Archive for the ‘ Hegnede gårde ’ Category

Enkeltgårde og brandgrave ved Grauballe

Vinteren igennem har museet udgravet godt 3 ha i forbindelse med den kommende udstykning syd for Grauballe. Området hér er specielt kendt for fundet af moseliget Grauballemanden i Nebelgård mose i 1952, og museet har inden for de seneste 15 år også foretaget flere udgravninger af bosættelser fra jernalderen, hvad også vejnavnene ”Jernaldervej”, ”Romervej” og ”Keltervej” vidner om. Indtil videre har det ikke været muligt at finde huse samtidige med Grauballemanden fra ca. 300-200 f.Kr. og den seneste udgravning har ikke været nogen undtagelse.

Udgravning i bidende frost.

Udgravning i bidende frost.

Mulden på store dele af udstykningen er nu blevet vendt og der er fundet huse og hegn fra tiden omkring Kristi fødsel til omkring 400 e. Kr.

Arealets sydvestlige del indeholdt spor efter forholdsvis små bygninger fra tiden umiddelbart før Kristi fødsel. Husene er mellem 10-15 meter lange og har formodentlig indeholdt både beboelse og stald. Tæt ved bygningerne har man i jernalderen gravet efter ler til klining af huse og til formning af lerkar.

Anne Mette og vores praktikant Julie afrenser en brønd, der lå ved kanten af et fugtigt område.

Anne Mette og vores praktikant Julie afrenser en brønd, der lå ved kanten af et fugtigt område.

Der er også gravet en serie dybe brønde for at kunne hente rent vand til husholdning og evt. opstaldede dyr. Både nedgravninger og brønde er efterfølgende fyldt op med affald fra bopladsen og der er hér fundet dele af mange forskellige lerkar fra den tid.

Elever fra Grauballe Skoles 1.-2. klasse tegner et langhus i sneen.

Elever fra Grauballe Skoles 1.-2. klasse tegner et langhus i sneen.

Områdets længste hus er fundet i den nordlige del, hvor der omkring 400 e. Kr. har ligget en meget stor gård med en indhegnet gårdsplads på godt 4200 m2, hvad der svarer til 4-5 af de kommende parcelhusgrunde. Midt på gårdspladsen lå hovedhuset med en længde på hele 45 meter og med godt 240 m2 under tag.

Umiddelbart udenfor den store indhegnede gårdsplads, langs kanten af en gammel mergelgrav, fremkom adskillige brandgrave med velbevarede hvidbrændte knogler. Gravene lå indenfor ca. 25 x 15 meter og mellem dem fandt vi flere dybe stolpehuller. Kan de have markeret gravene?

Brandgrav i snit

Brandgrav i snit

Der er taget jordprøver fra alle grave, og forhåbentlig kan en nærmere analyse af trækul og knogler supplerende information til forståelse af gravenes indbyrdes forhold og datering.

Så lakker det mod enden i Hårup

Så er den store udgravning i Hårup ved at være slut. Som vi tidligere har skrevet om her på bloggen, har vi fundet meget mere end vi havde turdet håbe på.

Ved noget af det sidste afmuldning dukkede et neolistisk kulturlag med keramik og flintafslag op, så nu har vi registreret bebyggelse fra bondestenalderen, bronzealderen, jernalderen og middelalderen samt ikke mindst begravelser fra vikingetiden, i Hårup.

Jernalderlandsbyen har dækket et areal på ca. 5 hektarer og vi har registreret over 25 gårdsanlæg. Det ser ud til at landsbyen har bestået af 3-4 samtidige gårdsanlæg, der er blevet flyttet eller genopført.

Fra Vikingegravpladsen og en jernmagerhytte, som formodentlig skal dateres til middeladeren, har vi foretaget en 3D registrering, som kan ses på Youtube: http://www.youtube.com/watch?v=IbxJBu6Ns3A      http://www.youtube.com/watch?v=22V3Z9qNcoI

Drejekværn fra landsbyen, fundet af vores maskinfører

Et udsnit af udgravningen taget fra luften i sommers

En af to identiske, forgyldte hængesmykker fra en grav

Danmarks længste jernalderhus!

Hen over sommeren har vi undersøgt 2 hektar af en større bebyggelse på højderyggen syd for Linå.

Ud over fem langhuse fra slutningen af bronzealderen omkring 500 f.Kr. er der undersøgt omfattende spor efter en landsby fra germansk jernalder ca. 400-500 e.Kr.

Til denne landsby hører mindst ti langhuse. Husene er omgivet af hegn, der knytter de enkelte huse sammen i større gårdsanlæg. Gårdene består typisk af et hovedhus på 30 m`s længde med beboelse og stald under samme tag, omgivet af et eller flere mindre huse, der har fungeret som gårdens økonomibygninger. Det er dog ikke muligt, at præcisere hvilken funktion de enkelte bygninger har haft.

Langhus set fra vest. Husets solpehuller er markeret med paptallerkner

Et hus skiller sig markant ud fra de øvrige. Et helt usædvanligt stort hus med 425 m2 under tag med en længde på ikke mindre end 65 m!! Der var ingen skillevægge bevaret i huset, så vi ved ikke hvordan, det har været indrettet. En analyse af jordprøver udtaget fra husets stolpehuller kan i heldigste fald vise, hvad de forskellige dele af huset har været brugt til. Fund af f.eks. forkullede kornkerner og ukrudtsfrø kan vise hvor beboelsen, stalden og evt. lade samt tærskerum var placeret i huset. Landsbyen har haft en ganske betydelig udstrækning. Umiddelbart vest for udgravningen var et mindre vådområde og museet undersøgte i 2011 1 ha. af samme bebyggelse her ved. (Se evt. “Store dimensioner”).

Bunden af en brønd sikret med tilspidset tømmer

Landsbyens vandforsyning har været sikret ved to brønde, som lå tæt ved bebyggelsens østlige udkant. I den fugtige undergrund stod brøndenes træforing stadig intakt. Nedbankede tilspidsede planker forhindrede at brøndhullet skred sammen. Nogle af plankerne er tydeligvis genanvendt bygningstømmer.

På kanten af en landsby fra oldtiden

Vi er tilbage på markerne ved Hårup, hvor vi i november og december lavede flere forundersøgelser. Allerede dengang vidste vi, at det var en meget stor og spændende sag, der lå under mulden på det lille bakkefremspring og ventede os i Hårup. Måske endda det tidligste Hårup?

Her ses et af vores udgravningsfelter. Måske det nærmest ligner landingsbaner til flyvemaskiner? Udgravningsfelterne er ca. 24 meter brede, og de længste bliver over 240 meter lange.

Bebyggelsen, eller landsbyen, som strækker sig over godt 5 hektar (dvs. omkring 10 fodboldbaner), er meget godt bevaret. Der er allerede nu tegn på, at der er flere ”faser” i bebyggelsen, hvilket vil sige, at der er langhuse der ligger ind over hinanden samt flere hegn. Indtil videre er der fremkommet over 8 langhuse, og vi er jo kun lige begyndt. Man har altså boet på stedet i mindst et par århundrede. Den ældste datering af landsbyen, er omkring starten af 400-tallet. Dog vil de opmærksomme læsere måske kunne huske, at vores dygtige metaldetektor-folk fandt to dragtspænder på selv samme omtalte mark. Det ene dateres til tidligt i 700-tallet, og den anden til tidlig middelalder (1000-tallet). Dvs. at vi har et tidsmæssigt spænd over måske 600 års bebyggelse i området. Hoveddelen af bebyggelsen ser ud til, at skulle dateres til ældre germansk jernalder.

For dem som måtte have interesse vil vi holde et ”åben udgravning” arrangement, så hold øje med vores blog, hvor vi skriver dato og klokkeslæt på arrangementet.

Her ser det trænede øje flere mørke “streger” på udgravningsfladen. Det er langhuse der ligger oven i hinanden samt mere end et hegn.

Her ses en plan over alle de arkæologiske anlæg, der tilsammen udgør dele af den ovennævnte bebyggelse.


Her ses udgravningsholdet. Fra venstre: Kent Laursen, Kirsten Nellemann Nielsen, Peter Bye-Jensen, Merete Dyrmose og Mads Jylov.

Åbent Hus på Smedebakken i Thorning

I forbindelse med kommunens anlæggelse af et større regnvandsbassin i den vestlige del af Thorning, er der i den forløbne uge afmuldet et ca. 7 meter bredt bælte til nedlægning af rør umiddelbart øst for Foghsvej. I den forbindelse har vi løbende besigtiget arealet og har fundet spor efter både huse og jernudvinding.

Vægstolpehuller i hus ses som mørke pletter i den gule ler. I midten anes husets ildsted.

Der er indtil videre spor efter mindst fire huse, sandsynligvis fra vikingetid/tidlig middelalder, omkring 1000/1100-tallet. Husene har haft tætstillede stolper i væggene og tilsyneladende ingen indre tagbærende stolper. De er ca. 5 meter bredde og går på tværs af det afmuldede tracé. Gavlenderne ligger udenfor tracéet, så husenes længde har ikke kunne fastslåes. Der er spor efter ildsteder i flere af husene.

I den sydlige del af arealet ses en bred grøft, der tolkes som et tofteskel. Den danner det sydøstlige hjørne af et gårdsanlæg, hvor der har foregået jernudvinding. Grøften indeholder en del slagge – et restprodukt efter jernudvinding – og umiddelbart vest for grøften er der flere nedgravninger med slagge, som tolkes som resterne efter jernudvindingsovne.

Det er bemærkelsesværdigt at pladsen med jernudvinding og måske smedning ligger ved vejen ”Smedebakken”, der passerer Thorning Hus.

Vi holder Åbent Hus søndag d. 11. marts kl. 14-16. Alle er velkomne.

Nøgne marker i januars vinterlandskab… Men der er noget i vores søgegrøfter.

En søgegrøft trækkes igennem den let frostne jord. I baggrunden ses hovedvej 15 med al dens travle trafik.

Den indtil videre milde vinter har tilladt os at prøve- og udgrave uden ophold denne vinter. Prøvegravningerne i Hårup forsætter mod vest for Hårup By, og vi er nu på toppen af den såkaldte Thorslund Bakke. Navnet i sig selv kildrer jo lidt, da en “Thorslund” jo kunne tolkes som et helligsted til den gamle vejrgud fra nordisk mytologi. Men intet antyder dog dette… endnu.

Det er altså ikke yngre jernalder eller vikingetid der spøger på toppen af Thorslund Bakke, men ældre jernalder. Langs højdedraget finder vi de klassiske gruber for denne tid fyldt med keramik, brændt lerklining og andet affald. Bakkens undergrund er meget leret, hvorfor man kan tænke sig, at mange af gruberne/nedgravningerne har haft til formål at tilvejebringe råstoffer, som f.eks. ler til bopladsens langhuse og lerkarfremstilling. Indtil nu har vi ca.10 langhuse, som ligger på den nordlige del af højderyggen. Flere kan komme til i de næste par uger.

Alt imens de sidste søgegrøfter blev trukket syd for Hårup By, og vi gjorde klar til at indtage Thorslund Bakke, gjorde vores detektorfolk to flotte metalfund.  Det drejer sig om to dragtspænder, den ene en dyrefibula måske fra 700-tallet, og den anden en såkaldt ”Guds Lam-fibula” fra tidlig middelalder. Begge fund understøtter den formodning vi har haft om, at den store oldtidsbebyggelse syd for Hårup By er fra germansk jernalder. Desuden at vi kan forvente at finde rester af et middelalderligt Hårup.

Et flot detektorfund gjort af vores detektorgruppe. En “Guds Lam-fibula”.

En flot dyrefibula fundet af Michael Kjær fra vores detektorgruppe.

Her er et kort der viser vores søgegrøfter indtil nu. De er farvet med rødt.

Højlund I sagen er afsluttet i felt

Så nåede vi enden af det udpegede område, og vi er godt tilfredse med de registrerede bosættelsesspor.

Ovenstående plan er tematiseret, så kulturlagene er grå, medens tørv er orange. De formodede romertidshuse er grønne, og de tilhørende hegn røde. De blå omrids er huse som sandsynligvis ikke er fra ældre romersk jernalder, men kan stamme fra førromersk jernalder få hundrede år tidligere. Stjernerne er i øvrigt indmålte fund.

Her en lille "suppekop" fra moseaflejringerne, hvor der var meget keramik (Klik for større version).

Vores fund omfatter en del lerkarskår, som stammer fra dagligdagens koge- og opbevaringskar i de perioder som vi har iagttaget på stedet. Primært stammer de sandsynligvis fra den førromerske eller ældre førromerske bebyggelse med de snævert indhegnede gårde. Disse gårde har haft flere tilknyttede arbejdsgruber, der til dels er relaterede til byggeriet, idét man her har skaffet sig sig ler til vægbeklædningen.

Ud over lertagningsgruberne er der dog også set flere mindre gruber med ildpåvirkede sten, såkaldte kogegruber, samt flere andre smågruber hvor funktionen desværre normal ikke kan tolkes.

Keramikmaterialet er normalt ret uspektakulært på lokaliteten, men enkelte dekorerede skår er det dog blevet til, men sjovt nok først her på det sidste. Når de først dukker op nu, kan det skyldes at vi det første lange stykke tid gravet på selve bopladsen, hvor keramikmængden ikke har været overvældende. Dette skyldes sandsynligvis at man har skaffet sig af med affaldet lidt længere borte.

Dele af et ret ligesidet, og delvist dekoreret lerkar (Klik for større version).

De viste skår af et kar dekoreret med lodrette furer, eller kanneleringer, stammer fra et kar der sandsynligvis har været rimeligt ligesidet. Lodrette kanneleringer er ret ofte set på bopladser fra ældre romersk jernalder (ca. År 0 til 150 e.Kr.), men de har brilleret ved deres fravær på keramikken på dette sted, indtil det viste kar dukkede op i mandags.

)

Randdele af et flot dekoreret fad, som er fundet sammen med førromerske skår (Klik for større version).

De til højre viste randdele fra et førromersk (perioden fra 500 f. Kr til Kristi fødsel), stammer fra en serie gruber et stykke øst for de iagttagne huse. Gruberne hører nok samnmen med den bebyggelse vi tidligere dokumenterede i Højlund II gravningen. Der er dog en lille mulighed for at nogen af de huse i østdelen af den aktuelt afsluttede gravning, som har en afvigende konstruktion og orientering, hører til denne bebyggelsesperiode, men det kan vi vi sandsynligvis afklare i beretningsfasen. de huse er på den øverste plan fremhævet med turkis / blå kant.

Nu går beretningsarbejdet langsomt igang, og vi begynder så småt at se på hvad der skal foretages af naturvidenskabelige undersøgelser. Men først skal vi lige undersøge to sager ude i østgrænsen af Silkeborg Kommune, hvor der ligeledes dukker gode fundsituationer frem af den danske muld!

Højlund I: Hestesko, vådområder og en påskehilsen.

Ugen der gik har været noget hektisk, men til gengæld har vi nået at få set på en hel del arkæologi. Romertidsbebyggelsens østlige afgrænsning har vi nu fundet ved det tørveholdige vandhul (på planerne kaldet A805). Øst for vandhullet ser det ud til at vi har fat i gruberne til en lille førromersk bebyggelse (Ved A900). Det sidste ved vi fordi der er fundet dele af flere fade fra tiden, med en typisk dekoration.

Kort over de iagttagelser vi indtil videre har gjort på stedet. De grønne rektangler med rudnede hjørner er romertidshuse, medens de turkise måske er ældre. Røde streger er hegn eller stolperækker.

Oversigt over det tørveholdige vådområde med gården Tornbjerg i baggrunden.

Mosen indeholder en del bortkastet romertidskeramik, som sandsynliggør at tørvene har været i vækst igennem hele bebyggelsens varighed.

Der er indikationer for at skårmaterialet bliver ældre ned igennem tørvelagene, således at vi kan få et indtryk af om området omkring tørvehullet har været beboet hele tiden fra ældre førromersk jernalder (omtrent 500 før Kristi fødsel til 400 f.Kr.) til den tidligere omtalte romertidsbebyggelse (lige efter Kristi fødsel).

Det er en periode med stor ændringer i lokalområdet. Vandet fra det lille mosehul har i starten sit afløb direkte imod syd, men imellem de to identificerede tidsperioder, lader det til at sydafløbet lukkes af tørvedannelsen, og vandet løber derfor i en bue som først går imod  nordvest, men ender med at løbe sydvest ud igen.

I romersk jernalder er det buede forløb derfor så fugtigt at man har etableret en lille risvej (de to parallelle røde streger syd for de hegnede huse), for at have mulighed for at krydse området tørskoet.

Hestesko og et uidentificeret beslag fra de moderne nedgravninger i mosen.

Det er dog ikke kun foristoriske spor vi finder derude, og de mangre dræn (de fleste går her nord-syd) er vidnesbyrd herom. I vandhullet er det desuden tydeligt at man har gravet i nyere tid, da vi her har set hestesko og beslagdele, som er relativt nye (formodentlig efter 1700). I det østligste “felt” har vi desuden kunnet iagttage resterne af en gammel vej, hvori der ligeledes er iagttaget beslagdele.

Mandag dækker vores maskinfører de åbne markstykker øst og vest for vådområdet. Vådområdet selv undersøger vi i ugerne lige efter påske, sammen med de sidste uundersøgte arealer.

Glædelig påske fra Mollerup!

Højlund I: De geomagnetiske målinger

Indmåling

Tatiana kører her med måleudstyret, medens hendes flittige hjælpere flytter de snore hun kører efter.

Så har vi fået målt fladen igennem af Tatiana Smekalova og naturvidenskabelig afdeling på Moesgaard. Vejret var miserabelt, så vi frøs og blev hurtigt ret våde. Desuden gik vi rundt med en masse dejlig tung Mollerup-ler på fødderne. Måleudstyret ser dog på trods af forholdene ud til at have fungeret efter hensigten.

Resultatet af de geomagnetiske målinger. De Mørkeste områder er hhv. store sten og naturlige jernforbindelser i jordlagene.

Resultaterne er stadig i analysefasen, men et hurtigt plot viser en del geologisk aktivitet, som dominerer noget. Ser man bort fra disse træder husvæggen / hegnet frem som en svag skygge, og inde mellem stolperne i huset er der en del uro. Gruberne som vi allerede ved ligger udenfor kulturlaget, hvor der også er målt, er desværre ikke specielt tydelige på dette plot, hvilket kunne tyde på at metoden ikke er velegnet til at finde underliggende gruber på denne type tung Mollerup-jord.

Tatiana kigger nærmere på om det kan lade sig gøre at forbedre resultatet i de nærmere dage. Samtidig fjerner arkæologerne den sidste rest af kulturlaget i Mollerup, så vi kan få set hvad der rent faktisk stikker under.

Højlund I: Huse og gruber og geomagnetisme…

Status sidst i marts. De lysegrønne felter er færdigundersøgte. De små mørkegrønne rammer omkranser romertidshusene, de blå er de formodede tidlige huse

På Højlund I er der dukket ret fine huse op, hvor hullerne efter de tagbærende stolper og indgangsstolperne indeholder spor efter, at flere af husene er brændt ned sidst i deres brugstid.

Der er hovedsageligt tale om en bebyggelse fra tiden lige efter Kristi fødsel, men enkelte huse (de lyseblå omrids på billederne) antyder, sammen med en smule ældre keramik, at der er bebyggelse på stedet allerede før, og umiddelbart op til denne tid. Der er indtil videre spor efter 8 huse fra den tidlige romerske jernalder (0-100 efter ), samt to som sandsynligvis stammer fra tiden umiddelbart før (100 f.Kr. til omkring Kristi fødsel).

De fine huse og det område vi åbner mandag

Området som skal undersøges geomagnetisk er her lysegrønt fremhævet. De røde streger er hegn, som helt tydeligt hører til de huse de ligger ved.

Området øst for de fine huse, indeholder flere stolper og hegn, som vil være synlige i de bevarede jordlag, som vi ved forefindes der fra prøvegravningen.

Normalt er der ikke såkaldte kulturlag bevarede fra denne tid. Det vi almindeligvis finder i vores undersøgelser er faktisk kun spor efter de steder, hvor man har gravet  huller helt ned igennem de naturlige vækstlag. Disse skal desuden være dybe nok til at moderne pløjning ikke har vendt det hele sammen. Stolpehuller og gruber skal derfor være gravet mindst 20-30 centimeter ned på en gennemsnitsmark.

På Højlund I, har vi dog kulturlag med stolpehuller bevarede, som jeg også tidligere har omtalt. Kulurlaget ser tilmed ud til delvist at være ophobede i forbindelse med at husene har ligget her. Det er noget vi ellers mest kender fra byhøjene i Thy, men sjældnere i det øvrige Danmark.

De fine huse

De allerede undersøgte fine huse på Højlund I. Der er hegn med gennemgange, som tydeligt knytter hegnene til de gårde de ligger tæt op ad. Der er tale om meget små indhegninger, umiddelbart omkring gårdene. Til højre i billedet er der endnu ikke undersøgt, og det er der vi foretager de geomagnetiske undersøgelser.

Det er dog slet ikke alle aktiviteter der efterlader sig spor som kan ses i dag, og vi undersøger derfor, i samarbejde med den Naturvidenskabelige Afdeling på Moesgaard Museum, kulturlagene nærmere med en alternativ metode på tirsdag.

Geomagnetiske undersøgelser kortlægger orienteringen af jordlagenes magnetfelt, som i uforstyrret stand normalt er svagt og let omrodet af istidens jordflytning. Når man tænder bål, eller blot graver en grube ned igennem jordlagene, ændrer man det lokale magnetfelt en smule, og det er dét som kan lokaliseres med en fintfølende geomagnetisk sensor.

Vores håb er til dels at finde gruber under kulturlaget, som ellers er usynlige på overfladen af lagene. Det véd vi metoden kan. Derudover har vi et spinkelt håb om at man kan spore ellers usynlige ildsteder på denne vis, som kan fortælle os mere om hvordan man har indrettet sig på en boplads, end det vi kan iagttage med det blotte øje!