Archive for the ‘ Ældre bondestenalder ’ Category

Gravningerne omkring Funder Kirkeby

I 2009 gravede arkæologerne fra Silkeborg Kulturhistoriske Museum en lang serie fine sager omkring Funder Kirkeby. Siden dengang er WordPress sitet kommet til, og vi synes egentlig det er synd at de fine gravninger ikke skal tilgængeliggøres i dette forum bare fordi de er fra tiden før museets arkæologiblog.

Grønne udfyldte cirkler er gravhøjene, Firkanter uden fyldning er huse, de udfyldte røde stjerner er jernudvindingsovne.Blå er situationer fra bondestenalderen, grønne fra bronzealderen og røde fra jernalder.

Grønne udfyldte cirkler er gravhøjene, Firkanter uden fyldning er huse, de udfyldte røde stjerner er jernudvindingsovne. Blå farve markerer situationer fra bondestenalderen, grønne fra bronzealderen og røde fra jernalder.

Fælles for området er at vi her primært befinder os i den tidlige del af det forhistorien i forhold til de perioder vi oftest undersøger. Der er nær ved Funder Kirkeby tale om en efter forholdene ret intensiv bebyggelse over en mere end 1000-årig periode, og det er med til at give os et vældig godt billede af udviklingen i området.

Specielt de ældst daterede situationer er meget interessante, fordi de omfatter flere hustomter fra stenalderen, som vi ikke ser specielt ofte. Ser man lidt længere bort, såmænd ikke længere end til den anden side af rute 15, springer vi dog et godt stykke frem i tiden. I forbindelse med en parceludstykning syd for hovedvejen dukkede der nemlig en del fine jernalderfund frem, men mere om det sidst.

Peter Bye beundrer her et fint lille stenalderhus fundet i kanten af bronzealdergravhøjen Skærskovgård 3.

Peter Bye beundrer her et fint lille stenalderhus fundet i kanten af bronzealdergravhøjen Skærskovgård 3.

Bondestenalder (3900-1700 f. Kr)
Under og imellem gravhøjene øst for Skærskovvej, som beskrives i det næste afsnit, dukkede en serie stenalderhuse op, hvoraf enkelte nok skal dateres til den mellemste bondestenalder (Mellemneolitikum), men enkelte udviser træk som sandsynliggør at der kan være tale om huse fra tidlig bondestenalder (Tidligneolitikum). Samlet er der 3 fine huse fra den tidlige til mellemste stenalder (ca 2500-1800 f.Kr.). To huse omfattede et forsænket gulv hvor der er indsamlet en hel del flint og keramik (se illustration fra Skærskovgård 7 for neden) som hjælper med dateringen.

Bronzealder (1700-500 f.Kr)

Skærskovgård 4 gravhøjen set lodret oppefra efter afrensning.

Skærskovgård 4 gravhøjen set lodret oppefra efter afrensning. Den nordlige grav er traditionel, medens den sydlige er af brændtbenstypen.

Øst for Skærskovvej og nord for rute 15, blev der undersøgt tre gravhøje, men i de mellemliggende områder dukkede ingen spor af den tilhørende bebyggelse op. De kom til gengæld 50-100 meter mod syd og øst. At der er afstand mellem de arealer der anvendes til beboelse og til begravelser er ret almindeligt i bronzealderen.

De to af gravhøjene, Skærskovgård 3 og 4, indeholdt efter omstændighederne velbevarede gravlejer. Resterne af gravgaverne viste at der er tale om to mandsbegravelser, og muligvis en kvinde i dobbeltgravhøjen Skærskovgård 4. Den sidstnævnte gravhøj er af en overgangstype mellem en tid hvor man begravede de afdøde i ubrændt stand og i brændt. Dette daterer højen til midten af den ældste bronzealder (som vi kalder periode 2-3, eller i årstal omkring 1500-1100 f.Kr).

Et af de gode bronzealderhuse fra Dalgård gravningen.

Et af de gode bronzealderhuse fra Dalgård gravningen.

Husene er af traditionel type med ret store stolpespor og ensartet fordelte stolper i væggene, samt buede hjørner i gavlene. De fleste af husene ser ud til at kunne dateres højene til ældre bronzealder.

Jernalder
Syd for Rute 15 er der desuden i en udstykning fundet spor efter Jernudvinding fra tiden omkring 200 – 300 f.Kr. med tilhørende bebyggelse og gravplads. Fra Nørreskov bakke gravningen har museet hjemtaget en jernudvindingsovn i præparat, som blev udgravet og præparetet af vores konservator i udstillingen inde på museet for et par år siden. Læs mere om jernudvindingen i de indlæg der tidligere er skrevet om dette via følgende link: Funder Damgård.

Neolitiske karskår fra husgulvet i Skærskovgård 7 gravningen.

Neolitiske karskår fra husgulvet i Skærskovgård 7 gravningen.

Skærskovgård 3 gravhøjen set lodret oppefra efter afrensning. Centralt de øverste sten af gravlejet.

Skærskovgård 3 gravhøjen set lodret oppefra efter afrensning. Centralt de øverste sten af gravlejet.

Gravlejet fra højen Skærskovgård 3.

Gravlejet fra højen Skærskovgård 3.

Dolkblad fra Skærskovgård 3 gravhøjen med isiddende nitte. Dolken er fundet af vores dygtige detektorfolk.

Dolkblad fra Skærskovgård 3 gravhøjen med isiddende nitte. Dolken er fundet af vores dygtige detektorfolk.

Sværdfragmenter fra den nordlige grav i Skærskovgård 4 gravhøjen.

Sværdfragmenter fra den nordlige grav i Skærskovgård 4 gravhøjen.

En meget velbevaret jernudvindingsovn fra Funder Damgård, som er hjemtaget som præparat. Det er en såkaldt slaggeaftapningsovn.

En meget velbevaret jernudvindingsovn fra Funder Damgård, som er hjemtaget som præparat. Det er en såkaldt slaggeaftapningsovn.

Planarbejde med Hårup Østergård materialet

Sagen ved Hårup Østergård, som vi afsluttede mandag i sidste uge, gav en masse gode fund og fundsituationer. Men vi er langt fra færdige med arbejdet nu, selv om alt er gravet færdig og dækket igen. Der udestår stadig fundvask, nummerering, registrering af det iagttagne, samt afrapportering.

I forbindelse med afrapporteringen har jeg netop arbejdet med kortmaterialet, for at undersøge hvordan de indsamlede genstande fra overfladerekognosceringen (indsamling på pløjemarken) fordeler sig i forhold til de steder vi har kunnet iagttage kulturlag, huse og gruber.

Overfladefund fra prøvegravning (røde prikker) og udgravning (blå prikker).

Generelt er der flintmateriale fra næsten jævnt fordelt fra hele det afgravede areal, men ser vi bort fra de ting der er indsamet medens vi skrabede mulden væk, ser billedet anderledes klarere ud. Det udpegede bevarede kulturlag, indeholdt keramik og flint fra tragtbægerkulturen, medens der i hele den vestlige ende var svage spor efter et større kulturlag. Når man så ser på fundene fra forundersøgelsen og de præcist indmålte fund fra nærværende undersøgelse, får man en tydelig fornemmelse for hvad der er sket: Det bevarede kulturlag har oprindeligt været større, men moderne pløjning har været hård ved stedet, og buen af fund fra markoverfladen viser dette med al tydelighed.

Over det bevarede stykke kulturlag er der kun meget få fund, hvilket viser at ploven sandsynligvis slet ikke har fået fat i laget her. Hertil skal det siges at blandt de indmålte fund fra markoverfladen er der kun ét stykke keramik, resten er smuldret under påvirkning af vejrlig for længe siden. En del er altså gået tabt, men det er vilkårene vi arbejder under.

Med den salut, et ønske om en glædelig jul til de trofaste læsere!

Stenalderplads med Bronzealderhuse ved Hårup

Nu er vi kommet hen imod afslutningen af en udgravningen SIM 34/2011, Hårup Østergård. Stedet var fra starten af mærket som sen bondestenalder (også kaldet senneolitikum, som dækker perioden 2.350-1.700 f.Kr.) , men vi er tydeligvis blevet snydt i prøvegravningen!

Oversigtskort, hvor kun ganske få områder ikke er undersøgte. Farverne fortæller om de skiftende jordforhold: Gul = sand, Blå = sandet ler eller ler, Grønt= sandet ler

Pilespidsen til venstre er fra en nedgravning dateret til sen bondestenalder, Keramikken stammer fra en gammel markoverflade, som vi daterer til tragtbægerkultur.

Der er nemlig ud over det forventede husgulv fra sen bondestenalder, dukket spor op efter en bebebyggelse. Den kan dateres til sen bronzealder, periode 5, ligesom vi her på falderebet endelig har fundet spor der supplerer den fine mangekantøkse vi fandt tidligere (læs tidligere artikel), som stammer fra tragtbægerkulturen (ca 4000-2800 f.Kr.).

På billedet til ses de fineste fund fra i dag (28/11 2011), som nærmest traditionen tro dukkede op de sidste dage på gravningen. Til venstre en fladehugget pilespids fra sen bondestenalder, og til højre eksempler på dekoreret keramik. Yderst til højre såkaldt furestik, og det store skår er dekoreret med indstik fra en lille knogle eller en pind.

 

 

 

 

En flintsmed har ryddet op

I forbindelse med udgravningen ved Silkeborg Langsø har vi udgravet en grube – en nedgravning, der i oldtiden er blevet fyldt op med f.eks. affald – der viste sig rumme et par overraskelser. I fladen gjorde gruben intet væsen af sig selv. Den blev i første omgang registreret som en mindre grube uden fund. Under udgravningen fandt vi ud af, at gruben var delvist dækket af et lag flyvesand – et lag af sand, der er flyttet med vinden og har aflejret sig i dette område – samt at gruben viste sig at være væsentligt større end først registreret. Dette var dog ikke den største overraskelse ved gruben. Oftest når vi graver en grube på lokaliteten indeholder den lidt flintaffald, evt. lidt redskaber af flint eller nogle lerkarsskår. Denne grube viste sig dog at gemme på lidt mere end ”det sædvanlige”.

Her ses en af de 84 skrabere fra grubben.

I gruben fandt vi 84 mere eller mindre hele skrabere – et redskab, der har været anvendt til at skrabe dyreskind samt til bearbejdning af træ og ben. Der ud over fandt vi også 24 tværpile, nakken af en sleben økse samt nakken af enten en økse eller en tapkile i bjergart. Endelig fandt vi flere kilo flintaffald i form af afslag og blokke/knudedele. Ligesom der også blev fundet en del lerkarsskår, som vi ud fra ornamentikken mener, kommer fra mindst tre forskellige lerkar.

På billedet ses fire af de 24 tværpile fundet i gruben.

Ud fra bl.a. fundsammensætningen og måden fundene fordelte sig i gruben, tolker vi fundet, som resultat af, at en flintsmed i bondestenalderen (3.500-3.000 f.Kr.) har ryddet op, der hvor han normalt huggede flint ved at smide affaldet i gruben.

På stranden i stenalderen ved motorvejen

Man har i de forrige indlæg kunnet læse, at Silkeborg Museum er gået i gang med udgravningen af en større stenalderlokalitet i forbindelse med motorvejsbyggeriet ved Silkeborg Langsø. Vi er nu nået så langt, at der umiddelbart begynder at tegne sig et billede af en kontinuerlig bebyggelse i undersøgelsesområdet. Fra jægerstenalderen er der en masse flintafslag fra tilvirkning af oldsager. Flinten ligger spredt omkring to ildsteder. Videre udgravning vil forhåbentlig afsløre, om også sidstnævnte kan dateres til jægerstenalderen. Fra bondestenalderen er der indtil nu spor af to bopladser.

Udgravningen tæt ved Silkeborg Langsø afdækker i øjeblikket søbredden af en af stenalderens strande. Der er en vis sammenhæng mellem den kommende motorvej og stenalderlokaliteten, nemlig den, at Gudenåen har fungeret som en slags motorvej i stenalderen. Man har på åen transporteret handelsvarer, mennesker og ideer frem og tilbage mellem det midtjyske og Kattegat.

Her ser vi Mette der holder et lerkarskår fra bondestenalderen frem. Lerkarskåret kommer fra en nedgravning ved siden af et hus fra samme periode.

Foreløbigt er der spor af et hus, som ligger ned til langsøens udmunding. Et sted hvor man kan forestille sig, at der har boet en familie omkring 3500 f.Kr. På dette tidspunkt i oldtiden er det en ganske ny ting at bo på det samme sted i længere perioder. Dvs. at man i jægerstenalderen, tiden før 4000 f.Kr., levede et nomadisk liv hvor man flyttede rundt fra sæson til sæson. Livet i bondestenalderen skal nok opfattes som en gradvis overgang til at have et fastere tilhørsforhold til et område, hvor man dyrkede sine marker og opdrættede sit kvæg. Vi har været så heldige, at stenalderfolket også har efterladt noget af deres husgeråd i form af lerkarskår, som vi datere en af bopladserne med.

På stranden i stenalderen, eller søbredden, lå altså et hus hvis beboere havde let adgang til stenalderens motorvej, Gudenåen. Og i de følgende uger vil vi fortælle mere om resultaterne af vores søgen efter de spor, de har efterladt os.