Arbejdet på museet: Fundvask
Når en udgravning er afsluttet i felten er den langt fra slut for os arkæologer. En af de ting som skal ordnes er, at de genstande som vi har taget med ind på museet fra en udgravning skal gøres klar til, at vi kan se ordentligt på det. Bagefter skal det enten opbevares på magasin eller kommer ind i en af museets udstillinger. For hovedparten af genstandene gælder det, at de skal vaskes inden vi kan se ordentligt på dem.
Jeg har netop afsluttet vask af de genstande, som vi har taget med ind på museet fra udgravningen Højlund II (SIM
52/2010). For en stor del er der tale om keramik i form af skår fra forskellige kar. Nogle af skårene kunne vi allerede i felten se havde karakteristika, som ville hjælpe med dateringen. Her er randskår, hanke og ornamenterede skår særligt gode at bruge, fordi det er meget karakteristiske skår, der ændre sig markant over tid. Andre skår har vist sig at have andre daterende karakteristika, efterhånden som de er blevet vasket rene, som var umulige at se i felt. Blandt andet er der fremkommet flere skår med dekorationer. De forekommer både på store skår fra, hvad vi formoder har været forrådskar, samt fra randdele af fade .
En anden ting vi har registreret en del af, er bunde fra fade og kar med hul i. Der er både tale om helt flade bunde og bunde med stand-ring. Endelig er der hul i bunden af et næsten komplet fad, hvor vi desuden kan se et tydeligt aftryk af et korn, som må have været i råleret før bræmdingen.
Det er muligt at man har benyttet disse fade og kar med hul i bunden når man lavede oste, til dræning af ostevallen, men det er desværre kun en formodning. Derudover har vi også fundet to gode skår fra bunden af et sikar, som kan have været brugt på lignende vis, men også kan formodes relaterede til fremstilling af forskellige drikke.
Af andre meget karakteristiske kardele fra Højlund II kan nævnes store skår med både rand og hank, samt skår fra små fine kopper, og et utal af sideskår, uden karakteristiske træk, der sammen vidner om keramik med en rimelig standardiseret formgivning, samt et fad, der er yngre end den øvrige keramik, og som dermed antyder at stedet har været beboet i længere tid, eller af flere omgange.
Når materialet er tørt, skal det nummereres, og tolkes yderligere, før det pakkes i papkasser og kan gemmes på magasinet.