Archive for the ‘ Nyere tid ’ Category

Smedens esse fundet i Thorning

Efter et velbesøgt Åbent Hus arrangement, hvor der blev talt en del om jernudvinding og de mange forekomster af slagge i området, blev en rødbrændt plamage undersøgt nærmere. Det viste sig at være smedens esse – fundet blot få meter fra en stor jernudvindingsovn. Da smedjer fra middelalderen er forholdsvis sjældne, har det været en unik lejlighed til at tage prøver fra selve essen og det omgivende areal for om muligt at kunne ”kigge smeden over skulderen”. Vi kan forhåbentlig få et større indblik i smedningsprocesser og organiseringen af smedens arbejde.

 

Poul afrenser essesten med slagge. Bemærk den rødbrændte farvning omkring essen.

Essen er nu tømt og den bestod af en større granitsten med en fordybning i midten, hvori en meget jernholdig slagge var bevaret. Den meget rødbrændte ler omkring essen vidner om, hvor høje temperaturer jernet blev bearbejdet ved.

I forbindelse med Åbent Hus afsøgte tre af museets detektorfolk området og fandt en lille sølvmønt med en konge til hest. Mønten viser sig at være en såkaldt rytterpenning – to Skilling Lybsk – med Christian IV fra perioden 1619-1622.

Mønt fra Christian IV's tid

 

Ifølge regnskabet for Silkeborg Len er der indtil omkring år 1600 leveret jern fra Silkeborgegnen til kongens smedie i København og herefter er jernfremstillingen i Midtjylland ophørt. Betalingen til kongen var herefter omregnet i penge og ikke jern. Pudsigt at mønten er fra lige netop denne periode…!

Se evt. ”Klimp og kloder. Jern i middelalderens Danmark”, Blicheregnens Museum 1999.

”På vandring med Blicher” – Et onlinemateriale

Jæger på heden”På vandring med Blicher” er et online undervisningsmateriale, som er klar til brug. Et klik på linket og du er klar til at gå på opdagelse i Blichers verden. Materialet giver mulighed for at gå i dybden med Blicher og hans forfatterskab – Her er Blicher som digter, Blicher som kulturhistoriker, interaktivt rollespil og meget andet.

http://www.nilen.dk/projekter/blicher/

At arbejde med Steen Steensen Blicher

Dump fra sitet, hvor Blicher præsenteres.

S. S. Blicher er del af folkeskolens forfatterkanon, men materialet er som ofte svært at få hul på. Vi har derfor fremstillet et materiale, som kan give eleverne en anden indgangsvinkel til forfatterskabet. Det skulle give eleverne en bedre forståelse for Blicher og hans samtid og sidste ende måske endda en bedre forståelse for vores egen tid og forfatterskabets blivende relevans.
Undervisningsmaterialet omfatter en uddybende lærervejledning, samt support med manualer til inspiration. Ud over at bruge online materialet i undervisningen, er et besøg på Blicheregnens Museum altid et godt supplement. Vi er altid behjælpelige med at svare på spørgsmål og vejlede i arbejdet med Blicher.

Målgruppe

Præsentation af rollespillet fra hjemmesiden

Materialet kan bruges af udskolingen, HF og gymnasierne.

Sitet er lavet af Silkeborg Kulturhistoriske Museum afd. Blicheregnens Museum og Museum Midtjylland afd. Blichermuseet på Herningsholm.
Besøgstallet på sitet er i gennemsnit ca. 200 hver måned. Siderne hostes ved EMU og Uni-C, hvor også andre af museets undervisningstilbud findes.

Sølund Teglværk… genfundet!

Her ses resterne af Sølund teglværk.

Udgravning af Sølund Teglværk
I forbindelse med anlæggelsen af motorvejen mellem Funder og Låsby udgraver Silkeborg Museum for øjeblikket resterne af et gammelt teglværk. Teglværket er det såkaldte Sølund teglværk, som også omtales som Gødvad teglværk.
På denne blog har læserne normaltvist læst om bopladser og gravhøje fra oldtiden, men ligesom vore spændende udgravning ved Sorring, er vi rykket et godt stykke op i tid – nemlig til den tidlige industrialisering i 1800-tallets Silkeborg. Det betyder, at vi er i en tid hvorfra vi, udover de arkæologiske levn, kan hente viden hos lokale- og skriftlige kilder. I den forbindelse har vi taget kontakt til lokalhistorisk arkiv i Silkeborg samt teglværks entusiaster, Verner Bjerge og Kurt Christiansen, som alle har suppleret med viden om teglværket ved Sølund.
Sølund teglværk er anlagt i 1850 af Hans Peter Stabell, som køber grunden teglværket opføres på for 1600 rigsdaler. Teglværket og grunden bliver i midlertidig solgt med stor profit for 9200 rigsdaler i 1853. Denne gang er det en kollega til Stabell der køber teglværket, N.P. Lundsgaard. Hr. Lundsgaard ejer teglværket indtil 1855, hvor han solgte det videre til Julius Michael Herskind for den sikkert svimlende sum af 16500 rigsdaler. Salget dækker både gården Sølund samt teglværket. Teglværket har i øvrigt en produktionskapacitet på 70000 mur- og teglsten, og en årlig produktion af en halv million mur- og teglsten.
Herefter bliver teglværkets købt og solgt flere gange, og ender så vidt vides, på auktion i 1885. Her sælges teglværket med 1 hest, 3 tørrelader, 1 skøn ejendom og selvfølgelig et fungerende teglværk. I skrivende stund er der ikke nogen videre oplysninger om teglværkets skæbne, men det optræder ikke på de lave målbordsblade, som er et kortmateriale der er gyldigt for tiden 1901 til 1971. Ergo må værket være revet ned før 1901, altså på et tidspunkt i de ca. 15 år efter det er sat til salg sidste gang.
Disse informationer er et sammenkog af den viden man kan læse sig til via de skriftlige kilder, som jo normalt ikke er tilgængelige, når vi graver i oldtidslevn. Desuden har vi på museet fået mange positive tilbagemeldinger på avisartiklen om udgravningen der blev bragt i Midtjyllands Avis d.22/7 2011. Dette har også gjort at vi holder en rundvisning for interesserede d.4. august 2011 kl.17. På dette tidspunkt håber vi også på at kunne fortælle mere om teglværkets endeligt. Noget kunne tyde på at der har været mangel på et vigtigt råstof, nemlig ler. Næsten alle materialer til produktionen har kunnet findes lokalt, såsom ler til fremstilling af tegl og mursten, vand til produktionen osv. At leret har været tilgængeligt i bakkerne ved Sølund vidner landskabet stadig om. Hvis man går en tur langs ringvejen kan man se store huller i bakkerne, hvorfra man har taget leret til teglværket. Tørv til brændsel har dog skullet skaffes andet steds fra, da tørven fra de lokale tørvemoser efter sigende ikke egner sig til brændsel.
Ved udgravning af området ved teglværket har vi udgravet teglovnen samt rester af en eller flere tørrelader og tre æltepladser. Teglovnen fremstod forholdsvist intakt med fire indfyrringskanaler i både syd og nordsiden. De tre æltepladser kom frem under pløjelaget, og fremstod som tre runde pikstensbelægninger på ca.7 til 8 meter i diameter. Ovenpå disse belægninger var der stadig ler nedtrådt fra produktionen af leret til mur- og teglstenene. Man har ved æltepladserne haft en hest eller stud, der har gået rundt og trampet leret rent for sten etc. At der har været kreatur tøjret ved æltepladserne kan vi bevise, da vi i tilknytning til en af æltepladserne fandt en tøjringspæl af jern.

Her ses et af indfyrringhullerne til teglovnen. Bag landmålerstokken i baggrunden er teglovnens kammer.

Her ses en af de tre æltepladser, som alle ligger vest for teglovnen.

Har denne blog eller avisartiklen vakt din opmærksomhed eller interesse for at se resterne af Sølund teglværk før motorvejen kører henover det? Så kom forbi d. 4. aug. Kl.17. Vi mødes ved rastepladsen på sydsiden af Østre ringvej mod Resenbrokrydset. Skulle du have yderligere oplysninger om teglværkets historie, er du meget velkommen til at sende en mail til os på museet.

Moderne depotfund ved Hårup Sande: yderligere information

Nu er det blevet tid til at opløse spændingen for de der endnu ikke har gættet hvad de små æsker gemte i sin tid, samtidig med et par rettelser som en hurtig kontakt med Worlds Best’s nuværende ejer så venligt har bidraget med (Tak til Joan og Christian)!

Komdomæskerne

25 af de 26 kondomæsker i blidt renset stand.

Der er tale om kondomer fra hhv. Worlds Best og Regard i Århus, som på det tidpunkt dåserne stammer fra, holdt til i Nørre Allé 32, og produktionsåret er efter al sandsynlighed 1957. På dette tidspunkt pakkes råkondomerne, som blev importerede fra USA i håndarbejde. “Worlds Best” fabrikken er i øvrigt blot en smule ældre, nemlig fra 1. juni 1956, selvom varemærket er registreret allerede 14 december 1955.

Selv om der på “Worlds Best” pakkerne står at de er importerede fra USA, gælder det, ligesom for “Regard”, at alt er pakket her i landet. Produktionsstedet gælder kun råkondomerne.

Regard  pakkerne stammer fra produktionen ved “Aktieselskabet Regard Aarhus Gummivarefabrik” i Ole Rømersgade 42. Produktionen staretde sidst i 30’erne og produktionen stopper i 2005. Når der stadig kan findes “Regard” produkter på hylderne, skyldes det at de i dag produceres for mærket af Worlds Best.

Der er altså oprindeligt tale om to separate selskaber, og ikke ét, som jeg skrev sidst. Når de to produktioner ligner hinanden så meget er det dog ikke nogen tilfældighed, idét den første chef i “Worlds Best”, Gustav Næve, netop kom fra “Regard”, og produktionen derfor blev udført på samme måde.

Det er tankevækkende at æskerne sandsynligvis er nedgravede omkring 1957-1962, som tilfældigvis er omkring det tidspunkt ringvejen opføres, og nu er vi ved at bygge motorvej lige ved siden af. Måske arbejderne har haft brug for adspredelse?

Moderne depotfund ved Hårup Sande

De røde søgegrøfter som vi har afsluttet undersøgelsen af, viser fremgangen ret tydeligt. Nordøst for Gundeskol ligger den trekant fældet skov der omtaltes i teksten.

Vi er nu ved at være færdige med forundersøgelserne på de arealer vi gik i gang med for 1  1/2 uge siden, ud til Linåvej. Det har været en ret begivenhedsløs strækning, og vi ventede derfor ikke det store da vi kom ned til den sidste lille trekant i en forgrening i skovvejen.

Vi fandt godt nok ingen anlægsspor, men til gengæld et fint lille “depotfund”, som formodentligt har været lagt ned i et hul ved en trærod.

Man kan ikke ligefrem sige der er tale om et ugenert sted, så vi formoder der er tale om en spontan deponering.

Grunden til at vi formoder det, er at vi ved det er sket i nyere tid, og sandsynligvis i 50’erne eller 60’erne, hvor skovene godt nok var mindre, men dog lå som de ligger den dag i dag. Placeringen i vejforgreningen, blot 20 meter fra de to grene, er ikke ligefrem dybt inde i skoven.

De fine små æsker, som lå sammen et stykke nede i skovbunden.

Fundet består af en 26 små metalæsker, hvor hovedparten har påtrykt teksten “Regard” som varemærke, og dertil teksten “Durable”.

Ret beset er det blot affald, men ind imellem er andres affald vores guld, som vi øjner en historie i.

Vi ved godt hvad det er vi har fundet her, men kan du gætte det selv?

Prøvegravning i nordskoven ved Hårup Sande

De røde streger er de søgegrøfter som allerede er undersøgte sidst i juni måned.

Museets arkæologer er netop i gang med forundersøgelse af det stykke jord den lange landskabsbro skal ligge på. Bilisterne som kører ad Linåvej, øst ud af Silkeborg, har sikkert set at søgerenderne har spredt sig fra krydset, hvor de dog nu er dækkede, og øst på i skoven. På stedet skal der opføres en 500 meter lang landskabsbro til motorvejen op ad bakkesiden, samt et regnvandsbassin ud imod hovedvejen.

En arbejdsdag med udsigt til den megen trafik på Linåvej.

Området er præget af plantehuller fra dengang nordskoven var ny. Næsten overalt ser vi et 5-10 cm tykt lag uforstyrret gråhvidt fygesand, som oprindeligt har været tykkere.

Spor efter den oprindelige systematiske skovbeplantning.

Bortset fra et gammelt hulvejsforløb, som op til i dag har været anvendt som skovvej, er der meget lidt kulturhistorisk at finde her ude, så vi regner med at få afsluttet undersøgelserne ganske snart, så anlægsarbejdet kan komme i gang.

Skovplantningen er i sin tid sket igennem et lag fygesand, ned i de dækkede muldlag, i lige rækker langs nygravede drængrøfter eller skel, med en planteafstand på lidt under 1,5 meter. Disse rækker er igennem årene tyndet ud, så skoven i dag fremstår med træer i større indbyrdes afstand

Silkeborgs ældre industri

Et kig fra nogle af søgegrøfterne på den sydlige bred mod den nordlige bred.

Forundersøgelserne på motorvejsstrækningen er nu nået til Resenbrokrydset. Her skal der naturligvis bygges bro over åen og Silkeborg Kulturhistoriske Museum har prøvegravet de to bredder.
På den nordlige bred fandt vi som forventet spor fra ældre og yngre stenalder, der vil snart blive skrevet om dette her på bloggen.
På den sydlige bred fandt vi langt nyere aktivitetsspor, nemlig resterne af en teglværksovn og en tilhørende brolagt lerælteplads.
Teglværket kan ses på ældre kort, og selve teglovnen er meget velbevaret, den vil blive udgravet i slutningen af sommeren. Hele området ned od søen er præget af tegl og brokker fra produktionen, og vi kan se, at man har fyldt jord og affald ud i søen ud for værket.

I søgegrøften dukkede telgovnen op lige under græstørven. Den ses her som rødlig klatter i den brune jord, bevaret i ca. 40 cm. dybde.