Archive for the ‘ Yngre førromersk ’ Category

Enkeltgårde og brandgrave ved Grauballe

Vinteren igennem har museet udgravet godt 3 ha i forbindelse med den kommende udstykning syd for Grauballe. Området hér er specielt kendt for fundet af moseliget Grauballemanden i Nebelgård mose i 1952, og museet har inden for de seneste 15 år også foretaget flere udgravninger af bosættelser fra jernalderen, hvad også vejnavnene ”Jernaldervej”, ”Romervej” og ”Keltervej” vidner om. Indtil videre har det ikke været muligt at finde huse samtidige med Grauballemanden fra ca. 300-200 f.Kr. og den seneste udgravning har ikke været nogen undtagelse.

Udgravning i bidende frost.

Udgravning i bidende frost.

Mulden på store dele af udstykningen er nu blevet vendt og der er fundet huse og hegn fra tiden omkring Kristi fødsel til omkring 400 e. Kr.

Arealets sydvestlige del indeholdt spor efter forholdsvis små bygninger fra tiden umiddelbart før Kristi fødsel. Husene er mellem 10-15 meter lange og har formodentlig indeholdt både beboelse og stald. Tæt ved bygningerne har man i jernalderen gravet efter ler til klining af huse og til formning af lerkar.

Anne Mette og vores praktikant Julie afrenser en brønd, der lå ved kanten af et fugtigt område.

Anne Mette og vores praktikant Julie afrenser en brønd, der lå ved kanten af et fugtigt område.

Der er også gravet en serie dybe brønde for at kunne hente rent vand til husholdning og evt. opstaldede dyr. Både nedgravninger og brønde er efterfølgende fyldt op med affald fra bopladsen og der er hér fundet dele af mange forskellige lerkar fra den tid.

Elever fra Grauballe Skoles 1.-2. klasse tegner et langhus i sneen.

Elever fra Grauballe Skoles 1.-2. klasse tegner et langhus i sneen.

Områdets længste hus er fundet i den nordlige del, hvor der omkring 400 e. Kr. har ligget en meget stor gård med en indhegnet gårdsplads på godt 4200 m2, hvad der svarer til 4-5 af de kommende parcelhusgrunde. Midt på gårdspladsen lå hovedhuset med en længde på hele 45 meter og med godt 240 m2 under tag.

Umiddelbart udenfor den store indhegnede gårdsplads, langs kanten af en gammel mergelgrav, fremkom adskillige brandgrave med velbevarede hvidbrændte knogler. Gravene lå indenfor ca. 25 x 15 meter og mellem dem fandt vi flere dybe stolpehuller. Kan de have markeret gravene?

Brandgrav i snit

Brandgrav i snit

Der er taget jordprøver fra alle grave, og forhåbentlig kan en nærmere analyse af trækul og knogler supplerende information til forståelse af gravenes indbyrdes forhold og datering.

Hårupgårdøksen!

I dag har vi fundet en meget velbevaret økse. Ikke en økse smedet til træfældning, men et kampvåben. Øksen, eller øksehovedet, lå på bunden af et anlæg, der kan have været en kælder i et lille hus. Øksehovedet havde desuden bevaret dele af sit træskaft, hvorfor vi hurtigt har taget den med ind på museet til konservering.

Her ser vi det flotte fund af et øksehoved med en rest af træskaftet bevaret.

I nærheden af huset hvor øksehovedet er fundet ligger flere jernudvindingsovne, så det er nærliggende at forestille sig, at det måske er i dette område øksen er smedet. I samme område har vi desuden fundet flere jernnagler i stolpehullerne, som tilhører et langhus. Hvilket viser, at der er gode bevaringsforhold for metaller.

Da øksen skulle op, tog medarbejderne lige to minutters pause for at se det fine fund.I udgravningen sidder den glade finder, arkæolog Mads Jylov.

Højlund I: Huse og gruber og geomagnetisme…

Status sidst i marts. De lysegrønne felter er færdigundersøgte. De små mørkegrønne rammer omkranser romertidshusene, de blå er de formodede tidlige huse

På Højlund I er der dukket ret fine huse op, hvor hullerne efter de tagbærende stolper og indgangsstolperne indeholder spor efter, at flere af husene er brændt ned sidst i deres brugstid.

Der er hovedsageligt tale om en bebyggelse fra tiden lige efter Kristi fødsel, men enkelte huse (de lyseblå omrids på billederne) antyder, sammen med en smule ældre keramik, at der er bebyggelse på stedet allerede før, og umiddelbart op til denne tid. Der er indtil videre spor efter 8 huse fra den tidlige romerske jernalder (0-100 efter ), samt to som sandsynligvis stammer fra tiden umiddelbart før (100 f.Kr. til omkring Kristi fødsel).

De fine huse og det område vi åbner mandag

Området som skal undersøges geomagnetisk er her lysegrønt fremhævet. De røde streger er hegn, som helt tydeligt hører til de huse de ligger ved.

Området øst for de fine huse, indeholder flere stolper og hegn, som vil være synlige i de bevarede jordlag, som vi ved forefindes der fra prøvegravningen.

Normalt er der ikke såkaldte kulturlag bevarede fra denne tid. Det vi almindeligvis finder i vores undersøgelser er faktisk kun spor efter de steder, hvor man har gravet  huller helt ned igennem de naturlige vækstlag. Disse skal desuden være dybe nok til at moderne pløjning ikke har vendt det hele sammen. Stolpehuller og gruber skal derfor være gravet mindst 20-30 centimeter ned på en gennemsnitsmark.

På Højlund I, har vi dog kulturlag med stolpehuller bevarede, som jeg også tidligere har omtalt. Kulurlaget ser tilmed ud til delvist at være ophobede i forbindelse med at husene har ligget her. Det er noget vi ellers mest kender fra byhøjene i Thy, men sjældnere i det øvrige Danmark.

De fine huse

De allerede undersøgte fine huse på Højlund I. Der er hegn med gennemgange, som tydeligt knytter hegnene til de gårde de ligger tæt op ad. Der er tale om meget små indhegninger, umiddelbart omkring gårdene. Til højre i billedet er der endnu ikke undersøgt, og det er der vi foretager de geomagnetiske undersøgelser.

Det er dog slet ikke alle aktiviteter der efterlader sig spor som kan ses i dag, og vi undersøger derfor, i samarbejde med den Naturvidenskabelige Afdeling på Moesgaard Museum, kulturlagene nærmere med en alternativ metode på tirsdag.

Geomagnetiske undersøgelser kortlægger orienteringen af jordlagenes magnetfelt, som i uforstyrret stand normalt er svagt og let omrodet af istidens jordflytning. Når man tænder bål, eller blot graver en grube ned igennem jordlagene, ændrer man det lokale magnetfelt en smule, og det er dét som kan lokaliseres med en fintfølende geomagnetisk sensor.

Vores håb er til dels at finde gruber under kulturlaget, som ellers er usynlige på overfladen af lagene. Det véd vi metoden kan. Derudover har vi et spinkelt håb om at man kan spore ellers usynlige ildsteder på denne vis, som kan fortælle os mere om hvordan man har indrettet sig på en boplads, end det vi kan iagttage med det blotte øje!

Status på motorvejen ved Mollerup

Udgravningsidyl

Køer, natur og maskiner i fredelig sameksistens

Så har arkæologerne afsluttet det meste af arbejdet med forundersøgelser ved Mollerup, bag gården Tornbjerg, med undtagelse af at par små detaljer omkring de omgivende veje.

Øst for Mollerupvej dukkede en serie lokaliteter op, som vi kommer til at vende tilbage til inden motorvejsbyggeriet kan påbegyndes. Disse vurderes primært til at stamme fra sen bronzealder (omkring 1200 f.kr. til omkring 700 f.kr). Enkelte lokaliteter formodes dog at stamme fra den tidlige jernalder (op imod Kristi fødsel), medens også  stenalder (ca 3300 f.kr. til 1700 f.kr) synes at være repræsenteret.

Med mørkerød fremhævning ses på ovenstående kort vores søgegrøfter indenfor denne kampagnes areal

Lige syd for det sted der på kortet er markeret “79” dukkede en bronzealderboplads op, hvor der i et tilstødende vådområde kunne indsamles udskåret træ, som formodes at stamme fra tiden, hvilket er en sjældenhed. Det bliver spændende at se hvad denne lokalitet og de der ligger imod øst, gemmer.

Udgravning på Sortenborgvej påbegyndt

Mandag den 1. februar begyndte arkæologer fra Silkeborg Museum at undersøge ét ud af tre udgravningsfelter ved Sortenborgvej nord for Silkeborg. Udgravningerne kommer som følge af forundersøgelser, museet foretog i sommeren og efteråret 2009, og som pegede på aktivitet fra jernalderen – herunder et bopladsområde, et område med mulig jernproduktion og et område med materialetagnings- og affaldsgruber.

En stor grube under afdækning

Gravemaskinen i færd med at afdække en stor grube

I mandags påbegyndtes undersøgelserne af området med gruber, der lader til at have været udnyttet ganske intenst i sen førromersk jernalder – tiden op til ca. år 0. Som det også blev antydet af forundersøgelsen er der ikke konstateret en direkte tilknyttet bebyggelse til gruberne. Det peger på, at den aktivitet, der har fundet sted her, har været knyttet til den samtidige boplads, museet undersøgte hovedparten af sidste sommer nogle få hundrede meter mod sydvest. Resten af denne bebyggelse bliver i øvrigt udgravet i de kommende uger.

I ét af de større grubekomplekser blev der fundet slagger, der antyder, at stedet måske har været brugt i forbindelse med jernudvinding, og en lille kvadratisk bygning, der blev fundet midt i udgravningsfeltet, tolkes forsigtigt som en mulig smede- eller jernforarbejdningshytte.

Udgravningsfeltet per 4. februar 2010

Plan over udgravningsfeltet per 4. februar 2010. Med grønt er markeret stolpehullerne i en lille kvadratisk bygning, der forsigtigt tolkes som en mulig smedehytte

Det danske vintervejr har været en udfordring, og snestormen tirsdag den 2. betød en midlertidig nedlukning af udgravningen, der dog blev genoptaget uden problemer i torsdags. Den dyne af sne, der har dækket området siden december, betyder, at frosten ”kun” når ned i ca. 15-20 centimeters dybde. Dermed kan afrømningen af muld ske relativt uproblematisk og også uden at beskadige de forhistoriske anlæg, der er nedgravet i råjorden. Til gengæld må arkæologerne arbejde hurtigt for at få undersøgt og registreret de afdækkede anlæg, inden dagen er omme, da de ellers fryser natten over.

Udgravning i snevejr

Arkæologerne arbejder ihærdigt med at blive færdige, inden snevejret bliver slemt