Archive for the ‘ Højlund I ’ Category

Højlund I sagen er afsluttet i felt

Så nåede vi enden af det udpegede område, og vi er godt tilfredse med de registrerede bosættelsesspor.

Ovenstående plan er tematiseret, så kulturlagene er grå, medens tørv er orange. De formodede romertidshuse er grønne, og de tilhørende hegn røde. De blå omrids er huse som sandsynligvis ikke er fra ældre romersk jernalder, men kan stamme fra førromersk jernalder få hundrede år tidligere. Stjernerne er i øvrigt indmålte fund.

Her en lille "suppekop" fra moseaflejringerne, hvor der var meget keramik (Klik for større version).

Vores fund omfatter en del lerkarskår, som stammer fra dagligdagens koge- og opbevaringskar i de perioder som vi har iagttaget på stedet. Primært stammer de sandsynligvis fra den førromerske eller ældre førromerske bebyggelse med de snævert indhegnede gårde. Disse gårde har haft flere tilknyttede arbejdsgruber, der til dels er relaterede til byggeriet, idét man her har skaffet sig sig ler til vægbeklædningen.

Ud over lertagningsgruberne er der dog også set flere mindre gruber med ildpåvirkede sten, såkaldte kogegruber, samt flere andre smågruber hvor funktionen desværre normal ikke kan tolkes.

Keramikmaterialet er normalt ret uspektakulært på lokaliteten, men enkelte dekorerede skår er det dog blevet til, men sjovt nok først her på det sidste. Når de først dukker op nu, kan det skyldes at vi det første lange stykke tid gravet på selve bopladsen, hvor keramikmængden ikke har været overvældende. Dette skyldes sandsynligvis at man har skaffet sig af med affaldet lidt længere borte.

Dele af et ret ligesidet, og delvist dekoreret lerkar (Klik for større version).

De viste skår af et kar dekoreret med lodrette furer, eller kanneleringer, stammer fra et kar der sandsynligvis har været rimeligt ligesidet. Lodrette kanneleringer er ret ofte set på bopladser fra ældre romersk jernalder (ca. År 0 til 150 e.Kr.), men de har brilleret ved deres fravær på keramikken på dette sted, indtil det viste kar dukkede op i mandags.

)

Randdele af et flot dekoreret fad, som er fundet sammen med førromerske skår (Klik for større version).

De til højre viste randdele fra et førromersk (perioden fra 500 f. Kr til Kristi fødsel), stammer fra en serie gruber et stykke øst for de iagttagne huse. Gruberne hører nok samnmen med den bebyggelse vi tidligere dokumenterede i Højlund II gravningen. Der er dog en lille mulighed for at nogen af de huse i østdelen af den aktuelt afsluttede gravning, som har en afvigende konstruktion og orientering, hører til denne bebyggelsesperiode, men det kan vi vi sandsynligvis afklare i beretningsfasen. de huse er på den øverste plan fremhævet med turkis / blå kant.

Nu går beretningsarbejdet langsomt igang, og vi begynder så småt at se på hvad der skal foretages af naturvidenskabelige undersøgelser. Men først skal vi lige undersøge to sager ude i østgrænsen af Silkeborg Kommune, hvor der ligeledes dukker gode fundsituationer frem af den danske muld!

Højlund I: Hestesko, vådområder og en påskehilsen.

Ugen der gik har været noget hektisk, men til gengæld har vi nået at få set på en hel del arkæologi. Romertidsbebyggelsens østlige afgrænsning har vi nu fundet ved det tørveholdige vandhul (på planerne kaldet A805). Øst for vandhullet ser det ud til at vi har fat i gruberne til en lille førromersk bebyggelse (Ved A900). Det sidste ved vi fordi der er fundet dele af flere fade fra tiden, med en typisk dekoration.

Kort over de iagttagelser vi indtil videre har gjort på stedet. De grønne rektangler med rudnede hjørner er romertidshuse, medens de turkise måske er ældre. Røde streger er hegn eller stolperækker.

Oversigt over det tørveholdige vådområde med gården Tornbjerg i baggrunden.

Mosen indeholder en del bortkastet romertidskeramik, som sandsynliggør at tørvene har været i vækst igennem hele bebyggelsens varighed.

Der er indikationer for at skårmaterialet bliver ældre ned igennem tørvelagene, således at vi kan få et indtryk af om området omkring tørvehullet har været beboet hele tiden fra ældre førromersk jernalder (omtrent 500 før Kristi fødsel til 400 f.Kr.) til den tidligere omtalte romertidsbebyggelse (lige efter Kristi fødsel).

Det er en periode med stor ændringer i lokalområdet. Vandet fra det lille mosehul har i starten sit afløb direkte imod syd, men imellem de to identificerede tidsperioder, lader det til at sydafløbet lukkes af tørvedannelsen, og vandet løber derfor i en bue som først går imod  nordvest, men ender med at løbe sydvest ud igen.

I romersk jernalder er det buede forløb derfor så fugtigt at man har etableret en lille risvej (de to parallelle røde streger syd for de hegnede huse), for at have mulighed for at krydse området tørskoet.

Hestesko og et uidentificeret beslag fra de moderne nedgravninger i mosen.

Det er dog ikke kun foristoriske spor vi finder derude, og de mangre dræn (de fleste går her nord-syd) er vidnesbyrd herom. I vandhullet er det desuden tydeligt at man har gravet i nyere tid, da vi her har set hestesko og beslagdele, som er relativt nye (formodentlig efter 1700). I det østligste “felt” har vi desuden kunnet iagttage resterne af en gammel vej, hvori der ligeledes er iagttaget beslagdele.

Mandag dækker vores maskinfører de åbne markstykker øst og vest for vådområdet. Vådområdet selv undersøger vi i ugerne lige efter påske, sammen med de sidste uundersøgte arealer.

Glædelig påske fra Mollerup!

Højlund I: De geomagnetiske målinger

Indmåling

Tatiana kører her med måleudstyret, medens hendes flittige hjælpere flytter de snore hun kører efter.

Så har vi fået målt fladen igennem af Tatiana Smekalova og naturvidenskabelig afdeling på Moesgaard. Vejret var miserabelt, så vi frøs og blev hurtigt ret våde. Desuden gik vi rundt med en masse dejlig tung Mollerup-ler på fødderne. Måleudstyret ser dog på trods af forholdene ud til at have fungeret efter hensigten.

Resultatet af de geomagnetiske målinger. De Mørkeste områder er hhv. store sten og naturlige jernforbindelser i jordlagene.

Resultaterne er stadig i analysefasen, men et hurtigt plot viser en del geologisk aktivitet, som dominerer noget. Ser man bort fra disse træder husvæggen / hegnet frem som en svag skygge, og inde mellem stolperne i huset er der en del uro. Gruberne som vi allerede ved ligger udenfor kulturlaget, hvor der også er målt, er desværre ikke specielt tydelige på dette plot, hvilket kunne tyde på at metoden ikke er velegnet til at finde underliggende gruber på denne type tung Mollerup-jord.

Tatiana kigger nærmere på om det kan lade sig gøre at forbedre resultatet i de nærmere dage. Samtidig fjerner arkæologerne den sidste rest af kulturlaget i Mollerup, så vi kan få set hvad der rent faktisk stikker under.

Højlund I: Huse og gruber og geomagnetisme…

Status sidst i marts. De lysegrønne felter er færdigundersøgte. De små mørkegrønne rammer omkranser romertidshusene, de blå er de formodede tidlige huse

På Højlund I er der dukket ret fine huse op, hvor hullerne efter de tagbærende stolper og indgangsstolperne indeholder spor efter, at flere af husene er brændt ned sidst i deres brugstid.

Der er hovedsageligt tale om en bebyggelse fra tiden lige efter Kristi fødsel, men enkelte huse (de lyseblå omrids på billederne) antyder, sammen med en smule ældre keramik, at der er bebyggelse på stedet allerede før, og umiddelbart op til denne tid. Der er indtil videre spor efter 8 huse fra den tidlige romerske jernalder (0-100 efter ), samt to som sandsynligvis stammer fra tiden umiddelbart før (100 f.Kr. til omkring Kristi fødsel).

De fine huse og det område vi åbner mandag

Området som skal undersøges geomagnetisk er her lysegrønt fremhævet. De røde streger er hegn, som helt tydeligt hører til de huse de ligger ved.

Området øst for de fine huse, indeholder flere stolper og hegn, som vil være synlige i de bevarede jordlag, som vi ved forefindes der fra prøvegravningen.

Normalt er der ikke såkaldte kulturlag bevarede fra denne tid. Det vi almindeligvis finder i vores undersøgelser er faktisk kun spor efter de steder, hvor man har gravet  huller helt ned igennem de naturlige vækstlag. Disse skal desuden være dybe nok til at moderne pløjning ikke har vendt det hele sammen. Stolpehuller og gruber skal derfor være gravet mindst 20-30 centimeter ned på en gennemsnitsmark.

På Højlund I, har vi dog kulturlag med stolpehuller bevarede, som jeg også tidligere har omtalt. Kulurlaget ser tilmed ud til delvist at være ophobede i forbindelse med at husene har ligget her. Det er noget vi ellers mest kender fra byhøjene i Thy, men sjældnere i det øvrige Danmark.

De fine huse

De allerede undersøgte fine huse på Højlund I. Der er hegn med gennemgange, som tydeligt knytter hegnene til de gårde de ligger tæt op ad. Der er tale om meget små indhegninger, umiddelbart omkring gårdene. Til højre i billedet er der endnu ikke undersøgt, og det er der vi foretager de geomagnetiske undersøgelser.

Det er dog slet ikke alle aktiviteter der efterlader sig spor som kan ses i dag, og vi undersøger derfor, i samarbejde med den Naturvidenskabelige Afdeling på Moesgaard Museum, kulturlagene nærmere med en alternativ metode på tirsdag.

Geomagnetiske undersøgelser kortlægger orienteringen af jordlagenes magnetfelt, som i uforstyrret stand normalt er svagt og let omrodet af istidens jordflytning. Når man tænder bål, eller blot graver en grube ned igennem jordlagene, ændrer man det lokale magnetfelt en smule, og det er dét som kan lokaliseres med en fintfølende geomagnetisk sensor.

Vores håb er til dels at finde gruber under kulturlaget, som ellers er usynlige på overfladen af lagene. Det véd vi metoden kan. Derudover har vi et spinkelt håb om at man kan spore ellers usynlige ildsteder på denne vis, som kan fortælle os mere om hvordan man har indrettet sig på en boplads, end det vi kan iagttage med det blotte øje!

Status på Højlund I hen imod slutningen på anden uge

Kort

Gravningerne omkring Højlund I lokaliteten. Den udfyldte røde markering er den flade der stod åben 23/3 2011

Højlund I gravningen skrider planmæssigt frem, og der dukker, som en fornyelse på Mollerup gravningerne, mange velbevarede hustomter op herude. Prøvegravningens indikationer for at der kunne være tale om en lokalitet med en datering til sen bronzealder, er indtil videre ikke afspejlet i husene, og ej heller i datidens nedgravninger, hvor vi finder en del daterende keramik, som dengang blot var affald. Vi er dog kun omkring 1/4 af vejen igennem arealerne, så der kan stadig dukke ældre sager op. De indtilvidere iagttagne spor er dog heller ikke uinteressante!

Normalt ser vi kun sporene efter nedgravningen til husenes lodretstående stolper de stedet hvor de er gravet ned i råjorden, men på Højlund I, har vi rent faktisk stolper som skærer ned igennem et ældre kulturlag.

Huse

Nogle af husene fra kulturlaget, hvor der er bevaret hegnsgrøfter. Den røde grænse er afgrænsningen af feltet dd., medens de sorte streger omkranser nedgravninger.

Kulturlag er arkæologernes betegnelse for områder hvor dyrkning, jorderosion, og almindeligt arbejde omkring huse medfører en gradvis ophobning af sand og jord, iblandet keramik og ofte lidt trækul fra dagliglivets bål. Kulturlaget er derfor i sig selv interessant, hvis vi altså kan sandsynliggøre hvornår det er dannet.

Husene vi ser i toppen af kulturlaget stammer sandsynligvis fra tiden lige omkring eller efter Kristi fødsel, i en periode hvor som går under navnet “romersk jenalder”, og kulturlaget er derfor senest fra den tid, men kan stamme fra sen bronzealder  (1300-500 f. Kr.) eller det vi kalder førromersk jernalder (500 f. Kr. til år nul). Dateringen af husene er baseret på keramikken fra de tilhørende lertagningsgruber, og den kan sandsynligvis præciseres, når vi får set nærmere på materialet.

Der arbejdes intensivt med undersøgelserne. Bileldet er taget fra nord i en åben stribe mark, og i forgrunden ses en, som det viste sig, ret uinteressant naturlig sænkning.

Husene selv er ret velbevarede, med flere konstruktionsdetaljer, som ville forsvinde hvis kulturlaget var fjernet i ét hug, som det oftest sker fordi de er tynde og fundtomme, eller fordi de er pløjet op for længe siden. Konstruktionsdetaljerne omfatter primært lave grøfter mellem husene, og hvis vi er heldige også båseskillerum, som har opdelt stalden i mindre dele.

I de kommende uger åbner vi op for mere af marken, og det skal blive spændende hvor meget af romertidsbebyggelsen vi fanger!

Ny gravning på Højlunds jorder ved Mollerup

Vi er netop ved at afslutte en gravning, kaldet Højlund II efter den gård som de jorder vi arbejder på, og er netop den 15 / 3 2011 påbegyndt udgravningen af nabolokaliteten. I indlægget fra 12 / 2 2011 forefindes et kort med gravningerne. Den nye gravning er på kortet angivet som SIM 51/2010.

Her er kig over kanten af en af Højlund I gravningens gruber, med gården Højlund i den fjerne baggrund, bag det grå hus.

Den nye lokalitet går på museet under navnet Højlund I, og den har naturligvis ligeledes navn efter den gård marken tilhører. Gravningen foregår bag Mollerupvej 28, hvor en lille markvej forbinder gårdene i området.

På marken har vi under forundersøgelserne sidste efterår, fundet spor efter en formodet sen bronzealder bebyggelse fra tiden omkring 800 til 700 f.Kr.

Vi har i det første delfelt dokumenteret to småhuse, som må formodes at stamme fra tiden, men som også kan være en smule yngre. På stedet er der to grupper af nedgravninger, hvor man har hentet ler til byggeri og keramikfremstilling.

Områdets kulturhistoriske registreringer. De lange blå linier, er det nutidige landbrugs dræn.

Gruberne indeholder affald fra livet på bopladsen, som er af en type der, med vores nuværende viden, ser ud til at passe ind i den ved prøvegravningen formodede tidsramme.

Dateringen præciserer vi gradvist, efterhånden som der dukker flere keramikstykker frem. Denne datering vil sidenhen blive støttet  af en naturvidenskabelig datering af forkullede plantedele i stolpehullerne fra de to huse vi allerede har lokaliseret.

Husene støtter det almene billede på det sidste stræk mod øst i Silkeborg Kommunes område, hvor husene flere steder næsten er slidt helt væk. Med slid, menes almindelig landbrugsmæssig dyrkning, som gradvist vender det øverste af nedgravningerne op i dyrkningslaget, hvorved sporene gradvist forsvinder. Heldigvis afspejler lertagningsgrubernes placering kanten af de bebyggede områder. På de steder, hvor husene ikke sikkert kan udskilles, fordi de fleste stolper er forsvundet i dag, er det en stor hjælp til tolkningen af disse forkrøblede husstrukturer.

De kommende uger arbejder vi videre med at “aftæppe” lokaliteten, og vi er naturligvis spændte på hvordan resten af bopladsen har det under vinterens nyligt tøede dyrkningsjord.