgelsen holdt altså kun delvist stik: Der blev ikke fundet spor efter bebyggelse fra Jernalderen, som vi ellers har fra en tidligere udgravning få meter vest for den nærværende. Der var desværre heller ingen grave. Især et anlæg i det midterste felt havde ellers sat forventningerne i vejret, da den i fladen kunne ses at være dækket af sten – sådanne stentæpper dækker nemlig typisk over oldtidsgrave.

Stenpakket grube set i fladen

Stenpakket grube set i fladen

Stenene viste sig dog at fortsætte hele vejen ned – der var ikke tale om en grav, men i stedet om en tætpakket grube med stenaffald, måske sten fra marken, der har irriteret bronzealderbonden når han pløjede marken og derfor blev samlet og gravet ned?

Profilbalk i grube - med sten hele vejen ned

Profilbalk i grube – med sten hele vejen ned

De to mindre felter viste sig at være ret nedslidte – med de dybest nedgravede gruber og kun enkelte stolpehuller bevaret, hvor der altså ikke længere var mulighed for at finde spor efter huse. Huse fandt vi derimod i det store felt – fire ialt – sammen med kogegruber, affalds- og lertagningsgruber, samt brønde.

Oversigtsplan over det store felt. Huse markeret med farvet skygge, kogegruber med sort, gruber med lyst brunt, brønde med blåt og vådområder med mørk brunt.

Oversigtsplan over det store felt. Huse markeret med farvet skygge, kogegruber med sort, gruber med lyst brunt, brønde med blåt og vådområder med mørk brunt.

Husene står ikke særlig tæt, så der er ingen overlap, der gør at vi kan udelukke om husene har stået samtidig på pladsen – som en lille landsby. Som tommelfingerregel definerer man en landsby i oldtiden som tre selvstændige men samtidige gårde inden for et afgrænset areal. På denne plads er der dog nok snarere tale om to eller tre gårde, der afløser hinanden i tid. Så vidt vi ved ind til videre, opstår landbyfællesskaberne også først i Jernalderen. De to længste huse, Hus 1003 og 1004, har formentlig været hovedhusene i selvstændige gårde, mens det mellemstore Hus 1001 kan være enten et selvstændigt hovedhus eller et udhus tilhørende en gårdsenhed sammen med et af de større huse. Det lille udhus Hus 1002 har sikkert ikke været til beboelse, men har fungeret som staklade eller andet for et af de større huse. Opbygningen af de to store huse følger samme princip, hvor der er forskel i stolpesætningen mellem den vestlige og østlige halvdel af huset på hver sin side af indgangspartierne, der er placeret midt på langsiden. Denne opbygning tyder på en funktionsopdeling af husets halvdele, formentlig med beboelse i vestenden og opstaldning af kreaturer i østenden. Beboelse og stald under samme tag er velkendt fra især Jernalderen, mens det er mere sjældent det kan påvises i Bronzealderen.

Hus 1003. Indgangene markeret med pile. I "entreen" ses to små gruber.

Hus 1003. Indgangene markeret med pile. I “entreen” ses to små gruber.

Heldigvis fik vi taget jordprøver fra alle de tagbærende stolpesæt i begge de store huse før frosten for alvor satte ind i december. Analyser af bevaret plantemateriale i jordprøverne kan afsløre meget om hvad der er foregået i huset , og ikke mindst hvor, så dem ser vi frem til at få sendt afsted til laboratoriet.

Kent O. Laursen

Et fint lille hus i Balle

Området vi har undersøgt er her omkranset med rød linie. Det 3700 år gamle hus er at finde under den røde prik.

Området vi har undersøgt er her omkranset med rød linie. Det omkring 3700 år gamle hus er at finde under den røde prik.

Toskibet konstruktion

Huse med to sideskibe er typiske i bondestenalderen.

Det er længe siden vi sidst har meldt os her ude fra Balle Nørremark, men det er ikke fordi vi ikke laver noget, nærmere fordi vi har haft vældigt travlt, i et forsøg på at blive færdige inden Jul. Det satte den nu næsten tøede frost dog en stopper for, og vi vender derfor tilbage efter det sidste i januar.

I øjeblikket er vi ved at afslutte et område, hvor vi allerede i prøvegravningen mente der lå et meget gammelt hus med forsænket gulv.

Det er en hustype som er ret almindelig i bondestenalderen, og op til og med de tidligste faser af bronzealderen. Husene er i denne periode omkring 1700 f.Kr. af en toskibet konstruktion, hvor der igennem midten af huset står en række stolper, som går direkte til tagryggen.

Størrelsen er, så vidt vi kan afgøre det på den omtalte hustomt, ret beskeden med lidt over 50 kvadratmeter. Det står i stærk kontrast til den yngre bronzealders kæmpehuse(som vi så tidligere på denne lokalitet) på op til et par hundrede kvadratmeter, og til yngre bronzealders og ældre jernalders huse omkring 100-120 kvadratmeter. Det skyldes nok at der ikke har skullet være plads til dyrehold i huset samtidig med at det har leveret en kernefamilie tag over hovedet.

I østenden af husene ser man i sen bondestenalder ofte en forsænkning, hvor der forekommer spor efter de aktiviteter der er foregået i huset.

Lodfoto af den nordveslige halvdel af husgulvet i A27 med ardspor og gruber

Lodfoto af den nordvestlige halvdel af husgulvet i A27 med ardspor og gruber

I det nærværende tilfælde er der spor efter flinthugning og der forekommer en del keramikskår fra de lerkar man har brugt i hverdagen.

I vestenden vil der typisk kunne forekomme ildsteder, og det ser vi da også i dette hus, hvor den runde markering i sydvestenden af lodfotoet formodes at være et sådant.

Lodfoto af den nordveslige halvdel af husgulvet i A27 I tolket stand

Lodfoto af den nordvestlige halvdel af husgulvet i A27, hvor de strukturer vi kan se er ridset op

Under gulvlaget ser man i tiden ofte dyrkningsspor i form af ardspor, som forløber på kryds og tværs. Dette har været rigeligt for at kunne dyrke afgrøder i de på den tid ret tynde væksthorisonter.

Pløjningen her er sandsynligvis et levn fra dyrkningen af det sted huset har ligget i tiden før byggeriet.

Nu tager vi snart på tiltrængt juleferie, og vender som tidligere skrevet kort tilbage i det nye år, for at færdiggøre det sidste på huset inden vi lukker og slukker for denne meget spændende udgravning.

Tak for opmærksomheden i det forgangne år, og et stort ønske om en god jul til jer alle, fra de tiloversblevne her ude bag Balle Kirkeby: Kurt, Christian og Kaj!

Kurt og Christian står her og beundrer hus A27

Kurt og Christian står her og beundrer hus A27 i det tilfrosne landskab i sidste uge