Archive for the ‘ Sejling Hede II ’ Category

Udgravning afsluttet på Sejling Hede

Udgravningsfeltet en december morgen, med dyrespor i sneen

Udgravningsfeltet en december morgen, med dyrespor i sneen

Godt Nytår! Afslutningen på 2012 betød også afslutningen af udgravningen på Sejling Hede.

Alle udgravningens tre felter har vist sig at kunne dateres til yngre Bronzealder – mellem ca. 1100 og 500 f.Kr. Tolkningerne fra forundersøgelsen holdt altså kun delvist stik: Der blev ikke fundet spor efter bebyggelse fra Jernalderen, som vi ellers har fra en tidligere udgravning få meter vest for den nærværende. Der var desværre heller ingen grave. Især et anlæg i det midterste felt havde ellers sat forventningerne i vejret, da den i fladen kunne ses at være dækket af sten – sådanne stentæpper dækker nemlig typisk over oldtidsgrave.

Stenpakket grube set i fladen

Stenpakket grube set i fladen

Stenene viste sig dog at fortsætte hele vejen ned – der var ikke tale om en grav, men i stedet om en tætpakket grube med stenaffald, måske sten fra marken, der har irriteret bronzealderbonden når han pløjede marken og derfor blev samlet og gravet ned?

Profilbalk i grube - med sten hele vejen ned

Profilbalk i grube – med sten hele vejen ned

De to mindre felter viste sig at være ret nedslidte – med de dybest nedgravede gruber og kun enkelte stolpehuller bevaret, hvor der altså ikke længere var mulighed for at finde spor efter huse. Huse fandt vi derimod i det store felt – fire ialt – sammen med kogegruber, affalds- og lertagningsgruber, samt brønde.

Oversigtsplan over det store felt. Huse markeret med farvet skygge, kogegruber med sort, gruber med lyst brunt, brønde med blåt og vådområder med mørk brunt.

Oversigtsplan over det store felt. Huse markeret med farvet skygge, kogegruber med sort, gruber med lyst brunt, brønde med blåt og vådområder med mørk brunt.

Husene står ikke særlig tæt, så der er ingen overlap, der gør at vi kan udelukke om husene har stået samtidig på pladsen – som en lille landsby. Som tommelfingerregel definerer man en landsby i oldtiden som tre selvstændige men samtidige gårde inden for et afgrænset areal. På denne plads er der dog nok snarere tale om to eller tre gårde, der afløser hinanden i tid. Så vidt vi ved ind til videre, opstår landbyfællesskaberne også først i Jernalderen. De to længste huse, Hus 1003 og 1004, har formentlig været hovedhusene i selvstændige gårde, mens det mellemstore Hus 1001 kan være enten et selvstændigt hovedhus eller et udhus tilhørende en gårdsenhed sammen med et af de større huse. Det lille udhus Hus 1002 har sikkert ikke været til beboelse, men har fungeret som staklade eller andet for et af de større huse. Opbygningen af de to store huse følger samme princip, hvor der er forskel i stolpesætningen mellem den vestlige og østlige halvdel af huset på hver sin side af indgangspartierne, der er placeret midt på langsiden. Denne opbygning tyder på en funktionsopdeling af husets halvdele, formentlig med beboelse i vestenden og opstaldning af kreaturer i østenden. Beboelse og stald under samme tag er velkendt fra især Jernalderen, mens det er mere sjældent det kan påvises i Bronzealderen.

Hus 1003. Indgangene markeret med pile. I "entreen" ses to små gruber.

Hus 1003. Indgangene markeret med pile. I “entreen” ses to små gruber.

Heldigvis fik vi taget jordprøver fra alle de tagbærende stolpesæt i begge de store huse før frosten for alvor satte ind i december. Analyser af bevaret plantemateriale i jordprøverne kan afsløre meget om hvad der er foregået i huset , og ikke mindst hvor, så dem ser vi frem til at få sendt afsted til laboratoriet.

Kent O. Laursen

Huse, brønde og gruber med keramik fra Bronzealderen på Sejling Hede

Udgravningen på Sejling Hede er stadig i fuld gang, og vi er så småt ved at få mere styr på bebyggelsens karakter. Vi har spor efter flere hustomter i form af nedgravninger til stolper, men det er ofte vanskeligt at adskille stolpehullerne fra de mange spor efter trærødder fra juletræsplantagen her i området, især når stolpehullerne oven i købet er næsten usynlige. Stolpehuller fyldes som regel med mørk jord, der falder ned i hullerne når husenes bygges og når de nedbrydes, men over tid udvaskes den mørke farve desværre, hvilket kan resultere i utydelige spor i undergrunden. Et af husene var det dog ikke noget problem straks at identificere – nemlig sporene efter en brandtomt, hvor stolpehullerne stadig var farvet næsten sorte af trækul; godt for os, men sikkert ærgeligt for husets beboere dengang i Yngre Bronzealder (ca. 1100 til 500 f.Kr.).

Hus fra Yngre Bronzealder med de tagbærende stolper markeret med landmålerstokke

Få meter fra det nedbrændte hus stødte vi på en større plamage af mørk jord, som vi valgte at udgrave ved at ligge et profilsnit tværs igennem med hjælp fra gravemaskinen. Det vidste sig at plamagen bestod af et kompleks af en dybere nedgravning – en brønd – der var gravet gennem to flankerende gruber til råstofindvinding, hvor gårdens beboere har kunnet grave ler til at beklæde husets vægge og til fremstillingen af lerkar, og derefter har kunnet bruges til mødding – affald fandt vi i hvert fald i form at lerkarskår.

Profilsnit gennem brønd, flankeret af to lertagningsgruber

Profilsnit gennem brønd, flankeret af to lertagningsgruber

Keramikken fra den ene grube var lidt speciel: der er tale om skår fra det øverste af et lerkar dekoreret med en liste med fingerindtryk et stykke under randen, og i siderne af skårene kan ses to gennemborede huller – nærmere bestemt klinkehuller. Karret har altså på et tidspunkt været tabt på gulvet, men repareret og samlet igen, og har haft lidt ekstra levetid, før det blev smidt ud.

Keramikskår med dekorationsliste og to klinkehuller. Fra Yngre Bronzealder.

Keramikskår med dekorationsliste og to klinkehuller. Fra Yngre Bronzealder.

Der er flere brønde, lertagninggruber og kogegruber (jordovne) i nærheden der skal undersøges, og vi regner med at der er mindst fire bronzealder-huse mere at finde mellem alle juletræsrødderne.

 

Udgravning startet på Sejling Hede

Endnu en udgravning på motorvejsstrækningen er nu kommet godt igang nord for Silkeborg, nærmere bestemt mellem Silkeborg Kraftvarmeværk og Sejling By. Området blev forundersøgt i forsommeren, hvor vi fandt koncentrationer af gruber og stolpehuller, som foreløbigt blev dateret til bronzealder (ca. 1700 – 500 f.Kr.) og yngre romersk jernalder (ca. 200-400 e.Kr.). Der er også at par ovale eller næsten rektangulære aftegninger i jorden, der er kandidater til at være gravlæggelser, måske fra den sene stenalder eller ældre bronzealder – vi får se! Egentlig var vi især på udkig efter resterne af en nedlagt landsby fra middelalderen, der ellers kun er kendt fra stednavnet “Bellerup” – men uden held i denne omgang, se: Den forsvundne landsby.

Sommeren er nu forlængst overstået, og det mærkes også her på udgravningen. Vi starter op samtidig med den første frost og de ledsagende hagl- og sludbyger. Det regnfulde efterår skaber nogle udfordringer med blød jord og vand i udgravningsfelterne. Heldigvis har vi en gravemaskine i nærheden til at hjælpe os med at lave profilsnit gennem vores gruber fra yngre bronzealder (ca. 1100-500 F.kr.) og grave kanaler for at lede noget af det indstrømmende vand bort.

Arkæolog Malene Madsen dokumenterer profilen på en af de maskingravede gruber

Arkæolog Kent Laursen og maskinfører Jan Lucassen afgraver overjorden. Læg mærke til de store vandpytter i feltet.

Vi fortsætter med at afrømme felterne i næste uge, og går derefter for alvor igang med at undersøge de arkæologiske anlæg nøjere.

 
Kent O. Laursen