Archive for the ‘ Skolemateriale ’ Category

Teske eller Gravemaskine?

Gravemaskine og arkæologer graver råjorden fri

”Er I arkæologer? Så ligger I nok og graver med teske og pensel!” er en ofte hørt replik fra forbipasserende ved arkæologiske udgravninger.
En sjælden gang er der behov for at finde en pensel frem, men for det meste foregår en arkæologisk udgravning med en skovl. Derudover kunne vi slet ikke få undersøgelserne i gang, hvis ikke vi havde hjælp fra en gravemaskine.
En udgravning begynder typisk ved at gravemaskinen fjerner muldlaget på det areal, der skal undersøges. Når mulden er væk følger arkæologerne gravemaskinens videre afrensning af råjorden. Det er nemlig i råjorden vi kan se de forhistoriske spor, i form af nedgravninger. Det er meget vigtigt at have en kompetent maskinfører, der kan få fladen ren og plan, lige i det niveau, der er optimalt for arkæologerne.
Når fladen er afgravet, og alle anlæggene målt ind med GPS, tager vi fat med arkæologens primære graveredskab: en skovl.

Arkæolog Søren T. Christensen graver med arkæologens vigtigste redskab, skovlen

For at undersøge nedgravninger, som typisk er stolpehuller og gruber, graver vi halvdelen af anlægget bort, for at kunne se det i snit. Når der skal graves lidt forsigtigt, eller lige finpudses, bruger vi en graveske. En graveske er det samme som en murske, og er arkæologens mest benyttede ”håndvåben”.

Arkæologistuderende Christian D.-Schou renser et snit af med graveskeen

En sjælden gang finder vi noget, der kræver ekstra omhyggelighed, og så finder vi penselen frem, som det f.eks. skete her ved Silkeborg Langsø, da vi fandt fint dekoreret keramik fra den tidlige bondestenalder. (ca. 3500 f.kr.)

ca. 5500 år gammelt keramik, renset frem til foto med pensel

Forøvrigt: Teskeer er ikke gode graveredskaber, de finder kun berretigelse når der skal graves jord ud af øjenhuler på skeletter.

”På vandring med Blicher” – Et onlinemateriale

Jæger på heden”På vandring med Blicher” er et online undervisningsmateriale, som er klar til brug. Et klik på linket og du er klar til at gå på opdagelse i Blichers verden. Materialet giver mulighed for at gå i dybden med Blicher og hans forfatterskab – Her er Blicher som digter, Blicher som kulturhistoriker, interaktivt rollespil og meget andet.

http://www.nilen.dk/projekter/blicher/

At arbejde med Steen Steensen Blicher

Dump fra sitet, hvor Blicher præsenteres.

S. S. Blicher er del af folkeskolens forfatterkanon, men materialet er som ofte svært at få hul på. Vi har derfor fremstillet et materiale, som kan give eleverne en anden indgangsvinkel til forfatterskabet. Det skulle give eleverne en bedre forståelse for Blicher og hans samtid og sidste ende måske endda en bedre forståelse for vores egen tid og forfatterskabets blivende relevans.
Undervisningsmaterialet omfatter en uddybende lærervejledning, samt support med manualer til inspiration. Ud over at bruge online materialet i undervisningen, er et besøg på Blicheregnens Museum altid et godt supplement. Vi er altid behjælpelige med at svare på spørgsmål og vejlede i arbejdet med Blicher.

Målgruppe

Præsentation af rollespillet fra hjemmesiden

Materialet kan bruges af udskolingen, HF og gymnasierne.

Sitet er lavet af Silkeborg Kulturhistoriske Museum afd. Blicheregnens Museum og Museum Midtjylland afd. Blichermuseet på Herningsholm.
Besøgstallet på sitet er i gennemsnit ca. 200 hver måned. Siderne hostes ved EMU og Uni-C, hvor også andre af museets undervisningstilbud findes.

Stenalder ved Silkeborg Langsø. Slut på første uge.

Efter den første korte uge, som startede i tirsdags, har museets arkæologer fået fat i en smule af bebyggelsen på den neolitiske del af gravningen, omkring den høje sandbakke som ringvejen i dag skærer igennem.

Stenaldergravningen under motorvejen

På ovenstående kort ses placeringen af den igangværende del af udgravningen (rød prik) på BC54 luftfotoet fra 1954 (Copyright COWI) med motorvejsplaner og eksisterende vej indtegnet.

Ovenstående kort har et luftfoto fra 1954 som baggrund. Det er et tidspunkt hvor ringvejen endnu ikke er bygget, men til gengæld er skoven allerede vokset godt op på dette tidpunkt.

Når vi graver imellem den kommende motorvej og den eksisterende ringvej, skyldes det at der foretages meget jordarbejde med store maskiner ved moderne vejbyggeri, og dertil skal der bruges store arealer udenom. Arealerne imellem de to veje er således truede,  på trods af at der i princippet ikke skal bygges vej her.

Når vi er på stedet lige nu, skyldes det at vejdirektoratet snart sætter gang i brobyggeriet, hvor der kommer en ny flot bro parallelt med den eksisterende ringvejsbro, som bevares.

Udgravning ved ringvejen

Peter og Kirsten fjerner her overjorden, som på dette sted er forstyrret af pløjning. Herved dukker alle nedgravninger der går ned i råjorden op som mørkere pletter, der ridses op som det ses foran maskinen.

Sporene vi ser på bakketoppen bærer præg af at have været skjult under overfladen i over 4000 år. Anlægssporene kræver derfor et trænet øje at lokalisere og tolke korrekt. Når vi er sikre på at mange af de iagttagne spor rent faktisk ikke bare er naturlige, skyldes det at enkelte indeholder trækul og brændte sten, såkaldte kogestensgruber, og er af en form og størrelse, som vi kender bredt fra forhistorien, og fordi vi har flintmateriale fra hele arealet.

Toskibet konstruktion

Toskibede huse er typiske i bondestenalderen, men findes også et stykke ind i bronzealderen. Øverst en fladeplan, og nederst et snit gennem huset på den smalle led.

Kogestensgrubernes lokale form kender vi specielt fra den mellemste stenalder, hvor også stenøksen, som dukkede op på overfladen under forundersøgelserne, er dateret til. Vi er derfor stadig tilbageholdende med at udpege husstrukturer, selvom vi har flere kandidater.

I kogestensgruberne har man varmet sten, som kunne bruges til at stege kød, koge vand og lignende. Det er derfor ofte en god indikator for at husene er i nærheden. Stenene lider lidt under gentagne opvarmninger og nedkølinger, og de går derfor gradvist i stykker. Det er normalt disse afsprængte stumper, og smuldrene sten vi ser under udgravningen, blandet sammen med aske og kul fra opvarmningsbålet, som af praktiske årsager er placeret i en nedgravning.

Husene fra tiden er såkaldte toskibede huse, hvor en central række store stolper går helt til tagrygningen, og bærer denne direkte. Det giver et bygning med aflange rum på to sider af en central stolperække. Den aktuelle udgravnings huse, som vi endnu er noget usikre på, er for det meste så nedslidte af vægstolperne mangler, således at vi har flere der blot består af fire stolper på række.

Næste uge tager vi hul på et af kulturlagene, hvor flintmaterialet kan være bevaret præcist hvor det er faldet for over 4000 år siden, og det skal nok blive spændende!

 

 

Arbejdet på museet: Fundvask

Når en udgravning er afsluttet i felten er den langt fra slut for os arkæologer. En af de ting som skal ordnes er, at de genstande som vi har taget med ind på museet fra en udgravning skal gøres klar til, at vi kan se ordentligt på det. Bagefter skal det enten opbevares på magasin eller kommer ind i en af museets udstillinger. For hovedparten af genstandene gælder det, at de skal vaskes inden vi kan se ordentligt på dem.

Ornamenteret skår fra et tidligt førromersk fad.

Jeg har netop afsluttet vask af de genstande, som vi har taget med ind på museet fra udgravningen Højlund II (SIM

52/2010). For en stor del er der tale om keramik i form af skår fra forskellige kar. Nogle af skårene kunne vi allerede i felten se havde karakteristika, som ville hjælpe med dateringen. Her er randskår, hanke og ornamenterede skår særligt gode at bruge, fordi det er meget karakteristiske skår, der ændre sig markant over tid. Andre skår har vist sig at have andre daterende karakteristika, efterhånden som de er blevet vasket rene, som var umulige at se i felt. Blandt andet  er der fremkommet flere skår med dekorationer. De forekommer både på store skår fra, hvad vi formoder har været forrådskar, samt fra randdele af fade .

Bund af kar med stand-ring og hul.

En anden ting vi har registreret en del af, er bunde fra fade og kar med hul i. Der er både tale om helt flade bunde og bunde med stand-ring. Endelig er der hul i bunden af et næsten komplet fad, hvor vi desuden kan se et tydeligt aftryk af et korn, som må have været i råleret før bræmdingen.

Næsten komplet fad med hul i bunden.

Det er muligt at man har benyttet disse fade og kar med hul i bunden når man lavede oste, til dræning af ostevallen, men det er desværre kun en formodning. Derudover har vi også fundet to gode skår fra bunden af et sikar, som kan have været brugt på lignende vis, men også kan formodes relaterede til fremstilling af forskellige drikke.

Af andre meget karakteristiske kardele fra Højlund II kan nævnes store skår med både rand og hank, samt skår fra små fine kopper, og et utal af sideskår, uden karakteristiske træk, der sammen vidner om keramik med en rimelig standardiseret  formgivning, samt et fad, der er yngre end den øvrige keramik, og som dermed antyder at stedet har været beboet i længere tid, eller af flere omgange.

Når materialet er tørt, skal det nummereres, og tolkes yderligere, før det pakkes i papkasser og kan gemmes på magasinet.

Fundene fra Gødvad-udgravningerne

Gribedyrsspænde fra vikingetiden fundet under Gødvad-udgravningerne

Gødvad har siden 2004 været i arkæologernes søgelys. Vi har foretaget flere udgravninger ved Gødvad Bygade, Gødvad Østergade, Harsnaplund og Villumgård og mere end 88.400 kvadratmeter er blevet udgravet. Før selve udgravningerne fandt sted er anselige arealer blevet forundersøgt for menneskelig aktivitet i forhistorien, så stederne uden aktivitet kunne frigives til byggeri. Vi har gennem undersøgelserne fået en god forståelse af området omkring Gødvad Kirke og adskillige fund med hjem til museet.

Vi præsenterer her et udvalg af disse fund i to små film. Den første del indeholder fund fra stenalderen, bronzealderen og jernalderen, mens den anden del indeholder fund fra vikingetiden og middelalderen. Fundene består både af håndgribelige genstande og uhåndgribelige ting som spor efter veje, huse og brønde. Tilsammen giver fundene et billede af Gødvads forhistorie, som vi nu vil invitere jer indenfor i.

Velbekomme

 Video del 1 af 2: http://www.youtube.com/watch?v=KUhmBzhK7Ac

Video del 2 af 2: http://www.youtube.com/watch?v=6FSSVV2rMBs

Højlund I: De geomagnetiske målinger

Indmåling

Tatiana kører her med måleudstyret, medens hendes flittige hjælpere flytter de snore hun kører efter.

Så har vi fået målt fladen igennem af Tatiana Smekalova og naturvidenskabelig afdeling på Moesgaard. Vejret var miserabelt, så vi frøs og blev hurtigt ret våde. Desuden gik vi rundt med en masse dejlig tung Mollerup-ler på fødderne. Måleudstyret ser dog på trods af forholdene ud til at have fungeret efter hensigten.

Resultatet af de geomagnetiske målinger. De Mørkeste områder er hhv. store sten og naturlige jernforbindelser i jordlagene.

Resultaterne er stadig i analysefasen, men et hurtigt plot viser en del geologisk aktivitet, som dominerer noget. Ser man bort fra disse træder husvæggen / hegnet frem som en svag skygge, og inde mellem stolperne i huset er der en del uro. Gruberne som vi allerede ved ligger udenfor kulturlaget, hvor der også er målt, er desværre ikke specielt tydelige på dette plot, hvilket kunne tyde på at metoden ikke er velegnet til at finde underliggende gruber på denne type tung Mollerup-jord.

Tatiana kigger nærmere på om det kan lade sig gøre at forbedre resultatet i de nærmere dage. Samtidig fjerner arkæologerne den sidste rest af kulturlaget i Mollerup, så vi kan få set hvad der rent faktisk stikker under.

Højlund I: Huse og gruber og geomagnetisme…

Status sidst i marts. De lysegrønne felter er færdigundersøgte. De små mørkegrønne rammer omkranser romertidshusene, de blå er de formodede tidlige huse

På Højlund I er der dukket ret fine huse op, hvor hullerne efter de tagbærende stolper og indgangsstolperne indeholder spor efter, at flere af husene er brændt ned sidst i deres brugstid.

Der er hovedsageligt tale om en bebyggelse fra tiden lige efter Kristi fødsel, men enkelte huse (de lyseblå omrids på billederne) antyder, sammen med en smule ældre keramik, at der er bebyggelse på stedet allerede før, og umiddelbart op til denne tid. Der er indtil videre spor efter 8 huse fra den tidlige romerske jernalder (0-100 efter ), samt to som sandsynligvis stammer fra tiden umiddelbart før (100 f.Kr. til omkring Kristi fødsel).

De fine huse og det område vi åbner mandag

Området som skal undersøges geomagnetisk er her lysegrønt fremhævet. De røde streger er hegn, som helt tydeligt hører til de huse de ligger ved.

Området øst for de fine huse, indeholder flere stolper og hegn, som vil være synlige i de bevarede jordlag, som vi ved forefindes der fra prøvegravningen.

Normalt er der ikke såkaldte kulturlag bevarede fra denne tid. Det vi almindeligvis finder i vores undersøgelser er faktisk kun spor efter de steder, hvor man har gravet  huller helt ned igennem de naturlige vækstlag. Disse skal desuden være dybe nok til at moderne pløjning ikke har vendt det hele sammen. Stolpehuller og gruber skal derfor være gravet mindst 20-30 centimeter ned på en gennemsnitsmark.

På Højlund I, har vi dog kulturlag med stolpehuller bevarede, som jeg også tidligere har omtalt. Kulurlaget ser tilmed ud til delvist at være ophobede i forbindelse med at husene har ligget her. Det er noget vi ellers mest kender fra byhøjene i Thy, men sjældnere i det øvrige Danmark.

De fine huse

De allerede undersøgte fine huse på Højlund I. Der er hegn med gennemgange, som tydeligt knytter hegnene til de gårde de ligger tæt op ad. Der er tale om meget små indhegninger, umiddelbart omkring gårdene. Til højre i billedet er der endnu ikke undersøgt, og det er der vi foretager de geomagnetiske undersøgelser.

Det er dog slet ikke alle aktiviteter der efterlader sig spor som kan ses i dag, og vi undersøger derfor, i samarbejde med den Naturvidenskabelige Afdeling på Moesgaard Museum, kulturlagene nærmere med en alternativ metode på tirsdag.

Geomagnetiske undersøgelser kortlægger orienteringen af jordlagenes magnetfelt, som i uforstyrret stand normalt er svagt og let omrodet af istidens jordflytning. Når man tænder bål, eller blot graver en grube ned igennem jordlagene, ændrer man det lokale magnetfelt en smule, og det er dét som kan lokaliseres med en fintfølende geomagnetisk sensor.

Vores håb er til dels at finde gruber under kulturlaget, som ellers er usynlige på overfladen af lagene. Det véd vi metoden kan. Derudover har vi et spinkelt håb om at man kan spore ellers usynlige ildsteder på denne vis, som kan fortælle os mere om hvordan man har indrettet sig på en boplads, end det vi kan iagttage med det blotte øje!