Archive for the ‘ Vikingetid ’ Category

Ny udstilling af de to top ti udgravninger!

I forbindelse med  de mange udgravninger vi har haft på motorvejsstrækningen, er der to udgravninger der har haft Kulturstyrelsens særlige opmærksomhed. Det er udgravningen af Danmarks længste langhus fra jernalderen, og den spændende udgravning af en jernalder landsby og vikingetids gravplads i Hårup, som har fået en flot placering på Top ti over de vigtigste fund i år 2012. Det er vi selvfølgelig meget stolte af. Derfor vil vi snarest udstille genstande fra de to udgravninger på Silkeborg Kulturhistoriske Museum. Hvis det har interesse skal man derfor holde øje med bloggen, hvor vi vil skrive når udstillingen er klar til publikum.

Kommer snart copy

Reklamer

Sorthåret velstillet kvinde begravet i Hårup

Sorthåret velstillet kvinde begravet i Hårup.

Vikingegravpladsen fra Hårup er tidligere blevet beskrevet på denne blog. Efter udgravning af en af gravene og undersøgelse af præparatet optaget fra graven, kan vi nu fortælle om denne grav i sin helhed.

Graven viste sig ved udgravningen at være en kammergrav med en vognfading anvendt som kiste. I kisten var der nedlagt flotte gravgaver til den døde.

Selve graven bestod af et kammer af lodrette stavplanker nedsat rektangulær i kanten af graven. Stavplankerne kunne ses som mørke aftegninger i undergrunden under selve gravfylden.

Image

Stavplankerne ses som mørke aftegninger i jorden

.

I kammeret er en vognfading med den afdøde nedsat. En vognfading er den ”kasse” der har stået oven på vognhjulene. I kanten langs graven og i nogenlunde parallelle linjer gennem graven blev der fundet mange klinknagler af jern, i hjørnerne blev der fundet jernbeslag og endeligt blev der fundet to jernringe i hver sin side af graven. Alle disse jerngenstande viser, at der har været anvendt en vognfading som kiste. Blandt alle jerngenstandene blev der også fundet dele af et skrin. Skrinet har bestået af træ med små tynde metalbeslag.

I gravens nordlige side blev de fleste gravgaver fundet. Dele af gravgaverne blev optaget i et stort præparat og senere udgravet under kontrollerede forhold af museets konservator.

Konservatoren fandt fire perler, heraf tre af glas i forskellige farver og en perle af noget ikke nærmere bestemt stenmateriale. En jernkniv med træskaft og rester af en knivskede af læder. Rester af pelsmateriale, antageligt skin fra et dyr af mårfamilien. tre forskellige typer tekstil af uld alle vævet med hver deres teknik. Tynde guldtråde fra et formodet fjerde stykke tekstil. Kun guldtrådene var bevaret. Endeligt blev der fundet et sort menneskehår, der antageligt stammer fra den afdøde.

Image

Det fine kar under udgravning

Udover genstandene i præparatet var der et helt keramikkar, af en type der normalt ses i kystnære områder.  Det må betragtes som en smule usædvanligt, at finde den så centralt i Jylland. Endelig indeholdt graven en tenvægt af brændt ler og yderligere to glasperler.

Der var ikke bevaret meget af den afdøde, kun knoglemateriale og en tandemalje blev fundet i den nordvestlige del af graven.

Gravgaverne, gravens konstruktion samt kisten fortæller os, at den afdøde har værret ret velhavende og kvinde, tilmed en sortthåret kvinde.

Image

Den lille tenvægt fra graven

Vikingetidsgravplads fundet i Hårup

Her ses en af kammergravene under udgravning. Den yderste mørke bræmme antyder hvor gravkammeret har været.

Først og fremmest vil vi have lov til at takke alle dem som mødte op til vores åbenhus dag i Hårup d.17/6.

Nye læsere kan begynde her. Silkeborg Kulturhistoriske Museum er gang med en større udgravning i Hårup. Den har man før kunnet læse om på denne blog. Kort fortalt har vi fundet en landsby, der er anlagt omkring år 400 e.Kr. Her tegner sig et billede af en mere eller mindre ubrudt udvikling af en landsby frem mod det 7. århundrede. Det i sig selv er ”slik” for arkæologer.

I udgravningens nordvestligste hjørne, hvor vi i forvejen havde flotte fund af jernudvindingsovne, har vi fundet en gravplads fra vikingetiden.

Gravpladsen ligger for foden af den bakke, hvor landsbyen lå ca. 600 år tidligere. Gravene, som er fordelt på flere gravtyper, skal givetvist dateres til sen vikingetid. Ligesom i dag har der også dengang været flere måder at blive begravet på. Man kunne f.eks. blive brændt, blive jordfæstet i en kiste eller blive lagt til hvile i en kammergrav. I brandgravene finder vi rester af ligbålet i form af brændte knogler og trækul. Der har sikkert været flere genstande med på bålet, men disse er enten brændt eller smeltet til ukendelighed. Anderledes forholder det sig med jordfæstegravene. I både de ”normale” kistegrave og kammergravene finder vi genstande, der er lagt ved liget. Det er typisk personlige genstande, som personen har brugt i sit levede liv. Vi finder knive med tilhørende hvæssesten af skiffer og lerkar. Desuden er genstandene i kammergravene af finere karakter. Kammergravene kan være et symbol på højere status i det lokale samfund. I dem har vi f.eks. fundet den flotte kampøkse, glasperler, tenvægt mm. To af kammergravene, den med øksen og den med glasperler og tenvægt, antyder, at det måske er mand og kone, der er begravet side om side her. Genstandene kommer fra hver sin grav, men omkring gravene ser det ud til, at der har været bygget et lille hus til de døde. En skik der også ses i tidlig middelalder. Derfor kan man tænke sig, at det er den lokale stormand og hans kone, der ligger begravet i kammergrave iblandt andre beboere fra vikingetidens landsby. Det tyder i øvrigt på, at vi muligvis har spor af bebyggelse fra vikingetiden østligst i vores udgravning. Men det kan vi først sige med sikkerhed, når vi er nået lidt videre med udgravningen.

Her ses en af de fine hvæssesten fra gravene.

Overraskelse fra vikingetiden!

To fine glasperler fra vikingetidens Hårup.

På vores spændende udgravning i Hårup har vi, som man kan læse i forrige blog, fundet en kampøkse fra vikingetiden. Siden øksen blev udgravet, er der kommet mange andre spændende oldsager frem af mulden. Vi kan love en overraskelse til dem som kommer til åben-udgravning på søndag d.17/6 kl. 10-12. Vel mødt!

Åbent Hus på Smedebakken i Thorning

I forbindelse med kommunens anlæggelse af et større regnvandsbassin i den vestlige del af Thorning, er der i den forløbne uge afmuldet et ca. 7 meter bredt bælte til nedlægning af rør umiddelbart øst for Foghsvej. I den forbindelse har vi løbende besigtiget arealet og har fundet spor efter både huse og jernudvinding.

Vægstolpehuller i hus ses som mørke pletter i den gule ler. I midten anes husets ildsted.

Der er indtil videre spor efter mindst fire huse, sandsynligvis fra vikingetid/tidlig middelalder, omkring 1000/1100-tallet. Husene har haft tætstillede stolper i væggene og tilsyneladende ingen indre tagbærende stolper. De er ca. 5 meter bredde og går på tværs af det afmuldede tracé. Gavlenderne ligger udenfor tracéet, så husenes længde har ikke kunne fastslåes. Der er spor efter ildsteder i flere af husene.

I den sydlige del af arealet ses en bred grøft, der tolkes som et tofteskel. Den danner det sydøstlige hjørne af et gårdsanlæg, hvor der har foregået jernudvinding. Grøften indeholder en del slagge – et restprodukt efter jernudvinding – og umiddelbart vest for grøften er der flere nedgravninger med slagge, som tolkes som resterne efter jernudvindingsovne.

Det er bemærkelsesværdigt at pladsen med jernudvinding og måske smedning ligger ved vejen ”Smedebakken”, der passerer Thorning Hus.

Vi holder Åbent Hus søndag d. 11. marts kl. 14-16. Alle er velkomne.

Funder-udgravninger

Nu graves der i Funder.

Udgravningssitation ved Skærskovgård.

Siden 2008 har museet løbende foretaget undersøgelser i Funder-området, både i forbindelse med udstykninger og motorvejsarbejdet. Det er et spændende område, fordi der er fundet mange og gode fund i forbindelse med udgravningerne. Sjældne jernudvindingsovne fra jernalderen og skjulte gravhøje fra bronzealderen er bl.a. blevet undersøgt. I området omkring den nu nedrevne Skærskovgård er der blevet foretaget udgravninger flere gange, men alle har de bidraget til vores forståelse af Funder-området i oldtiden.

Her præsenteres udgravningerne efter område og alder.

Fundene fra Gødvad-udgravningerne

Gribedyrsspænde fra vikingetiden fundet under Gødvad-udgravningerne

Gødvad har siden 2004 været i arkæologernes søgelys. Vi har foretaget flere udgravninger ved Gødvad Bygade, Gødvad Østergade, Harsnaplund og Villumgård og mere end 88.400 kvadratmeter er blevet udgravet. Før selve udgravningerne fandt sted er anselige arealer blevet forundersøgt for menneskelig aktivitet i forhistorien, så stederne uden aktivitet kunne frigives til byggeri. Vi har gennem undersøgelserne fået en god forståelse af området omkring Gødvad Kirke og adskillige fund med hjem til museet.

Vi præsenterer her et udvalg af disse fund i to små film. Den første del indeholder fund fra stenalderen, bronzealderen og jernalderen, mens den anden del indeholder fund fra vikingetiden og middelalderen. Fundene består både af håndgribelige genstande og uhåndgribelige ting som spor efter veje, huse og brønde. Tilsammen giver fundene et billede af Gødvads forhistorie, som vi nu vil invitere jer indenfor i.

Velbekomme

 Video del 1 af 2: http://www.youtube.com/watch?v=KUhmBzhK7Ac

Video del 2 af 2: http://www.youtube.com/watch?v=6FSSVV2rMBs