Posts Tagged ‘ balle ’

Et fint lille hus i Balle

Området vi har undersøgt er her omkranset med rød linie. Det 3700 år gamle hus er at finde under den røde prik.

Området vi har undersøgt er her omkranset med rød linie. Det omkring 3700 år gamle hus er at finde under den røde prik.

Toskibet konstruktion

Huse med to sideskibe er typiske i bondestenalderen.

Det er længe siden vi sidst har meldt os her ude fra Balle Nørremark, men det er ikke fordi vi ikke laver noget, nærmere fordi vi har haft vældigt travlt, i et forsøg på at blive færdige inden Jul. Det satte den nu næsten tøede frost dog en stopper for, og vi vender derfor tilbage efter det sidste i januar.

I øjeblikket er vi ved at afslutte et område, hvor vi allerede i prøvegravningen mente der lå et meget gammelt hus med forsænket gulv.

Det er en hustype som er ret almindelig i bondestenalderen, og op til og med de tidligste faser af bronzealderen. Husene er i denne periode omkring 1700 f.Kr. af en toskibet konstruktion, hvor der igennem midten af huset står en række stolper, som går direkte til tagryggen.

Størrelsen er, så vidt vi kan afgøre det på den omtalte hustomt, ret beskeden med lidt over 50 kvadratmeter. Det står i stærk kontrast til den yngre bronzealders kæmpehuse(som vi så tidligere på denne lokalitet) på op til et par hundrede kvadratmeter, og til yngre bronzealders og ældre jernalders huse omkring 100-120 kvadratmeter. Det skyldes nok at der ikke har skullet være plads til dyrehold i huset samtidig med at det har leveret en kernefamilie tag over hovedet.

I østenden af husene ser man i sen bondestenalder ofte en forsænkning, hvor der forekommer spor efter de aktiviteter der er foregået i huset.

Lodfoto af den nordveslige halvdel af husgulvet i A27 med ardspor og gruber

Lodfoto af den nordvestlige halvdel af husgulvet i A27 med ardspor og gruber

I det nærværende tilfælde er der spor efter flinthugning og der forekommer en del keramikskår fra de lerkar man har brugt i hverdagen.

I vestenden vil der typisk kunne forekomme ildsteder, og det ser vi da også i dette hus, hvor den runde markering i sydvestenden af lodfotoet formodes at være et sådant.

Lodfoto af den nordveslige halvdel af husgulvet i A27 I tolket stand

Lodfoto af den nordvestlige halvdel af husgulvet i A27, hvor de strukturer vi kan se er ridset op

Under gulvlaget ser man i tiden ofte dyrkningsspor i form af ardspor, som forløber på kryds og tværs. Dette har været rigeligt for at kunne dyrke afgrøder i de på den tid ret tynde væksthorisonter.

Pløjningen her er sandsynligvis et levn fra dyrkningen af det sted huset har ligget i tiden før byggeriet.

Nu tager vi snart på tiltrængt juleferie, og vender som tidligere skrevet kort tilbage i det nye år, for at færdiggøre det sidste på huset inden vi lukker og slukker for denne meget spændende udgravning.

Tak for opmærksomheden i det forgangne år, og et stort ønske om en god jul til jer alle, fra de tiloversblevne her ude bag Balle Kirkeby: Kurt, Christian og Kaj!

Kurt og Christian står her og beundrer hus A27

Kurt og Christian står her og beundrer hus A27 i det tilfrosne landskab i sidste uge

Fin bronzealder ved Balle

Ved Balle Nørremark, som er at finde overfor kolonihaverne ved Viborgvej nord for Silkeborg, er vi nu nået godt ind i tredje arbejdsuge, og pladsen skuffer bestemt ikke!

Det åbnede område på Balle Nørremark gravningen. Gule grønne og blå omrids indikerer identificerede huse. De lange skrå streger er gasledningens nedgravning.

I forbindelse med prøvegravningen havde vi en formodning om at der på stedet var spor efter sten- og bronze-alder (samlet en periode på omkring 2800 år, fra tidligst 3300 f. Kr. til 500 f. Kr., samt muligvis på en bakketop bebyggelse fra den periode vi kalder førromersk jernalder, som går fra 500 f. Kr. til år Kristi fødsel, Med det sidste tog vi dog fejl, men på den gode måde!

Det har i undersøgelsen nemlig vist sig at de dengang iagttagede huse stammer fra ældre bronzealder i stedet (ca 1500 til 1100 f. Kr.), hvilket understøttes af fundmateriale og formen på husene. disse huse viser sig at være pænt velbevarede, og det er en stor del af forklaringen på at vi formodede den sene datering oprindeligt.

Ovenstående plan viser de iagttagne stolpehuller omkring de flotte ældre bronzealderhuse. Der ligger tre konstruktioner med delvist overlap. Mod nord er der yderligere tre huse, som dog er ringe bevarede.

På denne plan er kun det bedst bevarede hus fremme, hvilket giver et meget godt indtryk af vægstolpernes ensartede placering. Planen er ikke endelig, da vi stadig arbejder med tolkningen i felt.

Der er tale om huse på omkring 36 meter i længde, og omkring 7,4 meters bredde. Væggene består af store stolper i en næsten fast afstand på 2,83 meter, hvilket antyder at der er tale om eb bulkonstruktion. Denne konstruktionsform er god når der er rigelig tilgang til tømmer, da man blot skal skaffe en masse relativt korte planker, som stikkes vandret ned imellem lodrette vægstolper.

De kommende uger byder efter al sandsynlighed på mere af samme skuffe, da den tætte bebyggelse slet ikke er fuldt udgravet endnu, og så er vi først lige gået igang med at grave i de tilhørende gruber!