Archive for the ‘ Førromersk ’ Category

13 kilometers forundersøgelse snart ved vejs ende

Muldafrømning med maskine

Muldafrømning med maskine

Det er ikke kun på den kommende motorvejsstrækning, at Silkeborg Museums arkæologer huserer for tiden. Siden starten af Februar har vi været igang med at forundersøge strækningen forud for etableringen af 150 KV kabel mellem Tange og Bjørnholdt, dvs. fra kommunegrænsen ved Ans og hele vejen til transformatorstationen ved Bjørnholt i udkanten af Silkeborg, 13,5 KM ialt. Strækningen fra kommunegrænsen til Tangeværket tager vores kolleger på Viborg Museum sig af.

Strækningen fra Tange til Silkeborg (KMS/Energinet.dk)

Strækningen fra Tange til Silkeborg (KMS/Energinet.dk)

Tracéet passerer et meget kuperet landskab med moræneplateauer adskildte af stejle skråninger og større eller mindre moseområder og søer. Den meget variererede topografi giver mulighed for at støde på og undersøge lokaliteter fra hele forhistorien og middelalderen. Mange steder har vi tilsyneladende ramt igennem yderkanterne af bopladser fra bronzealder og jernalder. Vores søgegrøfter er 4 meter bredde, men med mulighed for at udvide i op til 7 meters bredde, kan vi danne os et nogenlunde overblik over hvad der måtte gemme sig på strækningen.

Når vi støder på koncentrationer af fortidsminder udvides grøften, og anlæggene undersøges med det samme.

Når vi støder på koncentrationer af fortidsminder udvides grøften, og anlæggene undersøges med det samme.

.

Karprofil – fra rand til bund – af lerkar fra yngre bronzealder eller førromersk jernalder

Et af de mere omfattende koncentrationer vi er stødt på dateres til ældre romersk jernalder, med bopladsgruber med store mængder keramik, og også resterne af jernudvindingsovne med affaldprodukter i form af jernslagger.

Samling af lerkarskår: sideskår, randskår med dekorative lister, hanke, bunde...

Samling af lerkarskår: sideskår, randskår med dekorative lister, hanke, bunde…

Jernslagger fra bunden af jerndudvindingsovn.

Jernslagger fra bunden af jerndudvindingsovn.

I skrivende stund op mod Påskeferien er vi nået til området omkring Nisset, så vi nærmer os så småt vejs ende og kan skimte kraftvarmeværket i horisonten.

God Påske!

Poul Mikkelsen, Lise Hjorth Riishede, Kent O. Laursen

Reklamer

Enkeltgårde og brandgrave ved Grauballe

Vinteren igennem har museet udgravet godt 3 ha i forbindelse med den kommende udstykning syd for Grauballe. Området hér er specielt kendt for fundet af moseliget Grauballemanden i Nebelgård mose i 1952, og museet har inden for de seneste 15 år også foretaget flere udgravninger af bosættelser fra jernalderen, hvad også vejnavnene ”Jernaldervej”, ”Romervej” og ”Keltervej” vidner om. Indtil videre har det ikke været muligt at finde huse samtidige med Grauballemanden fra ca. 300-200 f.Kr. og den seneste udgravning har ikke været nogen undtagelse.

Udgravning i bidende frost.

Udgravning i bidende frost.

Mulden på store dele af udstykningen er nu blevet vendt og der er fundet huse og hegn fra tiden omkring Kristi fødsel til omkring 400 e. Kr.

Arealets sydvestlige del indeholdt spor efter forholdsvis små bygninger fra tiden umiddelbart før Kristi fødsel. Husene er mellem 10-15 meter lange og har formodentlig indeholdt både beboelse og stald. Tæt ved bygningerne har man i jernalderen gravet efter ler til klining af huse og til formning af lerkar.

Anne Mette og vores praktikant Julie afrenser en brønd, der lå ved kanten af et fugtigt område.

Anne Mette og vores praktikant Julie afrenser en brønd, der lå ved kanten af et fugtigt område.

Der er også gravet en serie dybe brønde for at kunne hente rent vand til husholdning og evt. opstaldede dyr. Både nedgravninger og brønde er efterfølgende fyldt op med affald fra bopladsen og der er hér fundet dele af mange forskellige lerkar fra den tid.

Elever fra Grauballe Skoles 1.-2. klasse tegner et langhus i sneen.

Elever fra Grauballe Skoles 1.-2. klasse tegner et langhus i sneen.

Områdets længste hus er fundet i den nordlige del, hvor der omkring 400 e. Kr. har ligget en meget stor gård med en indhegnet gårdsplads på godt 4200 m2, hvad der svarer til 4-5 af de kommende parcelhusgrunde. Midt på gårdspladsen lå hovedhuset med en længde på hele 45 meter og med godt 240 m2 under tag.

Umiddelbart udenfor den store indhegnede gårdsplads, langs kanten af en gammel mergelgrav, fremkom adskillige brandgrave med velbevarede hvidbrændte knogler. Gravene lå indenfor ca. 25 x 15 meter og mellem dem fandt vi flere dybe stolpehuller. Kan de have markeret gravene?

Brandgrav i snit

Brandgrav i snit

Der er taget jordprøver fra alle grave, og forhåbentlig kan en nærmere analyse af trækul og knogler supplerende information til forståelse af gravenes indbyrdes forhold og datering.

Kværnsten og redskaber ved Hårup Vestergård

Rødt markerer udgravningsfelterne

Rødt markerer udgravningsfelterne

På en af de mindre udgravninger i forbindelse med motorvejsbyggeriet vest for Hårup blev der i går fundet en kværnsten og redskaber til fremstilling og reparation af samme. Grejet stammer formodentligt fra ældre germansk jernalder (375 e. Kr. til ca. 600 e.Kr.).

Kværnstenen lå fladt og nærmest vandret i bunden af en ikke så dyb grube.  Kværnstenen som kan ses på fotoet nedenfor er næsten cirkulær, ca. 40 cm i diameter og ca. 5 cm tyk, med et cirkulært hul i midten på ca. 8 cm i diameter.  Stenens overflade virker meget slidt og har kun svage spor af bildning. Bildningen er den ru overflade en kværnsten skal have for effektivt at kunne kværne korn til mel.

Kværnstenen i gruben

Kværnstenen i gruben

Kværnstenen er af granit og stammer fra en såkaldt drejekværn. En drejekværn består af to sten ovenpå hinanden den underste, en ligger, og den øverste, en løber. Stenen fra Hårup er en ligger. I hullet i midten har der siddet en træpløk som har holdt de to sten sammen i den rette afstand.

Sammen med kværnstenen blev der fundet en rund knusesten, en glittesten og en sten med form næsten som et hammerhoved med en spids og en fladere ende. Denne sten kan, ligesom den runde knusesten, antagelig være brugt som bildesten/bildehammer, det vil sige et stykke værktøj som er blevet brugt til ”skærpning” eller afretning af kværnstenen.  Stenen har på begge ender tydelige spor af at være blevet brugt. Det arkæologerne har fundet er tilsyneladende en kværnsten med tilhørende værktøj.

Kværnstenen og værktøjet

Kværnstenen og værktøjet

Gruben med kværnstenen og værktøjet blev fundet i et område hvor der desuden er gjort fund af bebyggelse fra yngre bronzealder – ældre førromersk jernalder (1100 f. Kr. – år 0) og jernudvindingsovne fra romersk jernalder (år 0 – ca. 375 e. Kr.). Hvilket betyder, at kværnstenen har en meget yngre datering end de øvrige fund på stedet.

Det kan kun blive et gæt hvorfor kværnstenen og værktøjet er blevet gravet ned netop på dette sted. Måske er stenen blevet nedgravet som en ofring til guderne med håbet og en god høst?

Hårupgårdøksen!

I dag har vi fundet en meget velbevaret økse. Ikke en økse smedet til træfældning, men et kampvåben. Øksen, eller øksehovedet, lå på bunden af et anlæg, der kan have været en kælder i et lille hus. Øksehovedet havde desuden bevaret dele af sit træskaft, hvorfor vi hurtigt har taget den med ind på museet til konservering.

Her ser vi det flotte fund af et øksehoved med en rest af træskaftet bevaret.

I nærheden af huset hvor øksehovedet er fundet ligger flere jernudvindingsovne, så det er nærliggende at forestille sig, at det måske er i dette område øksen er smedet. I samme område har vi desuden fundet flere jernnagler i stolpehullerne, som tilhører et langhus. Hvilket viser, at der er gode bevaringsforhold for metaller.

Da øksen skulle op, tog medarbejderne lige to minutters pause for at se det fine fund.I udgravningen sidder den glade finder, arkæolog Mads Jylov.

Ildbukke i Funder

I ugerne op til påsken var vi igen i Funder for at prøvegrave grundene i det kommende parcelhuskvarter.

En diset formiddag i Funder.

Gravemaskinen er igang med at mulde grøfter af en diset formiddag i Funder.

Det undersøgte område støder mod vest op til den tidligere undersøgte gravplads (Se artiklen: Gravpladsen fundet i Funder!) og mod nord støder området op til tidligere undersøgte jernudvindingsovne (Se artiklen: Tæt ved vejs ende… Udgravningen ved Funder Bakke). Vi fandt dog hverken flere grave eller jernudvindingsovne, så områderne med disse må anses for at være afgrænset ud mod det undersøgte areal.

En af de anlægstyper vi fandt flest af var kogestensgruber, som har indgået i arbejdet med madlavning. Vi fandt også gruber, hvor man i første omgang har taget ler eller sand efter behov, men som derefter er blevet fyldt med affald. Det er netop blandt datidens affald, at de gode fund er kommet – blandt andet lerkarsskår, der hjælper os med at datere de sporadiske rester efter bebyggelsen, til tidlig førromersk jernalder, ca. 300 f.Kr. Ildbukken på billedet er dog det bedste fund fra denne undersøgelse.

Ildbukke

Ildbukke er formet i ler og har været brugt i forbindelse med ildsteder. Deres egentlige funktion er uvis.

Ildbukkens placering tæt ved ildstedet har bevirket at den er uens brændt og desværre gik det med den anden halvdel af ildbukken, som det ofte gør -den gik i mange mindre dele! I en nærliggende grube fandt vi en lignende ildbuk, men den var meget porøs og nærmest smuldrede mellem fingrene på os.

Retur til Linå

Museet er i mandags atter gået i gang med forundersøgelser ved Linå omkring Anebjergvej, og ud imod Mollerup.

Denne gang er vi ude for at undersøge de få steder hvor jorden af forskellige årsager først bliver tilgængelig nu, men også for at undersøge de områder vejdirektoratet har udpeget til jorddepoter, regnvandsbassiner og lignende. Det er relativt store arealer der kommer til her sent i motorvejsprojektet, og det skyldes at arbejdet med en motorvej langt fra kan overståes ved at slå et par streger een gang for alle.

Regnvandsbassiner og jorddepoter er noget at det der sidst bliver lagt fast i disse store projekter, da det er ret sent man finder ud af hvor meget overjord og regnvand man skal have plads til der hvor krydsende veje og motorvejen ender med at ligge efter at alle tilpasninger er overstået.

Det vi finder er indtil videre magert, blot enkelte kogestensgruber fordelt over et større område, som ikke er tilknyttede beboelse vi kan erkende, og ender sandsynligvis ikke med at resultere i nærmere undersøgelser fra vores side.

I den næstre tid bevæger vi os vider

e imod øst imod kommunegrænsen, og det skal blive spændende hvad der dukker op på vejen!

Nøgne marker i januars vinterlandskab… Men der er noget i vores søgegrøfter.

En søgegrøft trækkes igennem den let frostne jord. I baggrunden ses hovedvej 15 med al dens travle trafik.

Den indtil videre milde vinter har tilladt os at prøve- og udgrave uden ophold denne vinter. Prøvegravningerne i Hårup forsætter mod vest for Hårup By, og vi er nu på toppen af den såkaldte Thorslund Bakke. Navnet i sig selv kildrer jo lidt, da en “Thorslund” jo kunne tolkes som et helligsted til den gamle vejrgud fra nordisk mytologi. Men intet antyder dog dette… endnu.

Det er altså ikke yngre jernalder eller vikingetid der spøger på toppen af Thorslund Bakke, men ældre jernalder. Langs højdedraget finder vi de klassiske gruber for denne tid fyldt med keramik, brændt lerklining og andet affald. Bakkens undergrund er meget leret, hvorfor man kan tænke sig, at mange af gruberne/nedgravningerne har haft til formål at tilvejebringe råstoffer, som f.eks. ler til bopladsens langhuse og lerkarfremstilling. Indtil nu har vi ca.10 langhuse, som ligger på den nordlige del af højderyggen. Flere kan komme til i de næste par uger.

Alt imens de sidste søgegrøfter blev trukket syd for Hårup By, og vi gjorde klar til at indtage Thorslund Bakke, gjorde vores detektorfolk to flotte metalfund.  Det drejer sig om to dragtspænder, den ene en dyrefibula måske fra 700-tallet, og den anden en såkaldt ”Guds Lam-fibula” fra tidlig middelalder. Begge fund understøtter den formodning vi har haft om, at den store oldtidsbebyggelse syd for Hårup By er fra germansk jernalder. Desuden at vi kan forvente at finde rester af et middelalderligt Hårup.

Et flot detektorfund gjort af vores detektorgruppe. En “Guds Lam-fibula”.

En flot dyrefibula fundet af Michael Kjær fra vores detektorgruppe.

Her er et kort der viser vores søgegrøfter indtil nu. De er farvet med rødt.