Archive for the ‘ Hårupgård ’ Category

Så lakker det mod enden i Hårup

Så er den store udgravning i Hårup ved at være slut. Som vi tidligere har skrevet om her på bloggen, har vi fundet meget mere end vi havde turdet håbe på.

Ved noget af det sidste afmuldning dukkede et neolistisk kulturlag med keramik og flintafslag op, så nu har vi registreret bebyggelse fra bondestenalderen, bronzealderen, jernalderen og middelalderen samt ikke mindst begravelser fra vikingetiden, i Hårup.

Jernalderlandsbyen har dækket et areal på ca. 5 hektarer og vi har registreret over 25 gårdsanlæg. Det ser ud til at landsbyen har bestået af 3-4 samtidige gårdsanlæg, der er blevet flyttet eller genopført.

Fra Vikingegravpladsen og en jernmagerhytte, som formodentlig skal dateres til middeladeren, har vi foretaget en 3D registrering, som kan ses på Youtube: http://www.youtube.com/watch?v=IbxJBu6Ns3A      http://www.youtube.com/watch?v=22V3Z9qNcoI

Drejekværn fra landsbyen, fundet af vores maskinfører

Et udsnit af udgravningen taget fra luften i sommers

En af to identiske, forgyldte hængesmykker fra en grav

Åben udgravning i Hårup

Søndag d. 28/10 fra 11-13 er der åben udgravning i Hårup ved Hårup Bygade/Borgdalsvej. Arkæologerne udgraver vikingegrave, viser nogle af de fine genstande, fra allerede undersøgte grave, og fortæller om den store udgravning.

To af mange perler fra vikingegravene

Sorthåret velstillet kvinde begravet i Hårup

Sorthåret velstillet kvinde begravet i Hårup.

Vikingegravpladsen fra Hårup er tidligere blevet beskrevet på denne blog. Efter udgravning af en af gravene og undersøgelse af præparatet optaget fra graven, kan vi nu fortælle om denne grav i sin helhed.

Graven viste sig ved udgravningen at være en kammergrav med en vognfading anvendt som kiste. I kisten var der nedlagt flotte gravgaver til den døde.

Selve graven bestod af et kammer af lodrette stavplanker nedsat rektangulær i kanten af graven. Stavplankerne kunne ses som mørke aftegninger i undergrunden under selve gravfylden.

Image

Stavplankerne ses som mørke aftegninger i jorden

.

I kammeret er en vognfading med den afdøde nedsat. En vognfading er den ”kasse” der har stået oven på vognhjulene. I kanten langs graven og i nogenlunde parallelle linjer gennem graven blev der fundet mange klinknagler af jern, i hjørnerne blev der fundet jernbeslag og endeligt blev der fundet to jernringe i hver sin side af graven. Alle disse jerngenstande viser, at der har været anvendt en vognfading som kiste. Blandt alle jerngenstandene blev der også fundet dele af et skrin. Skrinet har bestået af træ med små tynde metalbeslag.

I gravens nordlige side blev de fleste gravgaver fundet. Dele af gravgaverne blev optaget i et stort præparat og senere udgravet under kontrollerede forhold af museets konservator.

Konservatoren fandt fire perler, heraf tre af glas i forskellige farver og en perle af noget ikke nærmere bestemt stenmateriale. En jernkniv med træskaft og rester af en knivskede af læder. Rester af pelsmateriale, antageligt skin fra et dyr af mårfamilien. tre forskellige typer tekstil af uld alle vævet med hver deres teknik. Tynde guldtråde fra et formodet fjerde stykke tekstil. Kun guldtrådene var bevaret. Endeligt blev der fundet et sort menneskehår, der antageligt stammer fra den afdøde.

Image

Det fine kar under udgravning

Udover genstandene i præparatet var der et helt keramikkar, af en type der normalt ses i kystnære områder.  Det må betragtes som en smule usædvanligt, at finde den så centralt i Jylland. Endelig indeholdt graven en tenvægt af brændt ler og yderligere to glasperler.

Der var ikke bevaret meget af den afdøde, kun knoglemateriale og en tandemalje blev fundet i den nordvestlige del af graven.

Gravgaverne, gravens konstruktion samt kisten fortæller os, at den afdøde har værret ret velhavende og kvinde, tilmed en sortthåret kvinde.

Image

Den lille tenvægt fra graven

Vikingetidsgravplads fundet i Hårup

Her ses en af kammergravene under udgravning. Den yderste mørke bræmme antyder hvor gravkammeret har været.

Først og fremmest vil vi have lov til at takke alle dem som mødte op til vores åbenhus dag i Hårup d.17/6.

Nye læsere kan begynde her. Silkeborg Kulturhistoriske Museum er gang med en større udgravning i Hårup. Den har man før kunnet læse om på denne blog. Kort fortalt har vi fundet en landsby, der er anlagt omkring år 400 e.Kr. Her tegner sig et billede af en mere eller mindre ubrudt udvikling af en landsby frem mod det 7. århundrede. Det i sig selv er ”slik” for arkæologer.

I udgravningens nordvestligste hjørne, hvor vi i forvejen havde flotte fund af jernudvindingsovne, har vi fundet en gravplads fra vikingetiden.

Gravpladsen ligger for foden af den bakke, hvor landsbyen lå ca. 600 år tidligere. Gravene, som er fordelt på flere gravtyper, skal givetvist dateres til sen vikingetid. Ligesom i dag har der også dengang været flere måder at blive begravet på. Man kunne f.eks. blive brændt, blive jordfæstet i en kiste eller blive lagt til hvile i en kammergrav. I brandgravene finder vi rester af ligbålet i form af brændte knogler og trækul. Der har sikkert været flere genstande med på bålet, men disse er enten brændt eller smeltet til ukendelighed. Anderledes forholder det sig med jordfæstegravene. I både de ”normale” kistegrave og kammergravene finder vi genstande, der er lagt ved liget. Det er typisk personlige genstande, som personen har brugt i sit levede liv. Vi finder knive med tilhørende hvæssesten af skiffer og lerkar. Desuden er genstandene i kammergravene af finere karakter. Kammergravene kan være et symbol på højere status i det lokale samfund. I dem har vi f.eks. fundet den flotte kampøkse, glasperler, tenvægt mm. To af kammergravene, den med øksen og den med glasperler og tenvægt, antyder, at det måske er mand og kone, der er begravet side om side her. Genstandene kommer fra hver sin grav, men omkring gravene ser det ud til, at der har været bygget et lille hus til de døde. En skik der også ses i tidlig middelalder. Derfor kan man tænke sig, at det er den lokale stormand og hans kone, der ligger begravet i kammergrave iblandt andre beboere fra vikingetidens landsby. Det tyder i øvrigt på, at vi muligvis har spor af bebyggelse fra vikingetiden østligst i vores udgravning. Men det kan vi først sige med sikkerhed, når vi er nået lidt videre med udgravningen.

Her ses en af de fine hvæssesten fra gravene.

Overraskelse fra vikingetiden!

To fine glasperler fra vikingetidens Hårup.

På vores spændende udgravning i Hårup har vi, som man kan læse i forrige blog, fundet en kampøkse fra vikingetiden. Siden øksen blev udgravet, er der kommet mange andre spændende oldsager frem af mulden. Vi kan love en overraskelse til dem som kommer til åben-udgravning på søndag d.17/6 kl. 10-12. Vel mødt!

Hårupgårdøksen!

I dag har vi fundet en meget velbevaret økse. Ikke en økse smedet til træfældning, men et kampvåben. Øksen, eller øksehovedet, lå på bunden af et anlæg, der kan have været en kælder i et lille hus. Øksehovedet havde desuden bevaret dele af sit træskaft, hvorfor vi hurtigt har taget den med ind på museet til konservering.

Her ser vi det flotte fund af et øksehoved med en rest af træskaftet bevaret.

I nærheden af huset hvor øksehovedet er fundet ligger flere jernudvindingsovne, så det er nærliggende at forestille sig, at det måske er i dette område øksen er smedet. I samme område har vi desuden fundet flere jernnagler i stolpehullerne, som tilhører et langhus. Hvilket viser, at der er gode bevaringsforhold for metaller.

Da øksen skulle op, tog medarbejderne lige to minutters pause for at se det fine fund.I udgravningen sidder den glade finder, arkæolog Mads Jylov.

Landsbyen ved Hårupgård

Her har vi sat landmålerstokke i stolpehullerne fra de tagbærende stolper i et af vores mange huse. væggene kan ses som mørke paralelle linier.

Ved Hårupgård fortsætter vi med at finde huse og hegn i stort antal. (Se også de tidligere artikler.) Vi er begyndt at kunne udskille flere faser, der ligger oveni hinanden, og glæder os hver dag til at få gravet mere frem og se mere og mere af landsbyen.

Plan over de små 7000 anlæg vi indtil nu har registreret. Fra stolpehulssværmene kan vi allerede udskille over. 15 huse, der dog ikke alle har været samtidige

Selvom  landsbyen er fra en periode, der typisk er fundfattig,  har vi også gjort nogle fund, mest af keramik, men også et enkelt flintfund.

Den fine ca. 4000 år gamle dolk blev fundet i et stolpehul, da vi gravede mulden af med

Flintdolken, hvis spids desværre er knækket af. Brudet er sket før dolken blev lagt i stolpehullet.

gravemaskine. Dette betyder dog nok ikke at vi har fundet et bondestenalderhus, men nok snarere at vi ikke er de første, der har fundet dolken. Man må forestille sig, at et menneske for ca. 1600 år siden har fundet flintdolken og med det samme har set, at det var et særligt fund. Så særligt, at flintdolken er blevet gemt i huset, gravet ned i huskonstruktionen, måske som et såkaldt husoffer.

Forgyldt dragtspænde fra vikingetiden fundet med detektor af en vores flittige detektorfolk.

De flittige detektorfolk har heller ikke ligget på den lade side. Siden de tidligere omtalte fund her på bloggen, har et fund skilt sig særligt ud.

Der er tale om et dragtspænde, som er fra 900 årene, altså vikingetiden. Detektorfolkene har i alt fundet tre fine dragtsmykker, som alle er dateret til tiden efter de indtil nu fundne huse og hegn, så vi håber fortsat på at finde husene fra vikingetiden, og måske den tidlige middelalder.