Archive for the ‘ Silkeborg Langsø ’ Category

En flintsmed har ryddet op

I forbindelse med udgravningen ved Silkeborg Langsø har vi udgravet en grube – en nedgravning, der i oldtiden er blevet fyldt op med f.eks. affald – der viste sig rumme et par overraskelser. I fladen gjorde gruben intet væsen af sig selv. Den blev i første omgang registreret som en mindre grube uden fund. Under udgravningen fandt vi ud af, at gruben var delvist dækket af et lag flyvesand – et lag af sand, der er flyttet med vinden og har aflejret sig i dette område – samt at gruben viste sig at være væsentligt større end først registreret. Dette var dog ikke den største overraskelse ved gruben. Oftest når vi graver en grube på lokaliteten indeholder den lidt flintaffald, evt. lidt redskaber af flint eller nogle lerkarsskår. Denne grube viste sig dog at gemme på lidt mere end ”det sædvanlige”.

Her ses en af de 84 skrabere fra grubben.

I gruben fandt vi 84 mere eller mindre hele skrabere – et redskab, der har været anvendt til at skrabe dyreskind samt til bearbejdning af træ og ben. Der ud over fandt vi også 24 tværpile, nakken af en sleben økse samt nakken af enten en økse eller en tapkile i bjergart. Endelig fandt vi flere kilo flintaffald i form af afslag og blokke/knudedele. Ligesom der også blev fundet en del lerkarsskår, som vi ud fra ornamentikken mener, kommer fra mindst tre forskellige lerkar.

På billedet ses fire af de 24 tværpile fundet i gruben.

Ud fra bl.a. fundsammensætningen og måden fundene fordelte sig i gruben, tolker vi fundet, som resultat af, at en flintsmed i bondestenalderen (3.500-3.000 f.Kr.) har ryddet op, der hvor han normalt huggede flint ved at smide affaldet i gruben.

Reklamer

Åben udgravning ved Silkeborg Langsø

De mange interesserede fremmødte gjorde vores "åbne udgravning" til en succes!

 

I lørdags befolkedes vores udgravning af nysgerrige og entusiastiske gæster. Det dejlige vejr og indslaget i TV2 bidrog formentlig til, at så mange havde begivet sig ud for at se os arkæologer i aktion. Vi vurderede, at der var hen mod to hundrede fremmødte, og vi vil gerne takke hver og én for at bidrage til en dejlig eftermiddag!

Vores ”feltstation” rummer blandt andet en lade, der i dagen anledning var omdannet til to udstillingsrum. I det ene stod repræsentanter fra både Naturstyrelsen og Vejdirektoratet klar til at svare på spørgsmål og fortælle med plancher og ord om motorvejs-projektet og naturgenopretningen.

De fineste fund fra udgravningen kom på udstilling i den gamle lade

I det andet rum udstillede arkæologerne nogle af de fineste fund fra udgravningen samt kort, fotos og tegninger. Alt sammen for at formidle den viden, vi har opnået, om stenalderbøndernes aktiviteter ved Silkeborg Langsø.

Da flinthuggeren tømte sit affald i et hul, eller da den sultne person gravede sin dampende steg frem af kogegruben, forestillede de sig sikkert ikke, at der 5-6000 år senere ville rettes hundredevis af interesserede øjne mod deres efterladenskaber!

 

 

Økseproduktion og en brandgrav ved Silkeborg Langsø

Snit gennem brandgraven


Udgravningen er nu nået over halvvejs. Vi har nu forladt stranden og er begyndt på de bagvedliggende arealer. Her er der foreløbig fundet en del gruber med lidt keramik og flintflækker. Noget af keramikken dateres til tragtbægerkulturen og kan være samtidig med det flotte ornamenterede kar vi har fundet (se tidligere blog indlæg). På arealet mod øst er der p. t. åbnet et større felt. Det bliver spændende om vi finder de manglende dele til de formodede huse, vi omtalte i et tidligere indlæg. Den sidste dag på strandbredden sluttede med et godt fund, idet vi i en gammel rodvælter fandt en del afslag (vingede) fra tilhugning af en økse. I samme rodvælter fandt vi også dele af en flintsegl. Sidstnævnte er fra slutperioden af bondestenalderen som vi kalder Senneolitisk tid eller Dolktid (2400 – 1700 f. Kristi fødsel). Som et kuriosum har vi tæt ved strandbredden fundet en brandgrav. Ligbrænding og deraf følgende brandgrave kendes især fra bronze- og jernalderen, men forekommer også sporadisk i Senneolitikum. Fra den senere del af jægerstenalderen findes også brandgrave. Naturvidenskabelige analyser kan forhåbentlig fortælle os hvor gammel graven er, og om der er tale om en mand eller kvinde.

Teske eller Gravemaskine?

Gravemaskine og arkæologer graver råjorden fri

”Er I arkæologer? Så ligger I nok og graver med teske og pensel!” er en ofte hørt replik fra forbipasserende ved arkæologiske udgravninger.
En sjælden gang er der behov for at finde en pensel frem, men for det meste foregår en arkæologisk udgravning med en skovl. Derudover kunne vi slet ikke få undersøgelserne i gang, hvis ikke vi havde hjælp fra en gravemaskine.
En udgravning begynder typisk ved at gravemaskinen fjerner muldlaget på det areal, der skal undersøges. Når mulden er væk følger arkæologerne gravemaskinens videre afrensning af råjorden. Det er nemlig i råjorden vi kan se de forhistoriske spor, i form af nedgravninger. Det er meget vigtigt at have en kompetent maskinfører, der kan få fladen ren og plan, lige i det niveau, der er optimalt for arkæologerne.
Når fladen er afgravet, og alle anlæggene målt ind med GPS, tager vi fat med arkæologens primære graveredskab: en skovl.

Arkæolog Søren T. Christensen graver med arkæologens vigtigste redskab, skovlen

For at undersøge nedgravninger, som typisk er stolpehuller og gruber, graver vi halvdelen af anlægget bort, for at kunne se det i snit. Når der skal graves lidt forsigtigt, eller lige finpudses, bruger vi en graveske. En graveske er det samme som en murske, og er arkæologens mest benyttede ”håndvåben”.

Arkæologistuderende Christian D.-Schou renser et snit af med graveskeen

En sjælden gang finder vi noget, der kræver ekstra omhyggelighed, og så finder vi penselen frem, som det f.eks. skete her ved Silkeborg Langsø, da vi fandt fint dekoreret keramik fra den tidlige bondestenalder. (ca. 3500 f.kr.)

ca. 5500 år gammelt keramik, renset frem til foto med pensel

Forøvrigt: Teskeer er ikke gode graveredskaber, de finder kun berretigelse når der skal graves jord ud af øjenhuler på skeletter.

Flintens mangfoldighed på stranden ved Silkeborg Langsø

En af de mest udbredte fundtyper på udgravningen ved søen, er flinten.

Grunden er at flint er et godt og tilgængeligt materiale at fremstille redskaber med helt fra jægerstenalderen, hvor vi har de tidligste aktivitetsspor på gravningen, og frem til den seneste dokumenterede bebyggelse i den mellemste bondestenalder.

Nu er det ikke sådan at man udelukkende har anvendt flint til redskaber. Tak, knogle og træ er andre vigtige materialer, som dog på grund af den sandede jord her ude, ikke er bevarede over de mange tusinde år.

Faktisk anvendes  flint helt op til bronzealderen omkring 1700 f. Kr. Derefter går man gradvist over til at bruge metaller til redskaber med skærende ægge, som er så nødvendige i hverdagen. Flinten fortsætter dog med at blive brugt, helt op i historisk tid i nicheprodukter, såsom bøsseflint til forladergeværer.

Variationen i flintmaterialet på SIM 22/2011. Fundene som er henvist tiol SIM41/2009 stammer i øvrigt fra forundersøgelserne.

Nu er der tale om en ret lang periode vi mener at kunne se i fundmaterialet her ude ved Langsøen, hvor der i hvert fald er aktiviteter i løbet af 3000 år, uden at det dog kan siges at være kontinuert. I den periode sker der naturligvis mange ændringer med flintmaterialets former, som dels skyldes mode, men primært er skiftet fra en jagtbaseret  til en landbrugsbaseret kultur en vigtig faktor i ændringen.

Ovenstående foto viser hvor stor variationen i størrelse, forarbejdning og størrelse der er i flintinventaret. Til højre en Sleben flintøkse fra bondestenalderen (x5077), hvor det var vigtigt at kunne rydde nye markarealer for skov. Desuden en typisk flække fra tiden (x5188), som typisk kunne finde anvendelse i høsten, som segl.

Venstre for den “store” flække ses mindre lancetflækker (x5000 og x5019), som kan stamme fra den tidlige, og den sene stenalder. Helt til venstre en såkaldt mikrolit (x5###), som er en af de mindste flækketyper, som kendes fra jægerstenalderen, og har fundet anvendelse som del af det vigtige jagtredskab, pilen. Ved siden af denne småafslag, som sandsynligvis stammer fra tilpasning af flintafslag.

x5006 er et stykke hvidbrændt flint, som vi typisk finder i ildsteder, eller i nærheden af dem. Flinten krakelerer herved og mister alt det bundne vand. Går det for hurtigt sprænges flinten i småstykker, men i et bål kan flinten ind imellem klare brændingen i så store stykker som det ses her.

På stranden i stenalderen ved motorvejen

Man har i de forrige indlæg kunnet læse, at Silkeborg Museum er gået i gang med udgravningen af en større stenalderlokalitet i forbindelse med motorvejsbyggeriet ved Silkeborg Langsø. Vi er nu nået så langt, at der umiddelbart begynder at tegne sig et billede af en kontinuerlig bebyggelse i undersøgelsesområdet. Fra jægerstenalderen er der en masse flintafslag fra tilvirkning af oldsager. Flinten ligger spredt omkring to ildsteder. Videre udgravning vil forhåbentlig afsløre, om også sidstnævnte kan dateres til jægerstenalderen. Fra bondestenalderen er der indtil nu spor af to bopladser.

Udgravningen tæt ved Silkeborg Langsø afdækker i øjeblikket søbredden af en af stenalderens strande. Der er en vis sammenhæng mellem den kommende motorvej og stenalderlokaliteten, nemlig den, at Gudenåen har fungeret som en slags motorvej i stenalderen. Man har på åen transporteret handelsvarer, mennesker og ideer frem og tilbage mellem det midtjyske og Kattegat.

Her ser vi Mette der holder et lerkarskår fra bondestenalderen frem. Lerkarskåret kommer fra en nedgravning ved siden af et hus fra samme periode.

Foreløbigt er der spor af et hus, som ligger ned til langsøens udmunding. Et sted hvor man kan forestille sig, at der har boet en familie omkring 3500 f.Kr. På dette tidspunkt i oldtiden er det en ganske ny ting at bo på det samme sted i længere perioder. Dvs. at man i jægerstenalderen, tiden før 4000 f.Kr., levede et nomadisk liv hvor man flyttede rundt fra sæson til sæson. Livet i bondestenalderen skal nok opfattes som en gradvis overgang til at have et fastere tilhørsforhold til et område, hvor man dyrkede sine marker og opdrættede sit kvæg. Vi har været så heldige, at stenalderfolket også har efterladt noget af deres husgeråd i form af lerkarskår, som vi datere en af bopladserne med.

På stranden i stenalderen, eller søbredden, lå altså et hus hvis beboere havde let adgang til stenalderens motorvej, Gudenåen. Og i de følgende uger vil vi fortælle mere om resultaterne af vores søgen efter de spor, de har efterladt os.

Usynlig stenalder ved Silkeborg Langsø

Udgravningsholdet består for tiden af arkæologerne Kaj F. Rasmussen vores IT specialist fra Århus, Peter Bye-Jensen også fra Århus der er vores flintekspert, Kirsten Nellemann Nielsen, Århus, der er middelalderarkæolog, men en erfaren udgraver af bondestenalderens bopladser, Julie Lolk, Ormslev, der er vores illustrator og  Kurt Glintborg Overgaard, Højslev K., der er udgravningsleder.

Udgravningsholdet består p.t. af, fra venstre Kaj Fredsgaard Rasmussen, Peter Bye-Jensen, Kirsten Nellemann Nielsen, Julie Lolk og Kurt Glintborg Overgaard.

Det er nu en uge siden vi begyndte udgravningen, og resultaterne har indtil videre været gode. Vi har allerede fundet en del stolpehuller og gruber. Især to koncentrationer af stolpehuller ser lovende ud. Mon ikke vi her finder en hustomt eller to?

Da vi gravede teglovnen fra 1800 tallet på den modsatte side af søen, var sporene efter bygningen tydelige. Modsat forholder det sig med spor efter huse o. a. fra stenalderen. Tit ses f. eks. stolpehullerne kun som en svag, mørk farvning af undergrundssandet. Når stolpehullet er blevet snittet, ses det ofte, at stolpehullet er betydeligt større end det så ud i fladen. Samme forhold gør sig gældende ved affaldsgruberne. Bedst som man tror gruben er tømt og man nu graver i undergrunden kan der komme fund. Kirsten prøvede det i mandags, da hun snittede en affaldsgrube. I hvad der lignede rent undergrundssand dukkede pludseligt en 9 cm lang, smal flække op. Flækken, der er intakt hører muligvis til bebyggelsen fra jægerstenalderen.