Posts Tagged ‘ Germansk jernalder ’

Vikingetidsgravplads fundet i Hårup

Her ses en af kammergravene under udgravning. Den yderste mørke bræmme antyder hvor gravkammeret har været.

Først og fremmest vil vi have lov til at takke alle dem som mødte op til vores åbenhus dag i Hårup d.17/6.

Nye læsere kan begynde her. Silkeborg Kulturhistoriske Museum er gang med en større udgravning i Hårup. Den har man før kunnet læse om på denne blog. Kort fortalt har vi fundet en landsby, der er anlagt omkring år 400 e.Kr. Her tegner sig et billede af en mere eller mindre ubrudt udvikling af en landsby frem mod det 7. århundrede. Det i sig selv er ”slik” for arkæologer.

I udgravningens nordvestligste hjørne, hvor vi i forvejen havde flotte fund af jernudvindingsovne, har vi fundet en gravplads fra vikingetiden.

Gravpladsen ligger for foden af den bakke, hvor landsbyen lå ca. 600 år tidligere. Gravene, som er fordelt på flere gravtyper, skal givetvist dateres til sen vikingetid. Ligesom i dag har der også dengang været flere måder at blive begravet på. Man kunne f.eks. blive brændt, blive jordfæstet i en kiste eller blive lagt til hvile i en kammergrav. I brandgravene finder vi rester af ligbålet i form af brændte knogler og trækul. Der har sikkert været flere genstande med på bålet, men disse er enten brændt eller smeltet til ukendelighed. Anderledes forholder det sig med jordfæstegravene. I både de ”normale” kistegrave og kammergravene finder vi genstande, der er lagt ved liget. Det er typisk personlige genstande, som personen har brugt i sit levede liv. Vi finder knive med tilhørende hvæssesten af skiffer og lerkar. Desuden er genstandene i kammergravene af finere karakter. Kammergravene kan være et symbol på højere status i det lokale samfund. I dem har vi f.eks. fundet den flotte kampøkse, glasperler, tenvægt mm. To af kammergravene, den med øksen og den med glasperler og tenvægt, antyder, at det måske er mand og kone, der er begravet side om side her. Genstandene kommer fra hver sin grav, men omkring gravene ser det ud til, at der har været bygget et lille hus til de døde. En skik der også ses i tidlig middelalder. Derfor kan man tænke sig, at det er den lokale stormand og hans kone, der ligger begravet i kammergrave iblandt andre beboere fra vikingetidens landsby. Det tyder i øvrigt på, at vi muligvis har spor af bebyggelse fra vikingetiden østligst i vores udgravning. Men det kan vi først sige med sikkerhed, når vi er nået lidt videre med udgravningen.

Her ses en af de fine hvæssesten fra gravene.

Reklamer

Undersøgelserne ved Sortenborgvej afsluttet

I torsdags færdiggjorde vi undersøgelserne ved Sortenborgvej, og nu forestår bearbejdningen af udgravningsresultaterne. Det var felt 3, der blev afsluttet i sidste uge, og det var det største af de tre udgravningsfelter ved udgravningen. Som vi tidligere har skrevet om her på bloggen, indeholdt feltet udstrakte bebyggelsesspor, der hovedsageligt stammede fra romersk jernalder (perioden ca. år 0-375 e.Kr.), men dog med detaljer, der antyder at nogle af anlæggene skal dateres til tidligt i den efterfølgende periode af jernalderen, kaldet germansk jernalder (ca. 375-800 e.Kr.).

Snevejr igen

Næsten til det sidste var undersøgelserne besværet af det danske vintervejr - her udsigten ned mod felt 3 med skurvognene i forgrunden

Foruden det gårdsanlæg, der blev påvist i felt 2, påvistes i felt 3 bygninger og hegn fra yderligere to gårdsanlæg: Ca. 10 større bygninger (boliger og økonomibygninger) og otte mindre (økonomibygninger) tillige med spor efter bygninger, der blev delvist afdækket ved udgravningen i 2009. Felt 3 lå nemlig i umiddelbar tilknytning til et område, der blev undersøgt i sommeren 2009, og hvor der hovedsageligt fandtes bebyggelsesspor fra førromersk jernalder (perioden ca. 500 f.Kr. til år 0). Dele af de bebyggelsesrester, der fandtes i den vestlige del af felt 3 kunne derfor knyttes direkte til anlæg – huse og hegn – der blev fundet ved udgravningen i 2009, og stammer derfor formentlig fra en tidligere del af jernalderen end hovedparten af de øvrige anlæg, der blev fundet i felt 3.

Anlægssporene i felt 3 synes at tilhøre to separate gårdsanlæg, hvoraf det nordlige fremtræder med én meget velbevaret bygning og dele af det omgivende hegn, mens det sydlige gårdanlæg fremtræder med én velbevaret bygning, yderligere tre bygninger, der delvist overlejrer hinanden samt et ganske velbevaret hegn, hvis nord- og sydforløb dog ikke blev påvist med sikkerhed. Det er disse gårde, vi tidligere har skrevet om her på bloggen.

Sammen med resultaterne af udgravningen i 2009, tegner resultaterne af årets udgravning et ret godt billede af en bebyggelse, der tidsmæssigt har strakt sig fra førromersk jernalder, gennem romersk jernalder og til og med tidlig germansk jernalder. I alt lader undersøgelserne til at have afdækket fem gårdsenheder, hvis indbyrdes datering dog ikke er fuldt afklaret. At de spænder over perioden førromersk jernalder til tidlig germansk jernalder synes dog sikkert, men en nærmere datering af gårdene afventer yderligere bearbejdning, bl.a. af de mange fund af keramikskår fra affaldsgruber og stolpehuller.