Archive for the ‘ Jordkærvej ’ Category

Prøvegravning omkring Jordkærvej afsluttet

De senere uger har museets arkæologer huseret omkring Jordkærvej, umiddelbart nordvest for Silkeborg. Baggrunden for dette er at arbejdet med motorvejen ganske snart skal i gang på dette sted. Vi har ikke fundet det meget, men til gengæld et par rigtig fine ting.

Blå kant angiver motorvejens anlægsarbejde. Røde linier og felter er det nu undersøgte.

Blå kant angiver motorvejens anlægsarbejde. Røde linier og felter er det nu undersøgte. De lyse grønne prikker er registrerede gravhøje.

For det første gik vores mission ud på at eftersøge gamle udgravningsfelter fra firserne på markerne nordvest for Dalsminde. Når dette er interessant er det fordi vi dengang ikke havde GPS på museet, og alt derfor er registreret i lokalt baserede målesystemer, som typisk ikke kan relateres til moderne kort. Der er således tale om en mere præcis stedfæstning af de gamle sager. Desværre har vi kun med sikkerhed genfundet en enkelt af de tre tidligere undersøgte gravhøje, men det er vi sådan set alligevel tilfredse med.

På ovenstående plan er den tidligere registrerede høj omkranset sort, den aktuelt fundne med grønt og med orange er klokkebægergruben vist.

På ovenstående plan er den tidligere registrerede høj omkranset sort, den aktuelt fundne med grønt og med orange er klokkebægergruben vist.

En registreret høj lige øst for Kathøj, som ikke tidligere er undersøgt, har vi muligvis genfundet i denne omgang. Dette dog i en stærkt nedslidt form, hvor der ikke var noget tilbage at undersøge. Den oprindelige registrering er på kortet til højre vist med en cirkel med sort kant, medens den nu registrerede har grøn kant. Mellem disse to steder er der 39 meter, hvilket ikke er usædvanligt, da de gamle registreringer ofte er indført på øjemål på 4-cm kort, og desuden ført over på nye kortblade af flere omgange siden registreringen.

Nær ved højen dukkede et vældigt fint fund fra den sene bondestenalder frem i grube A659. Den indeholdt intet mindre end elleve skrabere og mindst to fint dekorerede såkaldte klokkebægre. De sidste har været brugt til kogning og opbevaring, medens de første har været anvendt til rensning af skind og muligvis til træarbejde. I skårene fra det ene klokkebæger er der i øvrigt iagttaget et klinkningshul, hvor man har forsøgt at stoppe en revne i at udvide sig. Bunden på det andet kar er desuden vældigt slidt, således at vi med sikkerhed kan sige at der er tale om dagligdags keramik, som har været i brug gennem længere tid, og som man øjensynligt har passet godt på.

Et skud i kassen med keramik fra A659.

Et skud i kassen med keramik fra A659.

En skraberkant med dens finde forarbejdning.

En skraberkant med dens fine forarbejdning.

Når der findes så mange skrabere, hvoraf flere er fundet tæt sammen i det ene lerkar, er der en vis sandsynlighed for at der er tale om en offerhensættelse. Tilstedeværelsen af større mængder ildsprængt flint underbygger dette, fordi det er en form for rituel destruktion som ofte ses i stenaldelren.

Da der desuden er fundet en mulig ildslagningssten i flint, med fint udarbejdet tanding, får man næsten fornemmelsen af at sidde med den brændende tændstik i hånden! Når gruben endeligt er anlagt så tæt ved en på det tidspunktsandsynligvis meget synlig gravhøj, mener vi ikke der kan være den store tvivl om at der er tale om en ofring af et sæt dagligdags redskaber.

En rand og de mange skrabere fra A659

En rand og de mange skrabere fra A659