Archive for the ‘ Mellemste bondestenalder ’ Category

Gravningerne omkring Funder Kirkeby

I 2009 gravede arkæologerne fra Silkeborg Kulturhistoriske Museum en lang serie fine sager omkring Funder Kirkeby. Siden dengang er WordPress sitet kommet til, og vi synes egentlig det er synd at de fine gravninger ikke skal tilgængeliggøres i dette forum bare fordi de er fra tiden før museets arkæologiblog.

Grønne udfyldte cirkler er gravhøjene, Firkanter uden fyldning er huse, de udfyldte røde stjerner er jernudvindingsovne.Blå er situationer fra bondestenalderen, grønne fra bronzealderen og røde fra jernalder.

Grønne udfyldte cirkler er gravhøjene, Firkanter uden fyldning er huse, de udfyldte røde stjerner er jernudvindingsovne. Blå farve markerer situationer fra bondestenalderen, grønne fra bronzealderen og røde fra jernalder.

Fælles for området er at vi her primært befinder os i den tidlige del af det forhistorien i forhold til de perioder vi oftest undersøger. Der er nær ved Funder Kirkeby tale om en efter forholdene ret intensiv bebyggelse over en mere end 1000-årig periode, og det er med til at give os et vældig godt billede af udviklingen i området.

Specielt de ældst daterede situationer er meget interessante, fordi de omfatter flere hustomter fra stenalderen, som vi ikke ser specielt ofte. Ser man lidt længere bort, såmænd ikke længere end til den anden side af rute 15, springer vi dog et godt stykke frem i tiden. I forbindelse med en parceludstykning syd for hovedvejen dukkede der nemlig en del fine jernalderfund frem, men mere om det sidst.

Peter Bye beundrer her et fint lille stenalderhus fundet i kanten af bronzealdergravhøjen Skærskovgård 3.

Peter Bye beundrer her et fint lille stenalderhus fundet i kanten af bronzealdergravhøjen Skærskovgård 3.

Bondestenalder (3900-1700 f. Kr)
Under og imellem gravhøjene øst for Skærskovvej, som beskrives i det næste afsnit, dukkede en serie stenalderhuse op, hvoraf enkelte nok skal dateres til den mellemste bondestenalder (Mellemneolitikum), men enkelte udviser træk som sandsynliggør at der kan være tale om huse fra tidlig bondestenalder (Tidligneolitikum). Samlet er der 3 fine huse fra den tidlige til mellemste stenalder (ca 2500-1800 f.Kr.). To huse omfattede et forsænket gulv hvor der er indsamlet en hel del flint og keramik (se illustration fra Skærskovgård 7 for neden) som hjælper med dateringen.

Bronzealder (1700-500 f.Kr)

Skærskovgård 4 gravhøjen set lodret oppefra efter afrensning.

Skærskovgård 4 gravhøjen set lodret oppefra efter afrensning. Den nordlige grav er traditionel, medens den sydlige er af brændtbenstypen.

Øst for Skærskovvej og nord for rute 15, blev der undersøgt tre gravhøje, men i de mellemliggende områder dukkede ingen spor af den tilhørende bebyggelse op. De kom til gengæld 50-100 meter mod syd og øst. At der er afstand mellem de arealer der anvendes til beboelse og til begravelser er ret almindeligt i bronzealderen.

De to af gravhøjene, Skærskovgård 3 og 4, indeholdt efter omstændighederne velbevarede gravlejer. Resterne af gravgaverne viste at der er tale om to mandsbegravelser, og muligvis en kvinde i dobbeltgravhøjen Skærskovgård 4. Den sidstnævnte gravhøj er af en overgangstype mellem en tid hvor man begravede de afdøde i ubrændt stand og i brændt. Dette daterer højen til midten af den ældste bronzealder (som vi kalder periode 2-3, eller i årstal omkring 1500-1100 f.Kr).

Et af de gode bronzealderhuse fra Dalgård gravningen.

Et af de gode bronzealderhuse fra Dalgård gravningen.

Husene er af traditionel type med ret store stolpespor og ensartet fordelte stolper i væggene, samt buede hjørner i gavlene. De fleste af husene ser ud til at kunne dateres højene til ældre bronzealder.

Jernalder
Syd for Rute 15 er der desuden i en udstykning fundet spor efter Jernudvinding fra tiden omkring 200 – 300 f.Kr. med tilhørende bebyggelse og gravplads. Fra Nørreskov bakke gravningen har museet hjemtaget en jernudvindingsovn i præparat, som blev udgravet og præparetet af vores konservator i udstillingen inde på museet for et par år siden. Læs mere om jernudvindingen i de indlæg der tidligere er skrevet om dette via følgende link: Funder Damgård.

Neolitiske karskår fra husgulvet i Skærskovgård 7 gravningen.

Neolitiske karskår fra husgulvet i Skærskovgård 7 gravningen.

Skærskovgård 3 gravhøjen set lodret oppefra efter afrensning. Centralt de øverste sten af gravlejet.

Skærskovgård 3 gravhøjen set lodret oppefra efter afrensning. Centralt de øverste sten af gravlejet.

Gravlejet fra højen Skærskovgård 3.

Gravlejet fra højen Skærskovgård 3.

Dolkblad fra Skærskovgård 3 gravhøjen med isiddende nitte. Dolken er fundet af vores dygtige detektorfolk.

Dolkblad fra Skærskovgård 3 gravhøjen med isiddende nitte. Dolken er fundet af vores dygtige detektorfolk.

Sværdfragmenter fra den nordlige grav i Skærskovgård 4 gravhøjen.

Sværdfragmenter fra den nordlige grav i Skærskovgård 4 gravhøjen.

En meget velbevaret jernudvindingsovn fra Funder Damgård, som er hjemtaget som præparat. Det er en såkaldt slaggeaftapningsovn.

En meget velbevaret jernudvindingsovn fra Funder Damgård, som er hjemtaget som præparat. Det er en såkaldt slaggeaftapningsovn.

Reklamer

Forundersøgelsen fortsætter

Søgegrøfter på det i denne omgang undersøgte område mellem Hårup og Linå

Så er der igen gang i forundersøgelserne på motorvejsstrækningen mellem Hårup og  Låsby. Som læserne af denne blog nok ved, bliver de forskellige matrikler undersøgt alt efter hvornår de er tilgængelige for museets arkæologer og alt efter hvordan de forskellige delprojekter skrider frem. Denne gang fik vi undersøgt dele af selve motorvejsstrækningen samt en industrivej gennem en kommende udstykning mellem det gamle Neptun bryggeri og Expan. I skrivende stund er denne undersøgelse afsluttet for nu, men der er netop sat gang i en strækning på den anden side af Linå. I området mellem Hårup og Linå dukkede der flere koncentrationer af fortidsminder op, der kunne være kandidater til senere udgavninger.

Området omkring Hårup har vist sig at være rig på bopladsspor fra yngre bronzealder – se de ældre

indlæg https://silkeborgmuseum.wordpress.com/2011/10/31/udgravninger-bag-harup/ samt https://silkeborgmuseum.wordpress.com/2011/11/14/1022/ – og vi blev heller ikke snydt denne gang. Især fundene fra en grube fyldt med keramik peger på denne periode, mere præcist periode VI af bronzealderen, ca. 700 til 500 f.Kr., dvs. tiden lige før jernalderens begyndelse.

Siden – fra bund til rand – af et fornemt kar fra den yngste del af bronzealderen. Øverst er der slidte brudspor efter et afbrækket øre , hvilket måske kan tyde på, at det fine service ikke blev smidt ud lige med det samme efter at hanken var knækket.

Potteskår dekoreret med en liste med fingerindtryk

Et fint fund fra en anden periode var endestykket af en itubrudt flintøkse, der formentlig stammer fra den del af yngre stenalder der kaldes Enkeltgravskultur, ca. 2800 til 2500 f.Kr. Øksen blev fundet på markoverfladen mellem to af vores søgegrøfter. Ud over lidt flintaffald var der desværren ingen andre sikre spor fra stenalderen i området.

Nakkefragment af en såkaldt tyknakket flintøkse fra yngre stenalder. Den skarpe ende fandt vi desværre ikke.

Tak til de gæstfrie naboer langs ruten hvor vi har stillet vores skurvogn, og en særlig hilsen til børnene og deres pædagoger fra opholdsstedet VRC Silkeborg for deres interesse i vores arbejde og en hjælpende hånd da vi skulle flytte.

Kent O. Laursen

Udgravninger Ved Viborgvej

Nord for Balle Kirkeby er museet sidste mandag (11/6 2012) gået i gang med at undersøge lidt over 7 hektar god landbrugsjord. Det gør vi fordi forundersøgelserne i 2010 viste at her ligger mange bronzealderhuse. Når der er tale om et så stort sammenhængende område skyldes det at vi, ligesom det er tilfældet ved Hårup, har ramt udstrakte bebyggelsesspor på en udfletning fra den kommende motorvej.

Vores hovedinteresseområde er her markeret med grøn udfyldt signatur. DErtil kommer mindre undersøgelser i kratbevoksningen mellem området og Viborgvej.

Ovenstående figur viser de tidligere tolkede husomrids (grøn kant), sammen med det indtil igår åbnede areal (Hvid bagrund), samt de i undersøgelse iagttagne huse (gul kant).

Vores udersøgelser har på de første 7000 kvadratmeter resulteret i bebyggelsesspor fra ældre bronzealder og formodentligt sen breonzealder (bronzealderen går i Danmark fra ca 1700 f. Kr. til omkring 600 f. Kr). Det er yderst interessant, da man normalt kun finder bronzealderbebyggelser med 1-3 huse, som stammer fra en meget afgrænset periode.Pladsen her kommer formodentligt til at 25-50 strukturer fra hele perioden, som suppleres af tidligere fund af flere bronzealderhuse nord for stedet.

De mange huse giver fantastiske muligheder for at iagttage den kronologiske udvikling af hustyper og inventar igennem den lange bronzealderperiode. En periode der ikke tidligere har fået en sådan lang sammenhængende undersøgelse i vores ansvarsområde.

Graveholdet består her i starten kun af 3 arkæologer, Kurt, Kaj og Esben, sammen med maskinføreren John (som ikke er på billedet).

Forundersøgelserne indikerede i øvrigt at der muligvis også er huse og fundmateriale fra den mellemste til den sene bondestenalder (3300 til 1700 f. Kr), og hvis det er tilfældet bliver vores resultater blot mere interessante!

Arbejdet tager omkring 6 måneder, og strækker sig derfor over sommer og efterår, ind i vinteren.

Stenalder bag Hårup

Den uge vi netop har overstået viste sig at blive ganske hektisk, og det skyldes ikke mindst at vi på den østlige af sagerne bag Hårup (SIM 34/2011) finder en hel del fund og nedgravninger.

Tidligere har vi skrevet om lokaliteten fra prøvegravningens vinkel: ARTIKEL

Situationen som vores digitale registreringer viser det efter en uges arbejde. De røde krydser er indmålte fund, medens området med lys gul baggrund er det område der ligger åbent nu. De blåt omkransede arealer er anlæg og rodvæltere som skal undersøges nærmere.

Ved prøvegravningen så stedet allerede lovende ud, men stenaldersager har det med ind imellem at love mere end de kan holde. Det skyldes at mange af dem er fundet i det moderne pløjelag. Flinten stammer oftest fra tynde lag med aflejrede flintgenstande, som på grund af moderne dyrkningsmetoder, desværre er blandet jævnt op i den ellers så livgivende muld.

Det var med den tanke i baghovedet at vi mandag den 31/10 2011 startede med at skrabe jord af den udpegede boplads. Det viste sig dog hurtigt at der er mange såkaldte anlæg at finde på den sandlomme man har opholdt sig på. Anlæg er vores betegnelse for de nedgravninger i råjorden der dukker frem når vi når ned til de lag som er uforstyrrede i de mange mellemliggende år.

Lidt fund fra stedet: Øverst til venstre en fin skraber, x149, ved siden af ildslagningesstenen x6 fra A36. Næste række er keamikken x1 fra A36. Nederst til venstre ligger en samling småafslag fra A36 (x2) og til højre x137 som er indsamler i pløjelaget.

Dateringen er stadig lidt vaklende fordi vi endnu ikke har gravet os ned i specielt mange af datidens anlæg. Flere fund indikerer dog to aktivitetsperioder. Dels er små stykker keramik uden ornamentik og noget af flinten af en type, som indikerer at der er aktivitet i den sene bondestenalder (også kaldet senneolitikum) i tiden mellem 1700 og 2800 f.kr.

Der er dog fund der peger længere tilbage, så som den til ildslagningssten sekundært anvendte A-pil x6 (som ses på billedet til venstre), samt fragmentet af en mangekantøkse x140, som vises til højre herfor. Dateringen på øksen er tragtbægerkultur, en periode som generelt ikke optræder ofte i museets registreringer.

Mangekantøksen x140 fra pløjelaget. Det er kun den tredie som er fundet i museets ansvarsområde!

Ildslagningsstenen x6, er straks mere usædvanlig. Den stammer nemlig typisk fra den såkaldte grubekeramiske kultur (ca. 3100 til 2900 f.Kr.), som er en fangerkultur der normalt kun findes ved kysten. Dateringen er dog den samme som for mangekantøksen, og det kan muligvis tænkes at begge fund stammer fra en grav fra tiden, som er plyndret i yngre stenalder.

Fundet af de to genstandstyper i nærheden af hinanden er meget overraskende fordi de stammer fra to meget forskellige kulturer. Ildslagningssten har dog stor betydning for alle folkeslag, og de kan derfor være taget med og brugt gennem lang tid, og derfor ende langt fra de steder de er samlet op. Mødet mellem tragtbægerkultur og grubekeramisk kultur syd for Hårup, kan derfor meget vel blot være et pudsigt tilfælde!

I den næste uger undersøger vi de mange anlæg, som muligvis omfatter huse fra perioden nærmere, for at afklare om der er tale om én eller flere dateringer for aktiviteterne her.

En flintsmed har ryddet op

I forbindelse med udgravningen ved Silkeborg Langsø har vi udgravet en grube – en nedgravning, der i oldtiden er blevet fyldt op med f.eks. affald – der viste sig rumme et par overraskelser. I fladen gjorde gruben intet væsen af sig selv. Den blev i første omgang registreret som en mindre grube uden fund. Under udgravningen fandt vi ud af, at gruben var delvist dækket af et lag flyvesand – et lag af sand, der er flyttet med vinden og har aflejret sig i dette område – samt at gruben viste sig at være væsentligt større end først registreret. Dette var dog ikke den største overraskelse ved gruben. Oftest når vi graver en grube på lokaliteten indeholder den lidt flintaffald, evt. lidt redskaber af flint eller nogle lerkarsskår. Denne grube viste sig dog at gemme på lidt mere end ”det sædvanlige”.

Her ses en af de 84 skrabere fra grubben.

I gruben fandt vi 84 mere eller mindre hele skrabere – et redskab, der har været anvendt til at skrabe dyreskind samt til bearbejdning af træ og ben. Der ud over fandt vi også 24 tværpile, nakken af en sleben økse samt nakken af enten en økse eller en tapkile i bjergart. Endelig fandt vi flere kilo flintaffald i form af afslag og blokke/knudedele. Ligesom der også blev fundet en del lerkarsskår, som vi ud fra ornamentikken mener, kommer fra mindst tre forskellige lerkar.

På billedet ses fire af de 24 tværpile fundet i gruben.

Ud fra bl.a. fundsammensætningen og måden fundene fordelte sig i gruben, tolker vi fundet, som resultat af, at en flintsmed i bondestenalderen (3.500-3.000 f.Kr.) har ryddet op, der hvor han normalt huggede flint ved at smide affaldet i gruben.

Teske eller Gravemaskine?

Gravemaskine og arkæologer graver råjorden fri

”Er I arkæologer? Så ligger I nok og graver med teske og pensel!” er en ofte hørt replik fra forbipasserende ved arkæologiske udgravninger.
En sjælden gang er der behov for at finde en pensel frem, men for det meste foregår en arkæologisk udgravning med en skovl. Derudover kunne vi slet ikke få undersøgelserne i gang, hvis ikke vi havde hjælp fra en gravemaskine.
En udgravning begynder typisk ved at gravemaskinen fjerner muldlaget på det areal, der skal undersøges. Når mulden er væk følger arkæologerne gravemaskinens videre afrensning af råjorden. Det er nemlig i råjorden vi kan se de forhistoriske spor, i form af nedgravninger. Det er meget vigtigt at have en kompetent maskinfører, der kan få fladen ren og plan, lige i det niveau, der er optimalt for arkæologerne.
Når fladen er afgravet, og alle anlæggene målt ind med GPS, tager vi fat med arkæologens primære graveredskab: en skovl.

Arkæolog Søren T. Christensen graver med arkæologens vigtigste redskab, skovlen

For at undersøge nedgravninger, som typisk er stolpehuller og gruber, graver vi halvdelen af anlægget bort, for at kunne se det i snit. Når der skal graves lidt forsigtigt, eller lige finpudses, bruger vi en graveske. En graveske er det samme som en murske, og er arkæologens mest benyttede ”håndvåben”.

Arkæologistuderende Christian D.-Schou renser et snit af med graveskeen

En sjælden gang finder vi noget, der kræver ekstra omhyggelighed, og så finder vi penselen frem, som det f.eks. skete her ved Silkeborg Langsø, da vi fandt fint dekoreret keramik fra den tidlige bondestenalder. (ca. 3500 f.kr.)

ca. 5500 år gammelt keramik, renset frem til foto med pensel

Forøvrigt: Teskeer er ikke gode graveredskaber, de finder kun berretigelse når der skal graves jord ud af øjenhuler på skeletter.

Stenalder ved Silkeborg Langsø. Slut på første uge.

Efter den første korte uge, som startede i tirsdags, har museets arkæologer fået fat i en smule af bebyggelsen på den neolitiske del af gravningen, omkring den høje sandbakke som ringvejen i dag skærer igennem.

Stenaldergravningen under motorvejen

På ovenstående kort ses placeringen af den igangværende del af udgravningen (rød prik) på BC54 luftfotoet fra 1954 (Copyright COWI) med motorvejsplaner og eksisterende vej indtegnet.

Ovenstående kort har et luftfoto fra 1954 som baggrund. Det er et tidspunkt hvor ringvejen endnu ikke er bygget, men til gengæld er skoven allerede vokset godt op på dette tidpunkt.

Når vi graver imellem den kommende motorvej og den eksisterende ringvej, skyldes det at der foretages meget jordarbejde med store maskiner ved moderne vejbyggeri, og dertil skal der bruges store arealer udenom. Arealerne imellem de to veje er således truede,  på trods af at der i princippet ikke skal bygges vej her.

Når vi er på stedet lige nu, skyldes det at vejdirektoratet snart sætter gang i brobyggeriet, hvor der kommer en ny flot bro parallelt med den eksisterende ringvejsbro, som bevares.

Udgravning ved ringvejen

Peter og Kirsten fjerner her overjorden, som på dette sted er forstyrret af pløjning. Herved dukker alle nedgravninger der går ned i råjorden op som mørkere pletter, der ridses op som det ses foran maskinen.

Sporene vi ser på bakketoppen bærer præg af at have været skjult under overfladen i over 4000 år. Anlægssporene kræver derfor et trænet øje at lokalisere og tolke korrekt. Når vi er sikre på at mange af de iagttagne spor rent faktisk ikke bare er naturlige, skyldes det at enkelte indeholder trækul og brændte sten, såkaldte kogestensgruber, og er af en form og størrelse, som vi kender bredt fra forhistorien, og fordi vi har flintmateriale fra hele arealet.

Toskibet konstruktion

Toskibede huse er typiske i bondestenalderen, men findes også et stykke ind i bronzealderen. Øverst en fladeplan, og nederst et snit gennem huset på den smalle led.

Kogestensgrubernes lokale form kender vi specielt fra den mellemste stenalder, hvor også stenøksen, som dukkede op på overfladen under forundersøgelserne, er dateret til. Vi er derfor stadig tilbageholdende med at udpege husstrukturer, selvom vi har flere kandidater.

I kogestensgruberne har man varmet sten, som kunne bruges til at stege kød, koge vand og lignende. Det er derfor ofte en god indikator for at husene er i nærheden. Stenene lider lidt under gentagne opvarmninger og nedkølinger, og de går derfor gradvist i stykker. Det er normalt disse afsprængte stumper, og smuldrene sten vi ser under udgravningen, blandet sammen med aske og kul fra opvarmningsbålet, som af praktiske årsager er placeret i en nedgravning.

Husene fra tiden er såkaldte toskibede huse, hvor en central række store stolper går helt til tagrygningen, og bærer denne direkte. Det giver et bygning med aflange rum på to sider af en central stolperække. Den aktuelle udgravnings huse, som vi endnu er noget usikre på, er for det meste så nedslidte af vægstolperne mangler, således at vi har flere der blot består af fire stolper på række.

Næste uge tager vi hul på et af kulturlagene, hvor flintmaterialet kan være bevaret præcist hvor det er faldet for over 4000 år siden, og det skal nok blive spændende!