Archive for the ‘ Yngre romertid ’ Category

Enkeltgårde og brandgrave ved Grauballe

Vinteren igennem har museet udgravet godt 3 ha i forbindelse med den kommende udstykning syd for Grauballe. Området hér er specielt kendt for fundet af moseliget Grauballemanden i Nebelgård mose i 1952, og museet har inden for de seneste 15 år også foretaget flere udgravninger af bosættelser fra jernalderen, hvad også vejnavnene ”Jernaldervej”, ”Romervej” og ”Keltervej” vidner om. Indtil videre har det ikke været muligt at finde huse samtidige med Grauballemanden fra ca. 300-200 f.Kr. og den seneste udgravning har ikke været nogen undtagelse.

Udgravning i bidende frost.

Udgravning i bidende frost.

Mulden på store dele af udstykningen er nu blevet vendt og der er fundet huse og hegn fra tiden omkring Kristi fødsel til omkring 400 e. Kr.

Arealets sydvestlige del indeholdt spor efter forholdsvis små bygninger fra tiden umiddelbart før Kristi fødsel. Husene er mellem 10-15 meter lange og har formodentlig indeholdt både beboelse og stald. Tæt ved bygningerne har man i jernalderen gravet efter ler til klining af huse og til formning af lerkar.

Anne Mette og vores praktikant Julie afrenser en brønd, der lå ved kanten af et fugtigt område.

Anne Mette og vores praktikant Julie afrenser en brønd, der lå ved kanten af et fugtigt område.

Der er også gravet en serie dybe brønde for at kunne hente rent vand til husholdning og evt. opstaldede dyr. Både nedgravninger og brønde er efterfølgende fyldt op med affald fra bopladsen og der er hér fundet dele af mange forskellige lerkar fra den tid.

Elever fra Grauballe Skoles 1.-2. klasse tegner et langhus i sneen.

Elever fra Grauballe Skoles 1.-2. klasse tegner et langhus i sneen.

Områdets længste hus er fundet i den nordlige del, hvor der omkring 400 e. Kr. har ligget en meget stor gård med en indhegnet gårdsplads på godt 4200 m2, hvad der svarer til 4-5 af de kommende parcelhusgrunde. Midt på gårdspladsen lå hovedhuset med en længde på hele 45 meter og med godt 240 m2 under tag.

Umiddelbart udenfor den store indhegnede gårdsplads, langs kanten af en gammel mergelgrav, fremkom adskillige brandgrave med velbevarede hvidbrændte knogler. Gravene lå indenfor ca. 25 x 15 meter og mellem dem fandt vi flere dybe stolpehuller. Kan de have markeret gravene?

Brandgrav i snit

Brandgrav i snit

Der er taget jordprøver fra alle grave, og forhåbentlig kan en nærmere analyse af trækul og knogler supplerende information til forståelse af gravenes indbyrdes forhold og datering.

Reklamer

Gravningerne omkring Funder Kirkeby

I 2009 gravede arkæologerne fra Silkeborg Kulturhistoriske Museum en lang serie fine sager omkring Funder Kirkeby. Siden dengang er WordPress sitet kommet til, og vi synes egentlig det er synd at de fine gravninger ikke skal tilgængeliggøres i dette forum bare fordi de er fra tiden før museets arkæologiblog.

Grønne udfyldte cirkler er gravhøjene, Firkanter uden fyldning er huse, de udfyldte røde stjerner er jernudvindingsovne.Blå er situationer fra bondestenalderen, grønne fra bronzealderen og røde fra jernalder.

Grønne udfyldte cirkler er gravhøjene, Firkanter uden fyldning er huse, de udfyldte røde stjerner er jernudvindingsovne. Blå farve markerer situationer fra bondestenalderen, grønne fra bronzealderen og røde fra jernalder.

Fælles for området er at vi her primært befinder os i den tidlige del af det forhistorien i forhold til de perioder vi oftest undersøger. Der er nær ved Funder Kirkeby tale om en efter forholdene ret intensiv bebyggelse over en mere end 1000-årig periode, og det er med til at give os et vældig godt billede af udviklingen i området.

Specielt de ældst daterede situationer er meget interessante, fordi de omfatter flere hustomter fra stenalderen, som vi ikke ser specielt ofte. Ser man lidt længere bort, såmænd ikke længere end til den anden side af rute 15, springer vi dog et godt stykke frem i tiden. I forbindelse med en parceludstykning syd for hovedvejen dukkede der nemlig en del fine jernalderfund frem, men mere om det sidst.

Peter Bye beundrer her et fint lille stenalderhus fundet i kanten af bronzealdergravhøjen Skærskovgård 3.

Peter Bye beundrer her et fint lille stenalderhus fundet i kanten af bronzealdergravhøjen Skærskovgård 3.

Bondestenalder (3900-1700 f. Kr)
Under og imellem gravhøjene øst for Skærskovvej, som beskrives i det næste afsnit, dukkede en serie stenalderhuse op, hvoraf enkelte nok skal dateres til den mellemste bondestenalder (Mellemneolitikum), men enkelte udviser træk som sandsynliggør at der kan være tale om huse fra tidlig bondestenalder (Tidligneolitikum). Samlet er der 3 fine huse fra den tidlige til mellemste stenalder (ca 2500-1800 f.Kr.). To huse omfattede et forsænket gulv hvor der er indsamlet en hel del flint og keramik (se illustration fra Skærskovgård 7 for neden) som hjælper med dateringen.

Bronzealder (1700-500 f.Kr)

Skærskovgård 4 gravhøjen set lodret oppefra efter afrensning.

Skærskovgård 4 gravhøjen set lodret oppefra efter afrensning. Den nordlige grav er traditionel, medens den sydlige er af brændtbenstypen.

Øst for Skærskovvej og nord for rute 15, blev der undersøgt tre gravhøje, men i de mellemliggende områder dukkede ingen spor af den tilhørende bebyggelse op. De kom til gengæld 50-100 meter mod syd og øst. At der er afstand mellem de arealer der anvendes til beboelse og til begravelser er ret almindeligt i bronzealderen.

De to af gravhøjene, Skærskovgård 3 og 4, indeholdt efter omstændighederne velbevarede gravlejer. Resterne af gravgaverne viste at der er tale om to mandsbegravelser, og muligvis en kvinde i dobbeltgravhøjen Skærskovgård 4. Den sidstnævnte gravhøj er af en overgangstype mellem en tid hvor man begravede de afdøde i ubrændt stand og i brændt. Dette daterer højen til midten af den ældste bronzealder (som vi kalder periode 2-3, eller i årstal omkring 1500-1100 f.Kr).

Et af de gode bronzealderhuse fra Dalgård gravningen.

Et af de gode bronzealderhuse fra Dalgård gravningen.

Husene er af traditionel type med ret store stolpespor og ensartet fordelte stolper i væggene, samt buede hjørner i gavlene. De fleste af husene ser ud til at kunne dateres højene til ældre bronzealder.

Jernalder
Syd for Rute 15 er der desuden i en udstykning fundet spor efter Jernudvinding fra tiden omkring 200 – 300 f.Kr. med tilhørende bebyggelse og gravplads. Fra Nørreskov bakke gravningen har museet hjemtaget en jernudvindingsovn i præparat, som blev udgravet og præparetet af vores konservator i udstillingen inde på museet for et par år siden. Læs mere om jernudvindingen i de indlæg der tidligere er skrevet om dette via følgende link: Funder Damgård.

Neolitiske karskår fra husgulvet i Skærskovgård 7 gravningen.

Neolitiske karskår fra husgulvet i Skærskovgård 7 gravningen.

Skærskovgård 3 gravhøjen set lodret oppefra efter afrensning. Centralt de øverste sten af gravlejet.

Skærskovgård 3 gravhøjen set lodret oppefra efter afrensning. Centralt de øverste sten af gravlejet.

Gravlejet fra højen Skærskovgård 3.

Gravlejet fra højen Skærskovgård 3.

Dolkblad fra Skærskovgård 3 gravhøjen med isiddende nitte. Dolken er fundet af vores dygtige detektorfolk.

Dolkblad fra Skærskovgård 3 gravhøjen med isiddende nitte. Dolken er fundet af vores dygtige detektorfolk.

Sværdfragmenter fra den nordlige grav i Skærskovgård 4 gravhøjen.

Sværdfragmenter fra den nordlige grav i Skærskovgård 4 gravhøjen.

En meget velbevaret jernudvindingsovn fra Funder Damgård, som er hjemtaget som præparat. Det er en såkaldt slaggeaftapningsovn.

En meget velbevaret jernudvindingsovn fra Funder Damgård, som er hjemtaget som præparat. Det er en såkaldt slaggeaftapningsovn.

Udgravning startet på Sejling Hede

Endnu en udgravning på motorvejsstrækningen er nu kommet godt igang nord for Silkeborg, nærmere bestemt mellem Silkeborg Kraftvarmeværk og Sejling By. Området blev forundersøgt i forsommeren, hvor vi fandt koncentrationer af gruber og stolpehuller, som foreløbigt blev dateret til bronzealder (ca. 1700 – 500 f.Kr.) og yngre romersk jernalder (ca. 200-400 e.Kr.). Der er også at par ovale eller næsten rektangulære aftegninger i jorden, der er kandidater til at være gravlæggelser, måske fra den sene stenalder eller ældre bronzealder – vi får se! Egentlig var vi især på udkig efter resterne af en nedlagt landsby fra middelalderen, der ellers kun er kendt fra stednavnet “Bellerup” – men uden held i denne omgang, se: Den forsvundne landsby.

Sommeren er nu forlængst overstået, og det mærkes også her på udgravningen. Vi starter op samtidig med den første frost og de ledsagende hagl- og sludbyger. Det regnfulde efterår skaber nogle udfordringer med blød jord og vand i udgravningsfelterne. Heldigvis har vi en gravemaskine i nærheden til at hjælpe os med at lave profilsnit gennem vores gruber fra yngre bronzealder (ca. 1100-500 F.kr.) og grave kanaler for at lede noget af det indstrømmende vand bort.

Arkæolog Malene Madsen dokumenterer profilen på en af de maskingravede gruber

Arkæolog Kent Laursen og maskinfører Jan Lucassen afgraver overjorden. Læg mærke til de store vandpytter i feltet.

Vi fortsætter med at afrømme felterne i næste uge, og går derefter for alvor igang med at undersøge de arkæologiske anlæg nøjere.

 
Kent O. Laursen

Den forsvundne landsby

I skrivende stund har vi netop afsluttet en prøvegravning nord for Silkeborg by. Grunden til vi har været ude og prøvegrave er, at motorvejen skal den vej forbi. En af de ting vi har ledt efter er den forsvundne middelalderlandsby Bellerup, som ifølge vores informationer skulle være et sted i området. Vi har da også undersøgt nogle anlæg, der kan være fra middelalderen, men nogle sikre beviser for en middelalderlig bebyggelse har vi desværre ikke fundet i denne omgang. Muligheden får vi dog igen senere på året, når vi skal ud og forundersøge den sidste bid af motorvejen i området.

På billedet er fire stolpehuller til et af husene markeret med rødt. Vi har fundet lerkarskår i to af disse stolpehuller. Det er ud fra denne keramik at vi datere bebyggelsen. De øvrige anlæg i området er markeret med blåt. Det er muligt at det ene af de blå anlæg indgår i huskonstruktionen.

Noget af det vi har fundet

spor efter i det forundersøgte område, er bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Ud fra keramikken skal bebyggelsen nok dateres til omkring år 200 e.Kr.

Foregængerne for Linåvej 66?

Linåvej 66 kortudsnit

De i denne omgang omtalte huse ligger ved den grønne prik. De røde streger og felter er vores undersøgelsesområder.

Syd for Linåvej graver vi i øjeblikket udlægsarealer omkring et kommende regnvandsbassin, og omkring motorvejen. Ved regnvandsbassinet er der tidligere undersøgt en fin romertidslokalitet, og nord for denne er der i denne omgang dukket flere huse op, således at vi her må gå ud fra at vi har den nordlige afgrænsning for den bebyggelse.

Linåvej 66 oversigt ved gården

De omtalte huse, som de ligger omkring gylletanken bag gården

Denne artikel omhandler 5 huse, som vi lokaliserede helt oppe ved gylletanken ved Linåvej 66. Forundersøgelsen i forbindelse med selve motorvejstracéet gav intet nævneværdigt i strækningen syd for det nu undersøgte område, men blot 2 meter nord for en af søgegrøfterne fra dengang (lys blå fyldning), dukkede først tre overlappende hustomter fra yngre romersk jernalder op, og dernæst 10 meter længere imod nord to huse fra yngre germansk jernalder.

De sydlige huse stammer således fra omkring 300-375 e.kr., medens de nordlige formodentligt kan dateres til den sene del af germansk jernalder, det vil sige til tiden mellem 600 og 800 e.kr. Det er nærliggende at formode at bevægelsen er fortsat, således at en vikingetidsgård sandsynligvis er lokaliseret under den nuværende gård, og at der rent faktisk kan være en sammenhængende kronologi. Det er dog langt fra sikkert, da en del gårde i området er såkaldte udflyttergårde, som er byggede der hvor der ingen gårde er, eller rettere hvor der ikke længere ligger gårde! Det kan desuden blive svært at dokumentere det, da den aktuelle gård sandsynligvis har ødelagt en del af de senere perioders gårdtomter, og vi får nok ikke lov til at grave under gården, som stadig er beboet.

SIM 5/2010 Hus 1-3

De pænt lange gårde (rød og blå) er omkring 33 meter lange og 6 meter brede.

De først fundne huse syd for gylletanken Lå overraskende nok ned over er fald i landskabet på 1,5-2 meter, hvilket virker tåbeligt med nutidsøjne, men måske har været praktisk, når nu kreaturerne har været opstaldede i østenden, og dermed ned ad bakke i forhold til beboelsen. Kan man ikke finde et helt plant sted, er denne løsning sandsynligvis at foretrække, frem for en hældning den modsatte vej. Det skal lige siges at der i perioden sandsynligvis ikke har været bygget plane gulve i huse med en sådan placering i landskabet, og slet ikke i staldenden. Det kan vi se i kraft af at de tagbærende stolper ikke er kraftigere her, og det har de nok skullet være, hvis de har skullet bære både gulv og kreaturer.

SIM 5/2010 Hus 4 og 5

De fine Germanertidshuse ved gylletanken

Det pæne hus (mørk grøn udfyldning) er i øvrigt forstyrret i nordøsthjørnet af gylletanksbyggeriet for 15 år siden, hvor det desværre ikke blev observeret, men der er nu tale om relativt få stolpehuller i væggen som er forsvundet, og i et så symmetrisk hus, er det ikke det store problem. Det gult markerede hus som skærer de fine hus efterlader vi til eftertiden nord for udgravningsfeltet.

Prøvegravning i Funder – Vi trodser vejret!

Markeret med rødt ser vi vores undersøgelsesområde.

Midt i november gik vi i gang med at lave en prøvegravning i Funder ved Funder Skovvej. Der er tale om næsten samme lokalitet, som den med alle de flotte jernudvindingsovne, der er omtalt i tidligere blogindlæg. Vi er derfor, ikke overaskende, allerede stødt på stolpehuller, hegn og affaldsgruber. Det lader til at være del af samme bebyggelse fra den sene del af romersk jernalder, som vi havde kontakt til mod vest. Det er vores håb at vi får kontakt til flere af de jernudvindingsovne, som sikkert gemmer sig et eller andet sted i landskabet. Men indtil nu er der udelukkende tegn på bebyggelse omkring de allerede fundne jernudvindingsovne.

 

Prrr. Det er koldt derude...

 

Nogen vil måske spørge, om vi da kan grave i det vejr? Det er også vanskeligt, men med GPS’en der hurtigt tegner omridset af de fundne anlæg kan det lade det sig gøre – selv i snevejr.

Vi regner med at være færdige med prøvegravningen i løbet af denne uge eller evt. starten af næste uge. Men allerede nu kan vi sige, at vi på et tidspunkt vil vender tilbage til Funder Skovvej for at udgrave den fundne bebyggelse.

Tæt ved vejs ende… Udgravningen ved Funder Bakke.

Nu er vi færdige med at udgrave det meste af det kommende vejtracé, hvor der om få år nok kører nytilflyttede husejere rundt. Udbyttet af udgravningen har været stort med arkæologiske øjne. Vi har fremgravet omkring tyve huse og deres tilhørende nyttebygninger. Det er dog hovedsageligt de førnævnte jernudvindingsovne, der har haft vores særlige interesse. Vi nåede således, ud over spor efter en senere ovntype, op på hele fem jernudvindingsovne af den tidlige skovmark-type, som er en væsentlig forøgelse af det antal ovne vi kender i dag, og i forhold til hvad normen er på en sådan bebyggelse. Normalt ville mange af ovnene være gået til i forbindelse med dyrkning af marken, men ikke her. En af de ovne vi fandt var endda så godt bevaret, at vi valgte at tage den med hjem på museet, hvor den vil blive undersøgt nærmere i efterårsferien.

Her ses den meget velbevarede jernudvindingsovn. Mellem de to sten i forgrunden af billedet er indfyrringshullet, hvor jernet også er hentet ud af.

Den jernudvinding der er foregået på Funder Bakke, ved siden af Funder Damgård, har formentlig ikke karakter af nogen større industri, men en produktion der har suppleret gården og de omkringliggende gårde med jern. Som før nævnt, er jernet sikkert blevet brugt til landbrugsredskaber, som f.eks. leer, økser knive etc. Ovnene som jernet er udvundet i, er givetvis blevet brugt flere gange, og har sikkert været et samlingspunkt for de lokale bønder, når der endelig skulle ”laves jern”.
Det er netop omkring begyndelsen af vor tidsregning, at de forskellige håndværk for alvor begynder at skinne igennem i form af eksperter. I den forbindelse kan man forestille sig, at der på Funder Bakke har været en bonde og hans familie, der har været særlig gode til det med jernudvinding, måske endog smeden? Det kan være baggrunden for at vi har jernudvindingsovnene placerede hvor de ligger. Baggrunden kan dog også være at jernet er udvundet der hvor malmen er fundet, lige i kanten af et vådområde op ad ”smedegården”.
I en lav del af området kunne vi netop konstatere, at der i forhistorisk tid har været en lille sø. Og i kanten af søen fandt vi de få rester af myrmalmen, som jernalderbønderne havde efterladt. Myrmalm er naturlige jernforbindelser i jorden, der har udfældet sig i klumper ved kanterne af søer og åløb. Efter myremalmen er blevet ristet og knust har den været klar til jernudvindingsovnen.

To jernalder-spadesnit igennem myremalmslagene ved den gamle sø.

Fem ovne og resterne af mange huse, er hvad vi har kunnet finde i denne omgang. Men rundt om vejforløbene, som er gravet i denne omgang, er det meget sandsynligt at der dukker flere ovne og huse op! Vi kan afslutte dette kapitel med håb om snart af vende tilbage, så vi kan få endnu et kighul ind i den spændende bebyggelse ved toppen af Funder Bakke åbnet op.