Archive for the ‘ Yngre germansk ’ Category

Foregængerne for Linåvej 66?

Linåvej 66 kortudsnit

De i denne omgang omtalte huse ligger ved den grønne prik. De røde streger og felter er vores undersøgelsesområder.

Syd for Linåvej graver vi i øjeblikket udlægsarealer omkring et kommende regnvandsbassin, og omkring motorvejen. Ved regnvandsbassinet er der tidligere undersøgt en fin romertidslokalitet, og nord for denne er der i denne omgang dukket flere huse op, således at vi her må gå ud fra at vi har den nordlige afgrænsning for den bebyggelse.

Linåvej 66 oversigt ved gården

De omtalte huse, som de ligger omkring gylletanken bag gården

Denne artikel omhandler 5 huse, som vi lokaliserede helt oppe ved gylletanken ved Linåvej 66. Forundersøgelsen i forbindelse med selve motorvejstracéet gav intet nævneværdigt i strækningen syd for det nu undersøgte område, men blot 2 meter nord for en af søgegrøfterne fra dengang (lys blå fyldning), dukkede først tre overlappende hustomter fra yngre romersk jernalder op, og dernæst 10 meter længere imod nord to huse fra yngre germansk jernalder.

De sydlige huse stammer således fra omkring 300-375 e.kr., medens de nordlige formodentligt kan dateres til den sene del af germansk jernalder, det vil sige til tiden mellem 600 og 800 e.kr. Det er nærliggende at formode at bevægelsen er fortsat, således at en vikingetidsgård sandsynligvis er lokaliseret under den nuværende gård, og at der rent faktisk kan være en sammenhængende kronologi. Det er dog langt fra sikkert, da en del gårde i området er såkaldte udflyttergårde, som er byggede der hvor der ingen gårde er, eller rettere hvor der ikke længere ligger gårde! Det kan desuden blive svært at dokumentere det, da den aktuelle gård sandsynligvis har ødelagt en del af de senere perioders gårdtomter, og vi får nok ikke lov til at grave under gården, som stadig er beboet.

SIM 5/2010 Hus 1-3

De pænt lange gårde (rød og blå) er omkring 33 meter lange og 6 meter brede.

De først fundne huse syd for gylletanken Lå overraskende nok ned over er fald i landskabet på 1,5-2 meter, hvilket virker tåbeligt med nutidsøjne, men måske har været praktisk, når nu kreaturerne har været opstaldede i østenden, og dermed ned ad bakke i forhold til beboelsen. Kan man ikke finde et helt plant sted, er denne løsning sandsynligvis at foretrække, frem for en hældning den modsatte vej. Det skal lige siges at der i perioden sandsynligvis ikke har været bygget plane gulve i huse med en sådan placering i landskabet, og slet ikke i staldenden. Det kan vi se i kraft af at de tagbærende stolper ikke er kraftigere her, og det har de nok skullet være, hvis de har skullet bære både gulv og kreaturer.

SIM 5/2010 Hus 4 og 5

De fine Germanertidshuse ved gylletanken

Det pæne hus (mørk grøn udfyldning) er i øvrigt forstyrret i nordøsthjørnet af gylletanksbyggeriet for 15 år siden, hvor det desværre ikke blev observeret, men der er nu tale om relativt få stolpehuller i væggen som er forsvundet, og i et så symmetrisk hus, er det ikke det store problem. Det gult markerede hus som skærer de fine hus efterlader vi til eftertiden nord for udgravningsfeltet.

Store dimensioner

På den netop afsluttede udgravning af godt 1 ha af motorvejstracéet syd for Linå fremkom spor efter Silkeborgegnens hidtil længste hus. Huset er fra yngre germansk jernalder omkring 600 e. Kr. Det har været 51 meter langt og knap 7 meter bredt, hvilket er næsten 10 meter længere og 1 meter bredere end de øvrige huse vi har i området fra denne tid! Selvom huset er ekstremt stort har hele arealet sandsynligvis ikke været til beboelse. En stribe jordprøver gennem huset kan forhåbentlig fortælle mere om husets indretning med beboelse, stald og evt. lade.

Langhuset fremstår tydeligt med dyngerne af de snittede stolpehuller. Laurits står ud for husets sydlige indgang.

Huset var hovedhuset på en større gårdsplads med et par mindre udhuse og staklader og gårdsanlægget har sandsynligvis været omkranset af et hegn, som vi dog kun fandt et lille stykke af. Fra samme tid var også et dragtsmykke af bronze – en såkaldt næbfibel, der blev fundet med assistance fra museets detektorgruppe. Gårdsanlægget lå på bakken ved slugten ned til Svinedal, hvor den nye bro er under opførsel.

Bronze fibel med form som et fuglehoved. Overfladen er lidt nedbrudt og den fine udsmykning er svær at se

Langs kanten af højdedraget var også spor efter en langt ældre bebyggelse med flere huse fra tiden omkring 1800 f. Kr. – overgangen mellem stenalder til bronzealder.

Lerkar under udgravning. De vandrette bånd viste sig at være umiddelbart under karrets rand og lerkarret var derfor blevet anbragt med bunden i vejret!

I virvaret af stolpehuller og kogestensgruber/jordovne fremkom overraskende to mindre nedgravninger med lerkar, hvoraf det ene var placeret med bunden i vejret. Lerkarrene blev i felten forsigtigt pakket ind i plastfolie for at blive udgravet på museets konserveringsafdeling under kontrollerede forhold. Ved udgravningen af det ene lerkar fandt museets konservator dele af karrets bund og side og der er sandsynligvis tale om et forrådskar. Men hvorfor var det placeret med bunden i vejret?

Pilespids af flint med fine afknusninger langs kanten.

En pilespids fra samme tid tydeliggør bebyggelsens placering i det smukt kuperede terræn med rige muligheder for jagt. Sjovt nok blev den fundet omkring 1. oktober, hvor jagten gik ind…