Archive for the ‘ Balle Nørremark ’ Category

Sidste stik i Balle

Ovenstående er vores udgravning fremhævet med rød stiplet kantsignatur og gul fyldning. Den røde pil viser hvor det sidste areal vi har undersøgt forefindes.

Ovenstående er vores udgravning fremhævet med rød stiplet kantsignatur og gul fyldning. Den røde pil viser hvor det sidste areal vi har undersøgt forefindes (Kortkilde: KMS).

Kurt er her ved at rense fint af på det sidste stolpehul

Kurt er her ved at rense fint af på det sidste stolpehul

Så nåede vi endelig vejs ende med undersøgelserne på Balle Nørremark. Det var egentlig planen at vi skulle være færdige midt i sidste uge, men grundet kulde og sygdom blev det altså først i dag vi nåede til at sætte skovlen i det sidste stolpehul. Det var så tilfældigvis Kurt som kom til at stå for den gode gerning, hvilket er næsten poetisk, eftersom han startede med at anlægge skurplads før vi andre kom til!

Stolperne i hus A27 er her fremhævede med blå fyldning, de rødlige linier er de iagttagne ardspor.

Stolperne i hus A27 er her fremhævede med blå fyldning, de rødlige linier er de iagttagne ardspor.

At det tilmed skulle være et meget fint stolpehul er så en anden sag! De der har fulgt gravningen på nærværende site, vil være bekendt med at vi i et stykke tid har gravet på et fint lille stenalderhus, som dog på grundlag af nye iagttagelser har vist sig at ligge orienteret lidt anderledes end vi oprindeligt antog (se det forrige indlæg). Det er ikke så usædvanligt at vi bliver klogere (tro det hvem som kan), men det har resultereet i at huset bare er blevet finere og bedre bevaret end efter den oprindelige tolkning.

Lodfoto af husets østende

Lodfoto af husets østende

Samtidigt forklarer den endelige tolkning en større andel af de stolper vi syntes vi kunne se i første afrensning. Det plejer at være et godt tegn på at man har fat i noget rigtigt!

Der er fundet 27 huse, heraf dateres 6 til ældre bronzealder, 11 til yngre bronzealder og 5 er rimeligt sikkert daterede til sen bondestenalder. Resten er udaterede, eller ret usikkert daterede. Dertil kommer mange gruber og kulturlag, som i sammenhæng med mængden af strukturer er ret unikt. Det blev i alt til 1637 registrerede anlæg (steder hvor vi kan afgrænse en nedgravning i undergrunden, eller et kulturlag), samt over 800 fundnumre som for fleres vedkommende består af betragtelige mængder keramik eller flint. Det skal alt sammen nu ordnes, vurderes og magasineres…

Det har været en dejlig udgravning herude, selvom det til tider har været rigeligt varmt, tørt, vådt, blæsende og koldt.

Vi vil gerne hermed sige tak for opmærksomheden til naboer, forbipasserende og bloglæsere. Herefter følger arbejdet med jordprøver, analyser og beretningsskrivning, således at gravningen kan blive til gavn for fremtidige projekter!

Side med samtlige artikler fra Balle Nørremark

Panorama over det nu afsluttede felt.

Panorama over det nu afsluttede felt.

Kurt forsvinder næsten i kornet den 25/6 2012.

Kurt forsvinder næsten i kornet den 25/6 2012.

REgn og vand fik vi set en del af. Her udtages en jordsøjle til naturvidcenskabelige analyser 25/9 2012

Regn og vand fik vi set en del af. Her udtages en jordsøjle til naturvidcenskabelige analyser 25/9 2012

Vi har været midt i vejret siden 4. juni. Her et billede fra den 12/9 2012

Vi har været midt i vejret siden 4. juni. Her et billede fra den 12/9 2012

2013
01/21
POSTED BY
CATEGORY
Alment antikvarisk arbejde
Arkæologi
Balle Nørremark
Bebyggelse
Bondestenalder
Enkeltgårde
Forhistorisk
Motorvejen
SIM 41/2009
Udgravning
Yngre bondestenalder
TAGS

Kommentarer lukket til Sidste stik i Balle

Et fint lille hus i Balle

Området vi har undersøgt er her omkranset med rød linie. Det 3700 år gamle hus er at finde under den røde prik.

Området vi har undersøgt er her omkranset med rød linie. Det omkring 3700 år gamle hus er at finde under den røde prik.

Toskibet konstruktion

Huse med to sideskibe er typiske i bondestenalderen.

Det er længe siden vi sidst har meldt os her ude fra Balle Nørremark, men det er ikke fordi vi ikke laver noget, nærmere fordi vi har haft vældigt travlt, i et forsøg på at blive færdige inden Jul. Det satte den nu næsten tøede frost dog en stopper for, og vi vender derfor tilbage efter det sidste i januar.

I øjeblikket er vi ved at afslutte et område, hvor vi allerede i prøvegravningen mente der lå et meget gammelt hus med forsænket gulv.

Det er en hustype som er ret almindelig i bondestenalderen, og op til og med de tidligste faser af bronzealderen. Husene er i denne periode omkring 1700 f.Kr. af en toskibet konstruktion, hvor der igennem midten af huset står en række stolper, som går direkte til tagryggen.

Størrelsen er, så vidt vi kan afgøre det på den omtalte hustomt, ret beskeden med lidt over 50 kvadratmeter. Det står i stærk kontrast til den yngre bronzealders kæmpehuse(som vi så tidligere på denne lokalitet) på op til et par hundrede kvadratmeter, og til yngre bronzealders og ældre jernalders huse omkring 100-120 kvadratmeter. Det skyldes nok at der ikke har skullet være plads til dyrehold i huset samtidig med at det har leveret en kernefamilie tag over hovedet.

I østenden af husene ser man i sen bondestenalder ofte en forsænkning, hvor der forekommer spor efter de aktiviteter der er foregået i huset.

Lodfoto af den nordveslige halvdel af husgulvet i A27 med ardspor og gruber

Lodfoto af den nordvestlige halvdel af husgulvet i A27 med ardspor og gruber

I det nærværende tilfælde er der spor efter flinthugning og der forekommer en del keramikskår fra de lerkar man har brugt i hverdagen.

I vestenden vil der typisk kunne forekomme ildsteder, og det ser vi da også i dette hus, hvor den runde markering i sydvestenden af lodfotoet formodes at være et sådant.

Lodfoto af den nordveslige halvdel af husgulvet i A27 I tolket stand

Lodfoto af den nordvestlige halvdel af husgulvet i A27, hvor de strukturer vi kan se er ridset op

Under gulvlaget ser man i tiden ofte dyrkningsspor i form af ardspor, som forløber på kryds og tværs. Dette har været rigeligt for at kunne dyrke afgrøder i de på den tid ret tynde væksthorisonter.

Pløjningen her er sandsynligvis et levn fra dyrkningen af det sted huset har ligget i tiden før byggeriet.

Nu tager vi snart på tiltrængt juleferie, og vender som tidligere skrevet kort tilbage i det nye år, for at færdiggøre det sidste på huset inden vi lukker og slukker for denne meget spændende udgravning.

Tak for opmærksomheden i det forgangne år, og et stort ønske om en god jul til jer alle, fra de tiloversblevne her ude bag Balle Kirkeby: Kurt, Christian og Kaj!

Kurt og Christian står her og beundrer hus A27

Kurt og Christian står her og beundrer hus A27 i det tilfrosne landskab i sidste uge

2012
12/19
POSTED BY
CATEGORY
Arkæologi
Ældre bronzealder
Balle Nørremark
Bebyggelse
Bondestenalder
Enkeltgårde
Flinthugning
Forhistorisk
Håndværk
Motorvejen
SIM 41/2009
Udgravning
Yngre bondestenalder
TAGS




Kommentarer lukket til Et fint lille hus i Balle

Vis mig din affaldsgrube

Keramik.

Koncentration af keramik.

Det som vi finder på udgravningerne er ikke et øjebliksbillede af et frosset tidspunkt i historien. Derimod er det oftest steder, som af den ene eller den anden grund er blevet forladt af fortidens mennesker, som har taget de fleste af deres ejendele med sig. Derfor er de ting vi finder når vi undersøger pladserne ikke deres højtskattede ejendele, men derimod det affald de har efterladt sig eller genstande som de har blevet tabt eller glemt. Dette er dog ikke kun negativt. Man kan lære utrolig meget om mennesker ved at studere deres affald og det gælder især mennesker fra fortiden. Et eksempel på dette er grube A344 fra udgravningen ved Balle Kirkeby.

Ler kar.

Lerkar fra ældre bronzealder.

Grube A344 er en såkaldt affaldsgrube, dvs. en nedgraving fyldt op med affald fra den omkringliggende boplads.Specielt var der en masse stykker ituslået keramik fra ældre bronzealder, og blandt dette et intakt lerkar som stod med toppen ned af på bunden af gruben.

Madskorpe

Fastbrændte madrester i bunden af lerkar.

Da karet blev undersøgt af muséets konservator, opdagede han en rand af fastbrændt mad, formentligt grød, i bunden af karet. Formentligt har en bonde i bronzealderen brændt sin mad på, og i en tid uden opvaskemiddel og teflonbelægning var der ikke andet for end at smide karet ud. Det er dog heldigt for os da vi nu har muligheden for at analysere indholdet og derved finde ny viden om hvad bronzealderens menneske spiste.

Gruben indeholdt desuden en løvkniv og en flække i flint, samt dele af et låg til et lerkar.

Løvkniv og flække.

Løvkniv og flække.

Låg

Keramik låg.

Af Christian Dedenroth-Schou

2012
10/17
POSTED BY
CATEGORY
Ældre bronzealder
Balle Nørremark
Keramikproduktion
Lerindvinding
Motorvejen
SIM 41/2009
Udgravning
TAGS
Kommentarer lukket til Vis mig din affaldsgrube

Fundrig arbejdsgrube i Balle

I Balle er der fundet en mindre grube med mange fine ting af keramik og flint. Fundenes placering viser en spændende fordeling, hvor flinten tydeligvis ikke ligger samme sted som keramikken, dog fandtes den fine løvkniv af flint umiddelbart under keramikken.

Malene i gang med at udgrave gruben A1017. Foto: Anne Mette Poulsen

Laget af keramik. Et eller flere ødelagte lerkar.  Foto: Anne Mette Poulsen

En grube er en nedgravning, der har haft en eller flere funktioner. Normalt er de opstået ved opgravning af ler fra undergrunden, men i dette tilfælde findes der ikke ler på grubens placering. Altså må den være nedgravet med det formål alene at lave en lavning til brug for en lille lokal arbejdsplads. I fladen var gruben oval i retningen nord-syd og der sås tydeligt forskellig fyld med det trækulsholdige i den østlige del og den mere brunlige, homogene fyld i den vestlige del. Snittet gennem anlægget blev lagt øst-vest, for at synliggøre forskellen i fylden.

Under afgravning af den sydlige halvdel blev det ret hurtigt tydeligt at det blev et spændende anlæg med masser af keramik og flint. Først blev laget med keramik frilagt i den sydlige halvdel. Som det ses på billedet ovenfor dukker der også et stenlag op umiddelbart under keramikken.

Noget af det karakteristiske keramik fundet i anlægget. Foto: Anne Mette Poulsen

Både keramiklaget og stenlaget fandtes kun i den sydvestlige del af gruben, hvilket må afspejle funktionen af gruben, der endnu kun kan gisnes om. Fundene af de mange flintafslag i den østlige del af gruben viser et meget skarpt afgrænset fundbillede, hvor flinten forekommer i et meget trækulsholdigt lag, hvor keramikken primært stammer fra det mere almindelige brune lag. Til venstre herfor ses de pæne dele af keramikken. Øverst ses rand fra et eller flere lerkar. Nederst ses stykker af nogle bunde og til højre i billedet ses en grebtab, der har fungeret som hank/holder på lerkarret. Keramikken menes at være dateret til ældre bronzealder omkring 1500f.Kr.

Løvkniven. Takkerne/retoucheringen ses tydeligt på den øverste kant. Foto: Anne Mette Poulsen

Da keramiklaget var fjernet og der blev renset stenlag af, blev der ud mod kanten fundet en fin løvkniv af flint, som ses på billedet til højre. Den bragte stor glæde hos arkæologerne.

Der blev efterfølgende gravet i bund og gruben viste herved kun at være omkring 20cm dyb, men fint nedgravet med jævn bund og afrundede kanter. Denne form kan anes på nedenstående billede, hvor stenlaget er afrenset.

Stenlaget, der fandtes under keramikken. Her anes også formen i bunden af gruben. Foto: Anne Mette Poulsen

 

Efterfølgende blev gruben tømt helt i den nordlige halvdel. Fundbilledet fortsatte som før, dog ikke med keramikken, der efterhånden blev sparsomt, men flinten fremkom endnu i rigelige mængder stadig kun i den østlige del. Samlet set ser anlægget ud til at være en lille oval sænkning med mulig rektangulær stenpakning, der primært ligger i den sydlige halvdel af anlægget.

Flintafslag fra den sydlige halvdel af gruben. Dette er kun det halve af den samlede mængde flint. Foto: Anne Mette Poulsen

Denne stenlægning kan være resterne af en form for ovn, men jeg tvivler på at det har været en keramikovn, da der ikke fandtes spor efter lerpakning i fylden. Derimod synes det sandsynlig at anlægget har været enten en ovn til eventuelt bagning. Muligheden er der også for at det kan være resterne af en rygeovn, da der til dette ikke behøvedes en større konstruktion over jorden. Tæt ved keramikken fandtes en lille koncentration af små brændte kviste, der muligvis underbygger teorien om en lille rygeovn. Hvorfor er fordelingen af fund så skarpt afgrænset mellem den østlige og den vestlige del af gruben? Her kan forklaringen være at man til en rygeovn ikke har skulle bruge direkte ild, men på anden vis har ledt varmen og røgen ind i en konstruktion, hvori der også var sat ild til nogle små kviste.

Hvad har denne lille spændende grube ellers været anvendt til? Måske en lille, midlertidig flintslagningsplads, men hvorfor er der så keramik? og hvem har tabt den fine løvkniv?

Anne Mette Poulsen

2012
09/18
POSTED BY
CATEGORY
Aktivitet.
Alment antikvarisk arbejde
Arkæologi
Ældre bronzealder
Balle Nørremark
Bronzealder
Flinthugning
Fund
Motorvejen
SIM 41/2009
2 kommentarer

Fine fundsituationer ved Balle

I Balle knokler arkæologerne på, for at nå at gennemse al den dejlige muld for arkæologi, inden motorvejen kommer og roder endnu mere.

Udgravningens resultater op til denne uge. Rødt opridsede huse er de ældste og er daterede til sen bondestenalder til tidlig bronzealder. Grønne huse er fra ældre bronzealder, og de gule er de yngste, som stammer fra sen bronzealder.
Trekantede sorte markeringewr er indmålte fund.

Et af de toskibede huse, som faktisk kun består af de tre tagbærende stolper. Heldigvis indeholdt den vestlige i det her viste hus en del keramik, og stolpehullerne er meget pæne, ellers ville en række af tre stolper normalt ikke kunne

I den seneste tid har vi fundet flere toskibede huse, og der dukker ligeledes flere kulturlag op, som indeholder bortkastet materiale fra de nærvedliggende bebyggelser. Kulturlagene ligger i lavninger og på bakkesider nede imellem de bebyggede bakkekamme, hvilket er en ganske normal situation i forhistorien. Det betyder desværre at medens kulturlag og lavninger beskyttes af stadig tykkere muldlag på grund af pløjning, så slides selve bebyggelsen gradvist ned.

Et af de nedslidte huse fra Balle. De gult udfyldte stolper hører til huset. Havde det ikek været for fundene af keramik i to stolpehuller (trekanter), havde der nok ikke været tolket et hus her.

Det ser vi ganske tydeligt herude, hvor vi har fundet flere huse som idag kun ses som ganske få stolper, i forhold til det antal der oprindeligt har været. Husene fra ældre bronzealder klarer nedslidningen bedst, da både de tagbærende stolper, som står i husenes længde som en til to rækker søjler, og vægstolperne er gravet lige dybt ned. For yngre bronzealder og jernalder er normen at de tagbærende stolper går væsentligt dybere end vægstolperne, og derfor ender vi ofte med en situation hvor der kun kan genfindes tagbærende stolper, og nogen gange ikke engang alle dem. Det besværliggør naturligvis tolkningen meget.

De næste uger fortsætter vi arbejdet både her ude, men også inde på Museet, hvor der skal vaskes fund og bearbejdes jordprøver.

2012
09/07
POSTED BY
CATEGORY
Alment antikvarisk arbejde
Arkæologi
Ældre bronzealder
Balle Nørremark
Bebyggelse
Bondestenalder
Bronzealder
Enkeltgårde
Forhistorisk
Motorvejen
SIM 41/2009
Udgravning
Yngre bondestenalder
Yngre bronzealder
Kommentarer lukket til Fine fundsituationer ved Balle

Stemningsbilleder fra Balle

Herunder lidt billeder som Enegi Midt venligt tog for os fra toppen af en højspændingspylon.

Mastesjakket, som er ved at fjerne lederne fra højspændingsmasten forud for starten på brobyggeriet ved Viborgvej 

 

De nyeste felter vi har åbnet
De tidligere omtalte huse fra ældre bronzealder
2012
08/21
POSTED BY
CATEGORY
Ældre bronzealder
Balle Nørremark
Bronzealder
Motorvejen
SIM 41/2009
TAGS
Kommentarer lukket til Stemningsbilleder fra Balle

Flotte fund ved Balle / Viborgvej

Udgravningen ved Viborgvej

Ved Balle er vi opstartet igen efter sommerferien, og flere af de anlæg vi har gennemgået siden har vist sig at være vældigt spændende.

Grube A344 ligger i enden af hus A10, men gruberne er rent faktisk yngre end huset, hvilket også afspejles i fundmaterialet.

Grube A344, som vi fandt lige op ad tre huse fra ældre bronzealder, gemte vi til arbejdet med husene var vel overstået, da det ville komme til at være i vejen for husundersøgelsen.

Man kunne tro at en sådan grube ville høre til huset, eventuelt som en form for kælder, men iagttagelser af stolper under nedgravningen, og i den formodentligt samtidige A530, viser at gruberne er anlagt efter at huset er revet ned.

Hus A10 er da også af en form, som vi kender den fra ældre bronzealder, medens fundmaterialet i gruben kan dateres til den sene del af bronzealderen. Gruben hører dermed til de huse der ligger en smule nord for stedet.

Låg fra grube A344

Gruben bestod af en serie nedgravninger, 4 i alt, som alle må have haft indsamling af ler til keramik som formål. Der er ikke nogen specielt høj koncentration af fund i gruben, som vi ser det i senere tiders gruber, men i stedet nogle ret flotte genstande.

Blandt disse det meste af et låg (x192) som man har brugt til at lægge over lerkar med korn der har skullet beskyttes mod museangreb, over madvarer i dagligdagen osv. Det består af en lerskive med en forhøjet ringformet kant, som har skullet passe ind i mundingen på et lerkar.

To meget flotte flintsegl fra grubefylden

Fordelt i fylden dukkede også to meget fine flintsegl op (x191 og x193) som kan have været brugt til kornhøst, eller til indsamling af løvfoder til kreaturernes vinterfoder.

Samme grube indeholdt i øvrigt to sammenklappede simple forrådskar, og det bliver sjovt at se om låget ikke skulle passe til et af dem.

I det hele taget har høst og opbevaring, dengang som også idag, været vigtige for overlevelsen, og det er derfor ikke overraskende at vi finder disse elementer repræsenterede på stedet her.

Det meget flotte lerkar fra bunden af gruben

Men der er andre aspekter i hverdagen end de rent funktionelle her i livet, og bronzealderens folk havde også sans for fornyelse og skønhed, ligesom nutidens mennesker, og på det dybeste sted i grubesamlingen, dukkede sandeligt et fint lerkar op, som er hensat med åbningen nedad, direkte på bunden af anlægget. Det kan næsten kun være sket med vilje, og kan muligvis opfattes som et lille offeritual, som tak for den fine ler, eller for at binde ondskab i nedgravningen.

Det bliver spændende hvad resten af fundstedet har at fortælle!

2012
08/17
POSTED BY
CATEGORY
Arkæologi
Ældre bronzealder
Balle Nørremark
Bebyggelse
Bronzealder
Enkeltgårde
Forhistorisk
Håndværk
Keramikproduktion
Motorvejen
SIM 41/2009
Udgravning
Yngre bronzealder
TAGS
Kommentarer lukket til Flotte fund ved Balle / Viborgvej

Nyt fra Bronzealderen ved Balle Kirkeby

De indtil videre undersøgte arealer er her markeret rødt.

Vi forsker videre i rugmarken ved Viborgvej, lidt nord for Balle Kirkeby, og er ved at få en god fornemmelse for pladsen.

Kurt forsvinder næsten under kornet, som er omkring 170-180 cm højt her ude.

En del af arbejdet består i at undersøge de under afgravningen iagttagne “fyldskifter”. Fyldskifter er vores betegnelse for de steder hvir vi kan se at råjorden (jorden umiddelbart under pløjelaget) er blevet gennemgravet, eller “udskiftet”. Dette medfører oftest daterende genstande, og vores snit gennem fyldskifterne gør os ofte i stand til at identificere en nedgravnings historie og funktion.

De mindste fyldskifter betegnes som stolpehuller, og dækker over alle de steder hvor der i historisk og forhitorisk tid har været sat stolper i mindre huller. Husene op til middelalderen er oftest med sådanne jordfaste stolper, medens man i middelalderen kan finde på at bygge på syldsten i stedet, hvilket naturligvis er en svær situation at  iagttage, da disse sten normalt ikke rager ned i råjorden.

Hus A9, som faste læsere nok kan genkende fra et tidligere indlæg fra den 28/6 2012. Enkelte stolper har på grund af den løbende undersøgelse holdt flyttedag, så huset nu står meget pænere.

På “Balle Nørremark I” er vi heldigvis nede i bronzealderen, hvor det meste er stolpebygget, og det giver gode muligheder for at iagttage funktionen i de enkelte husdele. Ja, nu skriver jeg “iagttage”, men oftest er der dog tale om mere eller mindre velkvalificerede gæt, baseret på paralleller til de huse vi netop arbejder med.

Hus A9 er et godt eksempel på dette, hvor vores oprindelige gæt på hvilke stolper af de mange der tidligere er iagttaget er revideret via vores undersøgelser (se indlægget fra den 28/6 2012). I den nuværende tolkning, som stadig redigeres lidt, er de midterste fire rum af en meget ensartet bredde, med udprægede skillevægge, som ses som rækker af stolper i nord-syd retningen på tværs af huset. Det passer rigtig godt med andre mere rent beliggende hustomter fra tiden, og tolkningen er derfor nok ved at være nær ved sandheden.

Hus A9 er 36,7 meter langt, og 7,3 meter bredt, hvilket svarer til omkring 265 kvadratmeter gulvareal., Det virker umiddelbart stort forden gennemsnitlige dansker i dag, men størrelsen skal nærmere sammenligned med mindre husmandssteder,  hvor der er plads til både mennesker og dyr, som det formodentligt også er tilfældet her.

Der er stadig meget at se til her ude, og nærværende indlæg bliver næppe det sidste!

2012
07/13
POSTED BY
CATEGORY
Arkæologi
Ældre bronzealder
Balle Nørremark
Bebyggelse
Bronzealder
Enkeltgårde
Forhistorisk
Motorvejen
SIM 41/2009
Udgravning
1 kommentar

Fin bronzealder ved Balle

Ved Balle Nørremark, som er at finde overfor kolonihaverne ved Viborgvej nord for Silkeborg, er vi nu nået godt ind i tredje arbejdsuge, og pladsen skuffer bestemt ikke!

Det åbnede område på Balle Nørremark gravningen. Gule grønne og blå omrids indikerer identificerede huse. De lange skrå streger er gasledningens nedgravning.

I forbindelse med prøvegravningen havde vi en formodning om at der på stedet var spor efter sten- og bronze-alder (samlet en periode på omkring 2800 år, fra tidligst 3300 f. Kr. til 500 f. Kr., samt muligvis på en bakketop bebyggelse fra den periode vi kalder førromersk jernalder, som går fra 500 f. Kr. til år Kristi fødsel, Med det sidste tog vi dog fejl, men på den gode måde!

Det har i undersøgelsen nemlig vist sig at de dengang iagttagede huse stammer fra ældre bronzealder i stedet (ca 1500 til 1100 f. Kr.), hvilket understøttes af fundmateriale og formen på husene. disse huse viser sig at være pænt velbevarede, og det er en stor del af forklaringen på at vi formodede den sene datering oprindeligt.

Ovenstående plan viser de iagttagne stolpehuller omkring de flotte ældre bronzealderhuse. Der ligger tre konstruktioner med delvist overlap. Mod nord er der yderligere tre huse, som dog er ringe bevarede.

På denne plan er kun det bedst bevarede hus fremme, hvilket giver et meget godt indtryk af vægstolpernes ensartede placering. Planen er ikke endelig, da vi stadig arbejder med tolkningen i felt.

Der er tale om huse på omkring 36 meter i længde, og omkring 7,4 meters bredde. Væggene består af store stolper i en næsten fast afstand på 2,83 meter, hvilket antyder at der er tale om eb bulkonstruktion. Denne konstruktionsform er god når der er rigelig tilgang til tømmer, da man blot skal skaffe en masse relativt korte planker, som stikkes vandret ned imellem lodrette vægstolper.

De kommende uger byder efter al sandsynlighed på mere af samme skuffe, da den tætte bebyggelse slet ikke er fuldt udgravet endnu, og så er vi først lige gået igang med at grave i de tilhørende gruber!

2012
06/28
POSTED BY
CATEGORY
Arkæologi
Ældre bronzealder
Balle Nørremark
Bebyggelse
Bronzealder
Enkeltgårde
Forhistorisk
Motorvejen
SIM 41/2009
Udgravning
TAGS




Kommentarer lukket til Fin bronzealder ved Balle

Udgravninger Ved Viborgvej

Nord for Balle Kirkeby er museet sidste mandag (11/6 2012) gået i gang med at undersøge lidt over 7 hektar god landbrugsjord. Det gør vi fordi forundersøgelserne i 2010 viste at her ligger mange bronzealderhuse. Når der er tale om et så stort sammenhængende område skyldes det at vi, ligesom det er tilfældet ved Hårup, har ramt udstrakte bebyggelsesspor på en udfletning fra den kommende motorvej.

Vores hovedinteresseområde er her markeret med grøn udfyldt signatur. DErtil kommer mindre undersøgelser i kratbevoksningen mellem området og Viborgvej.

Ovenstående figur viser de tidligere tolkede husomrids (grøn kant), sammen med det indtil igår åbnede areal (Hvid bagrund), samt de i undersøgelse iagttagne huse (gul kant).

Vores udersøgelser har på de første 7000 kvadratmeter resulteret i bebyggelsesspor fra ældre bronzealder og formodentligt sen breonzealder (bronzealderen går i Danmark fra ca 1700 f. Kr. til omkring 600 f. Kr). Det er yderst interessant, da man normalt kun finder bronzealderbebyggelser med 1-3 huse, som stammer fra en meget afgrænset periode.Pladsen her kommer formodentligt til at 25-50 strukturer fra hele perioden, som suppleres af tidligere fund af flere bronzealderhuse nord for stedet.

De mange huse giver fantastiske muligheder for at iagttage den kronologiske udvikling af hustyper og inventar igennem den lange bronzealderperiode. En periode der ikke tidligere har fået en sådan lang sammenhængende undersøgelse i vores ansvarsområde.

Graveholdet består her i starten kun af 3 arkæologer, Kurt, Kaj og Esben, sammen med maskinføreren John (som ikke er på billedet).

Forundersøgelserne indikerede i øvrigt at der muligvis også er huse og fundmateriale fra den mellemste til den sene bondestenalder (3300 til 1700 f. Kr), og hvis det er tilfældet bliver vores resultater blot mere interessante!

Arbejdet tager omkring 6 måneder, og strækker sig derfor over sommer og efterår, ind i vinteren.

2012
06/19
POSTED BY
CATEGORY
Arkæologi
Ældre bronzealder
Balle Nørremark
Bebyggelse
Bondestenalder
Bronzealder
Enkeltgårde
Forhistorisk
Mellemste bondestenalder
Motorvejen
SIM 41/2009
Udgravning
Yngre bondestenalder
Yngre bronzealder
Kommentarer lukket til Udgravninger Ved Viborgvej