Posts Tagged ‘ Romersk jernalder ’

Undersøgelserne ved Sortenborgvej afsluttet

I torsdags færdiggjorde vi undersøgelserne ved Sortenborgvej, og nu forestår bearbejdningen af udgravningsresultaterne. Det var felt 3, der blev afsluttet i sidste uge, og det var det største af de tre udgravningsfelter ved udgravningen. Som vi tidligere har skrevet om her på bloggen, indeholdt feltet udstrakte bebyggelsesspor, der hovedsageligt stammede fra romersk jernalder (perioden ca. år 0-375 e.Kr.), men dog med detaljer, der antyder at nogle af anlæggene skal dateres til tidligt i den efterfølgende periode af jernalderen, kaldet germansk jernalder (ca. 375-800 e.Kr.).

Snevejr igen

Næsten til det sidste var undersøgelserne besværet af det danske vintervejr - her udsigten ned mod felt 3 med skurvognene i forgrunden

Foruden det gårdsanlæg, der blev påvist i felt 2, påvistes i felt 3 bygninger og hegn fra yderligere to gårdsanlæg: Ca. 10 større bygninger (boliger og økonomibygninger) og otte mindre (økonomibygninger) tillige med spor efter bygninger, der blev delvist afdækket ved udgravningen i 2009. Felt 3 lå nemlig i umiddelbar tilknytning til et område, der blev undersøgt i sommeren 2009, og hvor der hovedsageligt fandtes bebyggelsesspor fra førromersk jernalder (perioden ca. 500 f.Kr. til år 0). Dele af de bebyggelsesrester, der fandtes i den vestlige del af felt 3 kunne derfor knyttes direkte til anlæg – huse og hegn – der blev fundet ved udgravningen i 2009, og stammer derfor formentlig fra en tidligere del af jernalderen end hovedparten af de øvrige anlæg, der blev fundet i felt 3.

Anlægssporene i felt 3 synes at tilhøre to separate gårdsanlæg, hvoraf det nordlige fremtræder med én meget velbevaret bygning og dele af det omgivende hegn, mens det sydlige gårdanlæg fremtræder med én velbevaret bygning, yderligere tre bygninger, der delvist overlejrer hinanden samt et ganske velbevaret hegn, hvis nord- og sydforløb dog ikke blev påvist med sikkerhed. Det er disse gårde, vi tidligere har skrevet om her på bloggen.

Sammen med resultaterne af udgravningen i 2009, tegner resultaterne af årets udgravning et ret godt billede af en bebyggelse, der tidsmæssigt har strakt sig fra førromersk jernalder, gennem romersk jernalder og til og med tidlig germansk jernalder. I alt lader undersøgelserne til at have afdækket fem gårdsenheder, hvis indbyrdes datering dog ikke er fuldt afklaret. At de spænder over perioden førromersk jernalder til tidlig germansk jernalder synes dog sikkert, men en nærmere datering af gårdene afventer yderligere bearbejdning, bl.a. af de mange fund af keramikskår fra affaldsgruber og stolpehuller.

Reklamer

Flot gårdsanlæg fra romersk jernalder

Fredag den 12. februar gik vi i gang med at åbne det store felt 3 i udgravningskampagnen på Sortenborgvej. Her vidste vi i forvejen, at der ville komme bosættelsesspor fra jernalderen, for ikke alene var grøfterne i prøvegravningen tæt besat med stolpehuller og andre anlæg; udgravningsfeltet ligger også direkte op ad et område, museet udgravede sidste sommer, og som rummede bebyggelse fra førromersk jernalder. I sommer kunne det konstateres, at bebyggelsen strakte sig længere mod øst, ind på et område, der på daværende tidspunkt ikke kunne undersøges. Det er netop her, vi nu er gået i jorden.

Den nordlige gavl og vestlige række vægstolper i hus C

Den nordlige gavl og vestlige række vægstolper i hus C (se planen længere nede)

Vi er da heller ikke blevet skuffede, for der dukker masser af spændende strukturer op fra jernalderen. Der er både anlæg, der at dømme ud fra den keramik, vi finder, må være samtidige med den førromerske boplads, der blev udgravet sidste sommer, og yngre anlæg fra den efterfølgende periode i jernalderen, romersk jernalder.

I takt med at mere og mere af felt 3 blev fritlagt i løbet af ugen, har vi kunnet observere et flot og velbevaret gårdsanlæg fra romersk jernalder (perioden fra ca. år 0 til ca. 375). Indtil videre har vi mod vest, nord og øst kunnet påvise det hegn, der har omkranset gården, og vi formoder, at hegnets sydlige afgrænsning følger sydvæggen af ét af de beboelseshuse, der blev undersøgt i felt 2, længere mod syd (markeret med A på planen).

Plan over romertidsgården. Bemærk at planen er "renset" for alle andre anlæg end de, der omtales i teksten.

Plan over romertidsgården. Bemærk at planen er "renset" for alle andre anlæg end de, der omtales i teksten.

På gårdspladsen er der indtil videre fundet fire større bygninger samt seks mindre. Koncentrationen af bygninger ligger i det sydøstlige hjørne af felt 3, hvilket har været omtrent midt på gårdspladsen. Her har tre bygninger afløst hinanden (markeret med B på planen). Den fjerde større bygning (markeret med C på planen) ligger i gårdspladsens nordvesthjørne på en sådan måde, at bygningens vestvæg her udgør hegnet. Fra bygningens sydvesthjørne kan hegnsforløbet følges ca. 7 meter længere mod syd i form af en smal grøft.

Medens det nordligste hus i felt 2 (A) utvivlsomt har været en bolig med stald i østdelen, har de øvrige bygninger, vi har kunnet påvise på gårdspladsen, formentlig været forskellige økonomibygninger, knyttet til gårdens drift. Ikke alle de mindre bygninger ligger dog på en måde, så vi kan være sikre på, at de er samtidige med gården.

Hegnet omkring gården udviser i øvrigt fine detaljer: I det østlige hegnsforløb står hegnet med to rækker stolpehuller, og hvor den indre (vestlige) af rækkerne stopper i den nordlige ende, synes der at være en rektangulær konstruktion (markeret med D på planen). Vi tror, at der måske er tale om en samlefold, hvor man kunne genne dyrene ind i, og at den dobbelte stolperække i det østlige hegn repræsenterer en fægyde. Vi har endnu ikke fundet indgangen i hegnet; den skjuler sig måske længere mod syd mellem felt 3 og felt 2, og den kan derfor være forstyrret af den grusvej der løber igennem gårdspladsen på dette sted, men det finder vi sandsynligvis ud af når vi får kigget under det stykke jord også.

Slutteligt skal nævnes et interessant anlæg, der blev fundet umiddelbart nord for romertidsgårdens nordvesthjørne: To gruber, bl.a. med store mængder brændt ler, der lader til på et tidspunkt at være blevet overdækket (markeret med E på planen). I alle tilfælde kunne omkring gruberne påvises en smal væggrøft. Præcis hvad gruberne har været anvendt til, ved vi ikke. Der er taget jordprøver fra dem, og måske vil de kunne være med til at afsløre funktionen. Under alle omstændigheder kunne det ses, da den ene af gruberne blev snittet, at den var i anvendelse i en længere periode med indtil flere tømninger og deponering af nyt materiale. Sammen med det faktum, at gruberne på et tidspunkt er blevet lagt under tag antyder det, at der er tale om et arbejdssted af en art. Af placeringen, lige nord for romertidsgårdens nordvesthjørne, kan vi se, at gruberne næppe tilhører gården. Denne konklusion er baseret på tilstedeværelsen af brændt ler i gruben, som fortæller, at her har været anvendt åben ild. Sådanne aktiviteter er en rigtig dårlig idé at placere så tæt op ad gårdens træhegn. Formentlig tilhører anlægget derfor den førromerske bebyggelse lidt mod nordøst, eller kan hænge sammen med senere tiders aktiviteter.

Undersøgelserne af felt 3 fortsætter i den kommende uge, hvor vi håber, vejret bliver bedre – også selv om meteorologerne lover mere sne.