Archive for the ‘ Alment antikvarisk arbejde ’ Category

Skovrejsninger 2010

Hvert år bliver der søgt om tilskud til at rejse skov. I den forbindelse har museet krav på at undersøge arealerne først. I flere tilfælde er det tilstrækkeligt at se i vores arkiver om der på området eller i nærområdet er registreret fund eller fortidsminder. Disse kan have indvirkning på vores indstilling til den kommende beplantningsplan.

Men i tilfælde hvor skovrejsningsselskabet og ejer ønsker at dybdepløje arealet forud for tilplantning, er det nødvendigt for os at prøvegrave området først. Når der dybdepløjes vender man op og ned på de øverste ca. 90 cm. af jorden og får mulden med ukrudtsfrø ned i bunden og undergrundssand eller -ler op i overfladen. Fordi denne pløjning når så langt ned i undergrunden ødelægger den muligheden for efterfølgende at finde spor efter oldtidens mennesker. Tavlen bliver i princippet visket ren!

I 2010 var vi ude med en rendegraver for at trække søgegrøfter forud for fem skovrejsninger.

Skovrejsninger undersøgt i 2010 og begyndelsen af 2011 er markeret med rødt

Leo udbedrer drænrør

Der blev alle steder fundet spor efter forhistorisk aktivitet, men ved Grauballe var sporene for spredte og ukarakteristiske til at friholde området for dybdepløjning.

De øvrige fire steder fremkom spor efter aktiviteter fra stenalder og bronzealder. Ved Lemming var der bevaret rester af et kulturlag med flint og potteskår fra stenalderen, mens der de øvrige tre steder blev fundet flere kogestensgruber og stolpehuller fra bebyggelser dateret til bronzealderen. Ved Skorup blev der fundet en flintskraber på overfladen af marken, men fundet kunne ikke knyttes til anlæg i området. Vi vurderer at kulturlag og bebyggelser ikke tager skade af at blive tilplantet med skov, så alle lodsejere kan få den skov de ønsker. Vi må dog indstille delområder til fritagelse for dybdepløjning, da de spor vi har fundet ellers ville gå tabt for eftertiden.

Når vi trækker søgegrøfter med rendegraver sker det at vi støder på andet end spor fra fortiden. Nord for Sorring gravede vi et drænrør i stykker og måtte udbedre skaden før vi kunne komme videre.

Prøvegravning i Skorup i sne

Det sker at vejret er imod os…!

Denne vinter måtte vi udskyde undersøgelserne i Skorup, da vandmættet undergrund og sne ikke var den bedste kombination. Heldigvis var lodsejeren meget forstående og vi lavede en prøvegravningsaftale, hvor vi fik mulighed for at undersøge arealet under mere fordelagtige forhold uden at miste muligheden for at komme med eventuelle ændringer til beplantningsplanen.

Tornbjerg II genoptaget

Efter afslutningen af Højlund I gravningen, er vi nu i gang med det vi kalder SIM 54/2010 og SIM 55/2010.

De rødt udfyldte arealer er hhv sim 54 /2010 og sim 55 / 2010. Mod øst herfra starter Skanderborg Museums ansvarsområde.

Udgravning midt i rapsmarken.

For nemheds skyld har de også fået de mere mundrette navne Tornbjerg II og Munkeng I. Hvis SIM 54 / 2010 (Tornbjerg I) virker bekendt, er det fordi vi allerede var startet på den i februar, men den gang måtte vi lægge en pause ind på grund af det våde og kolde vejr.

Når vi har flere navne til hver lokalitet, er det dels for nemmere at kunne styre vores magasinering af sagsmaterialet og genstandene vi hjemtager. Samtidig er der med vores sagsnumre tale om unikke navne, modsat mange af de mark- eller gårdnavne som vi normalt anvender i daglig omtale.

Begge sager indeholder keramisk materiale fra førromersk jernalder (500 f. Kr. til omkring Kristi fødsel). Dertil kommer på SIM54 huse, hvoraf det ene muligvis er helt tilbage fra bondestenalderen (4000 f.Kr. til omkring 1700 f.Kr).

Arbejdet på museet: Fundvask

Når en udgravning er afsluttet i felten er den langt fra slut for os arkæologer. En af de ting som skal ordnes er, at de genstande som vi har taget med ind på museet fra en udgravning skal gøres klar til, at vi kan se ordentligt på det. Bagefter skal det enten opbevares på magasin eller kommer ind i en af museets udstillinger. For hovedparten af genstandene gælder det, at de skal vaskes inden vi kan se ordentligt på dem.

Ornamenteret skår fra et tidligt førromersk fad.

Jeg har netop afsluttet vask af de genstande, som vi har taget med ind på museet fra udgravningen Højlund II (SIM

52/2010). For en stor del er der tale om keramik i form af skår fra forskellige kar. Nogle af skårene kunne vi allerede i felten se havde karakteristika, som ville hjælpe med dateringen. Her er randskår, hanke og ornamenterede skår særligt gode at bruge, fordi det er meget karakteristiske skår, der ændre sig markant over tid. Andre skår har vist sig at have andre daterende karakteristika, efterhånden som de er blevet vasket rene, som var umulige at se i felt. Blandt andet  er der fremkommet flere skår med dekorationer. De forekommer både på store skår fra, hvad vi formoder har været forrådskar, samt fra randdele af fade .

Bund af kar med stand-ring og hul.

En anden ting vi har registreret en del af, er bunde fra fade og kar med hul i. Der er både tale om helt flade bunde og bunde med stand-ring. Endelig er der hul i bunden af et næsten komplet fad, hvor vi desuden kan se et tydeligt aftryk af et korn, som må have været i råleret før bræmdingen.

Næsten komplet fad med hul i bunden.

Det er muligt at man har benyttet disse fade og kar med hul i bunden når man lavede oste, til dræning af ostevallen, men det er desværre kun en formodning. Derudover har vi også fundet to gode skår fra bunden af et sikar, som kan have været brugt på lignende vis, men også kan formodes relaterede til fremstilling af forskellige drikke.

Af andre meget karakteristiske kardele fra Højlund II kan nævnes store skår med både rand og hank, samt skår fra små fine kopper, og et utal af sideskår, uden karakteristiske træk, der sammen vidner om keramik med en rimelig standardiseret  formgivning, samt et fad, der er yngre end den øvrige keramik, og som dermed antyder at stedet har været beboet i længere tid, eller af flere omgange.

Når materialet er tørt, skal det nummereres, og tolkes yderligere, før det pakkes i papkasser og kan gemmes på magasinet.

Funder-udgravninger

Nu graves der i Funder.

Udgravningssitation ved Skærskovgård.

Siden 2008 har museet løbende foretaget undersøgelser i Funder-området, både i forbindelse med udstykninger og motorvejsarbejdet. Det er et spændende område, fordi der er fundet mange og gode fund i forbindelse med udgravningerne. Sjældne jernudvindingsovne fra jernalderen og skjulte gravhøje fra bronzealderen er bl.a. blevet undersøgt. I området omkring den nu nedrevne Skærskovgård er der blevet foretaget udgravninger flere gange, men alle har de bidraget til vores forståelse af Funder-området i oldtiden.

Her præsenteres udgravningerne efter område og alder.

Fundene fra Gødvad-udgravningerne

Gribedyrsspænde fra vikingetiden fundet under Gødvad-udgravningerne

Gødvad har siden 2004 været i arkæologernes søgelys. Vi har foretaget flere udgravninger ved Gødvad Bygade, Gødvad Østergade, Harsnaplund og Villumgård og mere end 88.400 kvadratmeter er blevet udgravet. Før selve udgravningerne fandt sted er anselige arealer blevet forundersøgt for menneskelig aktivitet i forhistorien, så stederne uden aktivitet kunne frigives til byggeri. Vi har gennem undersøgelserne fået en god forståelse af området omkring Gødvad Kirke og adskillige fund med hjem til museet.

Vi præsenterer her et udvalg af disse fund i to små film. Den første del indeholder fund fra stenalderen, bronzealderen og jernalderen, mens den anden del indeholder fund fra vikingetiden og middelalderen. Fundene består både af håndgribelige genstande og uhåndgribelige ting som spor efter veje, huse og brønde. Tilsammen giver fundene et billede af Gødvads forhistorie, som vi nu vil invitere jer indenfor i.

Velbekomme

 Video del 1 af 2: http://www.youtube.com/watch?v=KUhmBzhK7Ac

Video del 2 af 2: http://www.youtube.com/watch?v=6FSSVV2rMBs

Stolpehuller og huse

Situationsbillede fra en stolpehulsgravning

I Silkeborg er der gennem årene blevet fundet mange spor fra oldtiden. Sporene er for eksempel fra grave, brønde og stolpehuller.

Men hvad er et stolpehul og hvordan kan det være, at vi taler om huse og hegn, når enhver kan se, at der kun er bar jord og huller på billederne fra udgravningerne?! Det vil jeg forklare lidt nærmere her.

Stolpehullerne er nedgravninger til pæle, stolper eller planker, der dannede huse og hegn. Jorden i stolpehullerne har en mørkere farve end undergrunden. Kort sagt kan man sige, at vi leder efter jordens pletter.

Mørkfarvningen i stolpehullerne kan dannes på flere måder. Husenes eller hegnenes stolper kan være rådnet op i jorden og derved gjort fyldet mere muldrig. Stolperne kan også være trukket op og derved er ny muldrig jord og snavs dumpet ned i hullet.

Mens vi leder efter stolpehuller

Der kan findes spændende ting i stolpehuller så som lerkar, perler eller flintøkser. Datidens folk har enten tabt tingene eller ofret dem under stolpen, da huset blev bygget. Derfor kan vi finde gode fund i stolpehullerne. Fundene bruger vi til at datere pladsen. Det kan vi gøre fordi tingene, for eksempel lerkar, ændrer udseende gennem tiden. Normalt bliver stolpehullerne snittet, hvor halvdelen af jorden graves væk. Herefter kan vi blandt andet måle dybden og finde stolpehuller, der ligner hinanden.

Alt efter hvordan stolpehullerne ligger i forhold til hinanden, tolker vi dem som hegnsforløb eller huse af forskellig størrelse og betydning. Husene ændrer også udseende gennem tiden. Vi kan datere dem til bestemte perioder, alt efter hvordan stolpehullerne ligger i forhold til hinanden.

Når vi tager billeder af huse lægger vi nogle gange hvide paptallerkner på stolpehullerne, så bygningerne bliver mere tydelige. Det er de hvide pletter, som også ses på nogle af billederne. Alle spor bliver indmålt med GPS. På den måde kan vi se, hvad der er fundet over større områder.

http://www.youtube.com/watch?v=ozLVvvrBKCo 

Nu mangler du bare at klikke på linket og se filmen!

Tolkning af en lokalitet

Med eksempel i lokaliteten Nørreskov II (på museet registreret som SIM12/2010) ved Sortenborgvej, kan man i denne animation se fremgangen fra den utolkede plan med samtlige iagttagelser, og frem til tolkningen i strukturer.

SIM 12/2009

Animation der viser processen fra den oprindelige samlede plan, til en udredning af gårde og huse (Klik eventuelt på kortet, hvis animationen ikke kører).

Strukturer er det vi kalder huse, hegn, staklader og gårde, som består af en systematiseret samling af nedgravninger i undergrunden. Allerede på udgangsplanen er det tydeligt at der er strukturer på Nørreskov II, som desuden hænger sammen med en ældre udgravning lige ved siden af (Nørreskov I, eller SIM17/2008)

Først kombinationen af rigtig mange timers arbejde på kontoret, sammen med de i felt foretagne iagttagelser, resulterer i at vi kan opløse sagen i dens delelementer, og eliminere de irrelevante nedgravninger. Nu er denne sag faktisk relativt simpel, men der er alligevel ret mange spørgsmål der har skullet afklares før planerne har nået det nuværende stade.

Faseplanen tager i øvrigt ikke hensyn til kronologien mellem de enkelte gårde, ligesom gårdnummereringen heller ikke svarer til den faktiske rækkefølge. De fleste af gårdene er måske slet ikke samtidige, selv om bygninger og placeringen indenfor hegn antyder at der er tale om en del overlap tidsmæssigt.

Kronologien (dvs. rækkefølgen) mellem gårdene har ikke kunnet aklares i denne sag, fordi der ikke er registreret kontakter mellem de enkelte gårdsanlæg, kun mellem stolper i de separate gårde selv, hvor byggeintensiteten er ret høj inden for gårdens hegn.

Sagen er nu ganske nær ved afslutningen, og jeg går derfor i gang med at skrive rapporten, så vi kan bevare informationerne for eftertiden.

Stenalderhuset på Skolebakken

Fredag den 10. / 9. afsluttede vi undersøgelsen på Skolebakken med indsamlingen af de sidste jordprøver fra et af husene.

SIM 9 / 2010

Plan over hvad vi fandt på Skolebakken. Fuldt optrukken rød omkransning markerer jernalderhusene, Blåt omkranset, og prikudfyldt, ses stenalderhuset A106.

Ud over de to tidligere omtalte jernalderhuse, opdagede vi sidst på ugen at den stenalder vi regnede med var pløjet helt væk, alligevel var repræsenteret med et hus, og enkelte gruber. Når vi ikke oprindeligt havde opdaget det, skyldes det at orienteringen er meget anderledes end normen i jernalderen, samt at det overlappede delvist med det vestlige jernalderhus (A61), som det fremgår af planen, hvor jernalderhusene er omkransede af en fuldt optrukken rød streg, medens jernalderhuset har en blå kant og prikket udfyldning.

Stenanlderhuset er et såkaldt toskibet hus, det vil sige at vi skal forstille os huset med en central række stolper langs midten, som går helt op til tagåsen. I væggene har så været placeret tilsvarende stolper, som dog kun har været så høje som væggene, men alligevel gravet så dybt som den midterste række. Det er en meget anderledes konstruktion end de senere bronzealder og jernalderhuse, hvor kravene til tømmerets længde og hvor lige det skal være er noget mindre, fordi den treskibede konstruktion kun bruger længder svarende til ståhøjde i det opretstående tømmer. Herved kan mere krogede træer anvendes til byggeriet, og væggene kan konstrueres af ret lette materialer.

Fund fra A100

Fundene fra stenaldergruben A100 er her lagt "pænt" op. x13, som der er et nærfoto af ved siden af dette foto, ligger øverst til venstre.

I grube A100, nordvest for stenalderhuset (A106), dukkede en del smuldrende stykker keramik op, som indeholder en del grove korn. Det fortæller os i sig selv at skårene stammer fra sten- eller bronzealderen. Overfladen er desuden glattet af, så kornene er i plan med overfladen, og uden at være dækkede. Det sidste, kombineret med en ret lille tykkelse, placerer skårene i bondestenalderen. Endeligt var et af stykkerne ornamenteret på en måde, som sandsynliggør en datering til det vi kalder undergravstid, årene op til 2800 f.Kr, eller senest sidst i bondestenalderen op til 1700 f.Kr.

Slidsporsfoto af x13

Nærfoto af x13 i 200 ganges forstørrelse, med slidspor efter let brug af skraberen til frisk skind. Foto: PBJ

Gruben indeholdt desuden en lille skraber, som tilsyneladende er fremstillet på et opsamlet naturligt afslag. En slidsporsanalyse (udført af Peter Bye Jensen) på dette, viser at skraberen har været brugt til at bearbejde frisk skind. Selve gruben kan således opfattes som en arbejdsgrube der hænger sammen med skindproduktionen ved stenalderhuset.

Undersøgelser på Skolebakken i Sorring

Hus A60 er her markeret med rød-hvide landmålerstokke i de tagbærende stolper, og i indgangsstolperne.

I forbindelse med institutionsbyggeriet på Skolebakken i Sorring, forundersøgte Silkeborg Museum for tre uger siden byggegrunden (se kortet ved forundersøgelsens blogindlæg). Det vi dengang fandt, var spor efter et hus, som lå på bakketoppen midt på byggegrunden. Hvornår huset er fra kunne dengang ikke afgøres, men forskellige konstruktionstræk pegede hen imod Romersk jernalder (perioden mellem kristi fødsel og 375 e.kr.). En lidt senere datering er mulig, men skønnes usandsynlig.

Stolpehullerne består her af en ret ensartet fyld, som klart adskiller sig fra den naturlige, og uberørte jord rundt omkring.

I dag har vi genåbnet arealerne, for at foretage en egentlig undersøgelse. Herved har vi lokaliseret de stolpehuller vi også fandt i forundersøgelsen, og har desuden kunnet supplere dem med resten af hvad der er bevaret af stolpehullerne derude. Ud over den tidligere iagttagne husstruktur (A60) er der lokaliseret endnu en tomt (A61) som udviser flere ligheder med den første bygning i måden huset er konstrueret på. Jernalderhuse består normalt af to rækker stolper, som har båret taget, og udenfor disse har væggene stået. Midt i huset ligger der typisk en indgang nord og syd ud af huset, og disse er normalt lige overfor hinanden.

Skolebakkens huse er speciele idét de kun har hver én bevaret indgang, som går imod syd, og ved at disse døre er overraskende brede, som det fremgår af nedenstående plan. Dette kan muligvis skyldes at marken er ret nedslidt, men det skal undersøgelsen belyse nærmere i de næste dage.

Husene på skolebakken er her underlagt med lyserød farve. forundersøgelsens registreringer med blåt, og den aktuelle undersøgelses iagttagelser med sort

Vi arbejder i morgen med at tage mere jord af, og sideløbende graver vi ned i stolpehullerne for at finde lidt daterende materiale (forkullet plantemateriale, keramik, eller andet vi ved kun findes i specifikke perioder). Undersøgelserne varer ugen ud, med mindre vi render ind i noget overraskende. Derefter tager graveholdet videre for af forundersøge motorvejsstykket ud imod kommunegrænsen til Skanderborg

Forundersøgelserne på Skolebakken i Sorring

12. /8. 2010 forundersøgte museet grunden hvor den nye børneinstitution på Skolebakken skal opføres, og der fremkom et enkelt forhistorisk hus som skal undersøges.

SIM 9/2010 placering

Udgravningens søgegrøfter ses her på kortet over Sorring By

Søgegrøfterne afslørede ikke voldsomt mange anlægsspor, og en ret skarp overgang fra overjord til råjord, antyder at arealerne har været udsat for en relativt stærkt nedslidende dyrkning / jordbehandling. Alligevel var der bevaret flere stolpespor centralt på arealet, som er del af et hus, som ud fra konstruktionen vurderes til at stamme fra den sene jernalder, lige op imod vikingetiden. Huset kan dog muligvis placeres i den tidlige middelalder, og dermed være del af det gamle Sorring.  Stolesporene er de af muldjord opfyldte nedgravninger til jordfaste tagbærende stolper, som fortæller arkæologerne en del om datidens huskonstruktion, uden at der dog reelt er noget bevaret af selve husene.

SIm 9/2010

Søgegrøfter er rødt omkransede, huset blåt, og undersøgelsesområdet grønt

Bygningen vi lokaliserede enkelte stolpehuller af, har et meget tydeligt indgangsstolpeparti, som ligger i sydsiden af de ”fag” som vi har afdækket. De fire stolper der ligger som hjørnerne af en firkant, er de stolper som har båret taget.  Der er muligvis tale om et endefag i østende af et hus, men ud fra prøvegravningen, kan det ikke udelukkes at der er flere fag  mod øst, som dog i givet fald vil være af et over 5 meter bredt spænd. Begge dele er træk, som peger frem mod sen jernalder og tidlig middelalder (groft set er dateringen hermed et sted i mellem 370 e.kr. og 1200 e.kr.).

Arealet skal undersøges snarligst, så byggeriet kan komme i gang, og vi dukker derfor op igen på stedet, og bliver denne gang en uges tid.