Archive for the ‘ Jægerstenalder ’ Category

Flintens mangfoldighed på stranden ved Silkeborg Langsø

En af de mest udbredte fundtyper på udgravningen ved søen, er flinten.

Grunden er at flint er et godt og tilgængeligt materiale at fremstille redskaber med helt fra jægerstenalderen, hvor vi har de tidligste aktivitetsspor på gravningen, og frem til den seneste dokumenterede bebyggelse i den mellemste bondestenalder.

Nu er det ikke sådan at man udelukkende har anvendt flint til redskaber. Tak, knogle og træ er andre vigtige materialer, som dog på grund af den sandede jord her ude, ikke er bevarede over de mange tusinde år.

Faktisk anvendes  flint helt op til bronzealderen omkring 1700 f. Kr. Derefter går man gradvist over til at bruge metaller til redskaber med skærende ægge, som er så nødvendige i hverdagen. Flinten fortsætter dog med at blive brugt, helt op i historisk tid i nicheprodukter, såsom bøsseflint til forladergeværer.

Variationen i flintmaterialet på SIM 22/2011. Fundene som er henvist tiol SIM41/2009 stammer i øvrigt fra forundersøgelserne.

Nu er der tale om en ret lang periode vi mener at kunne se i fundmaterialet her ude ved Langsøen, hvor der i hvert fald er aktiviteter i løbet af 3000 år, uden at det dog kan siges at være kontinuert. I den periode sker der naturligvis mange ændringer med flintmaterialets former, som dels skyldes mode, men primært er skiftet fra en jagtbaseret  til en landbrugsbaseret kultur en vigtig faktor i ændringen.

Ovenstående foto viser hvor stor variationen i størrelse, forarbejdning og størrelse der er i flintinventaret. Til højre en Sleben flintøkse fra bondestenalderen (x5077), hvor det var vigtigt at kunne rydde nye markarealer for skov. Desuden en typisk flække fra tiden (x5188), som typisk kunne finde anvendelse i høsten, som segl.

Venstre for den “store” flække ses mindre lancetflækker (x5000 og x5019), som kan stamme fra den tidlige, og den sene stenalder. Helt til venstre en såkaldt mikrolit (x5###), som er en af de mindste flækketyper, som kendes fra jægerstenalderen, og har fundet anvendelse som del af det vigtige jagtredskab, pilen. Ved siden af denne småafslag, som sandsynligvis stammer fra tilpasning af flintafslag.

x5006 er et stykke hvidbrændt flint, som vi typisk finder i ildsteder, eller i nærheden af dem. Flinten krakelerer herved og mister alt det bundne vand. Går det for hurtigt sprænges flinten i småstykker, men i et bål kan flinten ind imellem klare brændingen i så store stykker som det ses her.

Stenalder ved Silkeborg Langsø. Udgravningerne påbegyndt.

Arkæologerne er nu gået i gang med at tage jord af ude syd for østenden af Silkeborg Langsø, der hvor ringvejen krydser gudenåen.

Kort over stedet

Den røde prik viser hvor vi graver

Indmåling med GPS

I første omgang starter vi med reduceret bemanding, da ikke alle kollegerne er tilbage fra sommerferie endnu, men planen er at nå op omkring 6-8 arkæologer, så projektet kan klares på de berammede to måneder.Som tidligere omtalt, finder vi på stedet rester af to perioders bebyggelse.Disse er dels i øst en boplads fra den såkaldte enkeltgravstid (2800-2200 f. Kr), som vi formoder stammer fra den tidligste fase, kaldet bundgravstid.

Det er denne lokalitet vi lægger ud med at undersøge. Lidt imod vest, med et delvist overlap til bondestenalderens bebyggelse, har vi lokaliseret en plads som efter alt at dømme stammer fra maglemosekulturen (9000-6400 f. Kr).Udgravningen op ad ringvejen, set imod nord.

Udgravningssituation

Udgravningen op ad ringvejen, set imod nord.

De næste par måneder byder derfor på meget spændende arkæologi, især fordi stedet tidligere er registreret af Therkel Mathiasen, som her mente at sidde inde med en boplads tilhørende den specielle “gudenåkultur“, somsidenhen har vist sig at bestå af flere sammenblandede perioder.

Stenalder ved Silkeborg Langsø

Kværnsten fundet ved prøvegravningen

Silkeborg Kulturhistoriske Museum udfører i juni måned forundersøgelser på begge sider af søen. På sydsiden af søen er der i begyndelsen af det 19. århundrede fundet en stenalderboplads. Derfor afsøger vi terrænet ved at gå over arealet for af finde flinteredskaber m.v. Dernæst laver vi 2 m brede render med gravemaskine. Herved håber vi at finde stolpehuller, affaldsgruber o.l. fra stenalderen. Også i andre perioder af oldtiden kan man have bosat sig her, da stedet er velegnet til bebyggelse med den veldrænede, sandede bakke og ferskvand og fisk nede i søen.
Allerede første dag er der fundet en del affald fra tilvirkning af flinteredskaber b. la. afslag, dele af flækker og flintblokke. Indtil videre er det eneste redskab vi har fundet en sleben flinteøkse. Vi kan se, at den stammer fra Enkeltgravskulturen (2800 – 2400 før Kristi fødsel). Blandt flinteaffaldet er der også enkelte af de såkaldte mikro flækker, der blev omdannet til små pilespidser, som man brugte i den del af jægerstenalderen vi kalder Maglemosekulturen (9000 – 6400 før Kristi fødsel).