Archive for the ‘ Ældre førromersk ’ Category

Arbejdet på museet: Fundvask

Når en udgravning er afsluttet i felten er den langt fra slut for os arkæologer. En af de ting som skal ordnes er, at de genstande som vi har taget med ind på museet fra en udgravning skal gøres klar til, at vi kan se ordentligt på det. Bagefter skal det enten opbevares på magasin eller kommer ind i en af museets udstillinger. For hovedparten af genstandene gælder det, at de skal vaskes inden vi kan se ordentligt på dem.

Ornamenteret skår fra et tidligt førromersk fad.

Jeg har netop afsluttet vask af de genstande, som vi har taget med ind på museet fra udgravningen Højlund II (SIM

52/2010). For en stor del er der tale om keramik i form af skår fra forskellige kar. Nogle af skårene kunne vi allerede i felten se havde karakteristika, som ville hjælpe med dateringen. Her er randskår, hanke og ornamenterede skår særligt gode at bruge, fordi det er meget karakteristiske skår, der ændre sig markant over tid. Andre skår har vist sig at have andre daterende karakteristika, efterhånden som de er blevet vasket rene, som var umulige at se i felt. Blandt andet  er der fremkommet flere skår med dekorationer. De forekommer både på store skår fra, hvad vi formoder har været forrådskar, samt fra randdele af fade .

Bund af kar med stand-ring og hul.

En anden ting vi har registreret en del af, er bunde fra fade og kar med hul i. Der er både tale om helt flade bunde og bunde med stand-ring. Endelig er der hul i bunden af et næsten komplet fad, hvor vi desuden kan se et tydeligt aftryk af et korn, som må have været i råleret før bræmdingen.

Næsten komplet fad med hul i bunden.

Det er muligt at man har benyttet disse fade og kar med hul i bunden når man lavede oste, til dræning af ostevallen, men det er desværre kun en formodning. Derudover har vi også fundet to gode skår fra bunden af et sikar, som kan have været brugt på lignende vis, men også kan formodes relaterede til fremstilling af forskellige drikke.

Af andre meget karakteristiske kardele fra Højlund II kan nævnes store skår med både rand og hank, samt skår fra små fine kopper, og et utal af sideskår, uden karakteristiske træk, der sammen vidner om keramik med en rimelig standardiseret  formgivning, samt et fad, der er yngre end den øvrige keramik, og som dermed antyder at stedet har været beboet i længere tid, eller af flere omgange.

Når materialet er tørt, skal det nummereres, og tolkes yderligere, før det pakkes i papkasser og kan gemmes på magasinet.

Reklamer

Højlund I: Hestesko, vådområder og en påskehilsen.

Ugen der gik har været noget hektisk, men til gengæld har vi nået at få set på en hel del arkæologi. Romertidsbebyggelsens østlige afgrænsning har vi nu fundet ved det tørveholdige vandhul (på planerne kaldet A805). Øst for vandhullet ser det ud til at vi har fat i gruberne til en lille førromersk bebyggelse (Ved A900). Det sidste ved vi fordi der er fundet dele af flere fade fra tiden, med en typisk dekoration.

Kort over de iagttagelser vi indtil videre har gjort på stedet. De grønne rektangler med rudnede hjørner er romertidshuse, medens de turkise måske er ældre. Røde streger er hegn eller stolperækker.

Oversigt over det tørveholdige vådområde med gården Tornbjerg i baggrunden.

Mosen indeholder en del bortkastet romertidskeramik, som sandsynliggør at tørvene har været i vækst igennem hele bebyggelsens varighed.

Der er indikationer for at skårmaterialet bliver ældre ned igennem tørvelagene, således at vi kan få et indtryk af om området omkring tørvehullet har været beboet hele tiden fra ældre førromersk jernalder (omtrent 500 før Kristi fødsel til 400 f.Kr.) til den tidligere omtalte romertidsbebyggelse (lige efter Kristi fødsel).

Det er en periode med stor ændringer i lokalområdet. Vandet fra det lille mosehul har i starten sit afløb direkte imod syd, men imellem de to identificerede tidsperioder, lader det til at sydafløbet lukkes af tørvedannelsen, og vandet løber derfor i en bue som først går imod  nordvest, men ender med at løbe sydvest ud igen.

I romersk jernalder er det buede forløb derfor så fugtigt at man har etableret en lille risvej (de to parallelle røde streger syd for de hegnede huse), for at have mulighed for at krydse området tørskoet.

Hestesko og et uidentificeret beslag fra de moderne nedgravninger i mosen.

Det er dog ikke kun foristoriske spor vi finder derude, og de mangre dræn (de fleste går her nord-syd) er vidnesbyrd herom. I vandhullet er det desuden tydeligt at man har gravet i nyere tid, da vi her har set hestesko og beslagdele, som er relativt nye (formodentlig efter 1700). I det østligste “felt” har vi desuden kunnet iagttage resterne af en gammel vej, hvori der ligeledes er iagttaget beslagdele.

Mandag dækker vores maskinfører de åbne markstykker øst og vest for vådområdet. Vådområdet selv undersøger vi i ugerne lige efter påske, sammen med de sidste uundersøgte arealer.

Glædelig påske fra Mollerup!

Udgravningen af Højlund II er færdig

Så er udgravningen af Højlund II (SIM 52/2010) færdig og processen med at bearbejde dataene fra udgravningen kan nu gå i gang. På udgravningen har vi gjort flere interessante fund og observationer. Vi har hovedsageligt fundet tre typer anlæg med kulturhistorisk værdi: stolpehuller, gruber (huller efter bl.a. lertagning, som er blevet genopfyldt med affald) og kulturlag.

Her ses den store kværnsten sammen med dele af to mindre kværnsten alle fra gruben A170. Kværnstenene har været brugt til at male mel.

Det er i gruberne, vi har fundet de fleste genstande. Det vi har fundet mest af er lerkarsskår, som antyder en datering sidst i bronzealderen eller først i førromersk jernalder (omkring år 500 f.Kr). Derudover er der fundet flintafslag, knusesten samt kværnsten i forskellige størrelser. Bl.a. har vi fundet en ca. 200 kg. tung kværnsten, som vi regner med skal indgå aktivt i formidlingsarbejdet på museet. Det mest opsigtsvækkende fund fra Højlund II er en smeltedigle, som jeg skrev om i mit indlæg fra den 2. marts 2011.

Prøvegravningen viste, at der var mulighed for at finde tre hustomter (stolpehuller der tilsammen giver en grundplan af et hus), men ved nærmere undersøgelse er disse ikke blevet genfundet. Det har da også vist sig, at bevaringsforholdene langt fra er optimale i området. Vi måtte derfor erkende, at det er muligt, at stolpehullerne er blevet slidt væk efter mange års dyrkning af jorden. Flere af de undersøgte stolpehuller var kun bevaret i få centimeters dybe.

På billedet er drængrøfterne samt stolpehullerne fra Hus I markeret med rød, mens gruben A170 umiddelbart nord for huset er markeret med blå.

Den bedst bevarede hustomt fra området (Hus I) er blevet erkendt ud fra nogle nedgravninger, man i oldtiden har gravet omkring huset mod nord og øst til dræning af regnvand fra tagskægget. Mod vest er det kun den nordlige drængrøft, der er bevaret, mens der mod øst er bevaret flere stolpehuller samt drængrøfterne. En af grundene til at østenden af Hus I var bedre bevaret kan være, at landmændene ved pløjning har været nødt til løfte ploven lidt pga. de mange store sten i gruben (A170) umiddelbart nord for Hus I.

Højlund II – En af udgravningerne imod den østlige kommunegrænse

Den 15. feb. 2011 åbnede vi endnu en af de seks udgravninger (SIM 52/2010 Højlund II) ved Mollerup som Kaj F. Rasmussen omtaler i sit indlæg fra den 12. feb. 2011.

Ovn i grube set oppe fra, hvor trækulslaget der er under ovnen er delvist synligt.

Indtil nu har vi hovedsageligt fundet gruber (huller hvor man i jernalderen har taget ler, og som derefter er blevet fyldt op med bl.a. affald). I to af gruberne har vi fundet spor efter, at man til sidst har anlagt en ovn øverst i gruben. Da vi i mandags lige hurtigt skulle undersøge en lille grube, endte vi med en masse godter. Vi fandt først to kværnsten, der umiddelbart ser ud til at kunne have været brugt sammen samt en masse keramik. Lidt længere nede i grubben fandt vi en smeltedigle, der har været brugt til at smelte enten bronze eller ædelmetaller. Sidstnævnte er et meget interessant fund, fordi det betyder, at der lokalt er blevet arbejdet med enten bronze eller ædelmetaller, hvilket kan indikere at der er blevet lavet smykker.

Smeltediglen som den lå i gruben.

Ud fra det vi indtil nu har fundet befinder vi os i udkanten af bopladsområdet, og det er muligt at bebyggelsen befinder sig lige syd for den kommende motorvej og derfor ikke vil blive fuldt udgravet i denne omgang. I de seneste dage har vi også fundet hegsforløb, hvilket yderligere understøtter tesen om, at vi befinder os i udkanten af bopladsområdet.