Archive for the ‘ Yngre bronzealder ’ Category

13 kilometers forundersøgelse snart ved vejs ende

Muldafrømning med maskine

Muldafrømning med maskine

Det er ikke kun på den kommende motorvejsstrækning, at Silkeborg Museums arkæologer huserer for tiden. Siden starten af Februar har vi været igang med at forundersøge strækningen forud for etableringen af 150 KV kabel mellem Tange og Bjørnholdt, dvs. fra kommunegrænsen ved Ans og hele vejen til transformatorstationen ved Bjørnholt i udkanten af Silkeborg, 13,5 KM ialt. Strækningen fra kommunegrænsen til Tangeværket tager vores kolleger på Viborg Museum sig af.

Strækningen fra Tange til Silkeborg (KMS/Energinet.dk)

Strækningen fra Tange til Silkeborg (KMS/Energinet.dk)

Tracéet passerer et meget kuperet landskab med moræneplateauer adskildte af stejle skråninger og større eller mindre moseområder og søer. Den meget variererede topografi giver mulighed for at støde på og undersøge lokaliteter fra hele forhistorien og middelalderen. Mange steder har vi tilsyneladende ramt igennem yderkanterne af bopladser fra bronzealder og jernalder. Vores søgegrøfter er 4 meter bredde, men med mulighed for at udvide i op til 7 meters bredde, kan vi danne os et nogenlunde overblik over hvad der måtte gemme sig på strækningen.

Når vi støder på koncentrationer af fortidsminder udvides grøften, og anlæggene undersøges med det samme.

Når vi støder på koncentrationer af fortidsminder udvides grøften, og anlæggene undersøges med det samme.

.

Karprofil – fra rand til bund – af lerkar fra yngre bronzealder eller førromersk jernalder

Et af de mere omfattende koncentrationer vi er stødt på dateres til ældre romersk jernalder, med bopladsgruber med store mængder keramik, og også resterne af jernudvindingsovne med affaldprodukter i form af jernslagger.

Samling af lerkarskår: sideskår, randskår med dekorative lister, hanke, bunde...

Samling af lerkarskår: sideskår, randskår med dekorative lister, hanke, bunde…

Jernslagger fra bunden af jerndudvindingsovn.

Jernslagger fra bunden af jerndudvindingsovn.

I skrivende stund op mod Påskeferien er vi nået til området omkring Nisset, så vi nærmer os så småt vejs ende og kan skimte kraftvarmeværket i horisonten.

God Påske!

Poul Mikkelsen, Lise Hjorth Riishede, Kent O. Laursen

Udgravning afsluttet på Sejling Hede

Udgravningsfeltet en december morgen, med dyrespor i sneen

Udgravningsfeltet en december morgen, med dyrespor i sneen

Godt Nytår! Afslutningen på 2012 betød også afslutningen af udgravningen på Sejling Hede.

Alle udgravningens tre felter har vist sig at kunne dateres til yngre Bronzealder – mellem ca. 1100 og 500 f.Kr. Tolkningerne fra forundersøgelsen holdt altså kun delvist stik: Der blev ikke fundet spor efter bebyggelse fra Jernalderen, som vi ellers har fra en tidligere udgravning få meter vest for den nærværende. Der var desværre heller ingen grave. Især et anlæg i det midterste felt havde ellers sat forventningerne i vejret, da den i fladen kunne ses at være dækket af sten – sådanne stentæpper dækker nemlig typisk over oldtidsgrave.

Stenpakket grube set i fladen

Stenpakket grube set i fladen

Stenene viste sig dog at fortsætte hele vejen ned – der var ikke tale om en grav, men i stedet om en tætpakket grube med stenaffald, måske sten fra marken, der har irriteret bronzealderbonden når han pløjede marken og derfor blev samlet og gravet ned?

Profilbalk i grube - med sten hele vejen ned

Profilbalk i grube – med sten hele vejen ned

De to mindre felter viste sig at være ret nedslidte – med de dybest nedgravede gruber og kun enkelte stolpehuller bevaret, hvor der altså ikke længere var mulighed for at finde spor efter huse. Huse fandt vi derimod i det store felt – fire ialt – sammen med kogegruber, affalds- og lertagningsgruber, samt brønde.

Oversigtsplan over det store felt. Huse markeret med farvet skygge, kogegruber med sort, gruber med lyst brunt, brønde med blåt og vådområder med mørk brunt.

Oversigtsplan over det store felt. Huse markeret med farvet skygge, kogegruber med sort, gruber med lyst brunt, brønde med blåt og vådområder med mørk brunt.

Husene står ikke særlig tæt, så der er ingen overlap, der gør at vi kan udelukke om husene har stået samtidig på pladsen – som en lille landsby. Som tommelfingerregel definerer man en landsby i oldtiden som tre selvstændige men samtidige gårde inden for et afgrænset areal. På denne plads er der dog nok snarere tale om to eller tre gårde, der afløser hinanden i tid. Så vidt vi ved ind til videre, opstår landbyfællesskaberne også først i Jernalderen. De to længste huse, Hus 1003 og 1004, har formentlig været hovedhusene i selvstændige gårde, mens det mellemstore Hus 1001 kan være enten et selvstændigt hovedhus eller et udhus tilhørende en gårdsenhed sammen med et af de større huse. Det lille udhus Hus 1002 har sikkert ikke været til beboelse, men har fungeret som staklade eller andet for et af de større huse. Opbygningen af de to store huse følger samme princip, hvor der er forskel i stolpesætningen mellem den vestlige og østlige halvdel af huset på hver sin side af indgangspartierne, der er placeret midt på langsiden. Denne opbygning tyder på en funktionsopdeling af husets halvdele, formentlig med beboelse i vestenden og opstaldning af kreaturer i østenden. Beboelse og stald under samme tag er velkendt fra især Jernalderen, mens det er mere sjældent det kan påvises i Bronzealderen.

Hus 1003. Indgangene markeret med pile. I "entreen" ses to små gruber.

Hus 1003. Indgangene markeret med pile. I “entreen” ses to små gruber.

Heldigvis fik vi taget jordprøver fra alle de tagbærende stolpesæt i begge de store huse før frosten for alvor satte ind i december. Analyser af bevaret plantemateriale i jordprøverne kan afsløre meget om hvad der er foregået i huset , og ikke mindst hvor, så dem ser vi frem til at få sendt afsted til laboratoriet.

Kent O. Laursen

Huse, brønde og gruber med keramik fra Bronzealderen på Sejling Hede

Udgravningen på Sejling Hede er stadig i fuld gang, og vi er så småt ved at få mere styr på bebyggelsens karakter. Vi har spor efter flere hustomter i form af nedgravninger til stolper, men det er ofte vanskeligt at adskille stolpehullerne fra de mange spor efter trærødder fra juletræsplantagen her i området, især når stolpehullerne oven i købet er næsten usynlige. Stolpehuller fyldes som regel med mørk jord, der falder ned i hullerne når husenes bygges og når de nedbrydes, men over tid udvaskes den mørke farve desværre, hvilket kan resultere i utydelige spor i undergrunden. Et af husene var det dog ikke noget problem straks at identificere – nemlig sporene efter en brandtomt, hvor stolpehullerne stadig var farvet næsten sorte af trækul; godt for os, men sikkert ærgeligt for husets beboere dengang i Yngre Bronzealder (ca. 1100 til 500 f.Kr.).

Hus fra Yngre Bronzealder med de tagbærende stolper markeret med landmålerstokke

Få meter fra det nedbrændte hus stødte vi på en større plamage af mørk jord, som vi valgte at udgrave ved at ligge et profilsnit tværs igennem med hjælp fra gravemaskinen. Det vidste sig at plamagen bestod af et kompleks af en dybere nedgravning – en brønd – der var gravet gennem to flankerende gruber til råstofindvinding, hvor gårdens beboere har kunnet grave ler til at beklæde husets vægge og til fremstillingen af lerkar, og derefter har kunnet bruges til mødding – affald fandt vi i hvert fald i form at lerkarskår.

Profilsnit gennem brønd, flankeret af to lertagningsgruber

Profilsnit gennem brønd, flankeret af to lertagningsgruber

Keramikken fra den ene grube var lidt speciel: der er tale om skår fra det øverste af et lerkar dekoreret med en liste med fingerindtryk et stykke under randen, og i siderne af skårene kan ses to gennemborede huller – nærmere bestemt klinkehuller. Karret har altså på et tidspunkt været tabt på gulvet, men repareret og samlet igen, og har haft lidt ekstra levetid, før det blev smidt ud.

Keramikskår med dekorationsliste og to klinkehuller. Fra Yngre Bronzealder.

Keramikskår med dekorationsliste og to klinkehuller. Fra Yngre Bronzealder.

Der er flere brønde, lertagninggruber og kogegruber (jordovne) i nærheden der skal undersøges, og vi regner med at der er mindst fire bronzealder-huse mere at finde mellem alle juletræsrødderne.

 

Udgravning startet på Sejling Hede

Endnu en udgravning på motorvejsstrækningen er nu kommet godt igang nord for Silkeborg, nærmere bestemt mellem Silkeborg Kraftvarmeværk og Sejling By. Området blev forundersøgt i forsommeren, hvor vi fandt koncentrationer af gruber og stolpehuller, som foreløbigt blev dateret til bronzealder (ca. 1700 – 500 f.Kr.) og yngre romersk jernalder (ca. 200-400 e.Kr.). Der er også at par ovale eller næsten rektangulære aftegninger i jorden, der er kandidater til at være gravlæggelser, måske fra den sene stenalder eller ældre bronzealder – vi får se! Egentlig var vi især på udkig efter resterne af en nedlagt landsby fra middelalderen, der ellers kun er kendt fra stednavnet “Bellerup” – men uden held i denne omgang, se: Den forsvundne landsby.

Sommeren er nu forlængst overstået, og det mærkes også her på udgravningen. Vi starter op samtidig med den første frost og de ledsagende hagl- og sludbyger. Det regnfulde efterår skaber nogle udfordringer med blød jord og vand i udgravningsfelterne. Heldigvis har vi en gravemaskine i nærheden til at hjælpe os med at lave profilsnit gennem vores gruber fra yngre bronzealder (ca. 1100-500 F.kr.) og grave kanaler for at lede noget af det indstrømmende vand bort.

Arkæolog Malene Madsen dokumenterer profilen på en af de maskingravede gruber

Arkæolog Kent Laursen og maskinfører Jan Lucassen afgraver overjorden. Læg mærke til de store vandpytter i feltet.

Vi fortsætter med at afrømme felterne i næste uge, og går derefter for alvor igang med at undersøge de arkæologiske anlæg nøjere.

 
Kent O. Laursen

Forundersøgelsen fortsætter

Søgegrøfter på det i denne omgang undersøgte område mellem Hårup og Linå

Så er der igen gang i forundersøgelserne på motorvejsstrækningen mellem Hårup og  Låsby. Som læserne af denne blog nok ved, bliver de forskellige matrikler undersøgt alt efter hvornår de er tilgængelige for museets arkæologer og alt efter hvordan de forskellige delprojekter skrider frem. Denne gang fik vi undersøgt dele af selve motorvejsstrækningen samt en industrivej gennem en kommende udstykning mellem det gamle Neptun bryggeri og Expan. I skrivende stund er denne undersøgelse afsluttet for nu, men der er netop sat gang i en strækning på den anden side af Linå. I området mellem Hårup og Linå dukkede der flere koncentrationer af fortidsminder op, der kunne være kandidater til senere udgavninger.

Området omkring Hårup har vist sig at være rig på bopladsspor fra yngre bronzealder – se de ældre

indlæg https://silkeborgmuseum.wordpress.com/2011/10/31/udgravninger-bag-harup/ samt https://silkeborgmuseum.wordpress.com/2011/11/14/1022/ – og vi blev heller ikke snydt denne gang. Især fundene fra en grube fyldt med keramik peger på denne periode, mere præcist periode VI af bronzealderen, ca. 700 til 500 f.Kr., dvs. tiden lige før jernalderens begyndelse.

Siden – fra bund til rand – af et fornemt kar fra den yngste del af bronzealderen. Øverst er der slidte brudspor efter et afbrækket øre , hvilket måske kan tyde på, at det fine service ikke blev smidt ud lige med det samme efter at hanken var knækket.

Potteskår dekoreret med en liste med fingerindtryk

Et fint fund fra en anden periode var endestykket af en itubrudt flintøkse, der formentlig stammer fra den del af yngre stenalder der kaldes Enkeltgravskultur, ca. 2800 til 2500 f.Kr. Øksen blev fundet på markoverfladen mellem to af vores søgegrøfter. Ud over lidt flintaffald var der desværren ingen andre sikre spor fra stenalderen i området.

Nakkefragment af en såkaldt tyknakket flintøkse fra yngre stenalder. Den skarpe ende fandt vi desværre ikke.

Tak til de gæstfrie naboer langs ruten hvor vi har stillet vores skurvogn, og en særlig hilsen til børnene og deres pædagoger fra opholdsstedet VRC Silkeborg for deres interesse i vores arbejde og en hjælpende hånd da vi skulle flytte.

Kent O. Laursen

Fine fundsituationer ved Balle

I Balle knokler arkæologerne på, for at nå at gennemse al den dejlige muld for arkæologi, inden motorvejen kommer og roder endnu mere.

Udgravningens resultater op til denne uge. Rødt opridsede huse er de ældste og er daterede til sen bondestenalder til tidlig bronzealder. Grønne huse er fra ældre bronzealder, og de gule er de yngste, som stammer fra sen bronzealder.
Trekantede sorte markeringewr er indmålte fund.

Et af de toskibede huse, som faktisk kun består af de tre tagbærende stolper. Heldigvis indeholdt den vestlige i det her viste hus en del keramik, og stolpehullerne er meget pæne, ellers ville en række af tre stolper normalt ikke kunne

I den seneste tid har vi fundet flere toskibede huse, og der dukker ligeledes flere kulturlag op, som indeholder bortkastet materiale fra de nærvedliggende bebyggelser. Kulturlagene ligger i lavninger og på bakkesider nede imellem de bebyggede bakkekamme, hvilket er en ganske normal situation i forhistorien. Det betyder desværre at medens kulturlag og lavninger beskyttes af stadig tykkere muldlag på grund af pløjning, så slides selve bebyggelsen gradvist ned.

Et af de nedslidte huse fra Balle. De gult udfyldte stolper hører til huset. Havde det ikek været for fundene af keramik i to stolpehuller (trekanter), havde der nok ikke været tolket et hus her.

Det ser vi ganske tydeligt herude, hvor vi har fundet flere huse som idag kun ses som ganske få stolper, i forhold til det antal der oprindeligt har været. Husene fra ældre bronzealder klarer nedslidningen bedst, da både de tagbærende stolper, som står i husenes længde som en til to rækker søjler, og vægstolperne er gravet lige dybt ned. For yngre bronzealder og jernalder er normen at de tagbærende stolper går væsentligt dybere end vægstolperne, og derfor ender vi ofte med en situation hvor der kun kan genfindes tagbærende stolper, og nogen gange ikke engang alle dem. Det besværliggør naturligvis tolkningen meget.

De næste uger fortsætter vi arbejdet både her ude, men også inde på Museet, hvor der skal vaskes fund og bearbejdes jordprøver.

Flotte fund ved Balle / Viborgvej

Udgravningen ved Viborgvej

Ved Balle er vi opstartet igen efter sommerferien, og flere af de anlæg vi har gennemgået siden har vist sig at være vældigt spændende.

Grube A344 ligger i enden af hus A10, men gruberne er rent faktisk yngre end huset, hvilket også afspejles i fundmaterialet.

Grube A344, som vi fandt lige op ad tre huse fra ældre bronzealder, gemte vi til arbejdet med husene var vel overstået, da det ville komme til at være i vejen for husundersøgelsen.

Man kunne tro at en sådan grube ville høre til huset, eventuelt som en form for kælder, men iagttagelser af stolper under nedgravningen, og i den formodentligt samtidige A530, viser at gruberne er anlagt efter at huset er revet ned.

Hus A10 er da også af en form, som vi kender den fra ældre bronzealder, medens fundmaterialet i gruben kan dateres til den sene del af bronzealderen. Gruben hører dermed til de huse der ligger en smule nord for stedet.

Låg fra grube A344

Gruben bestod af en serie nedgravninger, 4 i alt, som alle må have haft indsamling af ler til keramik som formål. Der er ikke nogen specielt høj koncentration af fund i gruben, som vi ser det i senere tiders gruber, men i stedet nogle ret flotte genstande.

Blandt disse det meste af et låg (x192) som man har brugt til at lægge over lerkar med korn der har skullet beskyttes mod museangreb, over madvarer i dagligdagen osv. Det består af en lerskive med en forhøjet ringformet kant, som har skullet passe ind i mundingen på et lerkar.

To meget flotte flintsegl fra grubefylden

Fordelt i fylden dukkede også to meget fine flintsegl op (x191 og x193) som kan have været brugt til kornhøst, eller til indsamling af løvfoder til kreaturernes vinterfoder.

Samme grube indeholdt i øvrigt to sammenklappede simple forrådskar, og det bliver sjovt at se om låget ikke skulle passe til et af dem.

I det hele taget har høst og opbevaring, dengang som også idag, været vigtige for overlevelsen, og det er derfor ikke overraskende at vi finder disse elementer repræsenterede på stedet her.

Det meget flotte lerkar fra bunden af gruben

Men der er andre aspekter i hverdagen end de rent funktionelle her i livet, og bronzealderens folk havde også sans for fornyelse og skønhed, ligesom nutidens mennesker, og på det dybeste sted i grubesamlingen, dukkede sandeligt et fint lerkar op, som er hensat med åbningen nedad, direkte på bunden af anlægget. Det kan næsten kun være sket med vilje, og kan muligvis opfattes som et lille offeritual, som tak for den fine ler, eller for at binde ondskab i nedgravningen.

Det bliver spændende hvad resten af fundstedet har at fortælle!